2015 NFL Draft Preview – Defensive ends

Hold, der søger en defensive end, har gode betingelser i 2015-draften. Den er nemlig spækket med stærke navne, hvoraf flere kan gå i top 10. Læs her en optakt på defensive end-klassen anno 2015.


Defensive ends er i høj kurs i NFL.

I den stadig mere kasteivrige liga elsker holdene hurtige spillere, der kan angribe modstanderen fra kanten. Det ser man også i draften, hvor topvalget sidste år var en defensive end (Jadeveon Clowney), og hvor Miami Dolphins året før handlede op i top 3 efter en defensive end (Dion Jordan).

I år kan minimum to spillere, som Draftday.dk kategoriserer som defensive ends og ikke outside linebackers, blive valgt i top 10 – selvom det dog er værd at bemærke, at de to positioner flyder mere og mere sammen, fordi de fleste NFL-forsvar i dag er hybridforsvar.

Den ene er Randy Gregory fra Nebraska – en spiller, der har et gigantisk potentiale, og som en overgang var nævnt som et potentielt topvalg i draften.

Og én NFL-insider mener i hvert fald, at Gregory fysisk set er bedre end førnævnte Clowney, der ellers sidste år blev omtalt som en “én-i-generationen-talent”.
– Han er en bedre atlet end Clowney. Han er mere fleksibel. Han er meget eksplosiv i sine bevægelser, fortæller NFL Films’ Greg Cosell.

Gregory havde ikke tilstrækkelige karakterer på skolebænken i high school til at tage en uddannelse på et stort universitet og måtte derfor indlede college-karrieren på JUCO-niveau hos Arizona Western, hvor han sad ude i 2012 med et brækket ben, før han kunne skifte til et højere niveau. Det gjorde han i 2013, hvor han tog turen til Nebraska og øjeblikkeligt brød igennem på football-banen med 10,5 sacks og 66 tacklinger. I 2014 – som junior – var han skadet i knæet, men lavede syv sacks, før han gik i draften.

Han er bygget som en pass rusher i NFL med 34 inches-lange arme, og så er han en fantastisk atlet trods størrelsen. Ved The Scouting Combine løb han 10 yards på 1,50 sekunder – hurtigst af alle defensive linemen. Hans førsteskridt er derfor skræmmende godt, han er ultrasmidig, og han har alle evner til at blive en spiller, der laver mindst 12-14 sacks i sæson efter sæson.

Nogle betegner ham som den mest naturlige pass-rusher i draften – fordi hans instinkt er så godt. Han er i stand til at slippe fri af selv blokeringer fra tre spillere.
– Gregory er en fremragende atlet. En fænomenal atlet. Han har længde, lange arme. Han kan blive spektakulær i denne liga, siger ESPNs Mel Kiper.

Umiddelbart efter 2014-sæsonen vejede han kun 218 pund, nu vejer han omkring 240 pund, men det er stadig for lidt for en defensive lineman i NFL, hvis han skal kunne holde skansen på løb.
– Med den størrelse vil han aldrig kunne spille defensive end i et 4-3-system. Hans kompakte bygning lever ikke mange muligheder for, at kroppen kan vokse. En anden bekymring er hans holdbarhed, for han har misset noget spilletid med skavanker, fortæller Greg Gabriel, der er draftanlaytiker hos The National Football Post og tidligere director of scouting hos Chicago Bears.

LÆS: 2015 NFL Draft Rankings – defensive ends

Den største bekymring omkring Gregory er dog hans person. Han indrømmede i marts, at han testede positiv for marihuana under The Scouting Combine, og selvom han siger, at marihuanaen nu er bag ham, vækker det bekymring.
– Noget af det feedback, jeg har fået om Gregory fra hold, er, at han typen, der har en undskyldning for alt, og at han er et skræmmende førsterundevalg, har Rob Rang fra NFL Draft Scout fortalt.

Randy Gregory er ganske enkelt et klassisk “boom-or-bust”-talent. Han kan blive den bedste forsvarsspiller fra denne draft eller være ude af ligaen om seks år.

Det andet, store topnavn blandt defensive ends er Missouris Shane Ray, der kommer fra en skole, der har en stolt tradition for at producere dygtige NFL-defensive ends som Aldon Smith, Kony Ealy, Ziggy Hood og Justin Smith. Og Missouri producerede såmænd også Wendell Ray, der var et femterundevalg i 1981-draften, og siden blev far til Shane Ray, inden han forlod familien (og kom i fængsel), da Ray var ét år.

Sønnen overtrumfede alle Mizzous historisk stærke lineman i 2014, hvor han lavede en skolerekord 14,5 sacks og samtidig blev kåret til SEC-konferencens “Defensive Player of the Year”. En imponerende bedrift af en ung mand, der blev født i et hårdt belastet område i Kansas City kendt som “Murder Factory”, hvor han levede i fattigdom, hang ud med bandemedlemmer og røg i slagsmål. Men i klassisk “Hollywood”-stil var football hans redning, og i dag er Ray en uhyre talentfuld pass rusher, der kan blive en stjerne i NFL.

Rays største force er hans fænomenale, lynhurtige antrit, som han bruger til at eksplodere fremad banen, når bolden bliver snappet. Han er en fremragende atlet (han løb 40 yards på 4,52 sekunder ved sin Pro Day), men samtidig er han en nådesløs forsvarsspiller, der har en motor, som altid kører i højeste gear.
– Han har trækkene og evnerne til at blive en dominerende pass rusher og potentiel Pro Bowler, mener draftanalytikeren Lance Zierlein fra NFL.com.

Shane Ray kan fungere som defensive end i NFL, men han kan også stå oprejst som outside linebacker. Et minus er hans kropsbygning – han er spinkel i underkroppen og skal tage på i vægt, og derfor er ikke alle lige solgte på ham. For kan han stå distancen mod løb og en seks fod syv inches-høj og 330 pund tung offensive tackle i NFL?
– Jeg ved ikke, om han er en defensive end på vores niveau, siger en anonym NFL-scout til CBS Sports.

Som minimum bør han dog blive en fremragende force på oplagte kaste-downs, hvor hans stærke ”dip-and-rip”-finte kommer til sin ret – og han er typen, som vinder en stor procentdel af de dueller, han har med modstanderen.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *