2015 NFL Draft preview – Minnesota Vikings

General manager Rick Spielman navigerer igen draften for Minnesota Vikings, og han har tre valg i de første tre runder til at finde potentielle startere.

Vikings har brug for en wide receivers med størrelse og fart, og en cornerback der kan lukke den ene flanke ned i den kasteglade NFC North. Den offensive linje skal have tilføjet talent til venstre guard.

2014 rekord: 7-9
Draft valg i de tre første runder: 11, 45, 76
Tre største behov: WR, CB, LB
General manager: Rick Spielman (2012)
Head coach: Mike Zimmer (2014)

Defensive back

I den kasteglade NFC North er det bydende nødvendigt at kunne dække op, og Vikings mangler både kvalitet og dybde på cornerback og safety. Xavier Rhodes er en stjerne i svøb, der kan besætte den ene flanke, men modsat er der problemer. Josh Robinson og Capain Munnerlyn har ikke starterkvalitet, og Terence Newman er en fallback løsning, hvis ikke Vikings får drafted en starter. På safety kan Vikings godt bruge konkurrence til Robert Blanton, men det bliver formentligt først sent på anden- eller tidligt på tredjedagen. I første runde ligner cornerback den logiske løsning, og Michigan States Trae Waynes er et perfekte valg. Han er press corner, der passer lige ind i Zimmers system, og han kan meget vel være på brættet ved det 11. valg. UConns Byron Jones er en anden mulighed ligesom Wake Forests Kevin Johnson og Washingtons Marcus Peters vil være det.

Wide receiver

Vikings har handlet sig til Mike Wallace, men den tidligere Miami Dolphins har ikke flere garanterede penge i sin kontrakt efter denne sæson. Hvis ikke han slår igennem, kan det være “one-and-done” for Wallace i Minnesota. Det tidligere førsterundevalg Cordarelle Patterson skuffede fælt sidste år, og han skal præstere i sit tredje år i ligaen. Charles Johnson starter modsat Wallace, og han imponerede i begrænset spilletid sidste år og kender Norv Turners system virkelig godt. Hvis Louisvilles DeVante Parker klarer den ud af top 10, vil han være i spil til Vikings med det 11. valg. Der er dog dybde på positionen, og derfor vil det ikke overraske, hvis vikingerne først adresserer behovet på andendagen. Det kunne være med en spiller som Missouris Dorial Green-Beckham, der har den størrelse og hurtighed, som Vikings søger.

Venstre guard

Som det ser ud lige nu vil veteranen Joe Berger eller David Yankey gå training camp i møde som startende venstre guard. Det er ikke optimalt for Vikings, der ikke har gjort noget for at opgradere positionen i free agency, og derfor vil Spielman formentligt finde konkurrence og en potentiel starter i draften. Det bliver næppe i første runde med mindre draften falder sådan, at Iowas Brandon Scherff er det logiske valg. Det er mere sandsynligt, at Vikings kigger på guard-positionen i anden eller tredje runde med Dukes Laken Tomlinson og Hobarts Ali Marpet som gode fits.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *