2015 NFL Draft Preview – Linebackers

I februar til The Scouting Combine imponerede Stephone Anthony (6’3, 243) fra Clemson med en 40 yard-tid af 4,56 sekunder, og den tid og flere andre flotte Combiner-resultater kom efter en glimrende Senior Bowl-uge og blev efterfulgt af en stærk Pro Day-workout. Derfor har han ifølge flere eksperter set sin værdi stige i de senere måneder frem mod draften.

Én scout siger, at de senere måneder i teorien har gjort, at man nu ser på Anthony som en ”three down”-linebacker og ikke én, der ryger ud på oplagte kastespil. Det er væsentligt for hans værdi.
– Han er den bedste inside linebacker, som ingen bemærker, mener drafteksperten Tony Pauline.

Anthony er smidig, let til bens og har altså en udmærket fart i fødderne over længere distancer, men det store spørgsmålstegn er, om han kan blive kontrolleret på banen. Han overløber for mange spil, fordi han er så aggressiv, og han tager forkerte vinkler til tacklinger.

LÆS: 2015 NFL Draft Rankings – inside linebackers

Efter en sæson med 110 tacklinger går Denzel Perryman (5’11, 236) fra Miami nu i draften som én af de bedste inside linebackers. I 2013 startede han faktisk på ydersiden og lavede 108 tacklinger, men røg i 2014 tilbage indvendigt.

Han er en kompakt, tætbygget fyr, som har aktive, aggressive hænder, som han bruger til at vriste sig fri af blokeringer. Perryman bliver betegnet som en ”badass”, der mere er en ”thumber” end en moderne inside linebacker, og som klart er bedst mod løb. Han læser spillet godt og er en slags defensiv quarterback.

Omvendt har han sine begrænsninger mod kast, han er lidt tung, når han skifter gear eller retning, og han kan ofte blive slået mand mod mand, når han er isoleret i kasteopdækning. Et vertikalt hop af 32 inches og et broad jump af 9 fod 5 inches vidner om, at han ikke voldsomt eksplosiv i sine bevægelser, og det vil afskrække nogle hold.
– Han bliver nok dette års Chris Borland – en fyr, der er en god football-spiller, og som får succes i NFL, selvom han har mindre ideelle fysiske træk, mener ESPNs Todd McShay.

Ved The East-West Shrine Game i februar vakte Michigan States Taiwan Jones (6’3, 245) opsigt, og han er ligesom Perryman en ”thumber”, som samtidig er en stor linebacker.

Han er fysiskbetonet og aggressiv, men har klare svagheder i kasteopdækning, og selvom han under sin Pro Day i marts løb 40 yards på 4,7 sekunder, er det værd at bemærke, at han ved The Scouting Combine blev timet i den langsomme tid af 4,95 sekunder.

Han kan dog starte i et system – og ideelt set et 3-4-system – hvis han især skal fokusere på at storme frem og stoppe løbet. Men han er typen, som ofte vil blive taget ud på tredje down.

I de seneste to sæsoner har Ramik Wilson (6’2, 237) fra Georgia – samlet set – ført SEC-konferencen i tacklinger (243 styk) herunder med 110 i 2014. Han er en adræt og mobil linebacker, som kan lave spillet spil fra sidelinje til sidelinje, men han savner styrke og overblikket på kastespil.

Nogle projekterer ham til ydersiden, mens andre mener, at han ikke vil være mere end reserve i NFL.

På draft day bør du også bemærke Kansas Ben Heeney (6’0, 230), der er hurtig, men har en mindre ideel kropsbygning, USCs erfarne Hayes Pullard (6’1, 235), der i tre ud af fire år har ført The Trojans i tacklinger, Baylors lille, men football-intelligente Bryce Hager (6’1, 235) og Alabamas kontroversielle, men aggressive startende MIKE-linebacker gennem tre sæsoner, Trey DePriest (6’1, 250).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *