2014 NFL Draft Preview: Tight ends

Netop Eifert er et talent, som en NFL-scout bruger til at sammenligne Ebron (6’4, 250) med.
– Han kan nok gøre lidt mere, end Eifert kan. Han er atletisk. Han kan udfordre dybt. Han er ikke specielt stor, men han vil blokere. Se ham mod (South Carolinas DE Jadeveon) Clowney. Han vandt ikke, men han var ikke bange. Han er som Gronkowski, men han er mere smidig end Gronkowski, siger kilden til The Milwaukee Journal-Sentinel.

Reynolds mener, at Eric Ebron, som løb 40 yards på opsigtsvækkende hurtige 4,60 sekunder ved The Scouting Combine, kan blive en faktor hos det rette hold.
– Han har et stort potentiale i det rette system, siger han til Draftday.dk.

Som junior greb Ebron i alt 62 bolde for 973 yards og tre touchdowns – altså en ganske produktiv sæson for en tight end i college.  Men selvom han er en fantastisk atlet og har Pro Bowl-potentiale, er alt ikke rosenrødt. Blandt andet fordi der er spørgsmålstegn ved hans muligheder for at holde forsvarsspillere væk fra boldholderen på blokeringer, selvom han har taget på i vægt siden sin sophomore-sæson.
– Han er ikke stabil nok og er for afhængig af sine atletiske evner frem for at lære de finere teknikker på positionen, mener Rob Rang fra CBS Sportsline.

Samtidig mener nogle kilder, at Ebrons person er et problem. Han tænker for meget på sig selv og kan være en fyr, der er svær at kontrollere.

I 2013 satte Jace Amaro fra Texas Tech en college-rekord for tight ends ved at gribe for 1352 yards på 106 catches, og han scorede desuden syv touchdowns.

Amaro (6’5, 265) er en klassisk ”flex tight end” – det vil sige en tight, der sjældent står ved ”line of scrimmage”, men som i stedet ”flexer” ud mod siderne i for eksempel ”the slot”. I 2013 stod han i ”the slot” i 87 procent af tiden, fortæller Rotoworld.com.
–  Han minder lidt mere om Aaron Hernandez, siger Mike Mayock fra NFL Network.

Den tidligere Red Raider har en enorm størrelse, er en dygtig pass catcher og en udmærket atlet, der bevæger sig som en stor wide receiver, men som Ebron er han endnu ikke nogen stærk angrebsspiller på blokeringer, selvom han dog vakte opsigt ved at pumpe vægtstangen 28 gange i bænk pres-øvelsen ved The Scouting Combine. I Indianapolis blev det dog også afsløret, at Amaro ikke har den ideelle muskelmasse i overkroppen.

Han er derfor ikke for alle: Savner du en stor, fysiskbetonet in-line tight end, bør valget ikke være Jace Amaro. Men har du brug for en smidig ”slot”-type tight end, der er effektiv underneden, er han ideel.

Og så vil NFL-holdene helt sikkert spørge ind til Amaros brølere. Han blev smidt ud af en bowl-kamp for at slå en modstander, og han har været anholdt for at bruge et dankort, som der ikke stod hans navn på.

LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *