Football For Folket!

2014 NFL Draft review: San Francisco 49ers

San Francisco 49ers fik fremragende værdi med sine første mange valg, men især ét hul blev ikke lukket i 2014-draften. Og det kan ramme 49ers hårdt, når først sæsonen begynder, og ikke mindst Seattle Seahawks venter.

Det kunne vi lide

San Francisco 49ers fik virkelig god værdi med alle sine fem første valg, og det er én af forklaringerne på, at 49ers af andre medier er blevet udråbt som én af draftens vindere. Alle fem spillere – Jimmie Ward, Carlos Hyde. Marcus Martin, Chris Borland og Brandon Thomas – var, hvis sidstnævnte ikke var blevet skadet, ifølge forskellige medier anset for at være førsterundevalg af andre hold, og 49ers fik altså de fem spillere fra 30. til 100. valget. Oven i købet førte diverse handler i top 100 også yderligere ét draft pick på tredjedagen med sig samt et fjerderundevalg i 2015-draften, og det betyder, at 49ers hurtigt skaffede det draft pick, som holdet som minimum skal betale Buffalo Bills for andendagshandlen, der gav 49ers wide receiver Stevie Johnson. Det var ganske enkelt godt købmandskab af general manager Trent Baalke, som samtidig fik lukket flere huller i truppen. Jimmie Ward lukker et markant hul som nickel-safety, Carlos Hyde kan tage over for evigt unge, men 31-årige Frank Gore, Marcus Martin og Brandon Thomas ligner kommende starters indvendigt, og energibundtet Chris Borland kan allerede i 2014 starte som inside linebacker, hvor han potentielt kan tage over for korsbåndsskadede Navorro Bowman, der meget vel kan være ude frem til november.

Det kunne vi ikke lide
49ers savner – for, Gud ved, hvilket år i træk – en dyb trussel på receiver-positionen, og det kan koste dyrt i 2014, at holdet ikke formåede at finde én i draften, efter at holdet heller ikke i free agency fandt en receiver, der kan strække banen ud på ydersiden. Problemet for 49ers er, at holdet er bygget op omkring et fysiskbetonet “power offense”, der i ni ud af ti tilfælde kan besejre modstanderen på rå fysik, men især i opgør mod ærkerivalerne fra Seattle Seahawks har offensiven ofte problemer, fordi Seahawks’ slagkraftige, store forsvar pakker boksen, så Frank Gore ikke kan finde plads, og lader de høje, stærke cornerbacks dominere 49ers’ ellers fysisk stærke wide receivers i Anquan Boldin og Michael Crabtree (som NFC-finalen er et fremragende eksempel på). Derfor ville 49ers-ledelsen angiveligt gerne finde en dyb trussel (som Jim Harbaugh indrømmede det tidligere på året), som kunne true modstanderne (læs: Seahawks-forsvaret) på ydersiden og åbne banen for Gore, Boldin og Crabtree. Nyankomne Stevie Johnson er dygtig til at besejre press coverage, men han er mere en slot-receiver. Det samme er fjerderundevalg Bruce Ellington (for lille til at være en farlig, dyb trussel). 49ers havde muligheden for undervejs i draften at vælge en dyb trussel som Donte Moncrief (som Colts valgte) eller at tage chancen på umodne Martavis Bryant (Steelers tog ham) – 49ers havde trods alt 12 draft picks i sidste ende – men det skete ikke. Og prisen for at handle op i 1. runde efter LSUs playmaker, Odell Beckham, var ifølge Baalke for dyr i draft picks. Men prisen for ikke at skaffe en dyb trussel kan meget vel blive endnu dyrere på banen i 2014.

Sleeper
I 4. runde valgte 49ers vævre, adrætte Bruce Ellington, der er en lille gut (5’9, 197), men som ved The Scouting Combine blev timet i den uoficielle tid af 4,31 sekunder. Han vil blive 49ers’ slot-receiver, og han skaber noget mere dynamik til et lidt statisk 49ers-receiverkorps. Ellington er hårdfør, han har gode hænder, og så har han masser af uindfriet potentiale, efter at han i flere år også satsede på basketball og i tre år var startende point guard for South Carolinas basketball-hold. Pilen peger i den rigtige retning for Bruce Ellington

 

Skriv et svar