Football For Folket!

2014 NFL Draft review: Oakland Raiders

Oakland Raiders kom ud af draften med otte spillere, blandt andre linebacker Khalil Mack, quarterback Derek Carr og guard Gabe Watson i de tre første runder.

Det kunne vi lide
I linebacker Khalil Mack har Raiders (drafted med femtevalget) fået en potentiel superstjerne, der allerede bør kunne hjælpe holdet som rookie. Mack lavede FBS-bedste 75 tacklinger bag line scrimmage i sin karriere hos Buffalo, og han kan både bruges som højre defensive end eller blive smidt ind på weak side linebacker. Selvom jeg gerne havde set, at Mack havde domineret mere mod svagere modstand, end han virkelig gjorde, så tror jeg, han er én af de typer, der hæver sit spil, når det kræves. Det gør det søndag efter søndag, og Mack var det rigtige valg for Raiders, selvom de også kunne have brugt en wide receiver a la Mike Evans.

Det kunne vi ikke lide
Raiders mener selv, at de har fundet en potentiel franchise quarterback i Derek Carr, som McKenzie valgte i toppen af anden runde. Jeg er uenig og ville have valgt en anden quarterback end Fresno State-talentet. En af de vigtigste egenskaber ved en quarterback er evnen til at navigere i lommen, føle presset, træde frem og levere når alt bryder sammen, og her har jeg store reservationer omkring Carr. Han completede kun 30,9 procent af sine kast, når han var under pres, og det er alarmerende, når snittet for NFL-quarterbacks sidste år var 41,9 procent. Samtidig har Carr spillet i et shotgun-system, hvor næsten 22 procent af hans kast var screens, og han kun havde få reads. Ingen tvivl om at Carr har en fremragende arm og kan kaste alle ruter, men jeg ville være gået en anden vej, hvis jeg havde truffet beslutningen for Raiders.

Sleeper
Jeg havde forventet, at safety Keith McGill var blevet valgt tidligere, så at Raiders fik fingre i ham i fjerde runde var rigtig god værdi. McGill er en stor (6’3), atletisk spiller, som Raiders kan bruge i press coverage, og der er masser af tage fat på i en division, der domineres af fysisk store receivers som Keenan Allen (6’2), Dwayne Bowe (6’2) og Demariyus Thomas (6’3). Jeg tror, at McGill bliver et hit i løbet af et par sæsoner.

Skriv et svar