2016 NFL draft preview: Specialists

For første gang i fem år kan draften se en kicker blive valgt i top 100.

Florida States Robert Aguayo (6’0, 207) går nemlig i NFL som én af de mest talentfulde kickers, som draften har set i mange, mange år – oven i købet som junior . Og han bliver nævnt som et muligt tredjerundevalg.
– Jeg tror ikke, at Roberto Aguayo ryger ud af 3. runde, siger Daniel Jeremiah fra NFL Network.

Aguayo, som tre gange var et All-American-valg, ramte gennem karrieren plet på utrolige 267 ud af 276 spark (field goals og ekstra point), og dermed var han den mest præcistsparkende kicker i NCAAs historie. Alene i 2013 scorede han på en college-rekord 94 ekstra point i træk – og han missede aldrig nogensinde et ekstra point i karrieren som den kun 12. kicker nogensinde. Samtidig havde en fremragende “hang time” på sine kickoffs af 4,09 sekunder – ganske enkelt sublimt.

Han er en selv ekstremt selvsikker, træfsikker kicker, der vil være en kæmpe gevinst i en tidsalder, hvor det er blevet sværere at sparke ekstra point, og hvor nu også kickoff-reglerne er ændret og kræver bedre kickere. Han har ikke noget superstærkt sparkerben, men han er bogstaveligt talt”automatisk” fra 40 yards og ind, hvorfra han aldrig missede et spark i karrieren.

Den på Hawaii-fødte Ka’imi Fairbairn (5’11, 183) fra UCLA er slet ikke i samme kaliber som Aguayo, men Fairbairn er dog stadig et udmærket talent, der kan blive valgt sidst i draften.

Han tilbyder en god præcision på sine spark og en stærk teknik – men har samtidig et udmærket højreben. I 2014 og 2015 snittede han 64,4 yards pr. kickoff – bedst i NCAA football. Han kan gå direkte ind og sparke på et NFL-hold.

TCUs Jaden Oberkrom (6’3, 186) har sparket flere field goals (79) end nogen anden i Big 12s historie, og han er en solid, træfsikker, men ikke specielt imponerende kicker – fysisk set. I 2015 ramte han plet på 21 af 25 field goal-forsøg inklusiv en 57-yarder. Som minimum vil han kandidere til et job i training camp.

Draftens bedste punter er Syracuses Riley Dixon (6’4, 221), der er en stor, muskuløs fyr med et meget, meget stærkt højreben, der kan sende boldene langt “ud af kommunen”. I 2015 endte hele 42,4 procent af hans punts som fair catches, og han imponerede samtidig på tre fakes – blandt andet mod LSU, hvor han hoppede over en modstander på et løb og skaffede en første down.

Han skal være mere stabil, hvis han for alvor skal skabe en lang karriere i NFL. Men potentialet er der bestemt.

Utahs Tom Hackett (5’10, 198) er en tidligere australsk fodboldspiller, der i 2012 kom til Utah og fik spilletid i ni kampe. Siden satte han flere skolerekorder for The Utes og blev endda valgt til årtiets hold i Pac-12-konferencen. Oven i købet vandt han to gange “The Ray Guy Award” som nationens bedste punter.

Han er selvsagt – grundet sin baggrund – en god atlet, der samtidig har et meget åben, udadvendt væsen, som journalisterne vil elske. På banen sender han nogle meget præcise punts af sted (45,9 procent af hans punts landede inden for 20 yard-linjen), men han har stadig en del at lære, fordi han er en “soccer”-type punter.

Drew Kaser fra Texas A&M har et meget stærkt ben, og hos the Aggies slog han flere af Shane Lechers rekorder. Han kan virkelig hamre til bolden, men placerer langt fra altid bolden så optimalt, som man kunne ønske. Men han bør få et job i NFL.

I 2015 imponerede Kansas States Morgan Burns (5’11, 201), da han scorede fire touchdowns på bare 34 kickoff-returneringer – en Big 12-rekord — og oven i købet også returnerede et punt for touchdown. Han er draftens bedste return-specialist.

Til sin Pro Day løb han 40 yards på 4,38 sekunder, og han har både fart i fødderne, har et godt instinkt og overblik – og er meget kreativ med bolden i hænderne. Burns er egentlig cornerback, men selvom han måske ikke vil være mere end et femtevalg på positionen i NFL, kan han blive en del af 53 mands-truppen hos et hold, fordi han er så eksplosiv med bolden i hænderne.

Marshalls DeAndre Reaves (5’9, 177) er en anden top-return-specialist, der i 2015 nåede endzonen på én punt-returnering og to kickoff-returneringer. Han har et virkelig godt antrit og et godt overblik. Hans naturlige position er som wide receiver.

Hold også øje med Wendall Williams (5’11, 185) fra lille University of Cumberlands, der i begyndelsen af marts imponerede ved at løbe 40 yards i den officielle rekordtid af 4,19 sekunder ved NFL Regional Combine (officielt 4,31 sekunder). Den hurtigste tid, der nogensinde er målt – uoffcielt set.

Williams kommer fra et meget lavt niveau, men det er værd at bemærke, at han i 2015 scorede på samlet fire returneringer. Og så har han altså en vanvittig fart i fødderne.

Den klart bedste long-snapper i dette års draft er Jimmy Landes (6’1, 240) fra Baylor, som var den eneste på positionen, der blev inviteret til The Scouting Combine i februar. Han kan sende dybe snaps tilbage på 0,70 sekunder, og han er en god long snapper, man kan regne med. Han er en solid atlet.

2016 NFL draft preview: Safeties

For nylig skrev The MMQBs football-analytiker, Andy Benoit, at safety-positionen er blevet den mest vigtige position i forsvaret – strategisk set.

I en tidsalder, hvor NFL-holdene står i “three receiver”-formationer i rekordhøje 65 procent af tiden, og hvor tight ends griber flere bolde end nogensinde før – er der hårdt brug for safeties, der kan dække “én-mod-én”, men som samtidig på spillet efter kan stoppe en buldrende bulldozer af en running back. Meget af forsvarets strategi og modtræk til offensiverne afhænger ganske enkelt af, hvor dygtig en safety eller to, som forsvaret har.

Dette års draft-klasse byder på flere udmærkede safety-talenter, men intet toptalent. Og det er langt fra sikkert, at en safety bliver valgt i 1. runde.

Flere mener, at Ohio States Vonn Bell (5’11, 199) er draftens bedste på positionen.

Han indledte karrieren hos The Buckeyes som nickelback, men var i 14 kampe i Ohio States mesterskabssæson i 2014 en safety og spillede også på den position i 2015.

Bell er en cover safety-type, der kan dække flere receivers én-mod-én, og som har en stor rækkevidde i kasteopdækning. Han angriber aggressivt, når han læser spillet, og han er sjældent ude af position, selvom han stormer rundt på banen.

Han er en fremragende atlet, der bevæger sig særdeles smidigt på banen, som kan accellere hurtigt, og som samtidig læser quarterbackens øjne dygtigt.

Bell har dog ikke en ideel størrelse – langt fra endda. Han er mere bygget som en stor cornerback og vil være sårbar over for skader i NFL. Scouts så gerne, at han var mere stabil og endnu mere fysiskbetonet i sit spil – han er ikke typen, der leverer hårde hits, og hans evner mod løbet lader noget tilbage at ønske. Det har han da også selv erkendt.
– Bell har farten, fleksibiliteten og evnerne mod bolden til at få en øjeblikkelig indvirkning på spillet, men han skal være mere aggressiv mod løbet, mener NFL Networks Daniel Jeremiah.

Hvad Vonn Bell mangler, har Karl Joseph (5’9, 208) til gengæld.

Det lille missil fra West Virgnia fungerer nærmest som en ekstra linebacker mod løbet, der hamrer frem og lukker hullet i forsvaret på løbespil, og han er en aggressiv, nådesløs forsvarsspiller, der gerne ofrer kroppen for at levere det store spil.
– Han er én af de mest voldelige, men samtidig effektive safeties mod løbet, som vi har analyseret i de sidste fem år, fortæller ESPNs Todd McShay.


Joseph bliver i spillestil sammenlignet med en anden lille, men frygtløs safety, den tidligere NFL-stjerne Bob Sanders. Begge er – eller var for Sanders’ vedkommende – eksplosive i deres bevægelser og sætter tempoet med deres spillestil, samtidig med at de er hårdføre og nogle stærke konkurrencemennesker. ESPNs Louis Riddick, der selv var en defensive back i NFL, mener ligefrem, at Joseph samlet set er den bedste defensive back i draften.

Karl Joseph har dog ikke nogen ideel højde, vil være sårbar over for skader, han læser ikke altid spillet godt nok – og misser på grund af sin spillestil tacklinger, han burde have lavet. Og så er det et problem, at han missede stort set hele 2015-sæsonen med en korsbåndsskade, som han pådrog sig til træning. På det tidspunkt førte han al college football i interceptions med fem styk i bare fire kampe.

Men som minimum bliver han en solid safety og virkelig skarp special-teamer.

Nogle evaluatorer har sammenlignet Floridas Keanu Neal (6’0, 201) med den tidligere safety-stjerne Rodney Harrison. Ligesom Harrison var det for Chargers og siden Patriots, er Neal en hårdtslående safety med en god kropsbygning, lange arme og de største hænder (10 5/8 inches), der blev målt på en defensive back ved The Scouting Combine.

Neal, hvis bror er den tidligere NFL-spiller Clinton Hart, er en intens, aggressiv safety, der er enormt eksplosiv i sine beveægelser (han nettede et broad jump af 11 inches ved The Scouting Combine), og hans evne til at ramme med stor kraft gør, at receiverne kan mærke – og vil frygte – hans tilstedeværelse, når de griber bolde på tværs af banen.


Kritikere peger dog på, at han ideel set skulle være langt mere smidig i kroppen, og at han kun er middelmådig på kastespil. Og så misser han for mange tacklinger, fordi han til tider er ude af kontrol på banen. Hans støtter peger til gengæld på, at Neal i kraft af sin aggressive spilletid kan sætte tempoet i et forsvar og skræmme modstanderne til at begå fejl.

Med 19 interceptions gennem karrieren slog Boise States Darian Thompson (6’1, 208) i sin karriere Eric Weddles rekord for flest interceptions.

Thompson er ganske enkelt en playmaker med en god størrelse, der læser spillet og lokaliserer bolden særdeles godt. Han spiller i et højt tempo, rammer hårdt og er en intelligent safety, som samtidig får ros for sin arbejdsmoral og selvdisciplin.

Til gengæld er Darian Thompson ikke nogen topatlet – og han testede ikke særligt godt ved The Scouting Combine, hvor han dog var småsyg på grund af et maveode pådraget af dårlig mad fra en lokal restaurant i Indianapolis. Men det trækker stadig ned, for Thompson har aldrig været overbevisende i de målbate, atletiske testøvelser, og på banen er han ikke så hurtig som mange andre safeties.

Southern Utahs Miles Killebrew (6’1, 217) imponerede ved The Scouting Combine, hvor han blandt pumpede vægtstangen 22 gange – flest af alle defensive backs – i bænkpres-øvelsen, samtidig med at han nettede et 38 inches-højt vertikalt hop. En indikation af eksplosive bevægelser.

Og på banen er Killebrew en sjov spiller at følge, fordi han kan sende nogle tunge hits afsted – og virkelig aflevere “huskekager” til boldholderne. Han er ekstremt aggressiv og intens i sin spillestil, han tackler imponerende korrekt og effektivt, er intelligent og har en stærk indstilling.

Killebrew er dog en anelse stiv i bevægelserne, han er til tider alt for aggressiv og har sine begrænsninger i mandsopdækning. Men som box safety og ikke mindst special-teamer har han høj værdi.

Flere andre safeties kan presse på til andendagen – eller måske endnu højere.

Clemsons T.J. Green (6’2, 209) er en tidligere wide receiver, der kun har startet én sæson for The Tigers, efter at han i 2014 flyttede til safety-positionen. Han er en fremragende atlet med en formidabel kombination af størrelse og fart i fødderne, men Green har stadig meget at lære og er virkelig upoleret. Men potentialet er enormt, og der er dem, der mener, at han faktisk har allermest værdi som cornerback – og derfor kan snige sig ind i første runde.

Deon Bush (6’0, 199) fra Miami (Fl.) er en god atlet, som dækkede et stort område nede bagved for The Hurricanes, og som rammer med hård kraft – og som er villig til at ofre kroppen i forsøget på at stoppe modstanderen. Han er dog hverken stor, hurtig eller adræt nok til for alvor at ligne en starter fra dag 1 i NFL.

Førnævnte T.J. Greens Clemson-makker, Jayron Kearse, er nevø til den tidligere NFL-stjerne Jevon “The Freak” Kearse, men Jayron Kearse er dog slet ikke samme atlet som sin onkel – men hvem er også det? Han har dog en 82 inches-stor rækkevidde i den 6 fod 4 inches og 216 pund-enorme safety-krop, og han kan dække store afstande i sit holds secondary. Han har dog været for ustabil, og han skifter ikke retning særligt effektivt grundet sin højde.

Dukes Jeremy Cash (6’0, 212) er en fremragende og meget produktiv safety mod løbet. Han tonser frem og lukket huller i forsvaret, han er kvik og har et stærkt instinkt. Cash er dog ikke en god atlet, og han har begrænsninger mod kast, hvilket vil hæmme ham i NFL. Men han kan få en fremtid som en effektiv safety/linebacker-hybridspiller.

2016 NFL draft preview: Cornerbacks

Jalen Ramsey er god. Faktisk rigtig, rigtig god.

Spørger man mange draft-eksperter skal man fem år tilbage – og måske endnu længere – for at finde en defensive back i draften, som har haft det talent, som Florida State-stortalentet har.

Dengang var Patrick Peterson femtevalget i draften, men én tidligere general manager i NFL – og nuværende tv-analytiker – mener faktisk, at Ramsey har bedre evner end Peterson.
– Jeg mener, at han er et bedre talent som press-corner end Peterson, siger Charley Casserly fra NFL Network.

Jalen Ramsey er ifølge flere eksperter en verdensklasseatlet, der har en ideel størrelse for en cornerback (6’1, 209), og som ved The Scouting Combine løb 40 yards på superhurtige 4,41 sekunder og samtidig nettede et broad jump af 11 feet 3 inches. Det var det næsthøjeste hop af en defensive back i 10 år og en klar indikation af, at Ramsey er eksplosiv i sine bevægelser. Samtidig nettede han et vertikalt hop af 41 1/5 inches.
– Han har højde, han har verdensklassefart i fødderne. Selv når han bliver slået ved line of scrimmage, er det utroligt at se hans evne til at indhente modstanderen. Det er “beep, beep, beep”, og så er han der, siger NFL Networks Mike Mayock.


Ramsey slog igennem i college football fra dag 1, da han blev den første Florida State-freshman siden Deion Sanders for 30 år, der startede åbningskampen. Siden skiftede han flere gange mellem cornerback- og safety-positionerne og har vist imponerende evner i alle spillets facetter.

Scouts skamroser Ramsey for at være en komplet spiller, der ligner prototypen på en press-cornerback, men som også kan være en hårdtslående safety med dominerende, atletiske evner a’ la Tyrann Mathieu. Han har et fremragende instinkt, en stærk personlighed og bliver af nogle nævnt som værende det perfekte kryds af en linebacker, safety og cornerback. I college-karrieren tillod han kun en completion percentage på 38,5 procent på kast i sin retning.
– Ramsey er en unik spiller, fordi han både kan dække store receivers, tight ends, han kan blitze, tackle og lave spil i zoneforsvar. Der har ikke været en defensive back som Ramsey i de seneste draft-klasser, siger Charlie Campbell fra WalterFootball.com til Draftday.dk.

Nogle scouts mener dog ikke, at hans hofter er helt så smidige, som man kunne ønske sig, når han spiller “off” coverage – det vil sige står tre, fire yards nede af banen og skal dække modstanderen én mod én. Men andre mener, at det er en overdreven kritik af en spiller, der samlet set er et helt særligt og sjældent set godt talent.

I de fleste andre årgange, hvor Jalen Ramsey ikke var iblandt, ville der have været langt mere hype omkring Floridas cornerback Vernon Hargreaves (5’10, 204).

Hargreaves er en usædvanligt, nærmest enestående smidig cornerback med de “bedste fødder” på banen, som NFL Networks Mike Mayock siger, at han har set “i årevis” i draften. Hargreaves’ evne til at flytte kroppen og skifte retning er ganske enkelt opsigtsvækkende god.
– Hvis der er nogen spiller i denne draft, hvortil du kan sige “her er din side, dæk den op”, er det til denne fyr, fortæller Mayock.

Vernon Hargreaves har talentet til at blive en kommende shutdown-cornerback i NFL, der i tre sæsoner hos The Gators lavede 10 interceptions og forsvarede 38 kast. Han har et godt instinkt og kan spille “press”, “man” og “off coverage” lige effektivt, og så er han en utrolig konkurrenceminded, aggressiv corner, som samtidig er villig til at ofre kroppen på løbespil.
– Han er bedre end Joe Haden, siger en anonym NFL scout til drafteksperten Nolan Nawrocki.

Hargreaves’ størrelse er dog et issue, der gør, at nogle hold – som har store, hårde krav til størrelsen – vil nedgradere ham. Samtidig er der dem, der mener, at han savner noget mere fart i fødderne. Men samlet set er der meget lidt at komme efter hos cornerbacken, der bør blive et højt draft pick.

Ohio States Eli Apple (6’1, 199) har i to sæsoner været en fast starter hos The Buckeyes, og han går i draften som redshirt sophomore.

Apple er en cornerback, der i kraft af sin størrelse og styrke kan matche de større wideouts i NFL, men samtidig er han en rigtig god atlet med smidige fødder, der gør, at han også ville kunne mandsopdække mindre, mere vævre wideouts. Han løb således 10 yards på kun 1,47 sekunder ved The Scouting Combine – meget hurtigt. 40 yards blev tilbagelagt på 4,40 sekunder – også imponerende hurtigt.

Han har en stærk arbejdsmoral og er i det hele taget en meget aggressiv forsvarsspiller, som ikke er bange for noget eller nogen. Men han er stadig upoleret, savner bedre “ball skills”, og flere mener, at han ikke er helt flyveklar fra dag 1 i NFL, og så betyder hans aggressive attitude, at han trækker alt for mange gule flag til sig.

Kan man blive valgt i 1. runde, hvis man ikke har lavet nogen interceptions i college-karrieren?

Det spørgsmål klæbrer sig til Clemsons Mackensie Alexander (5’10, 190), der spillede 27 kampe for The Tigers uden at gribe én eneste bold. Kritikere mener, at det er et problem. Hans støtter peger på, at Alexander fik få chancer for at “stjæle” kast, fordi modstanderen så ofte undgik ham og kastede i en anden retning, og at han i 2015 kun tillod en completion percentage på 33 procent af alle kast – bedst af alle i draft-klassen – og ingen touchdowns.

Alexander er en ekstremt konkurrenceminded, ekstremt selvsikker (nærmest arrogant, mener nogle) cornerback, der har den helt rette attitude til positionen. Han er ikke bange for nogen, elsker “trash talk” og kan trods en ikke helt ideel størrelse matche de fleste wideouts.

Hans instinkt og spilforståelse er stærk, og han er en rigtig god atlet, og samlet set bør han blive en dygtig starter i NFL. Han skal dog ideelt set tage på i vægt, ligesom en række skader i læggen, han også risikerer at skulle bøvle med gennem NFL-karrieren, er negative issues.

Oven på en flot Scouting Combine har der været masser af “buzz” omkring Houstons cornerback William Jackson III.

