2015 NFL Draft preview – Cleveland Browns

Cleveland Browns har en af ligaens svageste trupper, og der er brug for at opgradere de fleste steder, og ingen position er vigtigere end quarterback-positionen.

Browns mangler også en virkelig førstereceiver, hjælp til den defensive linje, pass rush og at finde dybde til den offensive linje. Der er nok at tage fat på for general manager Ray Farmer.

2014 rekord: 7-9
Draft valg i de tre første runder: 12, 19, 43, 77
Tre største behov: QB, DT, WR
General manager: Ray Farmer (2014)
Head coach: Mike Pettine (2014)

Quarterback

Here we go again! Sidste år stod Browns i præcis samme situation og valgte Texas A&M’s Johnny Manziel i første runde af 2014 NFL Draft. Manziel skuffede fælt både på og uden for banen, og hans fremtid hos Browns er uvis. Derfor er Cleveland igen i markedet for en quarterback, og holdet har set sig lun på Oregons Marcus Mariota, som de er stærkt interesseret i at handle op for. Browns holder det 12. og 19. valg i første runde, og hvis de vil lave en handel med Tennessee Titans – som har det andet valg hvor Mariota ventes at blive valgt – skal de ifølge draft trade value chart af med de to valg plus et højt andenrundevalg. Om Browns er villige til at ofre alt det for Mariota, vil tiden vise. Venter Browns kan UCLA’s Brett Hundley eller Baylors Bryce Petty være udviklingsvalg.

Nose tackle

Sidste år havde Browns store problemer med at stoppe løbet (tillod NFL-værste 141,6 yards pr. kamp), og Phil Taylor er lige nu projekteret til at starte som nose tackle. Han missede 11 kampe sidste år med en knæskade, står til en løn på 5,5 millioner dollars og er i det sidste år af sin kontrakt. Det er langt fra givet, at han også er starter, når sæsonen går i gang. Med det 12. valg vil Browns stærkt overveje Washingtons nose tackle Danny Shelton – en two-down plugger, der kan æde en masse plads og hjælpe til at stoppe løbet. Hvis Browns venter, så er Florida States Eddie Goldman og Texas’ Malcom Brown bud med det 19. valg og Ohio States Michael Bennett kunne være det med det 43. valg i anden runde.

Wide receiver

Dwayne Bowe, Taylor Gabriel, Brian Hartline, Andrew Hawkins. Det er tydeligt, at Browns ikke har en førsteklasses receiver i truppen, og draften er igen i år dyb på netop den position. Med det 12. valg kan Louisvilles DeVante Parker være i spil, selvom han sagtens kan gå i top 10. Hvis Browns ikke får en receiver med deres første valg, så er UCF’s Breshad Perriman en god option med det 19. valg. I anden og tredje runde er der masser af muligheder for Browns, men de har så mange huller, at Ray Farmer og co. også vil forsøge at styrke den offensive linje og Browns’ pass rush.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *