Football For Folket!

2015 NFL Draft preview – Oakland Raiders

Oakland Raiders ramte plet med flere valg i sidste års draft, og nu skal general manager Reggie McKenzie forsøge at gentage successen.

Raiders vælger som nummer fire og har mulighed for at sikre sig en af de allerbedste spillere, og McKenzie og head coach Jack Del Rio vil overveje både wide receivers og defensive linemen tidligt i draften.

2014 rekord: 3-13
Draft valg i de tre første runder: 4, 35, 68
Tre største behov: WR, DL, OL
General manager: Reggie McKenzie (2013)
Head coach: Jack Del Rio (2015)

Wide receiver

Sidste år valgte Raiders quarterback Derek Carr, og nu er det tid til at give ham hjælp i form af en virkelig go-to guy. Og nej, signingen af Michael Crabtree betyder ikke, at Raiders kan negligere det behov, for lige nu er det tidligere 49ers-førsterundevalg starter sammen med James Jones. I toppen af draften får Raiders chancen for at vælge en af de allerbedste med Alabamas Amari Cooper som en mulighed. Hvis Cooper er væk, kan West Virginias Kevin White være et godt bud, men hvis Raiders venter til anden runde, er der også gode spillere som Arizona State Jaelen Strong, UCS’s Nelson Agholor, Miamis Phillip Dorsett eller Ohio States Devin Smith.

Defensive line

22 sacks sidste år (næst færrest i NFL) siger alt om, at Raiders har brug for at hjælp til at lægge pres på quarterbacken. Raiders gjorde ikke meget for at dække behovet i free agency, så derfor vil McKenzie tidligt se sig om efter en spiller, der kan rushe quarterbacken  Det kan blive i første runde, hvis USC’s defensive tackle Leonard Williams er på brættet eller i anden runde, hvis spillere som Nebraskas Randy Gregory eller Missouris Shane Ray falder ud af førstedagen. 

Offensive line

Raiders ramte plet i sidste års draft med valget af venstre guard Gabe Jackson, men på højre side af linjen skal Raiders finde en bedre starter end Austin Howard. De to tackles, Donald Penn og Khalif Barnes, hører også til den middelmådige del af NFL-startere, så her kunne Raiders absolut også godt bruge hjælp. Guards som Dukes Laken Tomlinson i toppen af anden runde, eller Hobarts Ali Marpet i tredje runde kunne give mening for Raiders, og hvis McKenzie går tackle-vejen, så er Pittsburghs T.J. Clemmings et muligt valg i anden runde.

Skriv et svar