Trods en størrelse af hele 6 fod 1 inch og 190 pund løb Jackson de 40 yards på 4,37 sekunder og imponerede samtidig i positionsøvelserne. Derfor mener nogle iagttagere nu, at Jackson har værdi til midten af 1. runde.

På banen i 2015-sæsonen gjorde Jackson en virkelig flot figur og tillod kun et catch på 49,5 procent af 93 kast – svarende til 46 kast – der blev sendt i hans retning. Pro Football Focus rangerede ham som den næstbedste cover corner i college football. Han forsvarede samlet 28 kast – flest i 2015.
– Ved indgangen til januar var han et andenrundevalg. Men jeg mener, at han nu er et førsterundevalg, og måske bliver han den anden cornerback, som bliver valgt i draften, fortæller ESPNs Mel Kiper.

Jackson er en selvsikker cornerback, der har farten i fødderne til at indhente det forsømte, hvis han bliver snydt af en wideout. Han har 31 3/4 inches-store arme, som han bruger effektivt til sin fordel.

Hans problem er dog, at han savner styrke i kroppen og derfor risikerer at blive skubbet ud af kurs af større wideouts i NFL, ligesom han ikke er aggressiv nok mod løb.

Få spillere har den imponerende, familiære NFL-baggrund som Virginia Techs Kendall Fuller (5’11, 187). Han er den fjerde Fuller-bror, der kommer ud af skolen for at spille i NFL – Vincent Fuller var i syv år en safety i ligaen, Corey Fuller er en receiver hos Detroit, og Kyle Fuller var et førsterundevalg i 2014-draften, valgt af Chicago Bears.

Kendall Fuller er selv et stort talent, men en meniskskade, der kostede stort set hele 2015-sæsonen, har dæmpet noget af hypen omkring ham.

Fuller er en smidig atlet med eksplosive bevægelser og store playmaker-evner, der gennem 2013 og 2014 lavede samlet otte interceptions og forsvarede 34 kast. Han er selvsikker og angriber bolden aggressivt, når han læser kastet. Han vil gerne ofre kroppen på løbespil, men har ikke den ideelle størrelse og styrke, og hans aggressive, til tider udisciplinerede natur gør, at han tillader for mange store spil (han tillod 16,7 yards pr. completion i 2014).

Og så bekymrer meniskskaden, ikke mindst.
– Hvis han ikke var skadet, var han et førsterundevalg. Nu bliver han sikkert valg i toppen af anden runde baseret på hans størrelse og evner. Han var virkelig god som sophomore, fortæller en anonym NFL-scout til The Milwaukee Journal-Sentinel.

Miamis Artie Burns (6’0, 193) har en attraktiv kombination af størrelse og atletiske evner – og en rigtig god fart (4’46 sekunder over 40 yards).

Hans potentiale er dermed stort, og det gør ham til et interessant prospekt, der oven i købet lavede seks interceptions i 2015. Kritikere peger dog på, at han er ustabil, og at han kun til tider ligner en elite-cornerback. Blandt andet fordi han for ofte lukrerer mere på de atletiske evner end teknikken. Men pilen bør pege opad for Burns.

Zack Sanchez (5’10, 185) fra Oklahoma er en gambler, der lavede samlet 13 interceptions de seneste to sæsoner, og som aggressivt angriber ruter – og som ikke lader sig gå på af en fejl.

Han er en uhyre smidig cornerback, der gennem tre sæsoner hos The Sooners har matchet en række top-receivers ganske flot i samlet 37 kampe i karrieren.

Men det hold, der vælger ham, skal dog samtidig acceptere hans “gambler”-natur, der ofte koster store spil, ligesom han savner drøjde – og til tider nærmest virker bange for at stoppe en stor running back, der kommer buldrende.

Cornerbacken med det imponerende navn, DeAndre Houston-Carson (6’0, 201) fra Williams & Mary, er en fleksibel defensive back, der både har erfaring som cornerback og safety – og så er han ikke mindst en stærk special-teams-spiller, der har blokeret hele syv spark i karrieren, og som var “gunner” i opdækning. Et stort plus på hans cv.

Han ligner en kommende zoneopdækning-cornerback, og han er både instinktiv og intelligent, men ingen topatlet. Et skifte til safety-positionen er også en mulighed.

Baylors Xavien Howard (6’0, 201) er en stor moderne “press-cover cornerback” a’ la dem, som Seattle Seahawks og Philadelphia Eagles bruger, og han imponerede med samlet ni interceptions de seneste to sæsoner.

Han har et supergodt football-instinkt, er eksplosiv på de små områder og er en fysiskbetonet, stærk cornerback. Han savner dog fart i fødderne over længere distancer (han løb “kun” 40 yards på 4,58 sekunder ved The Scouting Combine), ligesom Howard er ineffektiv mod løb.

Han er ikke for alle – hold, der kører meget mandsopdækning vil se ham som et mindre attraktivt talent – men i det rette system, vil han have stor værdi.

En lang række, andre cornerbacks kan potentielt starte en dag i NFL.

Sean Davis (6’1, 201) fra Maryland imponerede ved The Scouting Combine, hvor han trods sin størrelse nettede den næstbedste short shuttle-tid af alle defensiv backs. Han var både safety og cornerback i college og er en fleksibel defensive back, der ganske vist er upoleret, men som kan blive en solid press coverage-cornerback.

Will Redmond (5’10, 182) fra Mississippi State ligner en kommende nickelback i NFL. Han er let på fødderne, skifter retning særdeles smidigt og hurtigt og har en god koordination mellem øje og bold. Han har ikke størrelsen med, og rev i 2015 korsbåndet over. Det trækker ned.

Alabamas Cyrus Jones (5’9, 197) er ligesom Redmond meget, meget hurtig på fødderne, og han har startet for college footballs måske største skole siden 2013. Jones er hårdfør, kvik og konkurenceminded, og han har stor værdi som punt-returner – i 2015 returnerede han fire spark for scoringer. Til gengæld har han højden og drøjden imod sig og bliver ikke mere end en nickelback i NFL.

Deiondre Hall (6’1, 199) Northern Iowa er lidt af en tweener, der savner antrittet og farten i fødderne til at fungere effektivt som cornerback og styrken til at være safety. Han kommer samtidig fra en lille skole med mindre god modstand. Men Hall har en ideel højde, han har en stærk indstilling og er meget hårdfør og kvik. Og så er han aggressiv på løbespil.

Det er blevet sagt om Rashard Robinson (6’1, 171) fra LSU, at han potentielt ville have været én af draftens to-tre bedste cornerbacks, hvis ikke han var sådan et problembarn udenfor banen. Han har været anholdt for at begå indbrud, var suspenderet hele 2015-sæsonen og han er allerede blevet taget af nogle NFL-holds draft boards. Ærgerligt for Robinson for han har de fysiske evner til at være en top-cornerback, omend han er alt, alt for ranglet. Men han er høj og meget hurtig. Store plusser.

2016 NFL draft preview: Linebackers

Det kunne have været så godt. Og så unikt.

Hvis ikke de to største linebacker-talenter i dette års draft-klasse var blevet ramt af sort uheld, ville man måske have haft en situation, hvor to linebackers var blevet valgt i top 5. Det er ikke sket siden 1990, hvor Keith McCants og Junior Seau blev valgt med henholdsvis fjerde- og femtevalget.

Men sådan skulle det ikke gå. For alt ændrede sig, da først UCLAs supertalent, Myles Jack, rev menisken over under en tirsdagstræning i september – og siden totalskadede Notre Dames kæmpetalent, Jaylon Smith, sit venstre knæ, da han plantede foden skævt i jorden i januar i begyndelsen af The Fiesta Bowl.

Begge blev så alvorligt skadede, at der efterfølgende ventede lange pauser. Jack er nu ved at være tilbage – i marts imponerede han til sin Pro Day på “80 procent” – og han kan stadig havne i top 5, men det er – oven på fredagens ekstra lægetjek i Indianapolis – meget sandsynligt, at Smith ikke kommer på banen i 2016-sæsonen som rookie i NFL. Og hvis han spiller i 2017, er det spørgsmålet, hvor effektiv han overhovedet vil være.

Og dermed ryger en historisk mulighed for, at to linebackers bliver valgt blandt de fem første.

Myles Jack (6’1, 245) bliver skamrost for sit talent, og der er flere eksperter, der enten mener, at han er draftens allerbedste spiller – eller kalder ham deres favoritspiller i draften.
– Hvis han først og fremmest var en pass-rusher, og hvis han ikke var skadet, ville han nok være topvalget i draften, siger Walter Cherepinsky fra WalterFootball.com til Draftday.dk.

Chad Reuter fra NFL.com er enig.
– Hvis jeg skulle vælge én favoritspiller i denne klasse, ville det nok være Myles Jack, siger han til Draftday.dk.

Det er en helt usædvanlig kombination af størrelse, styrke og fænomenale atletiske evner, der gør Jack til et så attraktivt talent.
– Han kan gøre alt dét, som du ønsker en forsvarsspiller skal gøre. Fra at dække receivers til at spurte gennem huller i angrebslinjen på blitzes, siger Chad Reuter til Draftday.dk.

Jack brød ind på scenen som freshman i 2013, hvor hans imponerende evner gjorde, at UCLA både brugte ham i forsvaret og i angrebet som running back. Her lavede han 75 tacklinger i forsvaret, men scorede samtidig syv touchdowns i angrebet og blev efterfølgende – dybt opsigtsvækkende – kåret til både offensiv og defensiv “Rookie of the Year” i Pac-12-konferencen. 

 
De flotte præstationer fortsatte i 2014, hvor han blandt andet lavede 88 tacklinger og forsvarede syv kast samtidig med, at han scorede tre offensive touchdowns, men i 2015 nåede han kun at spille tre kampe, før skaden indtraf. Meldingerne fra Jacks lejr er dog, at han ventes at spille som rookie i NFL, og når han igen er fit, er han en spiller, der har en sjældent set smidighed, men samtidig også besidder en opsigtsvækkende eksplosivitet i sine bevægelser. 

