2015 NFL Draft preview – New York Jets

General Mike Maccagnan holder kortene tæt til kroppen i sin første draft som ansvarlig hos New York Jets.

Sammen med head coach Todd Bowles skal Maccagnan opgradere på den offensive linje og finde pass rushers til et forsvar, der er stærk på linjen og har fået masser af kvalitet på cornerback-positionen.

2014 rekord: 4-12
Draft valg i de tre første runder: 6, 37, 70
Tre største behov: OLB, OT, QB
General manager: Mike Maccagnan (2015)
Head coach: Todd Bowles (2015)

Outside linebacker

På papiret har Jets flere interessante navne på denne position, men kradser man lidt i overfladen, er der store problemer. Måske ikke nødvendigvis i denne sæson men på sigt, for Calvin Pace og Jason Babin er begge 34 år og i det sidste år af deres kontrakter, og Quintin Coples er aldrig slået rigtigt igennem. Potentielt står Jets og skal bruge to startere på positionen i løbet af de næste år, og derfor vil det være en god idé at styrke positionen i årets draft. I første runde er Floridas Dante Fowler best case scenario, men han bliver nok valgt inden. Kentuckys Bud Dupree og Clemsons Vic Beasley er begge outsidere med det sjette valg. Venter Jets til anden eller tredje runde er Louisvilles Lorenzo Mauldin et interessant navn.

Offensive tackle

Det er næsten 10 år siden, at Jets valgte D’Brickashaw Ferguson i første runde af 2006 NFL Draft, og i en alder af snart 32 år spiller han ikke længere på højeste niveau. Næste år har Ferguson et cap hit på mere end 14 millioner dollars, og det vil derfor ikke overraske, hvis Jets kigger efter hans afløser i årets draft. På højre side er Breno Giacomini ikke nogen super starter, og Jets kan sagtens overveje at finde en tackle, der kan starte på højre side i år og overtage for Ferguson næste år. Stanfords Andrus Peat og Miamis Ereck Flowers er begge potentielle valg i første runde. Texas A&M’s Cedric Ogbuehi og Penn States Donovan Smith er andre navne, der er værd at skrive sig bag øret.

Quarterback

Ja, Geno Smith er fortsat starter, men det er ikke for sjov, at Jets har hentet Ryan Fitzpatrick ind som reserve i Chan Gaileys system. Jets er fortsat på udkig efter en franchise quarterback, og de kan stå i et dilemma, hvor da får mulighed for at vælge Oregons Marcus Mariota. Ham vil de få svært ved at sige nej til. Senere i draften er det ikke umuligt, at Jets napper en udviklingsquarterback a la Bryce Petty eller Brett Hundley.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *