Football For Folket!

2014 NFL Draft review: New York Jets

New York Jets kom ud af draften med 12 spillere (flest siden 1998) men fik først på anden- og tredjedagen adresseret wide receiver og cornerback.

Det kunne vi lide
Safety Calvin Pryor i første runde passer dog rigtig godt til Ryans filosofi og system. Han er en aggresiv “hammer”, der kan operere i boksen og hjælpe med at stoppe løbet, og han spiller med den energi og mentalitet, der passer til Jets’ forsvar. Tight end Jace Amaro giver quarterback Geno Smith et solidt mål ned ad banen, og han kan forhåbentligt opgradere en position, hvor Jets historisk ikke har haft de helt store stjerner.

Det kunne vi ikke lide
Godt nok valgte Jets tre wide receivers, men de blev alle valgt på tredjedagen af draften. Jets forsøgte forgæves at handle op efter Marqise Lee, før han blev taget i anden runde, men det lykkedes ikke. Derfor er det stadig et stort spørgsmål, hvem der starter modsat Eric Decker. Ja, Jalen Saunders, Shaq Evans og Quincy Enunwa får alle chancen for at vinde et starterjob, men Jets kunne have fået spillere som Cody Latimer og Allen Robinson. Nu skal Jets håbe på, at Decker producerer som førstereceiver og at én af de tre tredjedagsvalg træder i karakter som andenreceiver. På cornerback er det stadig uklart, hvem der skal starte modsat Dee Milliner, idet Jets’ eneste valg til den position var Dex McDougle i tredje runde og small school-talentet Brandon Dixon i sjette runde.

Sleeper
Dakota Dozier kommer fra den lille skole Furman, og han har masser at arbejde på, før han er klar til NFL. Men der er rigtig meget at kunne lide ved Jets’ femterundevalg. Dozier er en stærk, fysisk lineman, der afslutter sine blokeringer og dominerer, når han først får hænderne på en forsvarsspiller, og han imponerede i East-West Shrine Game. Dozier spillede venstre tackle for Furman, men han vil blive flyttet på indersiden og har en fremtid som guard.

Skriv et svar