Han hamrer fremad banen, når han ser boldholderen, og han kan tilbagelægge en stor afstand på kort tid og sætte nogle voldsomme tacklinger ind. Han er ganske enkelt en “sideline to sideline”-linebacker i den allerbedste form.

Mest imponerende er dog Jacks evner i kasteopdækning – afgørende for en moderne NFL-linebacker. Han har dækket wide receivers effektivt i “the slot” – og han kan droppe 20 og 25 yards tilbage i opdækning. Af den grund er han blevet sammenlignet med 49ers’ Navorro Bowman.
– Han er en utrolig atlet, og hvad han gør i opdækning, passer fint til nutidens NFL, siger Walter Cherepinsky til Draftday.dk.

Myles Jack har ikke nogen idealstørrelse eller højde, men der er meget lidt at komme efter hos stortalentet, der kan passe til alle tre linebacker-positioner i et 4-3-forsvar, men som også kan fungere effektivt i et 3-4-forsvar.

– Han er den bedste spiller i draften. Han er et slam dunk-valg, siger en anonym NFL-scout til The Milwaukee Journal-Sentinel.

Hvis ikke det havde været for den ødelæggende knæskade, ville Jaylon Smith (6’2, 223) måske have presset Jack i forhold til at være draftens bedste på positionen.

For Notre Dame-linebackeren er selv et formidabelt talent, der ifølge nogle iagttagere kunne have kandideret til draftens topvalg, hvis ikke han var blevet alvorligt skadet. Én af dem, der mener det, er NFL Networks Mike Mayock.
– For så god var hans junior-sæson, lyder Mayocks begrundelse.

I 2014 førte Smith sit hold i tacklinger, men det store gennembrud kom som junior i 2015, hvor han lavede 113 tacklinger og vandt “The Butkus Award” som nationens bedste linebacker. 

 Men i januar gik det altså galt, og skaden – der indebærer et overrevet korsbånd og beskadigelse af nervebanerne – er så alvorlig, at hans situation bliver sammenlignet med running back-talentet Marcus Lattimores situation fra 2013, hvor han totalsmadrede sit knæ hos South Carolina, faldt til fjerde runde af draften, hvor San Francisco 49ers samlede ham op – inden han efter to års forgæves kamp for at vende tilbage måtte opgive karrieren i en alder af bare 23 år.

Ifølge ESPNs Adam Schefter klarede Smith ikke lægetjekket hos flere hold, der undersøgte knæet under The Scouting Combine, og mindst tre hold har besluttet, at de ikke vil vælge ham på grund af knæet. Så skidt er det. Det er nærmest sikkert, at Smith ikke vil spille i 2016, men der er også folk, der frygter, at han aldrig kommer til at spille igen – i hvert fald ikke så effektivt som før.

Og det er en stor skam, for Jaylon Smith har evnerne til at blive en Pro Bowler-linebacker år efter år i NFL.

– Han er det mest spændende inside linebacker-talent, jeg har set, siden Luke Kuechly kom ind i ligaen, fortæller Mike Mayock.

Smith er en “freakish” atlet, der er velbygget, og som bevæger sig overordentligt smidigt med eksplosive bevægelser, der får NFL-scouts helt op af stolen. Han er uhyre hurtig på banen og når fra “A” til “B” på et splitsekund – på, synes det nærmest, flyvende vis.
– Han minder mig om en ung Patrick Willis, siger Bucky Brooks fra NFL.com.

Hos Notre Dame var Smith en leder, der samtidig blev bedt om at påtage sig svære opdækningsopgaver på banen – opgaver, han klarede flot – og han er i det hele taget en “three down”-linebacker, der passer til alle positioner i både et 4-3- og 3-4-forsvar, hvis han tager på i vægt og bliver stærkere.

Men igen: Der er altså en stor risiko for, at der går flere år, før han spiller sin første down i NFL.
– Det er en skam, hvad der skete med ham, konstaterer Walter Cherepinsky fra Walter Football.com overfor Draftday.dk.

Efter de to helt i top følger en gruppe af spillere, der alle bør lande i 1. runde.

Alabamas Reggie Ragland (6’1, 247) er en klassisk “MIKE”-linebacker, der tackler hårdt og godt i midten af banen som inside linebacker, og som i 2015 vandt titlen som årets forsvarsspiller i den stærke SEC-konference efter en sæson, hvor han blandt andet lavede 97 tacklinger.

Ragland er hele vejen igennem en “old school”-linebacker som de tidligere Crimson Tide-profiler Dont’a Hightower og C.J. Mosley, der tager imod blokeringen, vrister sig fri og når frem for at stoppe boldholderen. Hans spilforståelse og instinkt er virkelig godt, og samtidig har han vist flotte evner på blitzes. Ragland er en general på og uden for banen, der får ros for sin imponerende evne til at lede Nick Sabans komplicerede “Pro Style”-system.
– Ragland sætter tonen med hans fysiskbetonede spil, og han bør med det samme blive en starter, man kan regne med, mener NFL Networks Daniel Jeremiah. 

 Der er dog uenighed om, hvorvidt Ragland er effektiv på alle tre downs. Han er ikke nogen superatlet, men han – og flere eksperter – mener, at han kan dække effektivt op på kastespil, når han spiller “mand mod mand”.

De spørgsmålstegn er der bestemt ikke omkring Ohio States Darron Lee (6’1, 238), der faktisk er den nærmest diamentrale modsætning til Ragland.

Lee, der tidligere var en quarterback, er en ekstremt hurtig linebacker – ved The Scouting Combine løb han 40 yards på vanvittigt hurtige 4,47 sekunder – og han flyver nærmest rundt på banen i jagten på boldholderen. Han ligner en ideel 4-3-WILL-linebacker i NFL.
– Hvis han lander uden for top 10, er han et “steal”, fortæller NFL.com’s Chad Reuter til Draftday.dk.

Darron Lee er smidig i hofterne, har et formidabelt retningsskifte og vil kunne dække effektivt i mandsopdækning mod en lang række NFL-spillere. Og så er han ikke mindst eksplosiv – han stormer ud af starthullerne, hvilket en broad jump-højde ved the Scouting Combine af 11 foot 1 indikerer. Det var det tredjehøjeste hop siden 2006.

Det er dog værd at bemærke, at flere end halvdelen af hans “snaps” i 2015 kom, da han stod i “the slot” – hvor han er bedst. Lee er nemlig ingen klassisk linebacker, der er stærk mellem de to tackles, og han savner både noget styrke og drøjde, selvom han har taget på i vægt. Scouts frygter samtidig, at han ikke er holdbar nok over tid – han er mere bygget som en stor safety end en gennemsnitlig linebacker.

Men potentialet er stort, og han får også ros for at være en intelligent football-spiller.
– Han er ekstremt klog. Hans interviews var meget imponerende, siger en scout til Fox Sports.

Georgias Leonard Floyd (6’6, 244) er måske draftens bedste 3-4-outside linebacker. Han er en meget høj, tynd forsvarsspiller, der tre år i træk førte The Bulldogs i sacks – senest med 4,5 styk i 2015.

Han er en fremragende atlet, der skyder eksplosivt fremad banen, når bolden er snappet, og som i mange situationer øjeblikkeligt kan lægge et tungt pres på quarterbacken. I kraft af en unik kombination af højde, lange arme og hurtighed kan Floyd tage nogle lange skridt, og han har en stor rækkevidde. Ved The Scouting Combine løb han 40 yards på hurtige 4,60 sekunder og nettede et 39 1/5 inches vertikalt hop.

Floyd er dog et talent, der deler vandene, for med til historien om ham hører, at han er meget ranglet og ifølge kritikken ikke har styrken til at holde skansen på løb. Og så har han ifølge nogle kritikere været for ustabil i college, hvor han ikke har været så produktiv, som han burde have været med sit talent.

Og der er scouts, der frygter, at han skuffer lige så meget i NFL som de to tidligere førsterundevalg, Barkevious Mingo og Dion Jordan, som han i spillestil bliver sammenlignet med.
– Han har gode pass-rush-evner og et godt instinkt. Folk vil være bekymret for ham på grund af Dion Jordan, men han er langt bedre end Dion Jordan. Jeg ved ikke, om den fyr bliver rigtig god, men han flopper ikke, siger en anonym NFL-scout til NJ.com.


Sidste år blev Shaq Thompson valgt i 1. runde af Carolina Panthers som én af de nye hybrid-type linebackers/safeties, der kan spille begge positioner i en verden, hvor mange hold kaster sig til sejren. I år er Su’a Cravens (6’1, 226) fra USC en lignende spiller.

Cravens, der er fætter til Miami Dolphins’ tight end Jordan Cameron, førte i 2015 som junior The Trojans i både tacklinger, tacklinger for tab og sacks, og han er en god atlet, der hurtigt stormer frem og lukker huller i forsvaret. Og han er selvsagt en udmærket force på kastespil, fordi han er så adræt – i de seneste to sæsoner tillod han kun en passer rating af 52 point på kast i hans retning. Som freshman var han safety, så han har masser af erfaring i kasteopdækning.

Cravens er dog en “tweener”, og meldingerne frem mod draften er, at nogle hold ser ham som safety, andre som linebacker – han foretrækker selv den første position. En ikke-imponerende workout ved The Scouting Combine gavnede ikke hans værdi.

En lang række linebackers kan blive valgt på andendagen.

Kyler Fackrell (6’5, 245) fra Utah St. får masser af ros for sin system-fleksibilitet. Han ligner mest af alt en 4-3-strongside linebacker, men han kan også fungere på kanten i et 3-4-forsvar. Han er en dygtig atlet og kombinerer det med en super størrelse. Han sad ude hele 2014 med en korsbåndsskade, men potentialet er stort, og han kan blive en virkelig dygtig starter i NFL.

Med sin størrelse, lange arme og store hænder er Jordan Jenkins (6’3, 259) fra Georgia en født “edge setter” på kanten i et 3-4-forsvar a’ la 49ers’ Ahmad Brooks. Han er ingen top-pass-rusher, men han er effektiv mod løb og kan supplere en angribende linebacker i modsatte godt.

Oklahomas Dominique Alexander (6’0, 232) har ikke størrelsen med sig, men han flyver rundt på banen og har viljen til at ofre kroppen i jagten på tacklingen. Scouts undrer sig dog over, at han gik i draften som junior og ikke blev hos The Sooners og dér fik noget med sul på kroppen, men Alexander har brug for en NFL-kontrakt for at kunne hjælpe sin nyfødte søn og derfor forlod han college.

I 2014 vandt Scooby Wright III (6’0, 239) fra Arizona et hav af store college-priser efter en sæson, hvor han præsterede de mest utrolige stats: 168 tacklinger, 14 sacks, seks forcerede fumbles og 29 tacklinger for tab, og mange mener, at det var den mest produktive sæson for en linebacker i college football-historien. 2015-sæsonen blev dog skåret ned til tre kampe på grund af en menisk- og fodskade. Wright har et fremragende instinkt, en viljestyrke og arbejdsmoral, der er uovertruffen – og det kompenserer en del for hans mindre stærke atletiske evner. Han bliver sammenlignet med den tidligere Miami Dolphins-stjerne, Zach Thomas.

Deion Jones (6’1, 222) fra LSU matcher den profil af en linebacker, som nogle hold i de senere år har efterspurgt: Han savner størrelsen, men han er til gengæld hamrende hurtig og adræt. Til sin Pro Day i marts løb han 40 yards på fænomenale 4,38 sekunder, og hans workout var ifølge draftguruen, Gil Brandt, dybt imponerende. Han kan dække på løb og kast – fra sidelinje til sidelinje – og han vil være en supergod special-teamer, men størrelsen og kun én sæson som starter trækker ned.

Kentrell Brothers (6’0, 245) fra Missouri er ikke nogen topatlet, men har en stærk spilforståelse, som han bruger til sin fordel. Han bør blive en solid inside linebacker i NFL.

Det samme bør B.J. Goodson (6’1, 242) fra Clemson blive. Goodson har ligesom Brothers sine atletiske begrænsninger, men han er hårdfør og stabil og har en aggressiv mentalitet.

Aaron Wallace (6’3, 240) fik ikke meget spilletid hos UCLA i 2015, men sluttede alligevel med syv sacks og 17 pressures. Han bliver en 3-4-outside linebacker i NFL, der p.t. har et godt potentiale, men som er upoleret.

Joshua Perry (6’4, 254) fra Ohio State er en stor “thumper”, der er en force på løb, men som formentlig må forlade banen på tredje down i NFL, fordi han ikke er så adræt, som en “cover linebacker” skal være. Han lavede dog samlet 229 tacklinger i sine sidste to sæsoner hos The Buckeyes.

2016 NFL draft preview: Defensive tackles

Det er lidt vildt. I dette års defensive tackle-klasse finder man – ifølge nogle kloge draft-hoveder – flere end 10 talenter, der har kvalitet til 1. runde.

For årgangen er ganske enkelt exeptionel god. Faktisk så god, at den måske største draftguru af dem alle aldrig har set noget lignende.
– Det er den bedste interior defensive linje-gruppe, som jeg har set, siden jeg begyndte i dette arbejde, siger NFL Networks Mike Mayock.

Ifølge Mayock er klassen så stærk i toppen og samtidig så dyb, at man kan finde 1. runde-talenter i både 3. og måske endda 4. runde.

Der er dog ikke en bred enighed om, hvem der er den allerbedste af de mange stærke defensive tackles.

Et bud – ifølge en række eksperter – er Louisvilles Sheldon Rankins (6’1, 299), der passer til mange forskellige systemer. Han har både spillet i et 4-3- og et 3-4-system, og han har stillet op som “five technique” og som nose tackle.
– Han har endnu ikke indfriet sit potentiale, og Rankins har en chance for at blive den første defensive tackle, som bliver valgt, fortæller CBS Sportslines draftekspert, Dane Brugler, til Draftday.dk.

Rankins var én af ugens store vindere ved The Senior Bowl, hvor han til tider var nærmest umulig at blokere, og præstationen kom efter en flot 2015-sæson, hvor han lavede 58 tacklinger, 13 tacklinger for tab og seks sacks. Især mod løb var han stærk, men samtidig har han et aggressivt, let antrit, som han bruger effektivt til at angribe modstanderens quarterback. Han er eksplosiv, når han bevæger sig fremad, og han har nogle stærke hænder.

Flere mener, at hans bedste position i NFL vil være som “three technique” i et 4-3-system.
– Han er en fyr, der bevæger sig meget. Hvis du gør ham til nose tackle og ikke flytter ham rundt, spilder du hans talent, siger en anonym NFL scout til The Milwaukee Journal-Sentinel.

Rankins’ størrelse er dog ikke ideel, og der er kritikere, der frygter, at han ikke kan blive større uden at blive langsommere på banen.

Der er til gengæld ikke meget størrelsesmæssigt at kritisere hos Alabamas gigant, A’Shawn Robinson (6’4, 307), der er bygget som prototypen på en defensive tackle med en ideel højde, en kæmpe overkrop og træstammer af ben.

Han er uhyggeligt stærk og kan smide blokerende modstandere væk, men samtidig står han fast som en træstamme, når modstanderne angriber. Robinson, der var en konsensus All-American i 2015, er især en bogstaveligt enorm force mod løb, og han er blevet sammenlignet med den tidligere Titans-profil John Henderson.
– På optagelser ser man, at han konstant flytter modstanderne og skubber dem bagud, fortæller ESPNs Todd McShay.

Robinson er dog ingen stærk pass-rusher – han savner simpelthen bedre atletiske evner – og kritikere peger på, at han måske aldrig bliver mere end en rigtig, rigtig god “two down”-lineman, der ryger på sidelinjen på oplagte kaste-downs. Andre mener, at han har potentialet til at blive mere komplet.

Robinsons holdkammerat, Jarran Reed (6’3, 307), er også en meget, meget stærk “run stopper”, der i de seneste to sæsoner hos Alabama lavede 108 tacklinger, selvom han kun fik spilletid på godt halvdelen af alle forsvarsspil. Samtidig missede han ikke én eneste tackling.

Reed, som kom fra East Mississippi Community College, inden han i 2014 flyttede til Alabama, er en klassisk “two gapper,” der kan trække blokeringer til sig, og som har styrken til at holde skansen.

Jarran Reed er – ligesom Robinson – ikke en smidig, eksplosiv pass-rusher, og han vil aldrig føre sit hold i sacks, men han kan blive en virkelig stærk nose tackle eller 3-4-defensive end – som han var det hos Alabama.
– Reed er umulig at flytte på løbespil, og jeg mener, at han har potentiale som indvendig pass-rusher, lyder det fra NFL Networks Daniel Jeremiah.

Den tredje top-tackle i rækken af spillere, der især er en force mod løb, er Baylors Andrew Billings.

Den 6’1, 311 pund-store lineman var allerede berømt i high school for sin utrolige styrke, da han satte en delstatsrekord i Texas ved at løfte samlet 2010 pund i squat, dødløft og bænkpres. Han kom til Baylor som en offensive lineman, skiftede til forsvaret, og i 2015 blev han så kåret til årets forsvarsspiller i Big 12-konferencen, da han lavede 5,5 sacks og 15 tacklinger for tab.

Billings er en uhyggelig stærk forsvarsspiller, der virkelig får noget kraft bag sine fremstød. Han har nogle ultrastærke hænder, og han besidder et effektivt “bull rush”.
– De kalder ham for den stærkeste spiller i college football, har en NFL scout sagt til The Milwaukee Journal-Sentinel.

Billings ligner en spiller, der får en fremtid som nose tackle i NFL.
– Han er den bedste nose guard i draften, mener NFL Networks Mike Mayock.

Han er dog ikke nogen god atlet, han savner et godt retningsskifte, og derfor vil hans værdi komme på de første downs. Samtidig fyldte han først 21 år i marts og er endnu umoden, forlyder det.

Én af de helt store vindere ved The Senior Bowl var Vernon Butler (6’4, 323) fra Louisiana Tech, der i løbet af ugens træninger igen og igen var for stor en mundfuld for modstanderne, selvom han selv kommer fra en mindre skole.

Butler er en kompakt klods af en defensive tackle, der har 35 1/8 inches-store arme og 10 3/4 inches-kæmpestore fødder. Han ligner en kommende, klassisk “five technique”, der kan holde skansen på ydersiden og presse den offensive lineman tilbage i quarterbacken. Han er en forrygende atlet af en spiller af den størrelse af være, og han har evnerne og fysikken til at blive en overraskende god pass rusher i NFL. Faktisk har flere drafteksperter sammenlignet ham med New York Jets’ Pro Bowler Muhammad Wilkerson.
– Han er en meget fascinerende spiller, mener NFL Networks Mike Mayock.

Han var dog ikke helt så produktiv i college (tre sacks i 2015), som scouts gerne så ham være, men Butlers potentiale er virkelig stort, og derfor bør hans bedste football være foran ham.

Chris Jones (6’6, 310) fra Mississippi State gik i draften som junior efter bare én sæson som starter, hvor han lavede 44 tacklinger, 2,5 sacks og 7,5 tacklinger for tab.

Han er en høj gigant af en lineman, der har et hurtigt førsteskridt, og som i det hele taget er en god atlet, hvorfor hans potentiale er enormt. Han er smidig i de små områder og har fået ros af trænerstaben for sine forbedrede arbejdsmoral. Og så kan han formentlig både have en fremtid indvendig eller som “five technqiue”
– Han kan blive en virkelig kaosskabende spiller, mener ESPNs Todd McShay.

Med kun én sæson som starter på bagen er han dog stadig meget upoleret – ikke mindst teknisk set – og ustabil, men Jones besidder en attraktiv kombination af størrelse, styrke og atletiske evner, og hans potentiale er altså meget, meget spændende.

Få spillere i dette års draft er så omdiskuterede som Mississippis Robert Nkemdiche (6’3, 294), der på den ene side er et fantastisk naturtalent, men på den anden side også er et kæmpe problembarn.
– Hans værdi er svær at sætte, fordi han har “boom-or-bust”-status, siger CBS Sportslines draftekspert, Dane Brugler, til Draftday.dk.

Det gode først: Nkemdiche, der var det største navn, da han forlod high school, er så god, at Mike Mayock har sagt, at hvis han spillede op til sit talent i hver kamp – og ikke havde problemer uden for banen – ville han være i tale som det potentielle topvalg i draften.

Han har en formidabel størrelse, han er hurtig som en linebacker (han løb 40 yards på imponerende 4,87 sekunder ved The Scouting Combine), selvom han vejer næsten 300 pund, og han er eksplosiv i sit fremdrift. Kort sagt har han evnerne til at blive en All-Pro-lineman i NFL, der både kan dominere mod kast og løb. Hans bedste position er formentlig som “three technique” i et 4-3-system.
– Han er en fysisk freak, mener ESPNs Kevin Weidl.

Men problemerne uden for banen og hans person skræmmer NFL-holdene. Én scout har kaldt Nkemdiche for “mærkelig”, og i december gik det helt galt for ham, da han faldt ud af et vindue på et hotel – og siden blev fundet værende i besiddelse af marihuana.

Han blev herefter smidt af Ole Miss’ hold før holdets bowl-kamp, men hvad værre var, at Nkemdiche under sit pressemøde ved The Scouting Combine dels forsvarede sig med, at han havde været udsat for en pressehetz, dels sagde, at han kun havde marihuana på sig, fordi han havde taget “skraldet” for nogle andre. Samtidig er der store spørgsmålstegn ved hans viljestyrke og stabilitet på banen – alt for sjældent lever han op til sit potentiale.
– Hans person vil betyde, at han ryger af brættet hos os. Han har talent til top 10, men hold da fast, man skal passe på med ham, siger en anonym NFL-scout til The Milwaukee Journal-Sentinel.

Flere betegner UCLAs Kenny Clark (6’3, 314) som ét af de mere sikre talenter i draften, hvis man tør kalde nogen talenter det.

Han har få svagheder, og man ved, hvad man får med ham. Og han er en meget hårdfør lineman, der har et hårdt, brutalt “førsteslag”, og som kan kollapse lommen med sit bull-rush. Clark er en tidligere bryder, og det ses på banen, hvor han især er effektiv, når han hamrer sammen med modstanderen.

Kenny Clark er dog ikke nogen topatlet, og det er spørgsmålet, om han har værdi til alle tre downs – og om han er bedst som nose tackle eller også kan fungere effektivt som “three technique”. Han er ingen top-rusher, men mod løb er han fremragende, og han bliver først 21 år et stykke ind i sin rookie-sæson, og der er masser af potentiale at arbejde med hos ham.

En lang række andre defensive tackles har talent til 2. runde, men risikerer at ryge længere ned i draften, fordi der er så mange dygtige på positionen i 2015.

Der er Austin Johnson (6’4, 314) fra Penn State, som har kvaliteterne til at blive en virkelig dygtig nose tackle i NFL. Han er meget, meget stærk, giver aldrig op og imponerede med 75 tacklinger i 2015. Samtidig lavede han 6,5 sacks, og han var én af vinderne ved The Senior Bowl. Han er et køleskab, som er svær at flytte midt i forsvarslinjen, og som sjældent bliver domineret af sin direkte modstander.

Der er også Notre Dames Sheldon Day (6’1, 293), som Pro Football Focus rangerede som den bedste defensive tackle i 2015-sæsonen, og som er kendt for sin “motor”, der hele tiden kører i højeste gear. Day har ikke nogen ideel størrelse, men er en født football-spiller, og hans antrit er iøjnefaldende godt og skaber problemer for modstanderne.

Adolphus Washington (6’3, 301) fra Ohio State dummede sig kort før, han stoppede hos The Buckeyes, da han blev suspenderet af skolens football-hold, efter at han var blevet anholdt for at betale en prostitueret (der viste sig at være en undercover-politibetjent) 100 dollars for oralsex. Den mildest talt uheldige episode, der har fået en NFL-scout til at kalde Washington for en “idiot”, belaster hans værdi, men på banen har han både størrelsen og de forrygende atletiske evner til at være en force. Han er let på fødderne, meget aktiv og i det hele taget svær at kontrollere. Men er det nok til at overbevise et NFL-hold om, at de skal vælge ham tidligt i draften, når han laver pinlige brølere uden for banen?

Hassan Ridgeway (6’3, 303) fra Texas har en fremragende kombination af styrke og atletiske evner, og der er dem, der mener, at han har potentialet til at blive én af de allerbedste fra denne klasse og bedre end den tidligere holdkammerat Malcolm Brown (Patriots’ førsterundevalg i 2015-draften). Men Ridgeways holdbarhed og en række skader, som han har været generet af, bekymrer.

Nebraskas Maliek Collins (6’2, 311) er en meget mobil lineman med bryderbaggrund (han vandt alle 48 kampe som senior i high school), og derfor vinder han mange dueller i kraft af sine hurtige, stærke hænder. Men han savner noget mere styrke i kroppen og lavede kun 2,5 sacks i 2015 i 12 kampe.

Javon Hargrave 6’1, 309) far South Carolina State imponerede under The East-West Shrine Game-ugen, og han er en klassisk “one gap”-lineman, der har en virkelig god kombination af styrke og smidighed. Men han kommer fra en lille skole på et mindre niveau og har stadig meget at lære, og derfor er han et “projekt”, der kræver tålmodighed.

Matt Ioannidis (6’3, 299) fra Temple er en ultrahårdfør lineman, der har en naturlig, brutal styrke, og som pumpede vægtstangen 32 gange i bænk pres-øvelsen ved The Scouting Combine. Hans bedste position vil være som “space eater” i et 4-3-forsvar eller udvendig i et 3-4-forsvar. Han har ikke noget specielt godt antrit eller retningsskifte, men han kan alligevel blive en solid starter de næste mange år for sit NFL-hold.

2016 NFL draft preview: Defensive ends

Dette års defensive end-klasse er lidt spøjs.

For på den ene side er der to kæmpe talenter i toppen, der begge kan blive valgt i top 5. På den anden side er årgangen ikke specielt dyb derefter. I hvert fald ikke hvis man søger klassiske “edge rushers”, der kan angribe hurtigt fra kanten.

Og det kan forklare, hvorfor et hold som Arizona Cardinals i marts valgte at handle sig til New England Patriots’ defensive end Chandler Jones. For der ingen “wow”-talenter at vælge i slutningen af 1. runde, hvor Cardinals sidder.

Det er der til gengæld i toppen.

Ohio States Joey Bosa (6’5, 269) er så god, at nogle eksperter – som ESPNs Todd McShay – mener, at han er den allerbedste spiller i draften.

Bosa kommer fra en stærk football-baggrund. Hans far John Bosa og onkel, Eric Kumerow, blev begge valgt med 16. valget i draften i to respektive draft-klasser i træk i 1987 og 1988. Ingen af de to slog dog til, men der er al mulig grund til at tro, at sønnen og nevøen vil blive en stjerne i NFL.

Gennem karrieren hos The Buckeyes lavede han samlet 26 sacks og 51 tacklinger for tab, og de kun fem sacks, som han lavede i 2015 (han lavede 13,5 sacks i 2014), var ikke en indikation på, hvor kaosskabende han var. Bosa trak både to og tre blokerende modstandere til, og han var konstant en trussel for angrebet. I NFL vil hans bedste position være som defensive end i et 4-3-forsvar, og han har dér Pro Bowl-potentiale fra dag 1.

Bosa er kraftfuld, stærk som en okse, aggressiv og samtidig meget smidig – han kan lave en baglæns saltomortale i en vægt af 270 pund – og så er han nådesløs. Han angriber konstant, giver aldrig op og er uhyggelig hårdfør. Han er blevet sammenlignet med tre af de største “jernmænd” i NFL op gennem 00’erne, Jared Allen, Michael Strahan og Justin Smith.
– Han har en nådesløs attitude og et instinkt, som de allerbedste NFL-pass rushers også besidder. Bosa holder offensive linemen ude af balance i kraft af sit arsenal af pass rush-finter, mener Todd McShay.

Ved The Scouting Combine skuffede han med en 40 yard-tid af kun 4,86 sekunder, men til gengæld nettede han en short shuttle-tid på 4,21 sekunder – bedst af alle defensive linemen. Hans teknik er virkelig god, og han bruger sine stærke hænder effektivt.
– Han er en lidt bedre version af Justin Smith, da han kom ud af Missouri i 2001. En lidt bedre atlet. Stærk, hårdfør som ham. Han har en god “motor”, siger en anonym NFL-scout til The Milwaukee Journal-Sentinel.


Modsat de bedste pass-rushers i NFL som Von Miller og Ziggy Ansah savner Bosa dog et eksplosiv antrit, og han er ikke den spektakulære, dynamiske atlet, som de er, og derfor mener flere, at Bosa aldrig bliver en defensive end, som laver et tocifret antal sacks år efter år. Til gengæld er han meget komplet og uden større svagheder, og han er samlet set en stor force mod både kast og løb.

Et minus, som holdene helt sikkert forholder sig til, er dog Bosas person. Han var suspenderet i sæsonpremieren i 2015 – ifølge ESPN på grund af “akademiske- og marihuana-relaterede årsager” – og han havde ry for at være en festabe hos The Buckeyes, der til sidst valgte at bo selv (for at komme væk fra det vilde liv, siges det). I NFL skal han lægge det liv på hylden, hvis han vil leve op til sit store talent.

Oregons DeForest Buckner (6’7, 290) er modsat Bosa et bedre fit til et 3-4-forsvar, hvorfra han kan angribe fra kanten, men i den formation er Buckner til gengæld også et fremragende talent.

Først og fremmest har Buckner en uhyggelig størrelse, han er bygget, som defensive ends skal se ud, mener mange. Han har 34 inches-lange arme og 11 3/4 inches-store hænder, der var de største ved The Scouting Combine, og han er en kæmpemand bygget af granit.


Alene i de seneste to sæsoner har Buckner, der startede fire sæsoner i college, lavet 163 tacklinger i Oregons 3-4-forsvar, men samtidig lavede han også 10,5 sacks i 2015. Han er uhyre kraftfuld, ultrastærk, har stærke hænder og er meget arbejdsom og hårdfør. Trods sin størrelse er han en god atlet, og han er holdbar – i 2015 var han i to kampe på banen på flere end 100 snaps. 
– Buckner er en dominerede spiller på optagelser, og han har et fantastisk potentiale på det næste niveau, mener NFL Networks Daniel Jeremiah.

Flere iagttagere har sammenlignet ham med Arizona Cardinals’ Calais Campbell, mens han også bliver kaldt en bedre udgave af Arik Armstead – eks-holdkammeraten hos The Ducks, som 49ers valgte i 1. runde af draften sidste år.
– Han er mere talentfuld end nogen af de to spillere, og han er dobbelt så god, som Armstead var, da han han kom ud af college, siger en anonym NFC-scout til NFL.com.

Han skal stadig sikre, at hans tyngdepunkt ikke er for højt – en udfordring, når man er så høj – men samlet set er DeForest Buckner et imponerende talent, som har alle muligheder for at blive en stor faktor for sit kommende NFL-hold.
– Han er noget særligt, mener NFL Networks Mike Mayock.

To Clemson-talenter kan begge blive valgt i top 25.

Shaq Lawson (6’3, 269) havde sin første sæson som starter i 2015, og her lavede han hele 12,5 sacks og 25,5 tacklinger for tab. Han var én af college footballs bedste “edge rushers”, og han forventes at blive en lignende force i NFL.

Lawson er en tætbygget, kompakt spiller med store lår og en bred overkrop, og han vil både kunne fungere som defensive end i et 4-3-system og som outside linebacker i et 3-4-system. Han er uhyre stærk og kan kontrollere sin modstander ved line of scrimmage, og i det hele taget er en hårdfør, aggressiv natur hans store force. Han er meget svær at løbe imod, og derfor er han på mange måder komplet.

Lawson er dog ikke noget topatlet, og han er ikke nogen nuanceret pass-rusher, der vinder i kraft af mange, forskellige pass-rush-finter eller et hurtigt antrit. Han vinder i kraft af sin iver og vilje – og det bliver sværere i NFL.
– Han savner ideelle atletiske evner og antrittet, men han ekstremt hårdfør, produktiv og instinktiv, mener NFL Networks Daniel Jeremiah.

Samtidig bekymrer en skuldeskade, der blev opdaget ved The Scouting Combine, flere hold.

Der er scouts og hold, der mener, at holdkammeraten Kevin Dodd (6’5, 277) er bedre end Lawson.

Dodd brød for alvor igennem i sin sidste kamp i college – den nationale mesterskabsfinale mod Alabama – hvor han lavede tre sacks og fem tacklinger, men præstationen kom efter en flot sæson, hvor han havde lavet 12 sacks og 23,5 tacklinger for tab. Altså stort set identiske stats sammenlignet med Lawson. Samtidig lavede han hele 46 quarterback pressures.
– Han er bedre end Shaq Lawson, siger en anonym NFL-scout til The Milwaukee Journal-Sentinel.

Kevin Dodd er en ekstremt hårdfør, nådesløs og aggressiv lineman, der aldrig giver op, og som hele tiden er dér, hvor bolden er. Hans instinkt er i særklasse, og han læser spillet utroligt godt, men samtidig har han et hurtigt antrit og smidige hofter, der gør, at han kan “brække” rundt om hjørnet af forsvarslinjen og angribe quarterbacken.

Potentialet er kæmpestort, for han har ligesom Lawson kun ét år som starter på bagen, og han skal især være bedre til at bruge sine hænder i mødet med modstanderen, ligesom der er mange nuancer af spillet, han ikke mestrer endnu. Samtidig vil onde tunger pege på, at mange af Dodds sacks og store spil kom med svagere højre tackles og ikke mod kvalitetsmodstandere. Men pilen peger opad for Dodd, der kan blive valgt i top 15.

Én af draftens største, såkaldte “problembørn” er Eastern Kentuckys Noah Spence (6’2, 251).

Tilbage i 2013 var han et “All-Big Ten”-valg hos Ohio State (efter at have lavet otte sacks), men afleverede herefter to positive tests for stoffer og blev bandlyst fra at spille i konferencen. Det kom så vidt, at Ohio States head coach, Urban Meyer, angiveligt sagde til Spence, at han enten kunne “ændre sit liv eller miste livet” – så alvorligt var det.

Han gennemgik herefter behandling for et misbrug af Ecstasy og skiftede til Eastern Kentucky. Her lavede Spence i 2015 i alt 13,5 sacks og 22,5 tacklinger, og på banen har han både stor værdi som defensive end i et 4-3-system og som outside linebacker i et 3-4-system. Men successen kom ikke uden en ny sag. I maj sidste år blev han anholdt for gadeuorden.

Uagtet problemerne uden for banen er Noah Spence et stort talent, der har en fremragende “motor”, og som hele tiden spiller i et højt tempo. Spences antrit er stærkt, og han betegnes som en intelligent spiller, der ifølge en kilde, som NFL.com har talt med, har en “unik evne til at vinde én-mod-én-dueller”. Ved The Senior Bowl i januar var han én af de store vindere efter en flot uge.
– Pass-rushers er i høj kurs, og det er han, siger en anonym NFL-scout til The Milwaukee Journal-Sentinel.

Men alle problemerne uden for banen bekymrer, og han imponerede angiveligt ikke med sine forklaringer under de personlige interviews ved The Scouting Combine.
– Der er en adfærd, der er bekymrende. Flere episoder. Det er bekymrende, når du bliver smidt ud af Ohio State med det talent. Og så dummer du dig hos Eastern Kentucky, hvor du drikker og kaster en flaske på gaden. Jeg tror ikke, at de rette justeringer i forhold til at blive mere moden er blevet lavet, siger en NFL-kilde til SI.com.

Med en 40 yard-tid på 4,63 sekunder ved The Scouting Combine beviste Oklahomas States Emmanuel Ogbah (6’4, 273), at han er en hurtig “edge rusher”.

Han er født i Nigeria, men familien flyttede til Houston i USA, da han var ni år. Siden udviklede han sig til et stort high school-talent i football, der skiftede til Oklahoma State, og i 2015 blev han kåret til årets forsvarsspiller i Big 12-konferencen efter en sæson, hvor han lavede 13 sacks og 17,5 taclinger for tab.

Ikke alle scouts mener, at Ogbah (udtales “Awg-Buh”) er så eksplosiv, som hans flotte Scouting Combine-præstation indikerede. Her leverede han flottere resultater, end mange scouts havde forventet, og nogle peger på, at han er “stiv” i kroppen og kun spiller i én hastighed.

Men Ogbah er stærk, han er en force mod løb, og hans produktivitet (16 sacks i 21 kampe) er ikke til at tage fejl af. Han har en fremtid som enten outside linebacker i et 3-4-system, defensive end i et 4-3-system, ligesom han kan få spilletid som defensive tackle i enkelte oplagte kaste-situationer.

Michigan States Shilique Calhoun (6’4, 251) var tre år i træk et All-American-valg, og i 2015 lavede han 10,5 sacks, efter at han var blevet noteret for otte sacks i 2014. Alene i de tre år lavede han samlet 128 quarterback pressures, og han er en dygtig atlet, der kan “brække rundt” om linjen og angribe quarterbacken med en fleksibel, smidig krop – og som har et flot arsenal af pass-rush-finter.

Calhoun er dog – ifølge kritikerne – ikke aggressiv eller hårdfør nok, han bruger ikke sine hænder så effektivt, som han burde – og han er ikke en force mod løb. Men potentialet er godt, og det er værd at bemærke, at Pro Football Focus vurderede, ar Calhoun i 2015 var den mest effektive pass-rusher af alle i college football. Han kan få en fremtid som både defensive end og outside linebacker i NFL – en position, som 49ers prøvede ham af på hans Pro Day.

Boise States Kamalei Correa (6’3, 243) var ifølge flere eksperter én af de store vindere ved The Scouting Combine, hvor han leverede en flot workout, hvor han var overbevisende i de personlige interviews og løb 40 yards på 4,69 sekunder. Efterfølgende har nogle scouts ifølge TFY Draft Insiders Tony Pauline sammenlignet Correa med Packers’ Clay Matthews.

Correa har et eksplosivt antrit – hvilket en 10 yard-tid af 1,63 sekunder beviser – og kan skabe kaos i modstanderens backfield med sine pass-rush-evner. Flere hold mener, at han bør få en fremtid som outside linebacker i et 3-4-system, men han har også potentiale som 4-3-defensive end og “situational pass-rusher”. Han skal være stærkere og teknisk bedre. Men potentialet har skabt masser af “buzz” blandt NFL-scouts i tiden frem mod draften.

I den forgangne sæson var Carl Nassib (6’7, 277) fra Penn State årets forsvarsspiller i Big Ten-konferencen, efter at han lavede en skolerekord 15,5 sacks – flest i nationen – og samtidig forcerede seks sacks.

