Blog: 15 kommentarer til week 11 i NFL

Rookie Nathan Peterman blev gjort til grin i Los Angeles, men vi bør kritisere hans træner, Chiefs er kollapset, Eagles og Vikings imponerede, og så vandt Saints, selvom sandsynligheden for, at Redskins ville sejre, var på 99 procent. Læs her 15 kommentarer til 11. spillerunde i NFL.

1. Kansas City Chiefs er faldet totalt ned fra tinderne med fire nederlag i fem kampe, og søndagens 12-9-fiasko i New York mod stærkt kriseramte New York Giants var ét af de værste nederlag til Andy Reid i den ellers succesrige træners tid i NFL. Angrebet var især en slem skuffelse og scorede altså kun tre field goals mod et Giants-forsvar, der i de foregående to uger havde tilladt 82 point til Rams og 49ers.

Problemerne er dog ikke nye. I de seneste uger har Chiefs’ angreb, der indledte sæsonen så godt, været hamrende ustabilt. Fra og med 6. spillerunde og indtil søndag nettede Chiefs-angrebet i alt 318 total yards pr. kamp – kun 20. bedst i NFL i perioden – og holdet var nummer 16 i antal point. Og dét efter at det eksplosive angreb var nummer to i total yards efter de første fem kampe – alle sejre. Lige nu er Chiefs – samlet set – ikke mere end middelmådigt og havde det ikke været for den stærke begyndelse på sæsonen, ville Chiefs være langt væk fra slutspillet.

2. Respekt til New York Giants. Intet andet hold har i denne sæson fået så store, offentlige prygl som The G-Men efter sidste weekends ydmygende nederlag til sejrsløse San Francisco. Så at rejse sig og slå Chiefs – og holde dem til ni point i fem quarters – er flot og godt for head coach Ben McAdoo, der havde hårdt brug for bare en smule oprejsning at bygge på. Det var ti år siden, at Giants havde været så store underdogs (10 point) på hjemmebane ifølge bookmakerne. Alligevel leverede de sæsonens indtil nu største sensation.

3. Hvis sæsonen sluttede lige nu, ville stærkt ustabile Tennessee Titans (6-4), der i torsdags blev smadret med cifrene 40-17 af Steelers, og som de foregående tre uger kun slog Bengals, Ravens og Browns knebent, være i slutspillet. Det samme ville Baltimore Ravens (5-5). Og de nærmeste bejlere ville være Buffalo Bills (5-5), der har tilladt 101 point de seneste to uger, og Miami Dolphins (4-6), der ifølge Football Outsiders’ avancerede effektivitetsformel er NFLs dårligste hold, men som alligevel på én eller anden måde har vundet fire kampe.

Og foran Titans og Ravens har Chiefs lige nu en hjemmebanefordel i wild card-runden, selvom holdet har tabt fire af de seneste fem kampe, og der er også en hjemmebane til Jacksonville Jaguars, selvom holdets quarterback er Blake Bortles, og selvom holdet uge for uge er meget svingende (sejrsløse Cleveland Browns havde faktisk søndag muligheden for at sikre sig sejren mod Jaguars på en sidste, men ineffektiv angrebsserie).

4. Minnesota Vikings’ forsvar, der søndag dominerede Los Angeles Rams’ indtil nu potente angreb, er NFLs bedste enhed. Offensivt eller defensivt. Sean McVays Rams-angreb, der havde taget NFL med storm i de første 10 runder, lignede søndag en Jeff Fisher-ledet offensiv. Det var dog Vikings-forsvarets fortjeneste. Enheden tillod kun 254 yards – og ikke flere point, efter at Rams scorede touchdown på den første serie.

5. Man kan skyde meget af skylden på tabet af Ryan Tannehill før sæsonen, men det er svært ikke at spekulere i, om Dolphins’ head coach Adam Gase har mistet dele af holdet undervejs i denne sæson, og om det i virkeligheden er den største årsag til Miamis monumentale kollaps.

På et tidspunkt sent i nederlaget til Buccaneers havde Dolphins nettet flere gule flag imod sig (14) end første downs (13) – og sluttede med 18 første downs mod 17 gule flag – et markant eksempel på et hold, der er ekstremt udisciplineret. Og dét selvom Gase flere gange – offentligt – har banket i bordet og sagt, at han ikke længere ville tolere slendrian og manglende fokus. Men flere af spillerne lytter tilsyneladende – eller respekterer – ikke Gase, og det må bekymre Dolphins-ledelsen. Lige nu er Miami i hvert fald et hold uden nogen som helst identitet og med et mangelfuldt lederskab.

6. Årets indtil nu største sats? Redskins-træner Jay Grudens beslutning om at kalde et “fake punt” på egen 15 yard-linje foran med tre point i slutningen af 3. quarter i kampen mod New Orleans Saints. På spillet forinden havde angrebsprofilen Chris Thompson brækket benet. En skade, der uden tvivl havde påvirket holdkammeraterne. Alligevel tog Gruden en gigantisk chance, som “analytics”-nørderne næppe ville have anbefalet. Satset lykkedes, Niles Paul løb sig til en første down – og siden scorede Redskins touchdown.

7. Packers’ quarterback Brett Hundley har en svag fornemmelse for presset – det var så tydeligt på flere spil i nederlaget til Baltimore Ravens. Som på et spil i slutningen af 1. halvleg, hvor han på fjerde down på midten af banen rullede ud mod højre og kiggede nedad banen – mens to Ravens-spillere jagtede ham. Hundley sænkede farten, stoppede op – og blev så hamret i jorden på ét af de mest pinlige sacks, jeg har set i denne sæson. Hans manglende evne til at fornemme, at to store bamser nærmede sig ham, var opsigtsvækkende.

8. Case Keenum til Adam Thielen er én af de sjoveste quarterback-receiver-duoer netop nu. Vikings-spillerne kom begge undrafted ind i NFL og var længe ikke mere end to reserver i ligaen, men de har begge en stor del af æren for Vikings’ 8-2-begyndelse på sæsonen. Thielen er nummer to i NFL med 916 receiving yards. Og søndag fandt de hinanden seks gange for 123 yards og et touchdown – inklusiv en 65-yarder, hvor Thielen på et hitch-rute gjorde det meste af arbejdet efter et kortere kast fra Keenum, hvorefter Thielen undveg en Rams-spiller og sprintede til endzonen.

9. Baltimore Ravens’ angreb er tamt som få andre. Ganske vist slog Ravens søndag Packers, men offensiven nettede kun 16 point (trods fem defensive takeaways), og skaffede kun 3,8 yards pr. angrebsspil. Enheden er hårdt ramt af skader, men er samlet et tynd kop te, og Joe Flacco er i den absolut tunge halvdel af NFL, og den tårnhøje quarterback er blevet en ufarlig “dink and dunk”-passer, der forud for denne runde kun så sine kast stryge et gennemsnit af 6,9 yards gennem luften – de næstkorteste kast i NFL.

Problemet er bare, at Ravens’ receiver-gruppe ikke er så eksplosiv, at den kan omsætte korte kast til store spil. Søndag var én af de wideouts, der skulle skabe de store spil, det tidligere førsterundevalg Breshad Perriman, endda bænket. Flacco sagde i den forgangne uge, at Ravens skal være mere aggressive, når de kaster bolden. Men det var de ikke søndag.

10. Arizona Cardinals står foran mange store beslutninger i den kommende offseason. Søndagens 31-21-nederlag til Tom Savage-ledede Houston Texans beviste, at holdet ikke kun skal finden en aftager for 37-årige Carson Palmer, men at et engang så frygtet forsvar nu også har massive problemer.

Meget af skylden kan måske tildeles defensiv koordinator James Bettcher, men det er værd at bemærke, at den normalt velunderrettede Mike Lombardi før handels-deadlinen i november sagde, at han havde hørt, at alle Cardinals’ forsvarsspillere – minus talentfulde Budda Baker – kunne erhverves for den rette pris. Det vidner om, at Cardinals-ledelsen vurderer, at intet er helligt. Dét, der virkede i 2015, virker ikke længere for et hold, der står foran en genopbygning.

11. Alt andet end en AFC-finale mellem Pittsburgh Steelers (8-2), der i torsdags smadrede Tennessee, og New England Patriots (8-2), som lammetævede Oakland i Mexico City, vil være skuffende. Begge hold er formstærke netop nu og cruiser mod konferencefinalen – for andet år i træk. Alt er, som det plejer at være…

12. AFC Wests kollaps er bemærkelsesværdigt. Som Peter King fra The MMQB skriver mandag, kan man argumentere for, at Los Angeles Chargers (4-6) er det bedste hold i divisionen, efter at Chiefs og Broncos er faldet sammen, og Raiders aldrig er kommet i gang. I september mente mange, at divisionen var NFLs allerbedste, og at Chiefs, Raiders og Broncos ville udkæmpe en hård kamp om divisionstitlen – og alle hørte med i ligaens top. Nu er tingene vendt helt på hovedet.

13. Stakkels Nathan Peterman. Bills-rookien leverede i 54-24-ydmygelsen mod Los Angeles Chargers én af de mest mindeværdige præstationer af en rookie i nyere NFL-historie, men det var én af den slags præstationer, han gerne ville have været foruden. Fem interceptions i en halvleg på bare 14 kast i sin debut som starter, efter at Bills-cheftræneren Sean McDermott i sidste uge overraskende bænkede Tyrod Taylor for 171. valget i draften – trods en “winning record” og trods udmærket, omend ustabilt spil fra Taylor. En virkelig underlig timing.

Peterman blev dog ædt på den store scene, kastede en “pick six” på den første serie og altså siden fire andre interceptions, før Taylor kom ind. Dermed blev han den blot anden spiller nogensinde, der kastede fem interceptions på maksimalt 14 kast (Archie Manning, 13 kast i 1973) var den første.

Vi kan grine af Peterman, men kritikken bør hagle ned over McDermott. Det er hans ansvar, og det er svært ikke at få den tanke, at træneren, der havde fået ros for flere, overraskende farvel-og-takker til profiler fra Rex Ryans tid hos holdet (Ronald Darby, Reggie Ragland, Sammy Watkins), simpelthen er blevet for overmodig. I jagten på den ekstra fordel, som han åbenbart ikke mente Taylor gav, indsatte han en uprøvet rookie, der i forvejen ikke var det største talent – fysisk set. Det var derfor, at han faldt ned til femte runde i draften. Et enormt sats, der gav bagslag. Big time.

Spørgsmålet er nu, om fadæsen vil have betydning den store respekt, som McDermott angiveligt havde fået fra sine spillere. Bills kom forrygende godt fra start og var på vej mod det første slutspil i 18 år, men den elendige beslutning om at bænke Taylor krydret med handlen, der sendte den stærke run stopper Marcel Dareus til Jacksonville (Bills-forsvaret er siden kollapset), har været medvirkende årsager til to nederlag på stribe – af en margin af i alt 67 point. Det bør frustrere Bills-spillerne, og det rammer McDermott som en bommerang – hans overmod kan koste dyrt internt.

14. På et tidspunkt i 4. quarter af nederlaget til Saints havde Redskins – statistisk set – 99,6 procent chance for at vinde kampen. De førte med 15 point, da der manglende små seks minutter, men to touchdowns og en succesrig “two point conversion” fra Alvin Kamara førte kampen i overtid, hvor Saints vandt med cifrene 34-31. Det var det fjerdestørste comeback i Saints’ historie – og de har nu vundet otte kampe på stribe. Men, men, men – Redskins Park må være et trist sted at være mandag…

15. Philadelphia Eagles (9-1) fortsatte, hvor de slap efter friweekenden i sidste uge. 37-9 på udebane mod Dallas Cowboys er imponerende – og ren Super Bowl-kaliber. Stærkt.

Blog: 4 markante ting, vi lærte i week 10

Patriots er tilbage, hvor de altid er på denne tid på året, NFC står foran en højdramatisk afslutning og dominerer totalt AFC – og én head coach risikerer en fyreseddel i denne uge. Fire, markante ting vi lærte i 10. spillerunde.

1. Patriots er tilbage, hvor de altid er…

New England Patriots er tilbage, hvor de altid er – trods dommedagsprofetier tidligt i sæsonen. Forsvaret var dengang historisk dårligt, men i de seneste fem kampe har defensiven ikke tilladt flere end 17 point i en kamp, samtidig med at angrebet kun bliver skarpere, og søndagens 41-16-afklapsning af Denver Broncos var sæsonens hidtil mest komplette præstation fra Bill Belichicks mandskab. Og med Bills ydmygende nederlag til New Orleans Saints, er vi derhenne, hvor AFC East-titlen – så godt som sikkert – for niende år i træk er Patriots’.

40-årige Tom Brady spiller på et MVP-niveau, og alene hans tilstedeværelse gør – efter min mening – Patriots til favoritter til (endnu) en hjemmebanefordel gennem AFC-slutspillet. Men det forbedrede forsvar og en god special teams-enhed der søndag scorede på en kickoff-returnering, øger kun chancerne. Patriots er uhyggelige, når først holdet er i omdrejninger midtvejs i sæsonen, og siden 2008-sæsonen (hvor Tom Brady rev korsbåndet over) har Patriots kun tabt 12 kampe – i alt – fra 10. spillerunde og fremefter.

Det lugter derfor langt væk af syv sejre på stribe, en 14-2-slutstilling – og endnu en Super Bowl-deltagelse til Patriots.

Tight end Martellus Bennett er tilbage i New England – og forstærker en i forvejen stærk offensiv. FOTO: Jeffrey Beall, Wikimedia Commons

2. Ben McAdoo er en færdig mand i New York

Ben McAdoo er færdig som head coach hos New York Giants. Det må være konsekvensen af søndagens 31-21-nederlag til sejrsløse San Francisco 49ers. Spørgsmålet er bare, hvornår han får den ubehagelige nyhed overdraget fra Giants-ledelsen.

Ikke nok med Ikke nok med at Giants søndag tabte til et talentsvækket 49ers-hold med en rookie bag center, uden to af sine tre bedste wideouts, uden sin bedste tight end – og uden sine to bedste safeties – samt flere andre værdifulde spillere (49ers har sendt 18 spillere på IR-listen). Præstationen og indsatsen fra flere Giants-spillere var også så jammerlig, at man med rette kan spørge, om spillerne reelt ønsker at få McAdoo fyret – og derfor ikke gav sig fuldt ud.

Cornerback Janoris Jenkins tillod eksempelvis et touchdown af 83 yards til Marquise Goodwin og leverede et svagt forsøg på en nærved-tackling på Garrett Celeks 47 yard-touchdown. I alt tillod sidste sæsons Pro Bowler fire catches for 111 yards. Jenkins, der var suspenderet i sidste uges kamp mod Rams for brud på en intern holdregel, forlod ansvarsløst omklædningsrummet uden at svare på spørgsmål fra journalister, men han er kongeeksemplet på, at McAdoo – som en anonym Giants-spiller sagde i sidste uge – har “tabt holdet”.

Giants har stadig kun vundet én kamp i denne sæson og er i de seneste to kampe blevet latterliggjort af de samlede cifre af 82-38. Ejerne John Mara og Steve Tisch er forsigtige folk, men ikke så forsigtige, at de ikke godt ved, at den er helt gal. Hvis McAdoo ikke ryger ud inden næste uges kamp mod Chiefs, får han senest sparket efter sæsonen.

3. Stærke NFC står foran en dramatisk afslutning

Anden halvdel af den regulære sæson får en dramatisk afslutning i NFC, der lige nu vælter sig i spændende, gode tophold.

Efter New Orleans Saints’ imponerende 47-10-sejr i Buffalo søndag (hvor Bills havde vundet alle fire kampe i sæsonen) kan man argumentere for, at Saints er konferencens bedste og mest komplette hold. Med mindre altså at man mener det er ligeså imponerende Eagles, der sad over i denne uge. Eller hvad med Los Angeles Rams, der efter en træg indledning i kampen mod Houston, eksploderede og scorede 33 point (mod Texans’ syv)? Holdet har nu scoret 286 point – tredjeflest i Rams’ historie efter ni kampe. Og så er der Minnesota Vikings, der trods skader til flere profiler, også har kæmpet sig til syv sejre – og som i høj grad er med i kampen om hjemmebanefordel gennem slutspillet.

Det er kun anden gang de seneste 15 år, at fire NFC-hold har vundet mindst syv kampe efter 10. spillerunde. Men hvis Carolina natten til tirsdag slår Miami, vil de også nå op på syv sejre. Så mange hold med mindst syv sejre efter 10. spillerunder har der aldrig før været i konferencen siden divisionsomlægningen i 2002.

Læg dertil holdene, der kommer lige derefter. Som Seattle med MVP-kandidaten Russell Wilson, de forsvarende NFC-mestre fra Atlanta (der fik en flot sejr mod Cowboys) samt Detroit, Green Bay og Dallas – der også alle har vundet fem kampe – og du får 10 hold i konferencen med en “winning record”. Det bør blive en fantastisk afslutning.

Kyle Rudolph og Vikings er ét af flere stærke hold i NFC. FOTO: Joe Bielawa, Wikimedia Commons

4. …til gengæld stinker AFC

Mens NFC har utroligt mange virkelig gode hold – og flere end der er plads til i slutspillet – stinker AFC netop nu. Patriots dominerer i toppen sammen med den slumrende kæmpe fra Pittsburgh, der havde brug for en comeback-sejr mod svage Indianapolis for at undgå sæsonens tredje nederlag, og som åbenbart ikke kan gå en kamp igennem uden flere gange at skyde sig selv i foden. Og et tredje tophold, Chiefs, har trods alt vundet seks ud af ni kampe, men har tabt tre af de fire seneste kampe. Men derefter? Naaarrrhhh….

Vi kan sagtens juble over Jaguars’ ankomst på scenen – den har været ventet i mange år – men faktum er, at holdet havde brug for flere tåbeligheder fra Chargers for at vinde søndag, og selvom Jaguars har et fremragende forsvar og har vundet seks kampe og topper AFC South, er virkeligheden, at holdet stadig er for ustabilt fra uge til uge, og sådan vil det være, når quarterbacken hedder Blake Bortles. Personligt er jeg ikke op at ringe over Jaguars. Tennessee har også vundet seks kampe, og med et fordelagtigt program forude er 10-11 sejre inden for rækkevidde. Men så godt er et Titans-hold, der kun knebent har slået Browns, Ravens og Bengals i de tre seneste kampe, slet ikke. Jeg ser stadig Titans som et hold i NFLs bløde mellemvare, der kan slå et godt hold én uge og tabe ugen efter til et 2-7-hold.

Og resten af konferencen? Tja, hvis Miami taber til Carolina i mandagskampen, er det er kun fjerde gang siden divisionsomlægningen, at bare seks hold i AFC har en “winning record” efter 10. runder. 10 hold har tabt flere kampe, end de har vundet.

Det stinker langt væk af, at et meget ustabilt hold (Bills, Ravens eller Raiders?) sniger sig ind i slutspillet på den sidste wild card-plads. Det fortæller lidt om styrken i konferencen. Ikke overraskende har AFC-holdene da også kun vundet 14 af 37 kampe i denne sæson i opgør mod NFC-hold. NFC-holdene vandt alle fire dueller med AFC-mandskaber søndag – og har vundet ni af de sidste 10 kampe!

Blog: 12 kommentarer til week 9 i NFL

Philadelphia Eagles er NFLs bedste hold, 49ers kan gå “0-16”, Alvin Kamara er dét, Reggie Bush ikke var, Ben McAdoos sæde er varmt, og Rams’ succes i 2017 sætter en fed streg under, hvor skuffende Jeff Fishers mandskaber var. Læs her 12 kommentarer til søndagens kampe i NFL.

1. Philadelphia Eagles er NFLs bedste hold netop nu. Det er der ikke længere nogen tvivl om, efter at ørnene (8-1) smadrede Denver Broncos med 51-23.

Carson Wentz er uhyggelig effektiv og en MVP-kandidat efter endnu en stor præstation (fire touchdowns mod NFLs bedste secondary), i Jay Ajayi, som Eagles handlede sig til i tirsdags, har Eagles fået endnu en god running back til en allerede god gruppe af backs, og søndag løb den tidligere Dolphins-profil for 77 yards og sæsonens første touchdown. Og en anden running back, Corey Clement, scorede tre touchdowns. Phillys receiver-gruppe anført af Alshon Jeffery er spækket med talent og leverede mod Broncos – selv uden den lårskadede tight end Zach Ertz – og så er forsvaret stærkt under Jim Schwartz ledelse. Og glem ikke special teams-enheden – ligaens femtebedste før 9. spillerunde ifølge Football Outsiders.

Det er svært ikke at være imponeret, men forude venter tre store tests i de næste fire kampe. Ude mod Cowboys, ude mod Seahawks og ude mod Rams – med en hjemmekamp mod Bears ind i mellem. Den periode vil afgøre, om slutspillet skal gå gennem Lincoln Financial Field til januar.

Carson Wentz anfører NFLs bedste hold. FOTO: Wikimedia Commons

2. De tidlige søndagskampe var – desværre – et godt eksempel på, hvorfor NFL har sværere end tidligere ved at fastholde seere.

Da de syv kampe enten var i slutningen af 3. quarter eller i begyndelsen af 4. quarter var ikke én kamp indenfor en rækkevidde af en margin på 10 point. I alle kampe førte ét af holdene nemlig med mindst 10 point, og i tre af kampene var margin endda på hele 27 point eller mere. Giants, Broncos og Buccaneers var alle kørt over, flere af kampene bød på svagt spil og på floppende quarterbacks, og samlet set gav det en skuffende samling, tidlige kampe. Det var “bad ball”, som den tidligere Colts-træner Tony Dungy bemærkede på Twitter.

The MMQBs Albert Breer skrev sarkastisk på Twitter, at det mest dramatiske øjeblik i de første kampe var Texans’ svage quarterback Tom Savage, der kastede bolden ind i endzonen sidst i kampen for at slå…Indianapolis Colts. Det fortæller alt om, hvor stor en fuser de tidlige kampe var.

I et NFL, hvor alt for mange stjerner er ude for sæsonen med skader – Aaron Rodgers, J.J. Watt, Odell Beckham Jr. og senest Deshaun Watson – er der brug for, at flere kampe hver uge – om ikke andet – er spændende og dramatiske. Det var de ikke søndag, og det hjælper ikke NFL, der kæmper for at få især unge seere til at bruge tre-fire timer hver søndag på at se en hel kamp.

3. New York Giants har ramt bunden. Søndag blev holdet ydmyget med 51-17 hjemme af Los Angeles Rams i en kamp, hvor værterne reelt var til grin. Det gjaldt ikke mindst forsvaret.

Og til tider var det direkte pinligt. I 1. halvleg tillod enheden for eksempel et 52-yard touchdown til Rams’ Robert Woods på tredje down og 33! Gæsternes quarterback Jared Goff dumpede bolden på et screen-kast til Woods, der driblede sig vej forbi et Giants’ forsvar i “prevent”-formationen, men som alligevel tillod scoringen. Helt utilgiveligt. Siden medførte en kommunikationsfejl mellem Dominique Rodgers-Cromartie og Landon Collins, at Goff kunne finde Sammy Watkins på en 67 yard-bombe for seks point.

Giants’ svage angreb anført af Eli Manning har været den store historie i år – ikke mindst med alle skaderne, der efterhånden har ramt offensiven – men defensiven har været undervurderet dårlig og var før 9. spillerunde kun nummer 24 i NFL ifølge Football Outsiders’ udregning. Sidste år, hvor holdet var i slutspillet, var forsvaret nummer to i samme statistik. Det fortæller alt om, hvor meget nedad bakke det er gået.

LÆS: Fyring er et skidt signal til Knappe

4. Og endnu en kommentar omkring Giants: Kan ejerparret John Mara og Steve Tisch forsvare at holde fast i head coach Ben McAdoo efter denne sæson? Giants, der havde så store forventninger til denne sæson, er nu 1-7 og ydmygelsen søndag var den værste i denne sæson og et foreløbigt lavpunkt. Mange tilskuere forlod MetLife Stadium inden pausen, og Giants ligner et hold i opløsning.

På banen underpræsterer mange spillere – skader er langt fra kun forklaringen på den miserable sæson – og udenfor har to spillere, Dominique Rodgers-Cromartie og senest Janoris Jenkins, der var suspenderet søndag, brudt interne holdregler, der har ført til karantæner. På hold, hvor der er en stærk selvdisciplin, og hvor spillerne tror på planen og bakker hinanden op, bryder man ikke reglerne, og det falder tilbage på McAdoo, der ligner en cheftræner, som er overmandet af byrden.  Under hans ledelse er der ikke en vinderkultur på holdet, og for et hold, der har så store ambitioner, og som er vant til at vinde, er det et “no go”.

Og man kan med rette spørge: hvad bidrager McAdoo lige nu med? Han var en god offensiv træner i Green Bay og viste lovende takter som koordinator hos The G-Men i 2015, men siden han blev head coach, har angrebet ikke været noget at skrive hjem om. Og han virker alt andet end overbevisende og som en motivator, når man ser ham udtale sig på pressemøder- Så hvad er egentligt hans force, styrke som head coach?

Jeg begynder efterhånden, at være mere overrasket, hvis Mara og Tisch ikke fyrer McAdoo efter sæsonen.

Hvor længe bliver Ben McAdoo i jobbet? FOTO: Tom Hanny, Wikimedia Commons

5. Tennessee Titans’ safety Kevin Byard fortsætter en Pro Bowl-lignende sæson. Andenårsspilleren, der i Titans’ seneste kamp lavede tre interceptions i kampen mod Browns, lavede søndag yderligere to mod Ravens og er dermed oppe på seks for sæsonen. Det er næstflest i NFL efter ni runder daterende tilbage til 2003, og det vidner lidt om hans formidable evne til at være på rette sted på rette tidspunkt.

6. Saints’ running back Alvin Kamara har været én af de allerbedste rookies i NFL i denne sæson, og hans ene touchdown i sejren over Tampa Bay Buccaneers viste fuldstændigt, hvilken back han er. På imponerende vis driblede han sig vej gennem venstre side af Bucs-forsvaret og nåede endzonen 33 yards senere – selvom han egentligt var stoppet og næsten nede på 12 yard-linjen. Via en utrolig balance blev Kamara dog på benene og nåede siden endzonen.

I 2006 troede Saints, at de havde fået en meget stærk “altmuligmand” som running back i Reggie Bush, der blev valgt med andetvalget i draften. Bush slog dog aldrig til hos Saints og var slet ikke så eksplosiv, som han var i college hos USC. Det er Kamara til gengæld. 67. valget i dette års draft ligner en “big time playmaker” i svøb. Kamara sluttede kampen med 152 total yards og to touchdowns – i en overbevisende præstation.

LÆS: Blog: 49ers og Patriots i stor handel for Garoppolo

7. Los Angeles Rams’ 51-17-sejr over New York Giants var endnu en imponerende bedrift fra førsteårstræner Sean McVay og hans forvandlede hold. Det var den flotteste Rams-sejr i mere end 10 år – og quarterback Jared Goff var ekstremt effektiv med 14 completions på 22 kast for 311 yards, forrygende 14,1 yards pr. kast og fire touchdowns.

Med sejren har Rams, der har ét af NFLs allerbedste angreb, nu scoret 263 point i otte kampe. Det er 13. flest af et hold i NFL efter otte kampe siden 1970 og flest siden Warners storhedstid i 1999/2000. Og ja, de har scoret flere point, end Rams med Jeff Fisher som head coach scorede i hele sidste sæson.

Den imponerende begyndelse – med seks sejre i de første otte kampe og en klar kurs mod slutspillet – er dog ikke kun en cadeau til McVay og den nye trænerstab, men sætter også netop en fed streg under, hvor lidt Jeff Fisher fik ud af vædderne. McVays forgænger holdt – helt ufatteligt – fem sæsoner i jobbet, selvom Rams aldrig var mere end middelmådige. Han havde ganske vist ikke Goff i år to, men under hans ledelse forsøgte Rams sig med mange, forskellige angrebsvåben – uden succes – og forsvaret havde trods alt mange af de samme grundpiller som nu (Robert Quinn, Aaron Donald, Alec Ogletree). Alligevel skuffede Rams år efter år.

Hvis Fisher var røget ud efter 2014-sæsonen, hvor Rams kun havde vundet 20 kampe i 48 opgør forinden, havde meget måske set anderledes ud i de seneste foregående sæsoner.

Jared Goff og Rams scorer flere point end noget andet angreb. FOTO: Jeffrey Beall, Wikimedia Commons

8. Denver Broncos blev ydmyget af Philadelphia Eagles med 51-23 – det fjerdestørste nederlag til holdet siden 1970 – og nederlaget var det absolutte lavpunkt i John Elways tid som general manager hos holdet.

Holdet, der havde store forventninger til sæsonen, og som nogle kaldte en “dark horse” til divisionstitlen i AFC West, indledte sæsonen med tre sejre i fire kampe. Det var for 22 dage siden, det så sådan ud. Siden har de tabt fire på stribe, og glem alt om problemerne på quarterback-positionen – selvom Brock Osweiler var, som ventet, mindst lige så svag søndag i sin første kamp som afløser for degraderede Trevor Siemian. For et engang så frygtet forsvar er faldet helt sammen, og det er måske den allerstørste skuffelse netop nu. I de sidste fire kampe har Broncos tilladt 125 point eller 31 point pr. kamp.

Broncos’ næste kamp er mod Patriots, der altid er ekstra skarpe, når de – som nu – spiller efter en friuge. Det lugter langt væk af det femte Broncos-nederlag på stribe. Det er ikke sket siden 2011.

9. Houston Texans har ikke en chance for at nå langt med Tom Savage bag center i stedet for knæskadede Deshaun Watson. Hvis vi ikke allerede vidste det – og det gjorde vi vel – fik vi det bekræftet søndag. Savage ramte kun plet på 19 af 44 kast for 219 yards, et touchdown og en interception i nederlaget til Colts og NFLs svageste forsvar, og selvom han skal have ros for at bringe Texans i position til allersidst til at vinde kampen (det krævede et touchdown), var udførelsen i den allerafgørende fast af kampen svag.

Flere af Savages’ kast ramte helt ved siden af målet, og til allersidst – på kampens sidste spil – blev han nedlagt af et sack og fumblede bolden. Der er lysår mellem Savage og Watsons evner og præstationer, og Texans når ikke slutspillet i 2017, selvom de spiller i NFLs svageste division.

Kareem Jackson og Texans er overmatchede uden Watson. FOTO; AJ Guel, Wikimiedia Commons

10. Det er virkelig vanskeligt at se Falcons vende sæsonen rundt efter søndagens 20-17-nederlag til Carolina. Det var endnu en kamp, hvor Falcons smed en føring over styr (for tredje gang i denne sæson) – selvom føringen dog kom tidligt i kampen (de førte 10-0 efter 1. quarter) – men endnu mere deprimerende var afslutningen på kampen.

Bagud med tre point, men med bolden i hænderne med to minutter og 18 sekunder tilbage havde Falcons chancen for at marchere op ad banen, score de nødvendige point og bringe sæsonen tilbage på rette køl. Men i stedet mistede Matt Ryan og angrebet tre yards på første spil (et kast til Devonta Freeman) og siden kastede Ryan tre incompletions.

Falcons (4-4) er nu to sejre efter Saints og Panthers i toppen af NFC South, men har allerede tabt til Panthers og har i fire af de næste fem kampe svære modstandere i form af Cowboys, Seahawks, Vikings og Saints. Det kan meget vel, som situationen er nu, blive en sæson, hvor den foregående sæsons Super Bowl-taber ikke når i slutspillet. Det er sket 13 gange de seneste 43 år, hvor Miami Dolphins var den sidste “taber”, der vendte tilbage til Super Bowl året efter og vandt.

Matt Ryan skuffer i 2017. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons


11. Det begynder efterhånden at være svært at se, hvordan San Francisco 49ers skal undgå at blive det kun andet hold gennem tiderne, der går igennem en NFL-sæson uden at vinde en kamp.

Søndag tabte 49ers til Arizona Cardinals – ét af de svageste hold, som 49ers møder i anden halvdel af sæsonen – men med 20-10-nederlaget fulgte endnu en alvorlig skade til en starter. Safety Jaquiski Tartt brækkede armen og ryger nu på IR-listen, og han følger i kølvandet på en lang række andre starters, der er ude for sæsonen. Herunder den bedste angrebsspiller Pierre Garcon, “LEO”-rusher Arik Armstead og safety Jimmie Ward, ligesom flere andre spillere døjer med skader, der holder dem ude (blandt andet på en sårbar angrebslinje).

I forvejen havde 49ers én af NFLs mest svage trupper, og det gør, at 49ers næppe vil være forhåndsfavorit i én eneste af de resterende syv kampe. Heller ikke selvom Jimmy Garoppolo ryger ind bag center i stedet for den overmatchede rookie C.J. Beathard, der mod Arizona blev blev nedlagt af fem sacks og 16 quarterback hits. 49ers har stadig opgør tilbage mod Giants, Bears og Texans – sidstnævnte er et helt andet hold med Tom Savage frem for Deshaun Watson bag center – men det ændrer ikke ved, at 49ers vil være underdogs i de kampe. Og en 0-16-sæson lurer forude.

C.J. Beathard giver ikke 49ers meget at juble over. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons

12. Dallas fik fredag en fantastisk nyhed, da det stod klart, at running back Ezekiel Elliott alligevel kunne være med i søndagens kamp mod Kansas City – som en appeldommer i New York gav ham lov til.

Og mod Chiefs løb Elliott så for 93 yards og et touchdown i 28-17-sejren over Kansas City, der efter en 5-0-indledning på sæsonen nu har tabt tre af de sidste fire opgør. For Dallas, derimod, var sejren kærkommen, og for holdet, der nærmest overlever for uge til uge i en svingende sæson, betød sejren – den tredje i træk – at de i høj grad stadig er med i kampen om en wild card-plads i NFC.

Cowboys har nu vundet fem kampe, mens Eagles, som Dallas møder i den kommende runde, i toppen af NFC East har vundet otte kampe og p.t. synes for langt foran til, at Dallas kan nå at snuppe divisionstitlen.

Ezekiel Elliott var alligevel med mod Chiefs. FOTO: Wikimedia Commons

7 ting, du skal holde øje med i week 9 i NFL

Seahawks satser fuldt ud på en free agent-skuffelse, Brett Hundley har fået hjælp af Aaron Rodgers, og så er det spørgsmålet, om 49ers kan holde Garoppolo på bænken. Læs her syv ting, du skal holde øje med før 9. spillerunde i NFL.

Nb! Artiklen omhandlede tidligere et element om Deshaun Watsons succes hos Texans – men han blev torsdag skadet og er ude for sæsonen. Den omhandlede også Cowboys’ Ezekiel Elliott, der så ud til at være suspenderet og ude søndag, men en dommer omstødte fredag kendelsen. Dermed er han med. Begge elementer er nu fjernet fra artiklen.

1. Los Angeles Rams skal forsøge at holde niveauet

Rams møder søndag Giants i New York, og kampen kommer efter, at Rams holdt en friuge i sidste uge. Det store spørgsmål er nu, om vædderne kan fortsætte på samme, overraskende gode niveau som før pausen, der gav holdet en 5-2-indledning på sæsonen – holdets bedste siden 2003. Den sidste kamp før pausen var en imponerende 33-0-sejr over Arizona Cardinals, hvor meget klikkede.

Head coach Sean McVay har dog prædiket, at indledningen på sæsonen ikke er meget værd – det er, hvordan holdet slutter, der er afgørende. Eller, som han sagde inden friugen: Hvem var bedst i NFL efter syv kampe i 2016? Det kan ingen huske, for det betyder intet set over hele sæsonen. Det ændrer dog ikke ved, at Rams har fået en forrygende begyndelse på sæsonen, og kan Rams fastholde det topniveau, som holdet præsterede på før pausen, vil Rams også være med i det sjove selskab, når sæsonen nærmer sig sin afslutning. Præcist som Sean McVay ønsker det.

2. Hvem vinder kampen mellem skuffelserne?

Få hold har skuffet så meget i denne sæson som Oakland Raiders (3-5) og Miami Dolphins (4-3), der mødes søndag i Florida i den sene kamp. Raiders skal vende sæsonen rundt hurtigst muligt – ellers er den reelt slut, før den er begyndt, og Miami blev forrige torsdag ydmyget med 40-0 af Ravens, og head coach Adam Gase lægger ikke skjul på, at han er dybt frustreret og skuffet over dele af sit holds indsats. Det førte blandt andet til, at Miami tirsdag overraskende handlede knæskadede, men ustabile Jay Ajayi til Philadelphia.

På mange måder er kampen derfor interessant, fordi holdet, der taber, ryger endnu længere ned i kulkæderen, og det øger presset på de to head coaches, Jack Del Rio og Adam Gase. Hos Miami ventes Jay Cutler at starte bag center, efter at han missede kampen mod Ravens med en ribbensskade, men det er ikke nødvendigvis godt, selvom reserven Matt Moore floppede i Baltimore. For Cutler har selv været en gigantisk skuffelse.

Raiders har haft en skuffende sæson. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons

3. Brett Hundley starter sin anden kamp for Packers

”Monday Night Football”-kampen mod Detroit Lions er den anden kamp bag center som starter for Green Bay Packers’ Brett Hundley, der i formodentligt resten af sæsonen tager over for skulderkadede Aaron Rodgers. Hundley var en slem skuffelse i den første kamp siden Rodgers’ skade, da han floppede mod Saints, men siden har Packers haft en friuge.

Her tilbragte Hundley store dele af ugen på anlægget ved Lambeau Field, hvor han studerede angrebssystemet med head coach Mike McCarthy. Og i tirsdags vendte Rodgers så ”tilbage” til holdet, da han deltog i møder med holdet og hjalp Hundley – alt i mens han også genoptrænede skulderen. Packers håber, at Rodgers’ enorme viden om systemet og football i det hele taget vil gavne Hundley, der samtidig får en ekstra træningsdag lørdag til at forberede sig i, fordi kampen først spilles mandag. Mod Lions får vi vished om, hvorvidt Rodgers’ afløser har forbedret sig.

LÆS: Blog: Fyring er et skidt signal for Andreas Knappe

4. Underpræsterende Matt Ryan vs underpræsterende Cam Newton

Hverken Ryan eller Newton har haft den sæson, som man kunne forvente af de to foregående sæsoners MVP, og søndag kæmper de mod hinanden – som dele af hver deres hold. Falcons havde tabt tre kampe på stribe, inden Ryan og Co. i søndags hev en 25-20-sejr over Jets med sig hjem fra New York under svære vejrbetingelser, hvor Ryan faktisk gjorde det godt.

Men Ryan (ni touchdowns i syv kampe) og Falcons-angrebet har slet ikke været i topgear i 2017, og det har i denne uge fået kritikerne til at spørge, om hans suveræne 2017-sæson mere var undtagelsen end reglen, fordi den daværende offensive koordinator Kyle Shanahan fik det absolut bedste ud af Ryan. Modsat den nuværende koordinator Steve Sarkisian. Og Newton blev en overgang bedre og bedre, som sæsonen skred frem, men i de sidste tre kampe har han kastet fem interceptions, fire touchdowns og kun nettet en passer rating af 76,5 point. Og søndag er den første kamp, hvor han er uden wide receiver Kelvin Benjamin, som Panthers overraskende handlede til Buffalo i tirsdags. Newton, der ikke virkede synderligt tilfreds med handlen, har i denne uge sagt, at man “ikke kan erstatte Benjamin”, og at handlen ændrer meget for Panthers’ angreb.

Søndag får vi et fingerpeg om det. Og Ryan og Newtons præstationer søndag får en afgørende betydning for dette rivalopgør i NFC South.

5. Er Osweiler virkelig bedre bag center end Siemian?

Denver Broncos har bænket quarterback Trevor Siemian, og i stedet er tilbagevendte Brock Osweiler nu førstemamd bag center, hvor han står søndag i den svære udekamp mod NFLs mest hotte hold, Philadelphia Eagles (7-1). En usædvanlig situation med tanke på, at Osweiler tog over for skadede Peyton Manning og startede for Broncos i Super Bowl-sæsonen i 2015, blev bænket, da Manning vendte tilbage, var utilfreds med Broncos’ efterfølgende kontrakttilbud, skiftede til Texans, hvor han floppede, inden han blev handlet til Cleveland Browns, der fik et andenrundevalg i draften for at overtage Osweiler og hans store kontrakt. Osweiler konkurrerede siden om pladsen som starter hos Browns, der dog fyrede ham, inden Broncos hentede ham tilbage til Colorado.

Og nu er ringen så slut – Brock Osweiler starter igen i Denver. Siemian startede ellers sæsonen virkelig godt, men i de seneste tre kampe – alle nederlag – har Broncos under hans ledelse kun snittet 9,7 point pr. kamp, Siemian har smidt bolden væk på syv turnovers og nettet en passer rating af elendige 64,1 point. Men Osweilers seneste præstationer – i 2016 hos Texans – var dog ikke meget bedre. I 14 kampe som starter kastede han 14 touchdowns, 16 interceptions og skaffede en passer rating af 72,2 point. Men det er desperate tider i Denver, hvor man ser en æra med et superforsvar blive spildt på svagt quarterback-spil. Derfor var head coach Vance Joseph nødt til at skifte ud.

Brock Osweiler står igen bag center hos Broncos. FOTO: Jeffrey Beall, Wikimedia Commons

6. Kan 49ers holde Jimmy Garoppolo på sidelinjen?

Tag ikke fejl: 49ers vil gå langt for at holde nyerhvervelsen Jimmy Garoppolo, som holdet mandag handlede sig til i en overraskende handel med Patriots, på sidelinjen i søndagens kamp mod Arizona Cardinals. 26-årige Garoppolo, der er fremtidens mand bag center, ankom først tirsdag til Santa Clara, og han skal nu lære en playbook, der i sit sprog er totalt anderledes end den playbook, han kom fra i New England. Som head coach Kyle Shanahan tirsdag sagde det på et pressemøde, er det som at lære et helt nyt fremmedsprog, og derfor har Garoppolo rigtigt meget at lære.

Og derfor har Shanahan da også allerede meldt ud, at rookie C.J. Beathard starter søndag mod Cardinals, og flere 49ers-eksperter vurderer, at 49ers ideelt set holder Garoppolo ude i begge de næste to kampe, hvorefter 49ers har en friuge. Det vil give ham tre uger til at lære holdets playbook og det nye sprog. Men problemet er bare, at det er Beathard, der starter bag center. Han har været overmatchet i sine første to kampe som starter (passer rating på 61,9 point i de kampe), men hvis han flopper mod Cardinals på søndag, hvad gør Shanahan så? Kan han tillade sig at holde Garoppolo ude, eller sætter han ham ind bag center for et hold, der desperat jagter sæsonens første sejr? Det vil være vildt med tanke på, at Garoppolo reelt er en “rookie” i 49ers-angrebet. Men man kan ikke udelukke det, som situationen er og kan være.

LÆS: Blog: 49ers og Patriots i stor handel for Garoppolo

7. Eddie Lacy og Duane Brown skal kickstarte Seahawks’ løbeangreb

Seahawks har vundet fire kampe på stribe, men alt er ikke godt for Pete Carrolls mandskab forud for søndagens opgør hjemme mod Washington. Løbeangrebet har været en torn i øjet sæsonen igennem, og i søndags mod Texans skaffede enheden blot 33 yards på 21 carries. Lige nu rangerer det som nummer 21 i NFL i rushing yards, og det fik onsdag Carroll til at droppe den hidtige plan om at lade flere backs dele handoffs – for i stedet at satse fuldt ud på Eddie Lacy.

I denne sæson har Lacy, der kom til Seattle fra Green Bay som free agent I offseason, været en skuffelse og har kun skaffet 108 yards på 42 carries svarende til 2,6 yards pr. carry. Men nu skal han altså bevise, at han er værd at satse fuldt på.

Samtidig får han hjælp på venstre flanke. Seahawks handlede sig i mandags til venstre tackle Duane Brown – en “stor, stærk og kvik fyr”, som Carroll kalder ham – og når han er bedst, er Brown én af NFLs bedste på sin position. Seahawks håber, at kombinationen af Brown og en Lacy på fuld tid vil kickstarte løbeangrebet.

Blog: 49ers og Patriots i stor handel for Garoppolo

49ers og Patriots lavede natten til tirsdag en opsigtsvækkende, stor handel, da holdene blev enige om at bytte quarterback Jimmy Garoppolo for et andenrundevalg. Læs her tanker om handlen – set fra både 49ers’ og Patriots’ side af bordet.

BAGGRUND

Årets største handel i NFL. Ingen havde set det komme, men det skete, da 49ers og Patriots efter en forhandling – der kun foregik i nogle timer i løbet af mandagen – blev enige om en Jimmy Garoppolo-handel for et andenrundevalg i 2018-draften.

Med tanke på 49ers’ nuværende styrke (og nul sejre i otte kampe) bliver det med stor sandsynlighed et 33. til 35. valg i næste års draft.

Jimmy Garoppolo er nu hos 49ers. FOTO: Jeffrey Beall, Wikimedia Commons

49ERS: Undgår usikkerheden til foråret

Head coach Kyle Shanahan og general manager John Lynch kommer ingen vegne uden en franchise quarterback, og derfor var det vitalt for fremtiden, at duoen fandt én hurtigst muligt. I 49ers-land var der allerede fuld fokus på de quarterbacks, der ville være på markedet i 2018 – Garoppolo og ikke mindst Kirk Cousins, som Shananan med stor succes trænede, da han var offensiv koordinator i Washington.

Der var dog en risiko for, at Redskins for tredje år i træk ville ”franchise tagge” Cousins – uanset om holdet ville beholde ham eller ej – og derfor kunne 49ers se frem til både at give Redskins en kompensation, hvis de alligevel ville erhverve ham, og Cousins en megakontrakt, der ifølge ESPNs Adam Schefters vurdering kunne nærme sig de 30 millioner dollars årligt.

Derfor var en Cousins-aftale aldrig helt ideel for 49ers, for selvom han er en god quarterback, som Kyle Shanahan angiveligt er stærkt interesseret i, er han ikke en god quarterback, at han var en vild pris værd.

Kirk Cousins kommer ikke til 49ers. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons

49ers kunne også bruge et formodet top 3-valg i næste års draft på en college-quarterback, men faktum er, at en 2018-klasse, der i sommer så virkelig, virkelig god ud, har mistet lidt af pusten. De tre top-quarterbacks, Sam Darnold, Josh Rosen og Josh Allen, har alle haft skuffende sæsoner, og Darnold – det potentielt største navn af de tre – bliver endda ifølge nogle meldinger formentligt hos USC i 2018.

NFL.com’s draft-ekspert Bucky Brooks bemærkede da også, at handlen kan give et fingerpeg om, hvordan 49ers’ ledelse ser på næste års draft-klasse. Og hit-raten for førsterundevalgte quarterbacks er de seneste 10 år under 50 procent. Alt var – med andre ord – ikke nødvendigvis godt og fremtidssikret, hvis  49ers skulle vælge en quarterback i toppen af næste års draft.

Derfor er det oplagt for 49ers at slå til nu, for det er stærkt usikkert, hvad der er i vente til foråret. Et andenrundevalg i 2018-draften – også selvom det er et top 35-valg – er en meget lille pris at betale for en quarterback, som, 49ers vurderer, har franchise-kaliber-potentiale. Det er værd at bemærke, at Shanahan tilbage i 2014, da han var offensiv koordinator i Cleveland, mente, at netop Garoppolo og Derek Carr var de to bedste quarterbacks i draften, men Browns valgte – hårdt presset af ejer Jimmy Haslam – i stedet Johnny Manziel.

Så Shanahan har længe set et lys i Garoppolo, der kun har set sin værdi stige efter fem en halv imponerende quarters sidste år (før han blev skadet), hvor han tog over for suspenderede Tom Brady, førte Patriots frem til to sejre – og kastede fire touchdowns, ingen interceptions og nettede en passer rating af 113,3 point. Og, som både Adam Schefter, NBC Sports Bostons Michael Giardi og The MMQBs Albert Breer fortalte natten til tirsdag, vurderede man også internt hos Patriots, at Garoppolo er en ”franchise quarterback”-type. Det bekræftede blandt andre assistenttrænere hos Patriots i samtaler med Giardi natten til tirsdag, hvor de sagde, at de stadig tror, at han bliver en “fantastisk” spiller.

LÆS: Fyring er et skidt signal til Knappe

Handlen blev da også straks skamrost på Twitter. Den tidligere Patriots-exeuctive Mike Lombardi skrev, at han ”elsker” handlen set med 49ers-øjne, CBS’ Jason La Canfora kaldte det for et ”absolut tyveri”, selv hvis Garoppolo ikke slår igennem, og The Bleacher Reports Mike Freeman kaldte handlen for ”ét af de største tyverier i NFL-historien”.

Så langt vil jeg ikke gå. For selvom Garoppolo ser lovende ud, er det stadig et lille kendskab, vi har til ham, og han er spinkelt bygget, hvorfor man kan sætte spørgsmålstegn ved hans holdbarhed over de næste mange år. Og fordi han fungerede effektivt i Patriots’ system, betyder det ikke, at han også vil være en succes hos 49ers. Og da slet ikke i 2017, hvor han kommer til at stå bag en skadesplaget angrebslinje i et angreb med en svag gruppe ”skill position players”.

Men igen: 49ers, der før handlen havde fem valg i top 100 næste år (herunder Saints’ andenrundevalg), brugte stadigvæk kun deres eget andenrundevalg på en quarterback, der var jagtet af andre hold i offseason, som i foråret blev spekuleret på vej væk for to førsterundevalg, og som meget vel kan blive fremtidens mand bag center for holdet.

Og at den nye 49ers-ledelses allerførste skud efter en ”franchise quarterback” koster et andenrundevalg – og er for en etableret spiller, der har fået værdifuld træningstid bag NFLs bedste quarterback – er mere end godkendt. Bare tænk på hvor mange skud hold som Browns og Bills har brugt på at finde deres ”franchise QB”. Det er et relativt billigt skud i bøssen.

49ers vil uden tvivl forsøge at forlænge Garoppolos aftale i de kommende måneder, før han bliver en free agent til foråret, men lykkedes det ikke, kan 49ers ”franchise tagte” Garoppolo for en forventet pris af 22-24 millioner dollars i 2018. Det er ikke mange penge for et hold, der ventes at have et NFL-historisk stort hul på salary cappen næste år, og som i en eventuel kontrakt kan ”frontloade” aftalen, så Garoppolo bliver betalt allermest de første sæsoner, hvor hullet er størst.

Patriots: Satser hele butikken på Brady

Der er ingen tvivl om, hvilket signal handlen sender set med Patriots’ briller: Holdet vurderer, at Tom Brady har flere, virkelig gode år tilbage.

Brady er 40 år og har måske aldrig været bedre, og han siger selv, at han kan holde niveauet frem til en alder af 45 år. Allerede nu er han på utrådt territorium – ingen 40-årig har spillet så godt – men Patriots og Brady tror altså, at jernmanden, der lever et ekstremt sundt liv, kan holde niveauet. Og hvorfor skulle han ikke det? Her og nu er man i hvert fald nødt til at lade Brady komme tvivlen til gode.

Uanset hvad stod Patriots over for en svær situation til foråret. Holdet havde forgæves forsøgt at forlænge Garoppolos aftale, men hans lejr, anført af agent Don Yee (som også er Bradys agent), kom ikke tæt på at acceptere en aftale, og derfor er han en free agent til foråret. Her kunne Patriots så vælge at ”franchise tagge” ham – som flere forventede, at holdet ville gøre – eller de kunne lade ham forlade holdet via free agency og få et kompensationsvalg i 2019-draften til gengæld.

Patriots gjorde ingen af delene, men lod ham gå nu, hvor holdet fik et andenrundevalg i bytte. Det var ikke meget med tanke på, hvor vilde spekulationer, der var omkring hans mulige pris i en handel sidste forår eller til næste forår, men virkeligheden er mere kompleks. Havde de ”tagget” ham, kunne de potentielt have fået mere for ham i en eventuel forårshandel, men det ville stadig have presset holdet økonomisk, fordi Patriots, indtil en handel var i hus, ikke i samme grad ville kunne forlænge med egne spillere og jagte free agents.

Tom Brady er måske bedre end nogensinde – i en alder af 40 år. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons

Så ville Patriots hænge på de 22-24 millioner dollars, som et ”tag” ventes at koste. Og for – hvad det er værd – fortalte NFL Networks Ian Rapoport natten til tirsdag, at Patriots ”kun” kunne have fået 33. valget i foråret fra Browns i en draft-handel, da Cleveland viste interesse. Sådan en udmelding skal dog tages med et gran salt. Prisen kunne være større til næste forår, når flere hold potentielt begyndte at byde på en “tagget” Garoppolo, og hvem ved, hvad den præcise pris ville være, hvis først Patriots og Browns for alvor havde forhandlet, som holdene angiveligt ikke gjorde.

Men Patriots tror tilsyneladende så meget på Bradys holdbarhed, at det heller ikke gav mening at beholde Garoppolo i 2018 på et ”franchise tag”-niveau som NFL-historiens dyreste reserve. Og det ville slet ikke give mening at skille sig af med superskarpe Brady og satse på Garoppolo, som nogle eksperter havde foreslået.

Det betyder dog ikke, at situationen er ideel for Patriots. Ved at lægge alle æg i Bradys kurv, satser holdet big-time på veteranen. Det er risikabelt – og bliver Brady alvorligt skadet i denne sæson, har holdet ikke en chance for at nå langt, uanset hvem der bliver hans afløser. Det havde de med Garoppolo.

Internt hos Patriots vurderede man ifølge Albert Breer, at Garoppolo var den første quarterback i Bradys 16 år hos holdet, der kunne tage over for Brady og opretholde et højt niveau (som han da også beviste i 2016). Og man skal ikke glemme, hvor svært det er at finde og udvikle virkelig gode quarterbacks i NFL – også for Patriots, der har brugt top 100-valg på quarterbacks som Ryan Mallett og Kevin O’Donnell, som aldrig har slået igennem i NFL.

Holdet har alene i denne senere år investeret både andenrunde- og tredjerundevalg i Bradys reserver i form af Garoppolo og Jacoby Brissett, der før sæsonen blev handlet til Indianapolis. Ingen af de to er længere på holdet. Til gengæld har holdet fået wide receiver Phillip Dorsett (for Brissett) – der indtil nu har grebet fire bolde for 85 yards i otte kampe – og altså en højtvalgt rookie i næste års draft (for Garoppolo), men har til gengæld ingen etableret, talentfuld afløser til Brady. Hverken på den korte eller lange bane.

Fremtiden ser derfor nu pludselig helt anderledes ud for Patriots, når Brady stopper eller i værste fald bliver ramt af en alvorlig skade – end den gjorde for ét døgn siden.

LÆS: All-Dynasty Team – angrebet

Men Bradys suveræne 2017-sæson gjorde bare timingen omkring Brady/ Garoppolo-dynamikken dårlig med tanke på, Garoppolo er en free agent næste forår. Det var én af de situationer, hvor Bill Belichick ikke kunne ramme et ”home run” uanset hvad, han gjorde.

Nu fik han et andenrundevalg for Garoppolo. Et værdifuld valg – isoleret set – men med tanke på, hvor mange missere der i draftens anden runde, er det langt fra sikkert, at det fører væsentlig kvalitet med sig. Siden 2011 har Patriots fundet netop Garoppolo og også Jamie Collins og Shane Vereen i anden runde, men her har de også valgt flop som Tavon Wilson, Aaron Dobson og Ras-I-Dowling.

Og selv hvis Patriots får det absolutte topvalg i anden runde, behøver det ikke at føre en profil med sig. De seneste 10 års topvalg på andendagen har været Kevin King, Emmanuel Ogbah, Landon Collins, Xavier Sua-Filo, Jonathan Cyprien, Brian Quick, Ras-I Dowling, Rodger Saffold, Louis Delmas og Phillip Merling. Flertallet af de spillere har ikke levet op til deres draft-status.

Brian Quick greb aldrig flere end 25 bolde i en sæson for Rams, der valgte ham i toppen af anden runde af 2012-draften. Nu er han hos Redskins. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons

Det er dog meget sandsynligt, at Patriots ikke er færdige med at handle før tirsdagens handels-deadline (klokken 22), og her kan andenrundevalget komme i spil. Ifølge Jason La Canfora jagter Patriots en ”run stopper” oppe foran, og holdet kan ifølge La Canfora også bruge det nyerhvervede andenrundevalg i en handel, hvor cornerback Malcolm Butler måske bliver tilføjet, til at hente en profil hos et andet hold.

Hvem det skulle være – vides ikke. Det er en heftig pris at betale for en spiller, som et andet hold er parat til at handle i sæsonen. Men man skulle kende Bill Belichick dårligt, hvis han ikke er aggressiv resten af tirsdagen i forsøget på forstærke en trup her midt i dét, der fortsat er Tom Bradys storhedstid.

En Tom Brady, der nu også er fremtiden efter tirsdagens spektakulære handel.

Blog: Fyring er et skidt signal til Knappe

Danske Andreas Knappe er fritstillet hos Washington Redskins, og dermed synes fremtiden stærk uvis for silkeborgenseren.

Meldingen om fyringen fra holdets practice squad, der kom mandag aften, kom lidt ud af ingenting, men desværre er virkeligheden i NFL, at tingene går stærkt, og for spillere som Knappe, der hænger med det yderste af neglene i ligaen, er der ikke langt fra at være inde – og ude af den.

Det bekymrende er, at Redskins ikke fritstillede Andreas Knappe for at give plads til en spiller på en anden position, som det ofte er tilfældet, hvad angår transaktioner i practice squad, men derimod, at holdet i stedet erstattede ham med en anden offensive lineman, Givens Price.

Knappe fortæller selv til Gul Klud, at han tabte en kamp om ”tal” – Redskins kunne lide, hvad de så i ham, men havde brug for en anden type lineman, der kunne træde til her og nu, og rokeringer på tværs af truppen og practice squad betød, at han til sidst stod uden en ”stol” i denne avancerede ”stoledans”, som NFL-verdenen ofte er.

Et skidt tidspunkt
Det ændrer dog ikke ved, at Redskins ikke var mere interesserede i Knappe, end at han røg ud efter kun 14 dage i Washington. Det er ikke godt. Signalværdien er skidt. Var de imponerede over dét, de så til træning – herunder sidste uges træninger, hvor skader i truppen gav ekstra meget spilletid – gjorde de alt, hvad de kunne for at holde på ham, selvom de havde brug for en anden type. Men alligevel lod de ham altså gå.

November nærmer sig nu, og som flere kilder har beskrevet til Draftday.dk, er det også tidspunktet, hvor mange hold vurderer, at markedet er tømt for kvalitet. Man kan med andre ord sige, at det er skidt at stå uden en ”stol” i november – fordi det oftest fortæller en del om, hvordan de 32 hold ser på dig som spiller.

Den tidligere pro scout hos Eagles, Jets og Giants, Dan Hatman, sagde i september i et telefoninterview med Draftday.dk, at feltet af gode, arbejdsløse NFL-spillere bliver mindre og mindre, som sæsonen skrider frem. Og typisk er oktober/november ifølge ham skillelinjen, hvor NFL-holdene føler, at de har set dét, de skal se, og hvor de skal meget grave dybt for at finde gode erstatninger – og virkeligheden er altså, at Andreas Knappe siden august kun har været til to tryouts og i alt 14 dage i en NFL-trup.

Andreas Knappe er færdig hos Redskins. FOTO: University of Connecticut

Det betyder dog ikke, at Andreas Knappe ikke har nogen NFL-fremtid. Heller ikke selvom han ikke får flere chancer i denne sæson.

Det er absolut sandsynligt, at han efter sæsonen bliver signet til en ” reserve/futures”-kontrakt hos et hold, hvilket betyder, at holdet reelt ansætter ham til en forårs/sommerkontrakt, hvor han får muligheden for gennem diverse træningslejre at spille sig til en plads i truppen til næste efterår. Hvert hold skal bruge 90 spillere til foråret, og der er altså i alt 2880 pladser at kæmpe sig til.

Draft-status har betydning

Men at Andreas Knappe halvvejs inde i sæsonen ikke er mere inde i varmen i NFL er ikke godt, og i forvejen skal han kæmpe med, at han ”kun” fik 55 spil på banen i preseason at vise sig frem på, og at han samtidig var undrafted.

Selvom det kan synes ligegyldigt nu, er det ikke uvæsentligt ifølge Dan Hatman, der selv har siddet og vurderet free agents som Knappe, da han arbejdede i NFL. For det bringer Knappe bagud på point kontra de spillere, der er blevet valgt i en draft i år eller i tidligere år.
– De spillere, der bliver valgt i draften – selv hvis de er valgt af andre hold – har en højere anseelse, fordi de var gode nok til at blive valgt. Så det sætter dem i et positivt lys – hvor andre hold, bevidst eller ej, studerer dem tættere end de spillere, der ikke blev valgt, sagde han i september til Draftday.dk i telefonen fra New York.

Derfor kræver det – ifølge Hatman – mere for Knappe at få chancen i NFL og altså mere for at få en chance igen efter fyringen hos Redskins.

Lad os håbe, at der snart dukker en ny chance op til den store dansker. Men det er en noget mudret fremtid, der er forude.

Blog: 10 kommentarer til kampene i week 8

Bills imponerer fortsat, Patriots vinder uden at blæse modstanderen af banen, Bucs, Raiders og en top 10-rookie har ikke levet op til forventningerne, Texans svarede igen på ejerens tåbelige kommentar, og så imponerer en ung Steelers-spiller. Læs her 10 kommentarer til søndagens kampe i NFL.

1. Carolina Panthers slog Tampa Bay Buccaneers, men søndagens sejr var endnu et bevis på, at rookie-running back Christian McCaffrey ikke har haft den sæson, som mange havde forventet. Ottendevalget i 2017-draften har været god på catches – og greb søndag fem bolde for 49 yards, men langs jorden har han været en skuffelse. Mod Bucs’ svage forsvar løb McCaffrey kun fire gange for tre yards, og samlet for sæsonen har han kun snittet 2,4 yards pr. carry, og i kampene i oktober har han kun skaffet sølle 1,8 yards pr. løb. Han var en big-time playmaker og ekstremt eksplosiv i college, men halvvejs inde i 2017-sæsonen har han slet ikke været den forrygende angrebsspiller, som Panthers uden tvivl forventede, at de ville få, da brugte et top 10-valg på en running back.

2. Før draften var USCs wideout JuJu Smith-Schuster én af mine yndlingsspillere, og indtil nu har han ikke skuffet for Pittsburgh Steelers. Søndag i sejren over Detroit Lions fik han så sit store gennembrud, da han greb syv bolde for 193 yards herunder en 97-yarder i 3. quarter, der blev afgørende. Tidligt i draft-processen mente den tidligere scouting director hos Chicago Bears, Greg Gabriel, at Smith-Schuster var draftens bedste wideout, men efter draften har Smith-Schuster i hvert fald været det – en hæder, han deler med Rams’ Cooper Kuup. Og hans ankomst har mindsket problembarnet Martavis Bryants betydning. Det var Bryants misundelse rettet mod rookien efter sidste søndagens sejr over Bengals, der førte til en tåbelig Instagram-opdatering, der siden førte til, at Bryant ikke fik lov at spille søndag. Steelers vil ikke handle Bryant, der ellers gerne vil væk – fordi holdet ikke vil presses til at indfri en spillers ønske – men med Smith-Schusters tilstedeværelse har Steelers ikke samme behov for ellers talentfulde Bryant og hans tåbeligheder.

3. Tyrod Taylor har været overraskende god for Buffalo Bills i denne sæson, og søndagens sejr over Oakland var ingen undtagelse. Her ramte Taylor plet på 20 af 27 kast for 165 yards – solidt, uden at være prangende, men mere har Bills heller ikke brug for, fordi running back LeSean McCoy er kommet i gang (151 rushing yards søndag), og forsvaret er stærkt. Raiders-angrebet formåede slet ikke at presse Taylor kontinuerligt, og det udnyttede han til endnu en god præstation. Der er rigtigt meget positivt at skrive om Bills anno 2017, og Taylor er én af de store årsager til, at holdet nu har vundet alle sæsonens første fire hjemmekampe, har fået den bedste indledning på sæsonen i seks år – og i høj grad er med i racet om en slutspilsplads. Det vil i så fald være den første slutspilsbillet i 17 år – Bills er midt i den længste slutspilstørke blandt noget hold i de fire, store amerikanske sportsligaer.

Bills og LeSean McCoy har fået en stærk indledning på sæsonen. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons

4. Raiders kom ned på jorden igen. Efter den højdramatiske sejr over Chiefs forrige torsdag tabte Oakland i Buffalo i en kamp, hvor holdet smed bolden væk på tre turnovers i løbet af bare fire minutter og 51 sekunder. Fra uge til uge er Raiders’ niveau uhyggeligt svingende, og resultatet er et hold, der i bedste fald er middelmådigt, og som lige nu er sidst i AFC West med kun tre sejre i otte kampe. Det værste er, at Raiders (før 8. spillerunde) har det sværeste turneringsprogram forude. En 7-9-sæson er ikke urealistisk.

5. Jets kan bare ikke undgå at snuble over egne ben. I sidste uge dummede holdet sig, da Josh McCown kastede en interception på egen banehalvdel sidst i kampen, så Dolphins kunne komme igen og vinde kampen. Og søndag fumblede Jeremy Kerley så et punt i det regnvåde vejr i The Meadowlands med seks minutter igen, så Falcons kunne få bolden og udbygge føringen på et field goal til 25-20. På det tidspunkt havde værterne ellers muligheden for at bringe sig foran, men dummede sig altså fælt. Siden kom Jets aldrig igen. Holdet er overraskende godt i de første 45-50 minutter. Men til sidst går det gang på gang galt.

6. New England Patriots holdt stand mod San Diego Chargers, og dermed har holdet nu vundet fire kampe på stribe inden friugen, der venter forude. Det er dog værd at bemærke, at Patriots kun har scoret 19, 24, 23 og 21 point i de fire kampe – alle sejre – men det har været nok til fire sejre, fordi det ellers udskældte forsvar har undgået de afklapsninger, som forsvaret indkasserede først i sæsonen. Det er første gang siden 2009, at Tom Brady og Co. har scoret så “få” point i fire kampe på stribe. Men den gode nyhed er, at Patriots er 6-2, og holdet har med fire sejre af en margin af maksimalt otte point bevist, at det har den mentale styrke, som Patriots er kendt for at have under Bill Belichick. For mange andre hold ville i samme situation havde haft ét eller to nederlag mere på kontoen.

7.  Tampa Bay Buccaneers er én af sæsonens helt store skuffelser og har kun vundet to af syv opgør. Spiller for spiller har Bucs et hold, der kan spille med om NFC South, men søndagens udmygende 17-3-hjemmenederlag til rivalerne fra Carolina var det foreløbige lavpunkt i en sæson, der har været langt under forventningerne. Forsvaret, der ellers har været den store akilleshæl, var for engang skyld stabilt, men til gengæld floppede angrebet, og quarterback Jameis Winston, der døjer med en skulderskade, kastede to interceptions. Bucs er nu tre sejre efter Panthers og Saints i NFC South – og har brug for en hurtig, positiv forvandling og efterhånden også held for at kunne vinde en divisionstitel, der synes langt væk. CBS’ Jason La Canfora nævnte natten til mandag head coach Dirk Koetter som en træner, der risikerer at miste jobbet. Det forstår man godt.

8. San Francisco 49ers blev banket af Philadelphia Eagles med 33-10 og har nu fået den værste indledning på en sæson i holdets historie, og selvom der er masser af positive “vibe” omkring duoen Kyle Shanahan/John Lynch, begynder virkeligheden også at ramme. Forventningerne til 49ers er meget små, og 49ers-ejer Jed York har med sine ordvalg – og sine seks år-lange kontrakter til Shanahan og Lynch – klart indikeret, at holdet skal bygges op fra bunden, og at det kræver tålmodighed og dermed en sæson med mange nederlag i 2017. Alligevel er en så historisk svag indledning skidt for duoen, for de kan ikke længere leve på hype og optimisme for fremtiden. Med otte kampe tilbage er der en reelt risiko for, at 49ers går sejrsløse gennem sæsonen – angrebet er virkelig svagt uanset om C.J. Beathard og Brian Hoyer står bag center, skaderne vælter ned over holdet, og forsvaret er meget svingende fra uge til uge – og den kun anden 0-16-sæson gennem tiderne vil være et hårdt slag for Shanahan og Lynch. Det er tidligt at spekulere i sådan en sæson – men som holdet har spillet de seneste to uger vil endnu otte nederlag ikke være totalt urealistisk.

C.J. Beathard giver ikke 49ers meget at juble over. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons

9. Houston Texans’ spillere svarede stærkt igen på holdejer Bob McNairs kommentar på et ejermøde – som berettet af ESPN – om, at “vi kan ikke have, at fangerne styrer fængslerne”. En reference til, at de spillere, der har protesteret under afsyngingen af nationalmelodien, holder NFL i skak og har ført til en stor krise, som NFL forsøger at komme ud af. McNair undskyldte i weekenden, men skaden var sket, og søndag før kampen mod Seahawks knælede tre fjerdedele af holdet – som en direkte protest mod holdets egen ejer. En meget opsigtsvækkende og markant handling, for ingen spillere på holdet havde tidligere knælet af respekt for McNair, der ikke havde ønsket det. Men McNairs  kommentar kan også underminere hele det sensitive samarbejde, som NFL forsøger at skabe med spillerne, der protester. For kommentaren viser, hvordan en konservativ ejer som McNair ser på spillerne: som undersåtter, der blot skal holde deres kæft og udføre deres arbejde.

10. Texans’ quarterback Deshaun Watson får – med rette – masser af opmærksomhed efter hans flotte præstation i Seattle, der trods tre interceptions var imponerende – omstændighederne taget i betragtning. Han har nu haft én af de bedste indledninger på en sæson, som en rookie-quarterback har haft i NFL-historien. Men modstanderen fra Seahawks’ quarterback Russell Wilson fortjener mindst lige så meget hype. Wilson kastede natten til mandag for karrierehøje 452 yards, og han har været ualmindelig skarp siden 2. spillerunde. Her han kastet 15 touchdowns, kun fire interceptions og nettet en passer rating af 100,3 point. Med ham bag center er Seattle et hold, der kan gå hele vejen til Super Bowl – også selvom forsvaret tillod 38 point mod Texans og har haft sine udsving i 2017.

Blog: 10 kommentarer til NFL-kampene i week 7

Le’Veon Bell bliver fodret i en historisk grad, Falcons og Broncos skal være bekymrede, Dolphins vandt ganske rammende på dramatisk vis – og så må ingen længere undervurdere Los Angeles Rams. Læs her 10 kommentarer til søndagens kampe i NFL.

1. Det er virkelig vanskeligt at se Green Bay nå slutspillet med Brett Hundley bag center. I hvert fald med den version af Hundley, der søndag var med til at tabe til New Orleans Saints. Afløseren for skulderskadede Aaron Rodgers ramte kun plet på 12 af 25 kast for 87 yards og en interception, og selvom han viste fine evner på løb (44 yards på tre carries) og en god mobilitet i lommen, kunne det ikke skjule, at især hans præcision på kast lader meget tilbage at ønske. Packers-staben åbnede ikke fuldt ud op for holdets “play book” i tredjeårsspillerens første kamp som starter, men havde Mike McCarthy og Co. gjort det, ville resultatet måske have været flere fejl fra Hundley – ikke nødvendigvis flere store spil. På 28 dropbacks kastede han kun én bold, der nåede flere end 10 yards op af banen. Sådan en konservativ, upræcis præstation fører ikke mange sejre med sig for et hold, der ellers søndag havde en god running back i Aaron Jones (131 yards). Problemet var bare, at manden, der gav Jones bolden, bar trøjenummer 7, ikke trøjenummer 12.

2. Hvis du ikke allerede gør det, skal du gøre det nu: tage Los Angeles Rams seriøst. Søndagens 33-0-shutout i London over Arizona Cardinals var imponerende og sagde en hel del om et hold, der har haft en hård ti dages periode. Én uge efter, at holdet slog Jaguars i Jacksonville i det nordlige Florida, var Rams fremragende i London og har for første gang side 2003 vundet fem kampe ud af de første syv opgør. Angrebet er NFLs mest scorende – quarterback Jared Goff formår at undgå mange fejl, og running back Todd Gurley er en arbejdshest – og forsvaret begynder så småt at komme i gear i år 1 under Wade Phillips’ ledelse. I de sidste 14 quarters har enheden kun tilladt 39 point. Så lige, men også rodet, som NFC-konferencen er i år, er det slet ikke usandsynligt, at Rams kan vinde NFC West og spille sig frem til en plads som oversidder i 1. runde af slutspillet. I hvert fald hvis vædderne bliver ved med at være så så stærke.

Jared Goff og Rams scorer flere point end noget andet angreb. FOTO: Jeffrey Beall, Wikimedia Commons

3. Atlanta Falcons er en skygge af sig selv. Holdet, der ellers indledte 2017-sæsonen ganske solidt, er siden faldet langt ned fra toppen af NFL-træerne, og søndagens 23-7-nederlag i tågeramte New England var et lavpunkt. Holdet kom bagud 20-0 i dét, der skulle have været en Super Bowl-revanche, før holdet kom på tavlen, og bortset fra en 1. quarter, hvor holdene fulgtes ad, sad værterne komfortabelt på kampen. Falcons dummede sig gang på gang – eller fejlede, når holdet tog chancer. Som i slutningen af 2. quarter, hvor de ikke konverterede en 4. down på egen banehalvdel, så Patriots fik en kort vej til endzonen – og en 17-0-føring. Eller tidligere i halvlegen, hvor Robert Alford interceptede Tom Brady i endzonen, men hvor spillet blev underkendt af en “roughing the passer”-kendelse. Der var også en alt for satset, “eksotisk” jet sweep til Taylor Gabriel på fjerde down og én ved endzonen, der resulterede i tab af fem yards og en overgivelsen af bolden til Patriots. Angrebet er samtidig en stor skuffelse og mod et skadesplaget New England-forsvar, der havde været NFL-historisk svagt indtil søndag, savnede offensiven puls. Der er ganske enkelt en verden til forskel mellem det suveræne Kyle Shanahan-ledede angreb, som holdet leverede i 2016, og så til det Steve Sarkisian-ledede angreb, som Falcons leverer nu. Eller rettere sagt 12,5 point til forskel. Så mange, færre point scorer Falcons i år pr. kamp. Forude venter nu fire svære kampe – tre udeopgør mod Jets (som bider fra sig i 2017), mod divisionsrivalerne fra Carolina og mod Seahawks i altid for-udeholdene-svære Seattle, mens Dallas kommer til Georgia. Det er ikke utænkeligt, at Falcons taber tre af de fire kampe, og så vil sæsonen for alvor være i fare for at slutte, før slutspillet begynder.

4. Tennessee Titans’ Kevin Byard har i generelt stort ubemærkethed udviklet sig til én af NFLs bedre safeties. Søndag i sejren over Browns lavede Byard tre interceptions – som den første siden Eagles’ Kurt Coleman i 2011. Byard har været meget formstærk i de senere uger, og søndagens præstation var hans helt store gennembrud, efter at han blev valgt med 64. valget i 2016-draften, hvor han på forhånd var regnet for at være én “sleeper”-kandidat. Han ligner en Pro Bowler i svøb.

5. Chicago Bears slog overraskende Carolina Panthers – takket være to scoringer fra rookie Eddie Jackson, der blev den første spiller i NFL-historien, der returnerede to bolde i forsvaret for touchdowns af mindst 75 yards. Og dét selvom rookie-quarterback Mitch Trubisky kun kastede bolden fem gange, og angrebet kun skaffede fem første downs. Det var første gang siden 2007, at et hold kastede så få bolde – og stadig vandt. Faktisk har Trubisky de seneste to uger kun ramt plet på 12 kast – og stadig fået to sejre med sig. En absurd statistik. Det var samtidig anden uge i træk, at Bears ikke tillod et touchdown, og det er efter min mening den største historie: at Bears’ forsvar er så godt. Før sæsonen var der store spørgsmålstegn ved især holdets secondary, men Vic Fangios enhed har imponeret og været bedre, end mange uden tvivl forventede. Det gælder ikke mindst cornerback Kyle Fuller, der er forrygende, selvom der kort før sæsonen var spekulationer om, at Bears var parate til at handle ham.

6. Det måtte slutte sådan for Cleveland Browns. Et 12-9-nederlag hjemme mod Tennessee Titans –  efter et Ryan Succop-field goal med ét minut og 56 sekunder tilbage af overtiden. Det var måske Browns’ bedste præstation i denne sæson, men lige meget hjalp det. Og dét i en kamp, hvor Browns med stor sandsynlighed mistede venstre tackle Joe Thomas for resten af sæsonen med et brud på triceps. Thomas har aldrig misset så meget som et spil i sin 11 år-lange karriere, men i 3. quarter af kampen pådrog han sig den formodet alvorlige skade og udgik med det samme for resten af kampen. Indtil da havde Thomas spillet 10363 snaps i træk – men nu får vi ham måske ikke at se igen før i 2018. Og Browns og head coach Hue Jackson? Med syv nederlag i de første syv kampe og kun én sejr i 23 kampe som cheftræner er der fortsat et kæmpe pres på Hue Jackson – der simpelthen ikke ligner en mand, som Browns kan bygge et franchise op omkring. Slet ikke, når hans spillere bryder interne regler eller træffer tåbelige beslutningen uden for banen – Kenny Britt og Corey Coleman kom for sent hjem forud for sidste weekends kamp, og søndag aften dukkede en video op af rookie-quarterback DeShone Kizer, der var i byen til klokken 1.30 natten til lørdag. Ikke en stor, normalt. Men når man som Kizer ryger ind og ud af startopstillingen og igen floppede søndag, skal man holde sig langt væk fra bylivet under 48 timer før en kamp.

7. Miamis 31-28-sejr over New York Jets var på mange måder Dolphins’ sæson i en nøddeskal. Masser af modgang og alligevel fandt holdet til sidst en måde at sejre på. I den sjette kamp i en stærkt dramatisk sæson var Miami bagud med 28-14 i 4. quarter, men fik kæmpet sig tilbage, og en tåbelig Josh McCown-interception på egen 23-yard-linje med 47 sekunder gav Miami en uventet mulighed for at tage sejren i den regulære spilletid – og det gjorde holdet. Kredit til head coach Adam Gase for at holde sit hold mentalt skarpt og fokuseret, selvom holdet undervejs i denne sæson – i flere tilfælde – har spændt ben for sig selv. Søndag måtte Gase gøre det, han ikke ville gøre, da Jay Cutler skadede sine ribben, og Matt Moore skulle ind bag center. Moore, som mange Dolphins-fans har krævet på banen under kampene, var uskarp til at begynde med, men fik siden sat godt gang i angrebet – og har måske skabt en sand quarterback-kontrovers i Miami, der allerede spiller torsdag igen mod Baltimore. Det er stærkt tvivlsomt, om Cutler når at blive klar, og det er Moores chance.

8. Jacksonville Jaguars’ forsvar har været forrygende mod kast i denne sæson, og søndag var måske enhedens bedste dag. I en meget opsigtsvækkende præstation nedlagde Jaguars således Colts’ quarterback Jacoby Brissett 10 gange på sacks, men ramte han samtidig 20 andre gange på hits. Det var 30 tacklinger, om man vil, på bare 47 dropbacks, og alene forsvarslinjens fire starters lavede seks sacks. Holdet blev samtidig det kun andet siden legendariske Chicago Bears (anno 1984), der har lavet 10 sacks to gange i en sæson. Sådan et forsvar kan bære holdet langt, men Jaguars’ problem er, at angrebet er stærkt ustabilt fra uge til uge. Det gør det til et “8-8” eller “9-7-“-kandiderende hold, ikke et tophold i AFC, som sådan et slagkraftigt pass-rush normalt ville gøre.

9. Pittsburgh vandt igen og sidder nu meget sikkert på AFC North. Opskriften er tilsynelandede at fodre running back Le’Veon Bell i en grad, som vi sjældent ser running backs bliver fodret i et NFL, der i højere grad end for år tilbage byder på komitéer med to-tre backs, der deler boldene i mellem sig. Bell løb søndag 35 gange med bolden for 134 yards og greb også tre bolde for 58 yards. Han var forrygende – hans “stiff arm” på Dre Kirkpatrick i 1. halvleg var én af ugens højdepunkter – men spørgsmålet er, om Steelers kan bygge en Super Bowl-kaliber sæson op omkring en så voldsom arbejdsbyrde til én spiller? Siden begyndelsen af 2015-sæsonen har kun 10 spillere fået flere end 32 handoffs i en kamp – og tre af de kampe er Bells i denne sæson. Og vi er kun syv kampe inde i sæsonen. Han har allerede nu fået bolden 203 gange, det syvendehøjeste antal i NFL-historien efter syv kampe. DeMarco Murray rørte bolden 208 gange i 2014, men ellers skal vi tilbage til 2003 (Ricky Williams) for et finde en spiller, der havde lige så mange “touches” som Bell. Problemet er dog, at en så massiv arbejdsbyrde så tidligt kan trætte Steelers-stjernen. Murray var ikke helt så skarp for Cowboys i anden halvdel af 2014-sæsonen som i den første halvdel, og Steelers har brug for en Bell i topform i kolde januar, hvor løb langs jorden bliver endnu mere vigtige.

10. For første gang siden 1992 scorede Denver Broncos ikke ét eneste point, da holdet blev ydmyget med 21-0 ude mod Los Angeles Chargers. Den “shutout” satte en tyk streg under Broncos’ problem i disse år. Forsvaret er stærkt, men Denver spilder en årrække med Von Miller, Chris Harris og Aqib Talib i spidsen for et mesterskabskaliber-forsvar, fordi angrebet er svagt. Trevor Siemian indledte denne sæson så godt og overbeviste blandt andre undertegnede om, at han var “the real deal”, men sandheden er, at kun er middelmådig, og Denver savner en offensiv identitet. Broncos var uden flere skadede starters – det var en faktor – men den første shutout i 25 år er stadig bekymrende og bemærkelsesværdig, og den kom én uge efter, at holdet blev gjort til grin af ellers svage Giants. Førsteårstræneren Vance Joseph har ikke fået den indledning på sæsonen, han uden tvivl havde drømt om.

Blog: 14 kommentarer til week 6 i NFL

Det er rigtig, rigtig skidt for NFL – og værre for Packers – at Aaron Rodgers kan være ude for sæsonen. Læs om skaden, men også om Todd Bowles, et Falcons-hold uden en “killer instinct”, to imponerende rookies, Adam Gase – og en vild kamp i New Orleans. Her er en række kommentarer til 6. spillerunde i NFL.

1. Katastrofalt for Packers, men også skidt for NFL

Aaron Rodgers brækkede kravebenet i kampen mpd Minnesota Vikings og er formentligt ude for sæsonen, oplyser Green Bay Packers officielt. Og med ét blev NFL meget mere kedeligt.

Én uge efter, at ligaen mistede to andre megastjerner i J.J. Watt og Odell Beckham Jr., blev NFLs bedste passer alvorligt skadet.

Skaden er katastrofal for Green Bay Packers, men det er bestemt også skidt nyt for NFL, og personligt synes jeg, det er en kæmpe skuffelse, at Rodgers er ude, selvom jeg ikke holder med Packers.

I en liga, der får kritik for at savne de store stjerner og personligheder, der kan sælge billetter, er et tab af Rodgers skidt. På én uge har NFL mistet både “A-Rod”, Odell Beckham Jr. og J.J. Watt. Netop manglen på superstjerner er ifølge nogle iagttagere én af årsagerne til, at seertallet er faldet en smule i de senere år. For der er ganske enkelt for få stjerner, der kan lokke seere til skærmene, og som kan spillet lidt sjovere. Der er groft sagt for mange “Brian Hoyer”-, “Josh McCown”- og “Joe Flacco”-typer.

Rodgers er én af de allerstørste – og uden ham er NFL en kedeligere liga. Kort og godt.

Jeg har samtidig – som de fleste vel har det – svært ved at se Packers nå langt i år med Brett Hundley bag center. Man kan ikke overvurdere, hvor stor betydning Rodgers og hans evne til at improvisere og levere på egen hånd har for Packers’ angreb. Uden ham er Green Bay – i bedste fald – et overmiddel hold. Siden 2013 har Green Bay vundet 42 af 61 kampe med Rodgers bag center. Uden ham kun to af otte kampe. Han er uhyggelig god, når han er bedst, og tabet af ham er gigantisk.

Derudover mistede Packers søndag flere andre starters til mere eller mindre alvorlige skader – herunder begge startende offensive tackles – og man skal ikke have set NFL længe for at vide, at det ser problematisk ud for angrebet. Mildest talt.

Udover at der nu ligger et stort pres på Hundley, skal forsvaret nu også tage en endnu større tørn. Inden søndagens kampe var forsvaret rangeret som det kun 20. bedste ifølge Football Outsiders, men et middelmådigt forsvar var mere end rigeligt til et Aaron Rodgers-ledet angreb. Nu skal forsvaret levere på et helt andet niveau.

Det bliver ikke let, og Anthony Barrs hit på Rodgers i 1. quarter af søndagens kamp har formentligt kostet Packers en sæson, der kunne have endt med The Vince Lombardi Trophy.

Ærgerligt, for Packers så i år mere komplette ud som hold end længe set.

Aaron Rodgers er alvorligt skadet. FOTO: Joe Bielawa, Wikimedia Commons

2. Falcons savner et “killer instinct”

Atlanta førte 17-0 hjemme mod Miami Dolphins og smed så sejren væk. Helt utroligt kom ét af NFLs mest formsvage hold igen og vandt med 20-17 i en kamp, der blev endeligt afgjort, da Matt Ryan få sekunder før tid kastede en interception til Reshad Jones.

Atlanta, der, som bekendt smed en 28-3-føring væk i Super Bowl til Patriots, førte også i pausen mod Bills i 4. spillerunde, men tabte siden 23-17 i en kamp, hvor Ryan også blev interceptet sidst i kampen, da han havde muligheden for med et touchdown at bringe Falcons foran. Ugen før blev holdet reddet af inches, da Golden Tate fik et afgørende touchdown annulleret – så Atlanta kunne slå Detroit. Og i 2. spillerunde havde Bears tre chancer for at vinde ved at score touchdown fra fem yard-linjen, men i alle tilfældene missede holdet muligheden.

Falcons lever livet farligt – sådan har det været det meste af sæsonen – og som søndagens nederlag og nederlaget til Bills før sidste uges friuge beviser, fører det ind i mellem nederlag med sig.

Der er ganske enkelt langt fra det Falcons-hold, vi så sidste år, der kunne udbygge en føring og vinde kampen, når først føringen var taget. Holdet savner det “killer instinkt”, der afholder modstanderen fra at have en chance til sidst for at vinde.

Stærkt bekymrende, for spiller for spiller er Falcons efter min mening bedre end det hold, der nåede Super Bowl sidste år. Og bekymrende, fordi man ikke kan lade være med at tænke på, om Super Bowl-fiaskoen dæmrer i baghovedet på Falcons, som kampen skrider frem, og kollapset lurer.

Falcons-spillerne har i hvert fald brug for at få tankerne på ret køl. Næste søndag venter New England Patriots i Foxborough, og selvom Patriots anno 2017 ikke ligner Patriots anno 2016 – endnu – får Falcons det meget, meget svært, hvis holdet ikke udviser en større mental styrke.

Julio Jones og Atlanta tabte til Miami. FOTO: Flickr

12 KORTERE KOMMENTARER:

3. Chicago Bears’ Mitch Trubisky blev søndag den første rookie-quarterback, der vandt på M&T Bank Stadium i Baltimore siden 1997, mens John Harbaugh har været head coach der. En svær bedrift, men Trubisky så lovende ud og viste momentvis både sine evner som passer og som mobil quarterback. Han havde ikke stærke stats – otte completions på 16 kast 113 yards og et touchdown – men det var hans kun anden kamp som starter, og Bears går en bedre fremtid i møde med ham bag center end Mike Glennon.

4. Adrian Peterson imponerede i sin allerførste kamp i Arizona, der søndag slog Tampa Bay Buccaneers. Veteran-running backen, der floppede i New Orleans, inden han blev handlet til Cardinals, var mod Bucs dét, som Saints troede, de ville få. En god, men ikke længere fantastisk running back. Peterson løb i sin debut for 134 yards og to touchdowns, og især hans arbejde i venstresiden bag den tilbagevendte venstre tackle D.J. Humphries var meget lovende. Med tre sejre og tre nederlag er Cardinals stadig med i NFC West. Og med Peterson i den form har Cardinals en chance – indtil den skadede Pro Bowl-back David Johnson vender tilbage.

5. Jets tabte i sidste ende til Patriots med 24-17, men holdet, der en overgang førte 14-0, knoklede for sagen og beviste, at head coach Todd Bowles har fat i den lange ende. Holdet har ikke meget talent at bygge på, men Bowles får det optimale ud af de forhold, han arbejder under. Selv hvis det kun bliver til fem-seks sejre og endnu en “losing season”, bliver det svært for Jets-ledelsen at fyre Bowles.

6. 49ers har nu tabt de seneste fem kampe med den samlede margin af 13 point – søndag blev det til et 26-24-nederlag til Redskins. Og holdet er det første i historien, der har tabt fem kampe i træk med tre point eller mindre. Et nederlag er et nederlag, og 49ers er dermed stadig uden en sejr i år 1 under Kyle Shanahan. Men i det mindste kunne holdet søndag glæde sig over, at rookie C.J. Beathard viste meget lovende takter, da han erstattede svage Brian Hoyer bag center. Rookien ramte plet på 19 af 36 kast for 245 yards, et touchdown og en interception, og da han kom på banen, scorede 49ers siden 24 point – på flere serier hamrede han projektiler ned af banen modsat uinspirerende Hoyer. Beathard er måske ikke fremtidens starter, men han er førstemanden i resten af sæsonen.

7. Deshaun Watson var – som ventet – den bedste quarterback på banen i Houston Texans’ 33-17-sejr over Cleveland Browns. Watson, som Browns vejede og fandt for let i draften, hvor holdet fik to chancer for at vælge ham, leverede endnu en lovende indsats og kastede tre touchdowns og nettede en passer rating af 103,4 point. Dermed har han nu kastet 15 touchdowns for sæsonen…eller ét touchdown mere end Brock Osweiler kastede for Texans som starter sidste år.

8. Hvad gør Cleveland Browns nu? Som en lokal Cleveland-journalist bemærkede efter søndagens 33-17-nederlag til Houston: holdet er værre, end det hold, der kun vandt én kamp i 2016.Personligt er jeg dybt overrasket. Selvom Browns ikke har nogen quarterback, så forsvaret bedre ud, og angrebet havde flere våben. Troede jeg. Før sæsonen. Men virkeligheden er en anden. Og ejer Jimmy Haslam kan ikke sidde dette overhørig. Head coach Hue Jackson og det “Moneyball”-orienterede front office har nu kun vundet én af 22 kampe, og har nået et absolut lavpunkt. Hvor længe kan Haslam leve med det? Ifølge Pro Football Talk har han kontaktet mulige nye folk til holdets front office, så noget er i gang i Cleveland.

9.  Vanvittig kamp i New Orleans, der bød på fem (!) touchdowns på returneringer – tre af dem fra Saints, der vandt med 52-38. Saints returnerede to interceptions for touchdowns og én fumble for seks point og blev dermed det kun tredje hold siden 2012, der scorede tre touchdowns på returneringer siden 2012. Men Lions scorede altså også to gange på returneringer i en meget spøjs kamp.

10. Hatten af for Adam Gase, der har haft svære betingelser at arbejde under i år to som head coach hos Miami Dolphins. Det kræver et stærkt arbejde med truppen at skabe et 20-17-comeback ude mod Atlanta, når man som Miami er bagud med 17-0. Men Gase og Co. gjorde det i en uge, hvor Chris Foerster-episoden fyldte og efter en vild sæsonstart med Ryan Tannehills skade, Jay Cutlers comeback og Irma-katastrofens problemer for Dolphins’ turneringsprogram. Miami er stadig et hold, der lige så godt kunne have indledt sæsonen med fem nederlag, sådan som de har spillet – og så ville krisen være enorm – men på én eller anden måde har de nu vundet tre af kampe og er stadig med i toppen af AFC East. Det er ikke mindst Gases fortjeneste.

11. New York Jets’ forsvarslinje så for to år siden ud til at have en fremtid foran sig som en skræmmende enhed, mange år frem. Dengang bestod den af Muhammad Wilkerson, Damon “Snacks” Harrison, Leonard Williams og Sheldon Richardson, og de fire var hver især så store profiler, at forsvarslinjen var grundstammen på holdet. Sådan er det ikke længere. Richardson og Harrison er ikke længere hos Jets, Wilkerson er en skygge af sig selv, og efter seks kampe har ikke én eneste D-lineman lavet et sack for Jets. Holdet har hårdt brug for pass-rushers næste offseason. Hvem havde troetm det ville kommer dertil – så hurtigt?

12. Kansas City Chiefs kom ned på jorden og tabte for første gang i denne sæson – med 19-13 hjemme på Arrowhead Stadium mod Pittsburgh Steelers. Angrebet skuffede i en kamp, som Chiefs aldrig rigtigt var inde i, men den største skuffelse var løbeforsvaret, der tillod Le’Veon Bell at løbe for 179 yards på 32 carries. Enheden havde indtil nu ikke været markant god, men var ikke blevet udstillet mod svagere modstandere. Det blev den mod Steelers og Bell, og det må være stærkt bekymrende for Andy Reid.

13. Respekt for New York Giants, der trods et ultraskadesplaget receiver-korps og kriselignende stemning leverede sæsonens indtil nu største overraskelse ved at besejre Denver i Colorado med 24-10 – og dermed indkasserede The G-Men sæsonens første sejr. Gæsterne var anført af et forsvar, der endelig spillede, som man kunne forvente af det, efter at defensiven havde været en undervurderet stor del af fiasko-indledningen på sæsonen. Defensive end Jason Pierre-Paul lavede tre sacks, og forsvaret holdt værternes løbeangreb til bare 2,7 yards pr. carry. Forsvaret fik samtidig et stort momentum-boost lige inden pausen, da cornerback Janoris Jenkins returnerede en interception 43 yards for touchdown til en 17-3-føring. For Denver var nederlaget endnu en stor skuffelse. Holdet snitter kun 14 point, siden holdet for en måned slog Dallas Cowboys med 42-17.

14. Hvad skal vi mene om Jacksonville Jaguars? Én uge efter, at holdet ydmygede Steelers i Pittsburgh, tabte holdet hjemme med 27-17 til Los Angeles Rams. Dermed har Jaguars nu tabt ni af de sidste ti kampe i Jacksonville og ikke vundet to opgør i træk i over et år. Jaguars er bare hamrende ustabile – søndagens kamp var ingen undtagelse.

Blog: 5 NFL-stjerner, der har skuffet

Vi er fem runder inde i NFL-sæsonen, og flere stjerner har imponeret – som ventet – eller har skuffet. Draftday.dk giver her fem bud på spillere, der ikke har levet op til de tårnhøje forventninger, der har været til dem før sæsonen. Der er allerede rigeligt med fokus på skuffende quarterbacks, så dette gælder spillere fra andre positioner.

WR Amari Cooper, Oakland Raiders

Cooper har været en katastrofe. Oakland-stjernen, der før sæsonen var regnet for at være én af NFLs bedste wideouts, er end ikke på top 50-listen over de spillere, der har grebet flest bolde i denne sæson, for det er kun blevet til 13 catches for 118 yards og et touchdown svarende til 9,1 yards pr. catch. De 118 yards over fem kampe svarer til, hvad han tidligere har grebet i én kamp – for han har minimum nettet det antal i ni kampe i karrieren. Og alene i sidste sæson havde han to kampe, hvor han greb mindst 13 bolde. Cooper har døjet med flere tabte bolde (syv styk), og han har ifølge NFL.com kun grebet 13 af 33 bolde, der er sendt i hans retning. men har samtidig kort og godt svært ved at vriste sig fri af modstanderne. Han ligner lige nu ikke den elite-receiver, han normalt er.

Amari Cooper (til venstre) har fået en dybt skuffende sæsonindledning. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons
TE Jimmy Graham, Seattle Seahawks

En ankelskade har drillet Graham i dele af sæsonen, men det er ikke hele forklaringen på, at den super-adrætte tight end, som resten af NFL engang frygtede, nu er blevet en i bedste fald ufarlig possession-catcher. Graham har ikke grebet for flere end 72 yards i en kamp i år, men hvad værre er, at Seahawks-ledelsens tiltro til ham er faldende ifølge Pro Football Weeklys Eric Edholm. Derfor ventes holdet at sige farvel til ham i offseason, når hans kontrakt udløber.CB/S Tyrann Mathieu, Arizona Cardinals
Den 25-årige altmuligmand har slet ikke lignet den All-Pro-kaliber forsvarsspiller, som han har været, når han har været skadesfri. I søndags i 34-7-nederlaget mod Eagles blev Cardinals’ secondary med Mathieu kastet i sænk af Carson Wentz, og selvom han afgjorde overtidskampen mod Colts på en interception , der siden førte til et afgørende Phil Dawson-field goal, har der været for mange, ukarakteristiske fejl fra Cardinals-stjernens side. For hvad, det er værd, rangerer Pro Football Focus ham p.t. som den 91. bedste cornerback i NFL.ILB Navorro Bowman, Free agent
Der var engang, hvor Bowman var én af NFLs mest frygtede linebackers, men sådan er det ikke længere. En alvorlig knæskade og en sprængt akillessene har kostet fart i fødderne, og Bowman har slet ikke længere den rækkevidde, som han havde engang, og han er kun en middelmådig “run stopper”. Fredag aften tog 49ers-ledelsen så konsekvensen og fritstillede Bowman, efter at han tidligere på ugen havde ytret utilfredshed over at være bænket på en hel serie i søndagens kamp mod Colts. En degradering, der fortæller alt om, hvad 49ers tænker om hans nuværende evner. I den kamp var 49ers uden to af sine tre bedste inside linebackers, men alligevel blev Bowman erstattet af femtevalget på positionen.

OLB Robert Quinn, Los Angeles Rams
Quinn har ikke fungeret optimalt i Wade Phillips’ nyinstallerede 3-4-system. Quinn har trods 2,5 sacks ikke været den terroriserende force fra kanten, som det var ventet, at han ville være. Han har gennem hele karrieren været defensive end, men er nu outside linebacker i det nye system, hvor det forventes, at han dels angriber quarterbacken, dels holder skansen på kanten. Han får stadig spilletid som defensive end og deltager i møder med forsvarslinjen, men overgangen har ikke været så god, som håbet. Indtil nu har han ifølge Pro Football Focus “kun” lavet ni pressures.