Blog: 10 kommentarer til NFL-kampene i week 5

En Dolphins-coach er taget i at sniffe hvidt pulver fra et bord, Texans-fans kan ikke få lov til at glæde sig, Carson Wentz er uhyggelig i afgørende situationer, og så har Ben Roetlisberger måske ramt muren og er færdig som en elite-quarterback i NFL. Læs her 10 kommentarer til søndagens kampe.

1. Har Ben Roethlisberger ramt muren?

Han sagde det selv efter kampen: Måske har jeg det ikke i mig mere.

Steelers’ quarterback Ben Roethlisberger var kortfattet, men befriende ærlig efter søndagens 30-9-nederlag hjemme mod Jacksonville, hvor ”Big Ben” leverede karrierens måske værste præstation og kastede fem interceptions – to af dem blev returneret for touchdowns – og derudover nøjedes han ofte med at sende kortere kast og ”checkdowns” afsted. Han lignede søndag en quarterback, der i en alder af 35 år, er i karrierens absolutte efterår. Dér, hvor vinteren lurer forude.

Og det store spørgsmål, som NFL-medierne vil forfølge denne uge, og som talrige ”talking heads” vil besvare, er, om NFL-stjernen er en færdig mand bag center?

For søndagens miserable forestilling fra Roethlisberger kom i kølvandet på en sæsonindledning, hvor han i bedste fald har været middelmådig. Hans varemærke, det dybe kast, var allerede inden kampen et stort issue. Forud for søndagens opgør havde Roethlisberger kun ramt plet på fire af 20 kast, for én interception og nul touchdowns med en passer rating af 34,2 point til følge på kast af 20 yards, og søndag var han igen helt ved siden af sig selv. Ingen skal tage kredit fra Jaguars’ forrygende kasteforsvar, men mods Jaguars beviste Roethlisberger, at der er noget helt galt med ham.
– Han spiller ikke godt, sagde head coach Mike Tomlin da også efter kampen.

På papiret har Ben Roethlisberger ellers NFLs hvis ikke mest potente angreb så i hvert fald ét af de allerbedste. Men efter fem kampe har han nettet en rating af kun 75,8 point – kun nummer 28 i NFL efter navne som Blake Bortles og Mike Glennon. Det er hans – statistisk set – værste indledning på sæsonen efter fem kampe i NFL-karrieren, der strækker sig tilbage til 2004.

Før sæsonen overvejede Roethlisberger at stoppe karrieren – hans hustru så gerne, at han gjorde det – men han forblev i NFL i endnu en sæson. Men som en NFL-kilde, som ESPN talte med natten til mandag, er de tanker om pension måske blevet i baghovedet, så Roethlisberger ikke er helt mentalt skarp eller fokuseret på football. Oven i købet sagde Roethlisberger i offseason, at CTE-lidelsen, som flere og flere afdøde NFL-spillere får konstateret, også har påvirket hans tanker.

Siden han kom ind i NFL har Roethlisberger været nedlagt af 514 sacks, men han er derudover blevet ramt tusindvis af gange på hits i splitsekundet før, han kaster bolden – og efter løb, hvor han selv tager bolden i favnen. Han har været skadet i skulderen, akillessenen, foden, anklen, flere fingre, knæene, og han har pådraget sig hjernerystelser. Og det er bare i tiden i NFL.

Han er 35 år, og det er svært ikke at tænke, at 13 sæsoner plus det løse i ligaen har slidt så meget på jernmanden, at skarpheden er forsvundet. Som det ofte er blevet fortalt af NFL-insiders kan en quarterback miste grebet, selvom armstyrken ikke synes svagere. For hvis ryggen gør ondt, eller anklerne hvis er tunge af års belastning, kan det påvirke præcisionen på kastene.

Det er umuligt at vide, hvad der er galt. Måske er det bare en dårlig start på sæsonen. Måske har han ramt muren, som Peyton Manning og Brett Favre også pludselig gjorde det.

Men noget er galt. For ”nummer 7” fra Pittsburgh Steelers ligner ikke sig selv på banen.

Har Ben Roetlisberger ramt muren? FOTO: Andy, Wikimedia Commons

2. Stakkels fans af Houston Texans…

Jeg har ondt af Houston Texans’ fans, der ganske enkelt ikke kan få lov til at glæde sig længe, før nye problemer opstår.

I årevis har Texans haft et stærkt forsvar, men manglet elite-quarterbacken, som hverken Brian Hoyer eller Brock Osweiler var. For tre uger siden brød rookie Deshaun Watson så ind på scenen og har siden lignet en ”Offensive Rookie of the Year”-kandidat efter flere forrygende præstationer.

Men bedst som Texans omsider har fundet en ”franchise quarterback”, bliver forsvaret ramt af nogle meget alvorlige skader.

I søndagens nederlag til Kansas City Chiefs brækkede megastjernen J.J. Watt sit venstre ben og på samme serie – kampens allerførste – rev linebacker Whitney Mercilus en muskel i brystkassen over. Mercilus er dømt ude for sæsonen, og Watt er ude på ubestemt tid – men formentligt også for resten af sæsonen. Og dét blot ét år efter, at Watt missede sæsonen med en skulderskade.

Tabene af de to svækker et forsvar, der i forvejen havde været overraskende ustabilt, og det lægger samtidig et markant større pres på Watson og angrebet. Texans, der ellers syntes på rette spor efter først et knebent nederlag i New England efterfulgt af en ydmygelse af Tennessee Titans i sidste weekend, er i bedste fald nu kun en slutspilskandidat (fordi AFC South er så svag). Men forud for søndagens kamp lignede Texans et hold, der med tiden kunne blive et top 3-hold i AFC. Sådan er det ikke længere.

Den gode nyhed er, at holdet i den kommende weekend møder sejrsløse Cleveland Browns – derefter har holdet en friuge, hvor det kan samle sig – og at Watson trods alt kastede hele fem touchdowns mod Chiefs.

Men betydningen af tabene af Watt og Mercilus kan ikke overvurderes nok. Desværre – for Texans’ fans.

3. Vicepræsidentens store PR-stunt

Den amerikanske vicepræsident Mike Pence rejste sig op og forlod Lucas Oil Stadium, da cirka 25 spillere fra San Francisco 49ers knælede under den amerikanske nationalmelodi før kampen mellem Colts og 49ers.

Pence var vred, kunne man siden forstå, og ville ikke overvære en kamp med spillere, der ikke respekterede flaget og nationalmelodien, og derfor forlod han stadion, inden kampen dårligt var kommet i gang. Og dét kun to uger efter, at hans chef, præsident Donald Trump, rasede over NFL og de spillere, der knæler under nationalmelodien, og som burde fyres.

Det er dog svært at se Mike Pences markante exit som andet end ét stort PR-stunt, der skal holde gryden i kog og sætte fokus på, at Trump-lejren er stærke modstandere af Colin Kaepernick, Malcolm Jenkins og alle de andre NFL-spillere, der det seneste år har protesteret. Denne sort-hvide opdeling af, at “enten står du op eller også respekterer du ikke USA” rammer Trumps vælgersgement på perfekt vis, og derfor har Trump alle mulige interesser i at fortsætte kampen mod NFL.

Og derfor var Pence forargelse efterfulgt af det kontante farvel så belejligt. Men også latterligt. Donald Trump tweetede søndag aften, at han havde bedt sin vicepræsident om at forlade stadion, hvis en spiller knælede. Men Pence og hans støtter vidste inden kampen, at 49ers, holdet, der indledte protesterne i sidste sæson, havde 25 spillere, der for én uge siden knælede under nationalmelodien. Sandsynligheden for, at en større gruppe af de spillere ville gentage protesten, var derfor massiv, og derfor er det til grin, at Pence blev overrasket over protesten.

Faktisk fik de journalister, der på vegne af deres kollegaer altid følger Pence rundt i verden, ifølge NBC forinden, pudsigt nok, besked om, at Pence “måske ville forlade kampen tidligt”. Derfor skulle journalisterne ikke forlade deres køretøjer – for Pence ville hurtigt være tilbage. Og der gik ikke mange minutter fra Pence sad i sin kortege på vej mod et hotel i Indianapolis – og til at hans folk havde udsendt en velskrevet pressemeddelelse med forklaringen på det hurtige farvel. Og PR-folkene udsendte også et billede af Pence, der står op med hånden på hjertet – under nationalmelodien.

Donald Trump har sagt, at det er helt forkert at bruge nationalmelodien til et politisk formål, som Colin Kaepernick og protestanterne gør det. Men søndag brugte Trump og Pence lige præcist “The Star Spangled Banner” i politisk øjemed.

Det burde kun have handlet om football og hyldesten til Peyton Manning i Indianapolis. I stedet satte en udspekuleret præsident og vicepræsident, der burde være blevet væk, fokus på dem selv.

Det skulle have været Peyton Mannings dag i Indianapolis, men vicepræsidenten stjal showet. FOTO: Mike Morbeck, Wikimedia Commons

7 KORTERE KOMMENTARER:

4. San Francisco 49ers har nu tabt de seneste fire kampe med en samlet margin af 11 point, og efter overtidsnederlaget til Indianapolis søndag har holdet også tabt to kampe i ekstra-perioden. Og 49ers er det blot andet hold i Super Bowl-æraen, der har tabt fire kampe i træk med tre point eller mindre. Men et nederlag er et nederlag, og uanset flere lovende takter er faktum stadig, at 49ers under Kyle Shanahan er sejrsløse som ét af kun tre hold i NFL – og 49ers stadig er ét af NFLs allerdårligste hold.

5. “The Legion of Boom” og resten af Seahawks-forsvaret lukkede munden på kritikerne og beviste søndag, at det stadig er en defensiv, man skal regne med. Seahawks holdt på udebane brandvarme Rams til bare 10 point, forcerede fem takeaways og holdt Todd Gurley til 34 yards. Det var “vintage Seahawks” – anført af en velspillende free safety og playmaker i Earl Thomas. Den præstation bragte Seahawks tilbage øverst i NFC West.

LÆS: Sådan kommer Andreas Knappe tilbage i NFL

6. Carson Wentz har været skarp i denne sæson – men har været fantastisk på tredje down. Forud for søndagens sejr over Cardinals havde den tårnhøje Eagles-quarterback ramt plet på 54 procent af alle kast på tredje og fjerde down – bedst i NFL – og søndag fandt han så en modtager på utrolige 11 af 12 kast for 225 yards og tre touchdowns på tredje down. Elite-quarterbacks bliver blandt andet bedømt ud for deres evne til at levere i vigtige situationer. Og lige nu er ingen skarpere end Wentz på tredje down, og det er én af forklaringerne, at Eagles (4-1) er alene i toppen af NFC East med tre sejre på stribe. Mod Arizona kastede han samlet fire touchdowns og nettede en rating af 128 point.

7. Cam Newtons training camp er slut. Sådan forklarede Carolina Panthers’ head coach Ron Rivera efter søndagens sejr over Detroit Lions quarterbackens seneste succes. Mod Lions ramte Newton plet på hele 25 af 33 kast for 355 yards og tre touchdowns – og dét én uge efter, at han også imponerede i den overraskende udebanesejr i New England. Newton missede training camp oven på en skulderoperation, og ifølge Rivera er det forklaringen på, at han fik en sløv indledning på sæsonen – dét var reelt hans optaktsperiode til sæsonen. Nu er han skarp og leverede søndag på et niveau, der bragte mindelser om MVP-sæsonen i 2015. Lige nu er Carolina ét af NFLs mest hotte hold.

Cam Newton imponerede igen. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons

8. Kansas City Chiefs er NFLs sidste ubesejrede hold, og Chiefs har en stor dybde i truppen. Alligevel må antallet af skader, der har ramt holdet, så småt begynde at bekymre. Søndag sprang wide receiver Chris Conley akillessenen og er dermed ude for sæsonen, linebacker Justin Houston udgik med en lårskade, og tight end Travis Kelce og safety Steven Terrell pådrog sig begge en hjernerystelse. Bortset fra Conleys skade er skaderne næppe sæson-ædelæggende, men i forvejen spillede Chiefs uden tre skadede starters, offensive linemen Mitch Morse og Laurent Duvernay-Tardif og linebacker Dee Ford. Sagt med andre ord: der er rigtigt mange spillere på skadeslisten efter kun fem kampe hos et hold, der i forvejen har set running back Spencer Ware, cornerback Steve Nelson og ikke mindst safety Eric Berry ryge på injured reserve-listen med alvorlige skader.

9. Som om Miami Dolphins ikke har nok at problemer at slås med, så kom der lige endnu ét. Efter den alt andet end overbevisende 16-10-sejr over Tennessee Titans dukkede en foruroligende video frem med offensive line coach Chris Foerster, der sniffer noget hvidt pulver. På videoen siger Foerster, at han savner en person, som han kalder “baby”, som han taler til, og at han gør “det her”, før han går til møde hvorefter, han sniffer det hvide pulver fra et bord med en dollar-seddel. Det er uvist, hvornår videoen er optaget, men en kilde fortæller til avisen The Miami Herald, at Dolphins’ anlæg har sådanne borde i lokalerne, som Foerster sniffer pulveret fra. Mandag vil Dolphins beslutte om – og givet hvilke konsekvenser, som den 56 sekunder-lange video skal have for Foerster, der er kendt som én af de bedste offensive line coaches i NFL. Det er dog svært at se, at Miami ikke som minimum sender ham på orlov – men en fyreseddel er måske mest sandsynlig. I så vil assistenten Chris Kuper, der har spillet for Denver Broncos, tage over.

10. Aaron Rodgers er uhyggelig, når han er bedst. Søndag førte Packers-stjernen endnu engang sit hold frem til en comeback-sejr i Dallas, da han med ét minut og 13 sekunder anførte en angrebsserie, der resulterede i et touchdown til Davante Adams med 16 sekunder igen. Packers var en overgang bagud med 21-6, men gæsterne scorede 20 point i 4. quarter og vandt igen-igen-igen. I de seneste tre kampe i Dallas mellem Cowboys og Packers har Packers vundet med cifrene 37-36, 34-31 og – søndag – 35-31.

 

Blog: Hvornår bliver NFL Game Pass fikset?

NFL Game Pass har i denne sæson været ringe og ustabil. NFL vil gerne udbrede football i Europa, men den dyre streaming-tjeneste fungerer ikke om søndagen. Firmaet bag har ellers forsøgt at skabe positiv omtale af app’en – ved hjælp af ufine metoder.

*****

“You are fucking kidding me!!!” “What a joke! Every week it fails to work!” “We want money back.  No games, no service, no respect. Pathetic.”

Dette var blot nogle af de tusinder af tweets, der søndag aften fra 19-tiden og i timerne fremefter regnede ned over NFL Game Pass Europes Twitter-konto.

Søndag var det indledningsvis igen ikke muligt at få adgang til den dyrt betalte adgang til NFL-kampe i Europa via Game Pass-sitet eller app’en.

For mange – mig selv inklusiv – fik først adgang til kampene, da anden halvleg begyndte, selvom jeg dog kan forvente, at der siden er ét udfald eller fem – hvor jeg lige skal logge på igen. Sådan som det mere eller har været tilfældet i hele denne sæson, hvor jeg kun har kunnet regne med én ting: at jeg IKKE kan regne med, at mit NFL Game Pass virker, som det skal.

Gennem de første fem runder har jeg brugt mange, mange minutter på at vente på, at Game Pass loader og loader – uden at der nogensinde sker noget. Men når jeg endelig har været så heldig at få en melding på skærmen, har jeg fået besked om, at jeg ikke har har indtastet det rette kodeord, at min ellers normalt, velfungerende internet-forbindelse ikke er god nok, eller at der kort og godt er sket en intern fejl i systemet, der gør, at jeg ikke kan komme på.

Der er nok af dårlige undskyldninger.

Resultatet er en joke
Men virkeligheden er, at der kun er én forklaring på mine og mange andres massive problemer: at NFL Game Pass Europe i denne sæson har været ekstremt elendigt, og at virksomheden, OverTier, der står bag streaming-tjenesten ganske simpelt ikke er i stand til at løse problemerne.

Søndag måtte folkene, der bestyrer ydelsens Twitter-konto, da også igen beklage problemerne eller “et issue”, som det lød, hvilket førte 2400 kommentarer med sig fra vrede købere af produktet.

Men den beklagelse er ikke meget værd, når problemerne fortsætter uge efter uge, og når vi – der har købt Game Pass – har betalt hele 1800 kroner for en tjeneste, der i store dele af kampene er lige til at lukke op at skide i.

LÆS: Sådan kommer Andreas Knappe tilbage i NFL

Det er enormt frustrerende, men det mest frustrerende er faktisk, at Game Pass fungerede generelt upåklageligt frem til denne sæson. Jeg har købt Game Pass, lige siden tjenesten blev tilbudt i slutningen af 00’erne, og det har altid været én af de streaming-tjenester, der trods alt fungerede.

Men forud for denne sæson ændrede Game Pass så udseende og indhold, da NFL besluttede at lade tre selskaber, Bruin Sports Capital, Deltatre og WPP, gå sammen om at bygge en ny streaming-tjeneste, der blev launchet og ført frem på 40 nye features i forhold til den gamle udgave.

Resultatet har været en joke og tusinder af magteløse, europæiske NFL-fans – fra England og Tyskland til Danmark og Sverige – der er blevet taget ved næsen af et produkt, der er ustabil modsat forgængeren. Ekstremt frustrerende. Faktisk synes jeg, at den gamle udgave også var mere brugervenlig og bedre. Så resultatet af fornyelsen kan næsten ikke være ringere.

NFL hyldet på Regent Street. Men der er ikke meget at juble over ved NFL Game Pass Europe. FOTO: Tony Webster, Wikimedia Commons

Firmaet snød med anmeldelser
Det er værste er næsten, at det er svært at have tiltro til, at problemerne bliver fiksede, når OverTier nu har haft fem uger til at løse de massive problemer, uden at det er sket. Og tiltroen til folkene bag bliver kun endnu mindre af, at avisen The Independent i denne uge kunne afsløre, at virksomheden Deltatre, der står som én af udbyderne, selv har givet den nye Game Pass-udgave positive anmeldelser hos Google Play.

I en intern mail fra virksomhedens internationale markedsdirektør, som avisen er kommet i besiddelse af, beder direktøren sine ansatte om anmelde app’en i rosende vendinger, som var de helt almindelige NFL-fans. “Love it” skrev én medarbejder siden i en tilfældig anmeldelse. “Wonderful app”, skrev en anden medarbejder – præcist de ord foreslog direktøren sine medarbejdere om – for eksempel – at bruge om app’en.

Samtidig bad han de 500 ansatte – og deres familiemedlemmer – om at give mindst tre fem-stjernede karakter hver til “NFL Game Pass Europe”. Altså 1500 topkarakter i alt.

Da PR-stuntet blev afsløret af The Independent, måtte Deltatre gå til erkendelse og beklage det, og NFLs internationale chef skrev siden i en pressemeddelelse, at NFL er skuffet over firmaets ageren.

Ingen er dog så skuffede som os europæiske NFL-fans, der uge efter uge forsøger at åbne for en streaming-tjeneste, der er så skandaløst ringe og hamrende ustabil indtil ud på aftenen, hvor problemerne endelig bliver mindre.

NFL vil ellers gerne gøre ligaen mere populær her i Europa. Europæerne skal lære at elske den amerikanske udgave af fodbold.

Men der er ikke meget football at se, når man bruger hele første halvleg på at loade og – forgæves – forsøge at få adgang til de kampe, vi har betalt dyrt for.

 

Blog: 25 ting, vi ikke havde regnet med…

Vi er allerede en fjerdedel inde i den regulære sæson, og som altid har sæsonen foreløbigt budt på mange overraskelser. Både positive og negative.

Du får her 25 bud på noget af det, som de fleste af os nok ikke havde regnet med.

Vi havde blandt andet ikke regnet med…:

…at 86. valget i dette års draft – Chiefs’ running back Kareem Hunt – ville føre NFL i rushing yards – og være på vej til at slå NFL-rekorden for flest total yards from scrimmage.

…at Adrian Peterson ville være marginaliseret i Saints’ offensiv.

…at Philip Rivers og Chargers og Eli Manning og Giants ville være sejrsløse efter de første fire runder – og forud for mødet mellem de to top-quarterbacks, der blev handlet i 2004-draften.

…at Broncos’ “front seven”, der var så hullet sidste år, ville være så hårdfør og holde Melvin Gordon, Ezekiel Elliott, LeSean McCoy og Marshawn Lynch til sammenlagt 95 yards i fire kampe.

Von Miller og Broncos-forsvaret har ikke givet meget plads til løb. FOTO: Jeffrey Beall, Wikimedia Commons

…at Jets, der efter eksperternes forudsigelser havde opgivet sæsonen på forhånd, ville være 2-2.

…at Cowboys’ edge rusher DeMarcus Lawrence ville være på vej mod 30 sacks for sæsonen – med sit nuværende tempo.

…at Bills ville føre AFC East – som det eneste hold med tre sejre.

…at NFLs regerende MVP, Matt Ryan, ville have kastet fem interceptions i fire kampe, efter at Falcons-quarterbacken kun kastede syv i hele sidste sæson.

LÆS: Blog: 10 kommentarer efter week 4 i NFL

…at Dolphins ville have NFLs – kan man argumentere for – dårligste angreb.

…at Rams’ Jared Goff ville have en passer rating på 112.2 point og anføre et angreb, der på mange måder kan måle sig med “The Greatest Show on Turf”-angrebet fra 1999.

…at Marcus Mariotas udvikling virker til at være gået i stå.

…at Lions ville være inches fra at indlede sæsonen ubesejret.

…at Patriots’ forsvar ville have tilladt næstflest yards efter fire kampe af noget hold i NFL-historien.

…at Giants’ på papiret mere potente angreb kun ville have skaffet 15 point pr. kamp.

…at Browns anno 2017 ligner Browns 2016.

…at det ville være så uinteressant for The Los Angelinos at se Chargers spille football på StubHub Center i Los Angeles.

…at Bengals ville fyre deres offensive koordinator efter to kampe.

…at Alex Smith ville føre NFL i passer rating og have ramt plet på utrolige 76 procent af alle kast.

…at Vikings ville have NFLs bedste receiver-duo netop nu i Stefon Diggs og Adam Thielen.

…at Seahawks’ forsvar ville være så ustabilt.

…at Deshaun Watson ville være god hurtigt.

…at Lions’ forsvar allerede ville have forceret  NFL-høje 11 takeaways efter kun 14 stjålne bolde i 2016.

…at Raiders’ angreb ville kunne levere skuffende præstationer som i de seneste to kampe, hvor det har skaffet færrest total yards i hele NFL.

…at et forsvar i NFL ville indlede sæsonen så elendigt og så forandre sig til at være så godt som Saints’ forsvar. I de første to runder var Saints sidst i antal tilladte total yards. I de seneste to runder…nummer 1.

…at Bills’ Jordan Poyer ville være én af NFLs bedste free safeties i denne sæson – et tidligere syvenderundevalg, der kun havde startet 10 kampe de foregående fem sæsoner i NFL.

Jordan Poyer, her i en kamp i sidste sæson hos Browns, har været overraskende god indtil nu. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons

Blog: 10 kommentarer efter week 4 i NFL

Deshaun Watson er helt ustyrlig, Los Angeles Rams er sjove at følge, Miami Dolphins bør gå i panik, Buffalo Bills imponerer, og så har rivalerne fra Jets nu en spiller, som Patriots’ historisk svage forsvar burde have holdt fast i. Læs her 10 kommentarer til 4. spillerunde af NFL.

1. Deshaun Watson har vendt op og ned på Texans’ sæson.

Deshaun Watson har vendt op og ned på Houstons sæson efter to forrygende præstationer på stribe.

Én uge efter, at quarterbacken i et nederlag til Patriots imponerede, var der fuld valuta for pengene, da Watson ikke bare var hamrende stærkt, men samtidig også førte Texans frem til en fantastisk 57-14-sejr over AFC South-rivalerne fra Tennessee.

Watson blev den første rookie siden Fran Tarkenton i 1961, der kastede fire touchdowns og løb for ét touchdown i en kamp, og Texans blev det første NFL-hold i næsten to år (siden Jaguars i december 2015), der scorede flere end 50 point i en kamp. Ja, de 50 point var samtidig en ny holdrekord.

Med Watson under center har Texans nu omsider fået den dynamiske quarterback, som Brock Osweiler eller Brian Hoyer ikke var, og både hans evner som passer og runner gør en enorm forskel. Søndag fordelte rookien effektivt boldene rundt, og mindst seks spillere greb minimum to bolde, samtidig med at Watson ikke overraskende har vist formidable lederevner. Meldingerne fra Houston er, at de meget imponerende over hans modenhed og evne til at bære holdet på sine skuldre – præcis som Watson også gjorde det hos Clemson.

Hvis Watson fortsætter på det niveau, har Texans et hold, der kan gå hele vejen forudsat, at forsvaret spiller op til sit potentiale.

Han står i hvert fald foran to store tests. I to af de næste tre kampe – sandwichet ind mellem en kamp mod Browns – venter Chiefs (hjemme) og Seahawks (ude). De kampe vil afsløre endnu mere om den imponerende rookies nuværende niveau.

Kareem Jackson og Texans har fået vendt sæsonen op og ned. FOTO: AJ Guel, Wikimiedia Commons

2. Patriots’ forsvar har store problemer

Efter fire kampe har Patriots’ forsvar – højst overraskende – vist sig at være meget, meget svagt, og søndag betød store kommunikationsfejl, langsomme linebackers og mentale brølere, at Carolina Panthers kunne score 33 point i den overraskende 33-30-sejr over Patriots på Gillette Stadium. Det var den tredje hjemmekamp i træk, at Patriots tillod flere end 30 point. Og det var vel at mærke et Carolina-angreb, der inden kampen havde været meget ustabilt.

Men mod Matt Patricias defensiv var der masser af plads at boltre sig på, og Carolina nettede 444 total yards og seks spil af mindst 20 yards. I denne sæson har Patriots nu tilladt hele 456 total yards pr. kamp – intet andet hold har tilladt over 400 yards – og de i alt 1827 tilladte total yards efter fire kampe i en sæson er næstflest af et hold siden 1940. Og enheden tillader 7,1 yards pr. spil – også næstflest efter fire kampe i 77 år.

Quarterback Tom Brady spiller bedre end nogensinde i en alder af 40 år, men som Peter King påpeger, spiller modstandernes quarterbacks lige nu lige så godt som ”TB12”. Brady har efter fire kampe ramt plet på 66,5 procent af alle kast, han har kastet 10 touchdowns, skaffet 9,0 yards pr. kast og nettet en passer rating af 116,6 point. De fire quarterbacks, som Patriots har mødt, Alex Smith, Drew Brees, Deshaun Watson og Cam Newton, har i kampene mod New England tilsammen ramt plet på hele 69,7 procent af alle kast, de har kastet 11 touchdowns, skaffet 9,4 yards pr. kast og nettet en rating af hele 116,5 point.

Det er med andre ord næppe holdbart og i hvert fald meget risikabelt, at der uge efter uge ligger et så tungt pres på Brady – og uden hans magi i sidste uge mod Texans ville holdet havde tabt tre af de fire første kampe.

Så forsvaret er nødt til at steppe op. 65 millioner dollars-cornerbacken Stephon Gilmore, der lige nu ligner et kæmpe free agency-flop, skal mindske antallet af mentale fejl, der også plagede ham i Buffalo – den ”illegal use of hands”-kendelse, han søndag fik imod sig, holdt Panthers’ afgørende serie i gang, efter at Cam Newton var blevet nedlagt af et sack på tredje down. Og Matt Patricia er nødt til at finde et stærkere pass-rush blandt den – på papiret – middelmådige gruppe af ”front seven”-folk, som Patriots måske lidt for optimistisk troede kunne gøre en forskel i 2017.

LÆS: Sådan kommer Andreas Knappe tilbage i NFL

De smarte penge skal dog sættes på, at Patriots finder en løsning. Den første måned er sjældent et retvisende billede af holdets niveau – den er reelt en forlænget preseason, fordi NFL-hold ikke må træne så meget om sommeren som tidligere. Måske bliver det ikke en løsning, der gør forsvaret til et top 25-forsvar, men mindre kan også gøre det, når Brady er så fantastisk. Det eneste hold, der statistisk set har været værre i NFL-historien efter fire kampe end Patriots anno 2017, var faktisk 2011-udgaven af Patriots-forsvaret. Og det hold nåede stadig i Super Bowl, fordi forsvaret havde sine gode momenter, som sæsonen skred frem, og fordi Brady var Brady. Så Bill Belichick og Co. har været i denne situation før.

Allerede på torsdag venter Tampa Bay, og selvom flere NFL-eksperter nu er ude og konstatere, at det er skidt med kun fire dages forberedelse for et forsvar, der er så elendigt, kan man også vende den rundt og sige, at den korte forberedelse kan være en fordel. Torsdagskampe kan være tilfældige, fordi ingen af holdene rigtigt er oppe på dupperne – slet ikke i et opgør mellem to mandskaber, der kun mødes hvert fjerde år – og jeg vil ikke blive overrasket, hvis Patriots-forsvaret leverer sæsonens bedste præstation.

Lige nu kan det i hvert fald kun gå fremad for et forsvar, der har leveret én af de værste præstationer i den første måned af en sæson i NFL-historien.

3. Jo, Adam Gase: det er tid til at gå i panik…

Det er ikke tid til at gå i panik endnu, sagde Miami Dolphins’ head coach, Adam Gase, efter søndagens ydmygende 20-0-nederlag i London til New Orleans Saints.

Spørgsmålet er: hvornår skal Miami så gå i panik?

Virkeligheden er, at efter tre kampe i sæsonen (den første kamp mod Bucs blev udskudt på grund af “Irma”-orkanen) burde Dolphins have været sejrsløse. Kun et brændt 44 yard-field goal fra Chargers’ sydkoreanske rookie-kicker, Younghoe Koo, betød, at Miami slap fra San Diego i premieren med en sejr, og siden har Miami fået en lussing på 20-6 af undertippede New York Jets – og altså også lidt et ydmygende nederlag i London.

I de seneste to kampe har det ufarlige Miami-angreb kun nettet seks point. Mod Saints kastede Jay Cutler masser af bolde til receivere på krydsruter, comeback-ruter og screens og ramte i den forbindelse en modtager på 20 af 28 kast. Men alt for mange af de kast førte intet eksplosivt med sig – kun to catches nettede flere end 15 yards, og Cutler sluttede med beskedne 164 passing yards.

Den tilbagevendte veteran har kastet flere interceptions (tre) end touchdowns (to), men det hjælper heller ikke, at angrebets forventet største styrke, angrebslinjen, ikke beskytter ham. Ifølge Pro Football Focus pressede Saints’ ellers ikke stærke pass-rush Cutler på over halvdelen af alle kast, og i de situationer nettede han en rating af kun 43,1 point. Og løbeoffensiven snitter kun 3,2 yards pr. carry.

Det frustrerende for Miami er, at forsvaret faktisk spillede solidt i England. Det er flot at holde Drew Brees til 20 point. Men angrebet er måske NFLs dårligste netop nu – hvilket ikke siger så lidt med tanke på, hvordan Ravens’, 49ers’ og Browns’ angreb præsterer.

Efter sæsonens første kampe er Miamis angreb, der samlet har scoret 23 point, en overraskende stor akilleshæl, og det er svært at se, hvordan det skal blive meget bedre, når det har været så skidt i de seneste to kampe.

Og derfor er det i høj grad tid til at gå panik. For et par svage præstationer og medfølgende nederlag mere, og så er Dolphins’ sæson reelt forbi. Angrebet skal i gang – nu.

7 KORTERE KOMMENTARER:

4. Det føles som lang tid siden, at vi konkluderede, at Raiders-angrebet var meget mere komplet og brutalt med en bulldozende Marshawn Lynch på løb. Men det er kun tre uger siden. For i de seneste to kampe er Raiders’ ellers på papiret stærke angrebslinje blevet domineret, og søndag i nederlaget til Denver skaffede Raiders kun 24 yards langs jorden på 15 carries. I de seneste to kampe har Oakland dermed kun skaffet 2,0 yards pr. carry, og søndag var der ifølge ESPN ingen plads at løbe på for Lynch og Co. På syv af de 15 carries blev running backen ramt af en defensiv spiller enten eller bag line of scrimmage. Med Derek Carr skadet i ryggen (dog næppe alvorligt ifølge head coach Jack Del Rio) ser Raiders pludselig meget sårbare ud – den gode nyhed er dog, at den kommende modstander i The Coliseum, Ravens og Chargers, har endnu større problemer at slås med.

5. Hvornår begynder de amerikanske medier for alvor at spørge, om Cleveland Browns bør skille sig af med deres head coach? Hue Jackson har nu kun vundet én af 20 kampe som head coach hos Browns, og én uge efter at holdet blev ydmyget i Indianapolis, der i går blev banket i Seattle, fik Browns så søndag tæsk på hjemmebane mod sejrsløse Cincinnati. Browns tabte med 31-7, er nu ”0-4” for sæsonen, og hvis holdet også taber til Jets næste weekend, er det virkelig svært at se, hvorfor holdet bør holde fast i Jackson som en fremtidens mand. 2016 var et år, hvor truppen blev rippet for talent i genopbygningens navn, men en så elendig sæsonstart som denne kan Browns-ledelsen ikke sidde overhørig. For så svag er truppen ikke længere. Sædet bør brænde under Hue Jackson.

Hue Jackson har ingen grund til at være tilfreds. Holdet har kun vundet én kamp under hans ledelse. FOTO: Eric Drost, Wikimedia Commons

6. Forud for sæsonen fyrede New England Patriots den spiller, som holdet havde handlet sig til i foråret, defensive end Kony Ealy. Men nu kunne det historisk svage Patriots-forsvar sagtens have bruge Ealy, der – for at gøre ondt værre – har været virkelig god hos Jets. Søndag i Jets’ 23-20-overtidssejr over Jacksonville – den anden sejr på stribe – lavede Ealy en interception, men han forsvarede også helt imponerende fire kast, hvor han fik hænderne på bolden. Det var lige så mange forsvarede kast, som hele Jaguars-forsvaret nettede tilsammen, og Ealy blev samtidig ifølge Pro Football Focus noteret for tre quarterback hurries. Efter første kvartal af sæsonen rangerer Pro Football Focus den nye Jets-spiller som den 10. bedste edge rusher (på pass-rushes) i hele NFL. En sjælden Jets-sejr i rivaliseringen med mægtige Patriots. Men samtidig var det også en personlig sejr for Ealy. I den forgangne uge døde hans søster, og han trænede derfor først fredag. Efter søndagens kamp fik han derfor Jets’ ”game ball” fra head coach Todd Bowles.

LÆS: Sådan kommer Andreas Knappe tilbage i NFL

7. Hvilket stort tab for Minnesota vikings. Running back Dalvin Cook har revet sit ene korsbånd helt over, og dermed er sæsonen slut, og en lang genoptræning venter. Rookien var før skaden allerede én af NFLs mest dynamiske running backs, og han gav Vikings-angrebet en ekstra dimension og gjorde enheden meget komplet. Sam Bradford er fortsat ikke tilbage efter sin knæskade, og det er spørgsmålet, hvor fit han er, når han igen står bag center. Vikings-angrebet har været virkelig stærkt i denne sæson, men tabet af Cook kan meget vel være en “game changer” og sende dem agterud i en i forvejen stærk NFC North-division.

8. Los Angeles Rams er nu ét af de mest sjove hold at følge i NFL. Angrebet er spækket med interessante, unge navne – quarterback Jared Goff, der er som forvandlet, running back Todd Gurley, der spiller bedre end nogensinde, og rookie-receiver Cooper Kuup, som er mere end solid, og søndagens 35-30-sejr i Dallas er et bevis på, at det ”gamle” Rams under Jeff Fisher er fortid. Dengang var der alt for mange opgør, hvor forsvaret serverede angrebet gyldne chancer for at sætte point på tavlen, blot for at se offensiven kikse, da det gjaldt. Nu er det angrebet, der er NFLs mest scorende, som bærer forsvaret, og det gør vædderne til god underholdning. Og Goffs forvandling har en effekt, som ESPN Stats & Information noterede. Mod Cowboys mødte Todd Gurley på hele 16 af 23 carries kun seks eller færre forsvarsspillere i boksen, fordi Cowboys respekterede Goff. Resultatet var, at begge imponerede. Goff med to touchdowns og en rating af 98,7 point, Gurley med 215 total yards.

9. Pittsburgh Steelers er stadig en slumrende kæmpe, der har et endnu større potentiale, end holdet beviser, men søndag var en alt i alt rigtig god dag for Steelers. Holdet slog let rivalerne fra Baltimore med 26-9, og det var samtidig running back Le’Veon Bells sæsongennembrud. Bag en stærk angrebslinje løb han for 144 yards på hele 35 carries, og forsvaret har stadig ikke tilladt flere end 18 point i den regulære sæson (de tillod 23 point i overtidskampen mod Chicago). Hvis angrebet kan blive endnu skarpere – det gælder ikke mindst quarterback Ben Roethlisberger – bliver Pittsburgh meget, meget svære at slå.

Martavis Bryant og Steelers spillede søndag sæsonens hidtil mest komplette kamp. FOTO: Jeffrey Beall, Wikimiedia Commons

10. Mange bemærkede det natten til mandag på de sociale medier, og jeg er helt enig: Buffalo Bills’ head coach, Sean McDermott, er efter første kvartal af sæsonen en kraftig kandidat til titlen som årets cheftræner i NFL. Der var bestemt ikke mange, der regnede Bills for meget, efter at McDermott og general manager Brandon Beane, før sæsonen ryddede op i truppen og skilte sig af med blandt andre Sammy Watkins, Ronald Darby og Reggie Ragland. Og jeg havde heller ikke forventet, at et hold med en ny træner ville gøre det så godt i den første måned. Men Bills er nu ”3-1” og alene i toppen af AFC East, og selvom 23-17-sejren søndag i Atlanta ikke ligefrem var køn, kæmpede spillerne hårdt for sagen og slog på udebane de ubesejrede NFC-mestre. Og forsvaret – NFLs bedste, statistisk set, før kampen – har fortsat ikke tilladt flere end 17 point i et opgør. Imponerende taget i betragtning at forsvaret bygger på et helt nyt system og med et stort helt nyt secondary.

12 kommentarer til de tidlige søndagskampe – week 3

På hvert eneste NFL-stadion protestede spillere mod Donald Trumps angreb på NFL-spillere, en cornerback begik en meget pinlig brøler i Chicago, Buffalo Bills’ forsvar imponerede, og flere storhold floppede. Læs her en bunke kommentarer til de tidlige NFL-kampe i 3. spillerunde.

Blake Bortles kastede fire touchdowns mod Ravens. FOTO:Keith Allimore, Wikimedia Commons


1. Dagen igennem har der været en stor spænding omkring, hvordan NFL-spillerne ville reagere på præsident Trumps angreb fredag på de spillere, der – først anført af Colin Kaepernick – knæler og ikke står op, når nationalsangen bliver afsunget – i protest mod politivold og ulighed.

Klokken 18.55 blev spændingen så udløst, og som ventet – og forståeligt – demonstrerede alle NFL-hold deres modstand mod kommentarerne ved i stedet at symbolisere fællesskab og lighed. Billederne fra de forskellige stadions var flotte, tankevækkende og stærke:

Alene i det allerførste opgør mellem Jaguars og Ravens i London knælede 27 spillere – i hele 3. spillerunde knælede kun otte spillere i alle kampene. Og Jaguars’ ejer Shad Khan stod arm i arm med spillerne. I Detroit stod Lions’ ejer Martha Ford også arm i arm med head coach Jim Caldwell – hun er 92 år. I New England knælede flere spillere – indtil søndag havde ingen Patriots-spillere gjort det. I Chicago blev Steelers-mandskabet i omklædningsrummet under nationalmelodien, og head coach Mike Tomlin stod alene på sidelinjen, mens Alejandro Villanueva, der var i krig i Afghanistan som Army Ranger, stod i spillernes tunnel med hånden på hjertet. I New York stod stod den fungerende Jets-ejer, Chris Johnson, arm i arm med spillerne – hans storebror, Woody, er USAs ambassadør i England og dermed medlem af Trumps administration. På samme bane bar flere Dolphins-spillere t-shirts med teksten “#imwithkaep”. Og i Indianapolis knælede adskillige Browns-spillere i protest mod ulighed og Trumps kommentarer, ligesom mange Broncos- og Bills-spillere gjorde det i Buffalo.

Demonstrationerne – fredelige, men markante – sendte et klart budskab til Trump og resten af USA om, at præsidentens udtalelser var urimelige, stødende eller ligefrem “en skændsel”, som den tidligere NFL-commissioner, Paul Tagliabue, kaldte dem søndag eftermiddag.

Det var den største politiske manifestation i NFLs historie – på en dag, hvor ejerne og spillerne, var samlet i en højere sags tjeneste.

2. Marcus Cooper begik den største brøler i NFL i meget lang tid, der vækker mindelser om Leon Letts berømte fumble-flop I Super Bowl XXVII.

Bears-spilleren returnerede et blokeret field goal hele vejen til endzonen i hjemmeopgøret mod Steelers, men på de sidste yards stoppede han af uforklarlige årsager på nonchalant vis op, og en halv yard fra endzonen hamrede Steelers’ Vance McDonald bolden ud af hænderne på ham for en fumble. Ingen touchdown, men i stedet en “Leon Lett”-brøler – for Cowboys-forsvarsspilleren lavede præcis samme, legendariske brøler i Super Bowl.

Bears måtte i stedet nøjes med et field goal, fordi Cooper gjorde noget så tåbeligt og utilgiveligt.

3. Jacksonville Jaguars kørte nærmest sensationelt Baltimore Ravens over med 44-7 i London og viste dermed, at NFL er totalt umuligt at forudse.

Blake Bortles kastede fire touchdowns i en overraskende stærk præstation mod et Ravens-mandskab, der virkede fladt – som om, at turen til London (holdets første nogensinde) påvirkede dem. I hvert fald var Ravens et helt andet hold end det hold, der slog Bengals og Browns i de første to kampe, mens Jaguars leverede den stærkeste præstation længe set af holdet.

Defensive end Calais Campbell, der lavede fire sacks i premieren, lavede søndag et sack, et hit og tre hurries ifølge Pro Football Focus for et Jaguars-forsvar, hvor også andenårsspilleren, cornerback Jalen Ramsey, var forrygende. Forsvaret har nu forceret otte takeaways i tre kampe eller halvdelen af antallet, de forcerede i hele 2016.

I øvrigt var kampen endnu en succes for NFL. 84.592 tilskuere overværede kampen på Wembley – en ny rekord for en NFL-kamp i England.

4. Wow, Tom Brady. Han gjorde det igen. Førte Patriots frem til en vild comeback-sejr på 36-33. Denne gang på et 25 yard-touchdown til Brandin Cooks med 23 sekunder tilbage af opgøret mod Houston Texans. Brady og Patriots førte bolden 75 yards op af banen på to minutter og tog sejren fra et Texans-hold anført af en ellers velspillende rookie-quarterback Deshaun Watson. Det var Bradys femte touchdown i kampen, og han kastede for 378 yards – og er i en alder af 40 år bedre end nogensinde. Imponerende.

5. For tredje år i træk vandt Case Keenum over Tampa Bay Buccaneers. To år i træk slog han Buccaneers som starter for Rams, og søndag bankede han og Minnesota Vikings så Bucs – da Keenum afløste skadede Sam Bradford. Midtvejs i 3. quarter havde han en perfekt passer rating af 158,3 point, og han kastede for 369 yards og tre touchdowns og sluttede med en rating af 142,1 point (25 completions på 33 kast). Wide receiver Stefon Diggs greb otte bolde for 173 yards og to touchdowns og må nu regnes for at være én af NFLs allerbedste wideouts efter en fantastisk sæsonstart.

LÆS: Søndagsnoter og nyt – week 3

6. Head coach Ben McAdoo holdt – trods kritik – fast i hvervet som play-caller hos Giants, der har haft en elendig sæsonstart. Søndag mod rivalerne fra Eagles fortsatte angrebsproblemerne under McAdoo, og offensiven var igen meget svag indtil 4. quarter, hvor Giants scorede tre touchdowns – to af Odell Beckham Jr. og et af Sterling Shepard.

7. Hvilken stærk præstation af undertippede New York Jets, og hvilken elendig præstation af Miami Dolphins, der blev ydmyget med 20-6 i the Meadowlands. Dolphins indledte kampen med syv punts, og på den ottende serie blev punter Matt Hauck interceptet på et fake punt. I slutningen af 3. quarter havde Jay Cutler og Dolphins kun skaffet 47 (!) total yards eller to yards færre, end Jets havde kørt spil (49). Det endte med 225 total yards, men de yards var kosmetiske i en overraskende Jets-sejr.

8. Bears’ skadesplagede forsvar holdt Steelers’ potentielt potente angreb i skak, og Steelers-angrebet er ikke kommet i gang i denne sæson. Sådan en kamp ville man tro, at angrebet ville dominere, men i de første tre kampe har forsvaret på ingen måder været skræmmende eller Super Bowl-værdigt. Og det kostede søndag, hvor Bears vandt i overtid med 23-17 på Jordan Howards touchdown.

9. I sin første sæson som head coach hos Buffalo Bills har Sean McDermott fået lukket huller i Bills-forsvaret – præcist som han gjorde det som koordinator hos Carolina. Bills-forsvaret har været meget stærk i de første tre kampe og dominerede søndag totalt et Denver-angreb, der ellers havde været godt i de første par kampe. To gange blev Broncos’ quarterback Trevor Siemian interceptet i hans værste præstation i denne sæson.

10. Én uge efter, at det blev ydmyget af Tom Brady, interceptede New Orleans Saints’ indtil søndag historiske svage forsvar Cam Newton tre gange i 34-13-sejren ude over Carolina. Et virkelig stærk comeback – og dét endda selvom den bagerste kæde var plaget af skader. Cam Newton blev holdt til en passer rating af 43,8 point – den tredjeværste i hans karriere.

11. Rookie Jake Elliotts 61-yarder med ét sekund igen afgjorde opgøret mellem Eagles og rivalerne fra Giants. Et fantastisk spark – det længste i Eagles’ historie – og samtidig et spark, der formentligt sparkede Giants’ sæson i graven.

12. Crazy afslutning i Detroit, hvor Lions troede, de havde vundet på et allersidste-øjebliks-touchdown mod Atlanta, men hvor Golden Tate blev dømt nede kort før endzonen. Lions havde fortjent bedre, men Falcons overlevede dramaet i Motown City, er nu 3-0 og i toppen af NFC.

Blog: Trumps foruroligende angreb på NFL-spillere

Præsident Trump langede natten til fredag hårdt ud efter de NFL-spillere, der kæmper for lighed og mod politivold. En foruroligende kritik, der bør blive mødt med et hårdt modsvar fra hele NFL-verdenen.

Præsident Trumps kontroversielle udtalelser var ufattelige og foruroligende, men desværre ikke overraskende.

Natten til fredag – under et vælgermøde i Alabama, der slet ikke burde handle om football – chokerede Trump mange ved at lange hårdt ud efter NFL-ligaen og ikke mindst de spillere, der demonstrerer for mere lighed ved at sidde ned, når den amerikanske nationalsang bliver afsunget før kampene.

Som den nu udstødte Colin Kaepernick begyndte at gøre i sidste sæson, og som blandt andre Michael Bennett, Malcolm Jenkins, Marshawn Lynch og Eric Reid har fortsat med at gøre i denne sæson. Spillerne kæmper for et USA, hvor sorte og andre minoriteter har samme muligheder og rettigheder som hvide og ikke bliver udsat for regelmæssig politivold, som Kaepernick og Co. hævder, at grupperne gør. Og de kan derfor ikke rejse sig for nationalsangen så længe, at landet gør forskel på grupperne, lyder det. Flere af spillerne har bakket op om protesterne via andre handlinger. Jenkins har for eksempel fulgt politiet i Philadelphia en dag og talt foran kongressen. Det er en stille protest, der har vakt enormt genlyd landet over.

LÆS: Optakt til ugens kampe i NFL – week 3

Måtte ikke købe Buffalo Bills
Natten til fredag kommenterede Trump så protesterne, da han i Alabama foran en venligsindet forsamling kaldte NFL-demonstranterne for “sons of bitches”, der burde blive fyret af deres hold, fordi de ikke respekterer deres land. Og lørdag fortsatte præsidentens twitter-ivrige fingre – midt i den største atomkrise med Nordkorea i årtier – med at hamre tweets ud om NFL og spillerne.

Man kan mene om protesterne, hvad man vil. Og siddende her i Danmark kan det ærligt talt være svært til fulde at forstå den vrede og de frustrationer, der er blandt sorte, fordi vi ikke er en del af samfundet og ikke oplever deres daglige udfordringer.

Men ingen kan acceptere Donald Trumps raserianfald vendt mod NFL-spillerne. Præsidenten ignorerer totalt spillernes rettigheder i forhold til at demonstrere og ytre sig, og han blander sig fuldstændigt i en privat ligas ageren. Hans foragt for spillerne og sprogbrug – Colin Kaepernick, Michael Bennett og Malcolm Bennetts mødre er åbenbart “bitches” – er stærkt foruroligende.

Men desværre ikke overraskende.

Gennem sit første år som præsident har Trump udvist en skræmmende evne til at splitte USA ved med hadske, nærmest racistiske kommentarer – igen og igen – at tale til den “base” af vælgere, der som ham mener, at Kaepernick og Co. burde få en fyreseddel for at sidde ned eller knæle under nationalsangen. Hans sprogbrug – ikke mindst på Twitter – er totalt uhørt og ikke en præsident eller almindeligt menneske værdigt, men Trump er ligeglad og gør og siger, hvad der passer ham. Han er uden for enhver pædagogisk rækkevidde.

Derfor var angrebet på NFL langt henad vejen forventet. Trump, der i 1980’erne lagde sag an mod NFL som ejer af et USFL-hold, og som i 2014 ikke fik lov til at købe Buffalo Bills, er ifølge flere kilder frustreret over, at han ikke er en del af det gode selskab, og derfor står NFL ofte for skud. En anden, kontroversiel del af Alabama-talen var hans kritik af, at NFL var blevet kedeligt, fordi det ikke er “voldeligt nok” – på grund af de mange sikkerhedsmæssige restriktioner og gule flag, der bliver kastet for ulovlige hits.

NBA-hold må ikke komme til Det Hvide Hus
Den tonedøve, crazy kommentar kom dagen efter, at det blev offentliggjort, at den nu afdøde, morddømte eks-NFL-stjerne Aaron Hernandez led af hjernelidelsen CTE, der har ført utallige tragedier med sig, og som ifølge flere læger kan spores tilbage til hits på football-banen – og den kom kun to dage efter, at fem spillere udgik med hjernerystelser i torsdagskampen mellem 49ers og Rams. Der er al mulig grund til at gøre football mere sikkert – det ved NFL og resten af football-Amerika – alligevel bliver det hånet af præsidenten, der – må man forstå – keder sig, når han ser NFL om søndagen. Fuldstændig vanvittigt.

Tidligere, mens han var præsidentkandidat, havde Trump langet ud efter Kaepernick, og hans angreb på kontroversielle, sorte og stenrige sportspersonligheder bliver kun bifaldet af hans højreorienterede, hvide kernevælgere. Det er populistisk og letkøbt. Lørdag skrev således på Twitter, at NBA-mestrene fra Golden State Warriors ikke længere må besøge Det Hvide Hus, som mestrene traditionen tro skal, fordi Warriors-stjernen Stephen Curry havde kritiseret Trump og sagt, at han ikke ville møde op i protest.

Præsidenten, der er kendt for at være meget dårlig til at håndtere personlig kritik, skyndte sig at skrive på Twitter, at så måtte hele holdet ikke komme på besøg. Det var en latterlig, barnlig præsident-udgave af “Nej, du får ikke lov at slå op med mig, for jeg slår op med dig først!“.

Trump er ganske enkelt i denne weekend gået til angreb på flere sportsfolk, han er uenig med. Men netop derfor er det så vigtigt, at NFL slår igen. Og det gjorde ligaen da også lørdag og natten til søndag.

I en opsigtsvækkende kommentar udsendt af NFL lørdag eftermiddag udtalte ligaens commissioner Roger Goodell, at Trump udviser en “mangel på respekt” for NFL, og siden begyndte det ene hold efter det andet – som Giants, Eagles, Dolphins og Colts – at kritisere Trump og bakke op om demonstranterne i officielle udtalelser sendt natten igennem. 49ers’ ejer, Jed York, kaldte for eksempel Trumps kommentarer for “stødende” og “ubarmhjertige” i et sjældent set modangreb på USAs siddende præsident. Også spillerforeningen NFLPA kritiserede Trump – i en sjælden enighed med NFL.

Hvad gør Robert Kraft?
Det er selvsagt vigtigt, at NFL tager afstand fra Trumps retorik og kommentarer og ikke mindst indblanden. Han er på afveje i denne sag, og derfor var alt andet end et stærkt modangreb utilstedeligt.

Og søndagens reaktioner bliver meget, meget interessante. Den tidligere NFL-spiller Terrance Knighton tweetede, at han håber, at flere spillere knæler. Søndag aften klokken 19 får vi at se, om hans håb bliver en realitet, men i hvert fald så vi søndag et bevis på, hvad Trumps angreb har ført med sig. Den første baseball-spiller knælede under nationalsangen, da Oakland Athletics’ catcher Bruce Maxwell sad ned under ceremonien – forud for kampen havde han sagt, at man ikke skulle blive overrasket, hvis spillere fra andre ligaer begynder at knæle som respons på Trumps ord. Hvor mange flere vil knæle søndag i NFL-kampene? Og begynder hvide spillere at knæle i protest mod Trumps angreb?

Det bliver også interessant at se, om de syv ejere, der alle gav én million dollars til Trumps valgkamp, svarer igen på kritikken. Hvad gør for eksempel Patriots’ ejer Robert Kraft, der endda deltog i Trumps indsættelsesceremoni i januar, og som er kendt som en stærk støtte af og ven til Trump? Svaret er formentligt ingenting – desværre – Kraft burde bakke op om spillerne og inddirekte eller direkte kritisere præsidenten, som Jeffrey Lurie, Pete Carroll, Stephen Ross, Paul Allen, John Mara og Steve Tisch blandt andre har gjort det.

Jeg tvivler dog på, at det sker. Og det er også stærkt tvivlsomt, om kritikken fra NFL får nogen effekt på Trump.

Men det ændrer ikke ved, at en hel NFL-verden at nødt til at reagere og sende et signal til resten af det amerikanske samfund, når verdens mest magtfulde mand tordner sådan en vanvittig, unødvendig og populistisk svada afsted mod en gruppe spillere, der bruger deres ytringsfrihed – og i al fredsommelighed kæmper for mere lighed.

Quick take: Jared Goff er som forvandlet

Los Angeles Rams slog natten til fredag San Francisco 49ers med 41-39 i en kamp, hvor Rams’ quarterback Jared Goff leverede karrierens største præstation. Han er som forvandlet i år 1 under Sean McVays ledelse.

Han er ikke Tom Brady. Eller en Peyton Manning i hans storhedstid. Og han bliver det formentlig aldrig.

For hvor mange bliver – trods alt – lige så gode?

Men efter tre kampe i 2017-sæsonen – og ikke mindst efter en stor præstation i Los Angeles Rams’ vilde 41-39-sejr ude over rivalerne fra San Francisco 49ers – har Jared Goff vist, at Rams måske alligevel gjorde klogt i at handle op efter ham i sidste års draft.

Alligevel – fordi en usædvanlig stor gruppe af kritikere gennem det sidste år har langet ud efter valget og efter Goff. Ikke mindst i offseason, hvor jeg hørte og læse mange “eksperter”, der mente, at Goff aldrig bliver mere end solid, i bedste fald god. Men ikke fantastisk. Og at Rams burde have valgt Carson Wentz, ikke Goff med førstevalget. Der var “no mercy” for Goff, selvom for eksempel Eli Manning – statistisk set – havde en værre rookie-sæson for Giants, da han startede syv kampe i 2004. Og både Troy Aikman og Alex Smith var også elendige i deres første sæsoner i NFL.

Goffs rookie-sæson var svag, ingen tvivl om det, men hele Rams-holdet skuffede fælt sidste år under Jeff Fishers ledelse, og foran Goff stod en svag, sårbar angrebslinje, der i år er blevet kraftigt forbedret – især med tilføjelsen af venstre tackle Andrew Whitworth. Og så er Goffs arsenal af våben bare markant bedre. Running back Todd Gurley er forrygende og har scoret seks touchdowns i tre kampe – flest i det antal kampe af en NFL-spiller siden 2011.

Og resultatet har været en Goff, der har været som forvandlet.

LÆS: Optakt til ugens kampe i NFL – week 2

Mod 49ers natten til fredag ramte han plet på 22 af 28 kast for 292 yards, tre touchdowns og nul interceptions. Anført af Goff har vædderne nettet 40 point i to af tre kampe (de scorede 46 mod Colts i premieren), og dét efter at holdet kun to gange havde scoret så mange point – i de foregående 10 sæsoner!

I alt har Rams nu scoret 107 point – det højeste antal efter tre kampe i NFL-historien for et hold, der året før sluttede sidst i antal scorede point. Faktisk er det den største pointhøst i tre kampe af et Rams-hold siden “The Greatest Show on Turf” dominerede i 1999.

Natten til fredag nettede Goff en passer rating af 145,8 point og med en rating af 117,9 point i sæsonpremieren har han nu nettet to af de 11 bedste passer ratings i denne NFL-sæson. Hvem havde troet det inden sæsonen? I hvert fald ikke hans mange kritikere.

Det er svært at overvurdere den betydning, som Sean McVay har haft for Jared Goff. Førsteårstræneren, der var et offensivt geni som koordinator hos Redskins, har totalt forandret Goff, der virker langt mere rolig og komfortabel på banen, end han gjorde som rookie.

Mod 49ers imponerede han mig med hans præcision på kastene, men også med hans evne til at undvige presset (49ers lavede ikke ét eneste sack), for derefter at holde spillet kørende og stadig finde en receiver ned af banen for en completion. Uden for lommen ramte han plet på fire af seks kast for 82 yards ifølge ESPN Stats & Information.

Men samtidig har han været overraskende skarp på dybe kast – den tredjebedste i NFL på +20-kast inden opgøret mod 49ers, hvor han fortsatte de gode takter på de sværere kast. Hans 48 yard-completion til Sammy Watkins på en bombe i venstre side af banen i begyndelsen af 3. quarter var for eksempel enestående godt.

Jared Goff vil stadig have kampe, hvor han mere ligner en rookie. Som i søndags mod Redskins. Men det er svært ikke at se en enorm forvandling i hans spil og hans tilstedeværelse på banen. Pilen peger opad.

Men det er også vigtigt at huske, at han kun er i sin anden sæson i NFL. Han har meget at lære, men talentet er der, og der er masser at bygge på. Det er enormt positivt.

For efter tre kampe har Jared Goff i høj grad imponeret – og er som forvandlet.

 

Blog: 7 ting vi lærte efter 2. spillerunde i NFL

New York Giants’ head coach fortjener stor kritik. Broncos-forsvaret ser skræmmende stærkt ud, NFL har et problem i Los Angeles, og Patriots har bare for mange strenge at spille på – især mod svagere forsvar. Læs her syv ting vi lærte efter 2. spillerunde i NFL.

1. Ben McAdoo fortjener skylden for Giants’ fiaskostart

Vi kan skyde skylden på den uhyggeligt udskældte venstre tackle Ereck Flowers, der natten til tirsdag tillod tre sacks i 24-10-nederlaget til Detroit Lions. Eller på quarterback Eli Manning, der ligner en mand i sin karrieres efterår. Eller hvad med wide receiver Brandin Marshall, der ligner en fiasko-investering i free agency.

Men tilbage står, at New York Giants’ elendige 0-2-begyndelse på sæsonen, der kun har ført 13 point med sig (færrest af et Giants-hold efter to kampe i 70 år) først  og fremmest skal tilskrives head coach Ben McAdoo. Sådan må det være, når problemerne er så mange i så mange forskellige dele af holdet.

Chanceløse Flowers’ forfærdelige kasteblokeringer, Mannings upræcise kast, et løbeangreb, der er ustabilt, kast, der blev tabt af receiverne og et tilladt touchdown af 88 yard på en punt-returnering. Der er nok at vælge i mellem. Det falder tilbage på McAdoo.

Faktum er, at Giants’ formkurve under hans ledelse har været nedadgående, og det gælder ikke mindst angrebet, hvilket især er bekymrende, når netop offensiven er den tidligere offensive koordinator hos ”The G-Men” – og Aaron Rodgers’ tidligere mentors – spidskompetence. Eli Manning og Co. har ikke scoret flere end 20 point i nu otte kampe på stribe, og det er med McAdoo som spilstyrer – han er holdets play-caller, men burde måske give tjansen videre til den formelle offensive koordinator, Mike Sullivan. I hvert fald savner et uinspirerende, ofte overmatchet Giants-angreb et spark.

Og McAdoo virker som en head coach, der har tabt overblikket, og det er værd at huske, at Giants i 2016 i seks af 11 kampe vandt med en margin af fire point eller færre. En sejr er en sejr – og knebne sejre vidner om mental styrke – men det kunne lige så godt være blevet til kun otte eller ni sejre, og så ville fortællingen om holdet have været en anden.

Efter nederlaget til Lions sagde McAdoo, at han skal have skylden for det. Det har han ret i. For lige nu er Giants et hold med massive problemer, der med et nederlag i den kommende runde mod Philadelphia meget vel kan have afskrevet mulighederne for en slutspilsplads, inden sæsonen stort set er begyndt.

2. Patriots-angrebet er (som ventet) en uhyggelig matchup for mange forsvar

New Orleans Saints lærte det på den hårde måde. Et forsvar, der nu har tilladt 1025 total yards – tredjeflest i NFL-historien efter de første to kampe – forsøgte sig med en blanding af mandsopdækning og blitzes mod Patriots’ angreb, der ikke var skarpt i premieren mod Chiefs, men som i The Superdome var skræmmende stærkt.

Saints’ modsvar til Tom Brady og Co. fejlede totalt, fordi Patriots har så mange strenge at spille på, og fordi det elendige Saints-forsvar slet, slet ikke har spillerne til at matche modstanderne. Selv uden Julian Edelman, Danny Amendola og Malcolm Mitchell kastede Brady for 447 passing yards, og Patriots nettede 557 total yards – femteflest i Brady/Bill Belichick-æraen. Saints, der havde syv nye starters og tre rookies på banen, tog chancen og håbede på, at spillerne mand for mand ville kunne følge med resterne af Patriots-angrebet. Men især Patriots’ running backs og tight ends – James White, Rob Gronkowski, Rex Burkhead og Dion Lewis – dominerede Saints’ linebackers, og samme problem vil mange andre modstandere have, hvis de ikke har de stærke forsvarsspillere, som Chiefs havde.

Bradys enorme arsenal af våben vil vinde mange matchups – især hvis det er direkte mand mod mand – og derfor viste storsejren i New Orleans, at alt er, som det plejer: Patriots’ angreb er meget, meget svært at stoppe for langt de fleste hold. Og derfor er holdet efter min mening stadig en Super Bowl-favorit.

3. Broncos’ forsvar er tilbage i 2015-formen

Der var antydninger af det i premieren mod Chargers, men natten til mandag mod Dallas Cowboys fik vi det bekræftet: Denver Broncos’ forsvar er tilbage i den form, der om noget var årsagen til, at Broncos vandt Super Bowl i 2015-sæsonen. Oven på en sæson sidste år, hvor forsvaret var NFLs femtesvageste målt i rushing yards tilladt, tillod defensiven mod Cowboys kun running back-stjernen Ezekiel Elliott at løbe for otte yards på ni carries.

Elliott, der havde løbet for 104 yards i premieren mod Giants, har gennem karrieren indtil nu aldrig løbet for færre end 51 yards i en kamp, men mod Denver kunne han slet ikke finde plads bag en normalt dominerende angrebslinje, der blev overmatchet af en stærk ”front seven”. Efter de første to kampe mod to – på papiret – gode running backs i Elliott og Melvin Gordon har Broncos kun tilladt samlet 104 rushing yards – i gennemsnit tillod defensiven 130 yards pr. kamp i 2016.

Så længe løbeforsvaret er så stærkt, når Broncos langt, for kasteforsvaret og holdets secondary kendt som ”The No-Fly Zone” er fremragende. De tre cornerbacks Aqib Talib, Chris Harris og Bradley Roby kan alle dække modstandernes bedste wideouts mand-mod-mand – en kæmpe fordel for ethvert forsvar

4. Falcons-forsvaret ser stærkere ud

Under den nye defensive koordinator Marquand Manuel synes Falcons-forsvaret forbedret, og det kan i sidste ende gøre forskellen i et NFC, som de forsvarende konferencemestre p.t. sidder på. I 34-23-sejren over Packers imponerede det unge forsvar – spækket med fart – og kontrollerede Packers’ quarterback Aaron Rodgers.

”A-Rod” kastede for 343 yards – de fleste yards røg dog på tavlen, da Packers var nærmest håbløst bagud – og to touchdowns, men han kastede også en interception og burde have fået to andre kast interceptet. Uden sine to startende offensive tackles – og uden Jordy Nelson, der udgik i 1. quarter med en lårskade – fandt Rodgers aldrig en rytme mod et sværmende Falcons-forsvar, der fik lagt et godt pres på ham.

I de situationer ramte Rodgers kun plet på 36 procent af sine kast, og efter den første scoringsgivende angrebsserie puntede Falcons på tre af de næste fire serier – og den sidste serie endte med en interception. I samme periode tillod Falcons-defensiven kun to første downs – og den ene var via en ”defensiv holding”.

Hvis Falcons-forsvaret – der dog i den kommende måned er uden pass-rusher Vic Beasley – fortsætter sådan, bliver det meget svært at slå.

5. Seahawks når ikke langt med det angreb

Seahawks scorede ingen touchdowns i premieren mod Green Bay, og først med syv minutter tilbage af opgøret hjemme mod undertippede San Francisco kom Seahawks så endelig på tavlen i denne sæson, da Russell Wilson undgik et sack og fandt Paul Richardson for seks point. Det gav indtil da 112 minutter på stribe uden et touchdown – et vidnesbyrd om, at Seahawks-angrebet slet ikke er i gear.

Og det er selvsagt et stort problem for et hold med Super Bowl-ambitioner. Kasteangrebet er især ikke kommet i gang – og mod 49ers var Russell Wilson til tider overraskende uskarp. Han kastede mindst fire bolde, der ifølge Pro Football Focus burde være endt som interceptions, og samlet set var offensivens præstation ”grim af helvede til”, som wide receiver Doug Baldwin konstaterede.

Problemet for Seahawks er, at ”grimme” præstationer som søndagens mod 49ers ikke blot er en 2017-trend. Men en trend, der fortsætter. Sidste år nettede angrebet end ikke 12 point i fem af de 16 grundspilkampe, og i de to kampe i år er det altså blevet til kun ni og 12 point. Hvis ikke offensiven træder kraftigt i karakter, stopper Seahawks’ sæson tidligt.

6. Angrebet er ikke Jets’ største problem

En offensiv, der savner kvalitet i en sjældent set grad, så forud for sæsonen ud til at være Jets’ største bekymring blandt mange. Men efter de første to kampe har angrebet faktisk scoret 32 point (20. bedst i NFL), og et andet problem har vist sig at være større. Nemlig løbeforsvaret.

Jets tillod 190 rushing yards i 1. spillerunde mod Bills, og søndag mod Marshawn Lynch og Raiders tillod forsvaret så 180 yards langs jorden herunder touchdowns af 52 og 43 yards. Det er det højeste antal i NFL siden 2014, hvor Raiders efter de første par kampe havde tilladt 400 rushing yards.

Problemet for Jets er bare, at der netop i forsvaret er de få byggesten, som det er værd at holde fast i. Leonard Williams er en stjerne i svøb, Muhammad Wilkerson er dominerende, når han vil det, og safety Jamal Adams ligner en kommende All-Pro-spiller. Men her og nu er forsvaret blødt og hullet, og det stiller spørgsmålstegn ved, om det også har brug for en stor overhaling, hvis Jets igen skal være respektable.

7. NFLs bekymrende L.A.-problem…

Forud for Rams’ flytning til Los Angeles, og Chargers’ ditto i år, var der mange spekulationer om, hvordan en by, der vendte ryggen til NFL i 1994, ville tage imod de to hold.

Svaret er indtil nu: ikke godt.

Hverken Rams eller Chargers har nemlig formået at skabe begejstring omkring sig – bedst bevist ved søndagens to hjemmekampe i Los Angeles.

Chargers, der spiller på det lille (europæiske) fodboldstadion, StubHub Center, formåede kun at sælge 27.000 billetter til et stadion med plads til 30.000 dollars. Det svarer til omtrent det samme antal, der i snit så det lille college-hold Wake Forests hjemmekampe i 2016. Og Rams, der ellers havde imponeret i premieren med en afklapsning af Colts, tiltrak kun 56.000 tilskuere i The Coliseum med plads til 93.000 tilskuere.

Faktisk var der 3000 flere tilskuere, der så college-holdet USCs kamp hjemme mod Texas i Los Angeles, end der i alt så Rams’ og Chargers’ kampe. Det er tankevækkende. Og begge hold har også haft svage tv-seertal – lokalt set – til deres kampe.

NFLs talsmand, Joe Lockhart, sagde mandag, at ligaen har tiltro til, at situationen vil vende, men her og nu er det svært at se, hvordan Los Angeles for alvor skal kunne knuselske de to hold, når nyhedens interesse (Chargers) ikke kan fylde et lille fodboldstadion, og når Rams’ stadion kun er lige godt halvt fuldt, selvom holdet er brandvarmt efter sæsonpremieren.

 

 

11 kommentarer til de tidlige søndagskampe – week 2

De tidlige søndagskampe er netop afsluttede, og du får her en stribe dugfriske kommentarer til kampene. Læs om Tom Brady, Ravens’ rekordforsvar, en rookie, der sover dårligt i nat, Jaguars, Chiefs’ running back-talent og meget, meget mere.

* New England Patriots beviste – ikke overraskende – at premierefiaskoen mod Kansas City Chiefs var en enlig svale. Og 40-årige Tom Brady, der mod Chiefs leverede en mindre skarp præstation end sædvanligt, slog fast, at han fortsat kan være skræmmende stærk.

Den 40-årige levende legende latterliggjorde New Orleans Saints’ hårdt prøvede forsvar, der én uge efter at være ydmyget af en storspillende Sam Bradford, blev gjort til grin af Brady.

Alene i 1. quarter ramte Brady plet på 11 af 15 kast for 177 yards og tre touchdowns. Det var første gang i hele karrieren, at han havde kastet tre touchdowns i kampens første kvarter. Da det hele var slut, havde Brady og Patriots banket Saints med 36-20, og Brady, der mistede flere våben omkring sig til skader, havde fundet en modtager på 30 af 39 kast for 447 yards (tredjeflest i hans karriere) og tre touchdowns. Hatten af for det.

* Flere profiler udgik med skader. Ravens’ All-Pro-guard Marshal Yanda forlod opgøret mod Browns med en ankelskade, og holdkammeraten, defensive tackle Brandon Williams, udgik med en fodskade. Det var også en fodskade, der sendte Panthers’ tight end Greg Olsen ud mod Bills, Steelers’ rookie-sensation T.J. Watt gik ud med en skadet lyske mod Vikings, og så forlod Rob Gronkowski banen i The Superdome i New Orleans – også med en skadet lyske. Meldingerne om alle de skader er værd at holde øje med i de kommende timer og dage – det er nogle markante, vigtige navne.

* Kansas City Chiefs’ rookie-running back Kareem Hunt (13 carries, 81 yards) brød igennem i 1. spillerunde mod Patriots med et løb af 58 yards og et touchdown-catch af 78 yards. Søndag mod Eagles i 27-20-sejren leverede han så endnu et stort spil og viste nye prøver på sit playmaker-talent, da han udnyttede et stort hul i Eagles-forsvaret og racede af sted for et 58 yard-løb.

Han scorede siden endnu et touchdown og er nu oppe på fem touchdowns i det første to kampe i karrieren – en tangering af NFL-rekorden (sat af Jahvid Best og Billy Sims).

* Baltimore Ravens’ forsvar præsterede endnu engang på et højt niveau, selvom det dog var under lidt billige betingelser – i størstdelen af sejren over Cleveland Browns stod Kevin Hogan bag center for Browns, fordi rookie DeShone Kizer var inde og ude af førstekæden med et migræneanfald. Men det er værd at bemærke, at det yngre, hurtigere Baltimore-forsvar efter tre takeaways søndag nu har forceret 10 turnovers i det første to kampe. Siden 1992, hvor Pittsburgh Steelers nettede 12 takeaways, har intet hold forceret flere end 10 takeaways i de første to kampe. Meget imponerende!

* Jeg kan ikke mindes at have set et hold blive ramt så meget af skader så tidligt i sæsonen, som det er sket for Chicago Bears. Søndag i nederlaget til Tampa Bay mistede holdet linebacker Nick Kwiatkoski, der i forvejen erstattede den skadede linebacker-starter Jerrell Freeman, mens også en anden linebacker, Danny Trevathan, og de to guards, Tom Compton og Josh Sitton, udgik med skader.

I forvejen var Bears uden guard Kyle Long, og de to projekterede wideout-førstevalg, Cameron Meredith og Kevin White, er begge på injured reserve-listen. Og både wide receiver Markus Wheaton og cornerback Prince Amukamara var ude mod Bucs med skader. Et helt vanvittigt tab af folk så tidligt i sæsonen.

* Carolina Panthers’ forsvar dominerede Buffalo Bills’ tamme angreb – én uge efter, at forsvaret også åd San Franciscos angreb. Bills – anført af Panthers’ forhenværende defensive koordinator, Sean McDermott – nettede kun 176 total yards og scorede kun ét field goal i en kamp, hvor Bills først til allersidst rørte på sig.

* Ja, så var Jacksonville Jaguars heller ikke bedre. Holdet, der forrige søndag ydmygede Houston Texans på udebane, blev søndag selv sendt til tælling med et 37-16-nederlag hjemme mod Titans. Quarterback Blake Bortles kastede to interceptions, Leonard Fournette blev holdt til 40 yards på 14 carries, og forsvaret, der lavede 10 sacks mod Texans, lavede søndag kun ét og tillod 390 total yards herunder 179 rushing yards.

* Tampa Bay Buccaneers så skarpe ud hjemme i premierekampen mod Chicago. Buccaneers sad ude i den første runde, fordi opgøret mod Miami Dolphins blev udsat på grund af “Irma”-katastrofen. Men i 29-7-sejren over Bears, der var plaget af skader, dominerede værterne i alle tre faser. Ingen “trap game” for Buccaneers, for de gjorde arbejdet færdigt og vandt komfortabelt i en sæson, hvor der er store forventninger til holdet fra “Hard Knocks”.

* Nej, nej, nej. Den glemmer rookien ikke foreløbigt. Zay Jones, der lavede så mange spektakulære catches i college for East Carolina, kunne ikke holde fast i bolden på to-yard-linjen – helt fri – da Bills forsøgte et comeback ude mod Panthers.

Bills havde kampen igennem intet flyttet offensivt set, men på den allersidste serie fik quarterback Tyrod Taylor omsider gang i angrebet, og Bills var på 4. down inden for touchdown-distance. Taylor kastede et lidt for højt kast mod Jones med 14 sekunder igen, men han tabte bolden – og Bills tabte kampen med 9-3. Skidt for head coach Sean McDermott, der dermed ikke fik en sejr i sit første møde med sit gamle hold.

* Med tre catches for 91 yards – herunder et 51 yard-catch og en 27-yarder for touchdown – slog Steelers’ hurtige wideout Martavis Bryant fast, at han fortsat er en meget, meget stærk dyb trussel. I 23-9-sejren over Minnesota Vikings uden knæskadede Sam Bradford lignede Bryant, der var i karantæne hele sidste sæson, sin 2015-version. Det er godt for Steelers’ på papiret potente angreb.

* I sidste ende tabte Jacoby Brissett kampen for Indianapolis Colts, da han på det første spil i overtid kastede en interception til Arizona Cardinals’ Tyrann Mathieu, så Cardinals kort efter kunne sparke et afgørende field goal og vinde 16-13. Men indtil fadæsen viste Brissett (20/37/216/1 INT) i det mindste, at Colts’ udskældte ledelse (trods alt) foretog det rette valg, da de bænkede Scott Tolzien for Brissett inden kampen.

Det ændrer ikke ved, at Tolzien aldrig burde have startet i 1. spillerunde, men Brissett er i det mindste en udmærket reserve for Andrew Luck og solid førstemand, til Luck kommer tilbage (ifølge Fox Sports’ Jay Glazer går genoptræningen efter skulderskaden langsommere end planlagt).

3 kommentarer til Texans’ sejr over Bengals

Houston Texans fik sæsonens første sejr – 13-9 på udebane i Cincinnati – hvor rookie-quarterback Deshaun Watson startede sin første NFL-kamp og var dynamisk med bolden i hænderne. Omvendt har Bengals fået en katastrofal begyndelse på sæsonen. Læs her tre kommentarer til kampen.

Deshaun Watson giver Texans håb
Rookien startede for første gang en NFL-kamp, han var med til at vinde den (på udebane) – og han afgjorde reelt kampen med sit 49 yard-lange touchdown-løb i 2. quarter, hvor han driblede sig vej gennem Bengals’ forsvar. Det var det længste løb af en quarterback i Texans’ historie. Her viste Watson (15/24/125 yards) prøver på sine store evner til at skaffe yards med bolden i hænderne, men som passer var han ikke markant bedre end manden, han afløste, Tom Savage, var det i 1. spillerunde.

Men i det mindste giver Watson, der løber 40 yards på 4,6 sekunder, noget dynamik til Texans-angrebet. Han løb fem gange med bolden for 67 yards på en aften, hvor Texans’ running backs var solide, men ikke mere end det. Og det er Texans’ problem på sigt. Siden begyndelsen af 2016 havde hold, hvor quarterbacken førte holdet i både passing og rushing yards, tabt 21 kampe på stribe. Ganske enkelt fordi det sjældent er holdbart, hvis løbeangrebet er så skidt, at quarterbacken skaffer flest yards. SÅ Watson har brug for hjælp, selvom han giver holdet håb.

Bengals’ offensiv er en gigantisk skuffelse
Bengals er det første hold siden Philadelphia Eagles i 1939, der indleder sæsonen med to hjemmekampe – uden at score touchdown. Og da holdet ikke havde scoret touchdown ved indgangen til 2. quarter, blev Bengals det første hold siden Rams i 2009, der indledte sæsonen med fem scoringsløse quarters på stribe. ”Jeg er chokeret”, sagde head coach Marvin Lewis da også efter kampen.

Angrebet var ét stort rod. Quarterback Andy Dalton, der er helt ved siden af sig selv, blev gang på gang presset, men efter hans fire interceptions i 1. spillerunde kørte Bengals en generelt mangesidet, men konservativ ”game plan” – der kun bød på enkelte, dybe kast fra Dalton (som i 1. quarter til A.J. Green på en flot 50-yarder i højre side) – men der var ingen rytme i angrebet. Ken Zampese, den offensive koordinator, forsøgte mange forskellige ting, men intet virkede mod et stærkt Texans-forsvar, der sad på kampen. Bengals har så mange våben, på papiret, men sjældent har vi set en større offensiv skuffelse, end holdets enhed leverer netop nu.

Texans har stadig lang vej igen
Skåret ind til benet kan man konstatere, at Texans vandt, fordi rookie-quarterbacken lavede ét, stort spil. Ellers blev Texans holdt til to field goals. Forsvaret var stærkt, men efter Bengals’ magre, scoringsløse indsats i 1. spillerunde mod Ravens, er det svært at bedømme Houston-defensivens reelle niveau.

Uanset hvad har offensiven stadig langt igen – den er på vej mod at tillade en NFL-rekord 104 sacks (Texans ejer selv rekorden med 76 tilladte sacks i 2002, holdets første sæson i NFL). Watson kan blive god, men er en ustabil rookie, løbeangrebet er ikke videre dominerende, og alt i alt giver det et hold, som formentligt skal kæmpe sig til sejre. Det kan man gøre, når modstanderen er tamme Bengals, men ikke mægtige Patriots, der venter i 3. spillerunde.