2014 NFL Draft Preview: Tight ends


Austin Seferian-Jenkins
fra Washington er én af de tight ends, som har en basketball-baggrund. I 2013 blev han vinder af ”The John Mackey Award” som college footballs bedste tight end og greb 36 bolde for 450 yards og otte touchdowns.

Seferian-Jenkins (6’5, 262) har tabt 20 pund for at blive mere fleksibel, og han betragter sig selv som en ”every down guy”. Mike Mayock er enig i den selvkarakteristik.
– Jeg mener, at du kan stille Seferian-Jenkins op i et hvilket som helst system, siger han.

Han er en kæmpestor tight end, der bevæger sig overraskende godt, og som både er en stor trussel i modstanderens end zone, og som kan true på de dybere ruter, fordi han er en så enorm fyr. Derfor har han potentialet til at blive startende tight end i NFL og en god én af slagsen.
– Åh min gud, han har en stor griberadius, siger Mayock.

Scott Wright fra NFL Draft Countdown sammenligner Seferian-Jenkins med Jacksonville Jaguars’ Marcedes Lewis.
– Der har en lignende, imponerende kropsbygning, og som er en forrygende all-around-spiller på sin position, når det gælder pass catching og blokeringer, siger han til Draftday.dk.

Men historien om Seferian-Jenkins er også, at han netop er blevet opereret i en skadet venstre fod (hvilket krævede otte ugers pause), og at nogle scouts ikke mener, at han er fokuseret nok. Og han har tidligere været dømt for spirituskørsel.
– Hypen er stor, men han vil ikke blokere, og han gør alting halvt. Han er ustabil og ikke til at stole på, lyder de hårde ord fra en NFL-scout til The Milwaukee Journal-Sentinel.

Notre Dame har gennem flere årtier skabt talentfulde tight ends som Dave Casper, Mark Bavaro, Tony Hunter, Mark Bavaro, Irv Smith John Carlson, Kyle Rudolph og sidste år, Tyler Eifert.

Seneste skud på stammen er Eifers reserve i 2012, Troy Niklas, der i 2013 fik sit gennembrud i sin første sæson som starter, og som er i øvrigt er fætter til et andet topnavn i 2014-draften, Texas A&Ms offensive tackle Jake Matthews. Niklas’ mors søster er nemlig gift med Hall of Famer Bruce Matthews, der altså er Niklas’ onkel. Og Matthews’ søn er Jake Matthews.

I 2013 fik Niklas (6’6, 270) ikke voldsomt mange muligheder i kasteoffensiven, men greb dog 32 bolde for 498 yards og fem touchdowns. Til gengæld viste ”Hercules”, som han kaldes. en stor styrke på blokeringer, der p.t. er hans varemærke.
– Hvis han arbejder på at blive en god ”in-line bloker”, kan han blive den bedste, blokerende tight end i NFL om to til tre år, lyder de rosende ord fra Mike Mayock.

Niklas er ikke nogen topatlet og har ikke vist prangende evner som receiver – mest fordi, han ikke har fået lov til det hos Notre Dame – men han er et stort mål henover midten og i endzonen og kan arbejde effektivt i de små områder på banen.
– Han er en god nok atlet til at ”splitte” ud eller til at arbejde på stabilt vis i ”the slot”, mener ESPNs Mel Kiper.

Troy Niklas indledte college-karrieren som linebacker og er langt fra færdigpoleret, men potentialet er stort.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *