Football For Folket!

2014 NFL Draft review: New England Patriots

New England Patriots kom ud af draften med hele ni spillere og fik landet flere potentielle startere, når man kigger to-tre år frem tiden.

Det kunne vi lide
Patriots havde brug for at opgradere på de to linjer, og det fik Bill Belichick og co. gjort. Defensive tackle Dominique Easley havde talent til at gå top 20, og han er en kaosskabende lineman med et eksplosivt første skridt. Easley kan stille op flere steder på linjen og passer derfor godt i Patriots’ system. Valget af quarterback Jimmy Garoppolo i anden runde viser, at Patriots nu tænker på at finde en arvtager for 37-årige Tom Brady, ligesom dybden på den offensive linje blev adresseret med flere valg. Både center Bryan Stork, guard Jon Halapio og tackle Cameron Fleming kan være startere i løbet af få år.

Det kunne vi ikke lide
Til trods for at Patriots fik en stærk lineman i Easley og en potentiel starter i guard Jon Halapio, så kommer begge med skadeshistorik. Og specielt Easley der har to korsbåndsskader på sit cv. Patriots har kæmpet meget med skader på linjerne, så måske burde de have valgt mere driftbare spillere.

Sleeper
Stanfords tackle Cameron Fleming blev valgt i fjerde runde, og han er lige en spiller efter Patriots’ hoved. Han er stor (6’5, 325 pund), stærk og arbejder hårdt, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis han inden længe er starter på højre tackle, hvor Sebastian Vollmer har været alt for skadet.

Skriv et svar