Nassib, der er bror til New York Giants’ quarterback Ryan Nassib, kom ellers til Penn State som en “walk-on” uden et stipendium, der fik besked om af sin daværende head coach, Bill O’Brien, at han skulle droppe football, fordi han ikke var god nok (O’Brien har siden erkendt, at han tog fejl). Derfor fortæller hans succes alt om en spiller, der har en enorm viljestyrke og arbejdsmoral, og han er en stor lineman med store hænder, og som har en god kombination af størrelse, hurtighed og produktion.

Han er ikke specielt smidig og har ikke noget godt retningsskifte, ligesom han savner flere pass-rush-finter. Og så er det et issue, at han kun har været virkelig god i én sæson. Men “motoren” kører hele tiden i højeste gear, og derfor kan han få en plads på et NFL-hold som en solid starter.

Få spillere i nyere NFL-historie har haft den størrelse og ikke mindst højde, som Shawn Oakman (6’8, 287) fra Baylor kommer med. Han er en gigant, som man sjældent ser mage til, der har en ekstremt stor, muskuløs overkrop.

Derfor har der gennem flere år naturligt været masser af hype omkring Oakman, men den hype kommer sammen med en fortælling om en spiller, der har skuffet mere, end han har imponeret. Oakman havde en tragisk opvækst med en nu afdød far, der var ude af billedet og en mor, der var HIV-smittet, crack-afhængig og til tider i fængsel. Han nåede dog til college, men blev smidt af Penn States hold, da han stjal en sandwich fra et lokalt campus-cafeteria.

Siden skiftede han til Baylor, hvor han i 2014 lavede 11 sacks og lignede et højt draft pick i 2015-draften. Han blev dog overraskende i college og skuffede som senior med kun 4,5 sacks. Oakman har et stærkt bull-rush og kan i kraft af sin statur og styrke holde skansen på løb. Men han har ikke meget mere end det at byde på, for han er ikke nogen specielt god atlet (han skuffede under sin workout ved The Scouting Combine), og savner et godt antrit.

En gruppe af defensive end/outside linebackers kommer derefter og ser også meget interessante ud.

Jihad Ward
 (6’5, 297) fra Illinois ligner en kommende “five technique” i NFL, der i kraft af sin størrelse og styrke kan sætte tonen på kanten i et 3-4-forsvar. Han er en overmiddel atlet, men savner ifølge kritikerne en mere aggressiv natur, hvis han skal vinde dueller med modstandernes “bøffer”.

BYUs Bronson Kafusi (6’6, 285) er ligesom Ward et oplagt fit som 3-4-defensive end, og han var ifølge Pro Football Focus den næstbedste pass-rusher – statistisk set – på den position i 2015, hvor han lavede 11 sacks. Samtidig imponerede han med en 10 yard-tid af 1,69 sekunder ved The Scouting Combine. Trods størrelsen savner han dog noget mere styrke i kroppen og drøjde i underkroppen.

I 2015 blev Ronald Blair (6’2, 284) fra Appalachian State kåret til årets forsvarsspiller i Sun Belt-konferencen, hvor han lavede 70 tacklinger, 19 tacklinger for tab og 7,5 sacks. Han er en aggressiv, hårdfør lineman, der går til den på banen og stresser modstanderen med sin nådesløse adfærd. Men han savner et bedre antrit og vinder i kraft af sin “motor” og styrke, ikke sine naturlige, atletiske evner.

Charles Tapper (6’4, 271) fra Oklahoma leverede en imponerende workout ved The Scouting Combine, hvor han trods sin størrelse løb 40 yards på ekstremt hurtige 4,59 sekunder – en tid, der var bedre end nogle wide receivers tider. Samtidig havde han den hurtigste 10 yard-tid. På banen hos Oklahoma har Tapper dog ikke været overbevisende, og derfor er han lige nu mere en “workout warrior” end et stort talent.

Floridas Alex McCalister (6’6, 239) har en fremragende højde, og han kommer hurtigt fremad banen i kraft af nogle lange skridt, og han kommer ekstremt hurtigt rundt om hjørnet af angrebslinjen. Endnu mere imponerende var hans short shuttle-tid af 4,00 sekunder ved The Scouting Combine. Hvor hurtigt var det? Det var – intet mindre – end den hurtigste tid af nogen defensive lineman i 11 år. Men Alex McCalister kan ikke holde skansen mod løb, han savner markant mere styrke og drøjde i kroppen og blev smidt af The Gators’ hold sidst i 2015, efter at han for anden gang blev suspenderet for at bryde en holdregel.

2016 NFL draft preview: Guards & centers

Det er ikke et stort år for interior offensive linemen i NFL-draften. Men det betyder ikke, at hold, der søger stærke guards og centers, ikke kan finde sådanne i dette års årgang.

Der er bare ikke mange af dem.

Helt i toppen finder man en center. Alabamas Ryan Kelly (6’4, 311), der de seneste tre sæsoner har startet i midten af angrebslinjen for ét af college footballs bedste mandskaber, og han vandt i 2015 – i The Crimson Tides mesterskabssæson – “The Rimington Award” som college footballs bedste center.

Kelly er et stort talent, der allerede fra dag 1 i NFL kan starte – og som ifølge én af de mest respekterede drafteksperter har mulighed for at blive en top-lineman i de professionelles rækker.
– Kelly bliver en Pro Bowler med All-Pro-potentiale, mener Daniel Jeremiah fra NFL Network.

Han er en udmærket atlet, der samtidig er mentalt og fysisk stærk, og som bevæger sig smidigt på banen. Han får ros for hans evne til at komme op og banen og sætte en ny blokering, og så er det et kæmpe plus, at han allerede har været en central figur og leder for et stærk hold med en krævende cheftræner (Nick Saban).

Ideelt set kunne han godt bruge noget mere drøjde, for han kan få problemer mod de største D-linemen, men Kelly har meget at komme efter, og han vil forstærke en angrebslinje markant fra første færd.

Den bedste guard – og formentligt næstbedste interior lineman – er Kansas States Cody Whitehair (6’4, 301).

I college var Whitehair venstre tackle, hvor han startede de seneste to sæsoner, efter at han har fået spilletid som både højre tackle og guard tidligere i karrieren. I NFL projekterer han til guard, selvom der er hold, som mener, at han vil få allermest værdi som center.
– Whitehair har muligheden for at blive en rigtig god starter med et All-Pro-potentiale, mener NFL.coms Lance Zierlein.

På banen har Whitehair en formidabel kontrol over kroppen, og han er en smidig og samtidig hårdfør fyr, der har store lederevner, og som arbejder hårdt. Samtidig synes han altid at være i den rette position, og Whitehair har de spillemæssige karakteristika, som man ønsker i en guard, og han har allerede som venstre tackle bevist, at han er en stærk “pass blocker”


Hans arme, der kun er 32 3/8 inches-lange, og en skuffende Scouting Combine-præstation, hvor han kun pumpede 16 gange i bænk pres-øvelsen, trækker dog godt ned, men hans præstationer på banen har været imponerende, og det er trods alt det vigtigste.

For to år siden gik Notre Dames Zach Martin i draften og blev øjeblikkeligt et All-Pro-valg hos Dallas Cowboys. Nu er det så hans bror, Nick Martin (6’4, 299), der rammer NFL.

Martin startede 37 kampe i karrieren hos Notre Dame, og han er en ligesom storebror en aggressiv, hårdfør og mentalt stærk lineman, der sætter nogle onde blokeringer, og som elsker, når det gør ondt på banen, og når han kan straffe modstanderne. Han får det meste ud af et ikke imponerende talent, kan holde skansen mod de større, stærkere forsvarsspillere og er en intelligent spiller.

Nick Martin er dog ikke nogen god atlet – han er stiv i hofterne og ikke specielt smidig – og en knæskade smadrede 2013-sæsonen, hvilket nogle scouts mener stadig har påvirket ham i de efterfølgende to sæsoner. Uanset hvad bør Nick Martin dog blive en mere end solid lineman i NFL.

Texas A&Ms Germain Ifedi (6’6, 324) er en gigant af en mand med 36 inches-lange arme og 10 3/4 inches-store hænder. 

I de seneste to sæsoner har han startet som højre tackle hos The Aggies, efter at han indledte karrieren som guard for Johnny Manziel. Ifedis enorme korpus krydret med overraskende gode atletiske evner gør ham til et attraktivt talent, der på sine bedste dage vil kunne starte på ydersiden, men han projekterer indvendigt.

Hans teknik er dog slet ikke god nok, og kritikere peger på, at hans evner fra halsen og op efter slet ikke står til måls med hans naturlige talent, og at han burde være blevet i college frem for at gå i draften som underclassman.

Vidal Alexander (6’5, 236) fra LSU er en stor lineman, der var højre tackle i 2015, men som forventes at få en starterplads som guard i NFL.

Han er stærk som en okse, og han kan dominere modstandere i kraft af sin råstyrke, og han kan være en stor force på løbespil. Han er dog ikke nogen god atlet, hvilket blev afsløret ved 

The Scouting Combine, hvor han var svag i positionsøvelserne, og hvor han skuffede med en 40 yard-tid af kun 5,57 sekunder.

Stanfords Joshua Garnett (6’4, 312) er søn af en tidligere NFL-spiller (nose tackle Scott Garnett), og ligesom Vidal Alexander er han en meget, meget stærk lineman, der kan holde skansen mod selv de stærkeste defensive tackles.
– Han er måske den mest kraftfulde indvendige lineman på blokeringer i denne årgang, mener Rotoworld.com’s draftekspert, Josh Norris.

Han er intelligent og ond i sulet og var en holdkaptajn hos Stanford. Hans force er løbespillet, hvor han kan blokere modstandere effektivt væk fra running backen, mens han er mere suspekt på kastespil.

Modsat Alexander imponerede han ved The Scouting Combine, og oven på en flot 2015-sæson, hvor han vadt The Outland Trophy (top lineman) har hans værdi været stigende over længere tid.

Som guard minder Landon Turner (6’4, 322) meget om Vidal Alexander og Joshua Garnett. Den store lineman fra North Carolina er kompakt, stærk og aggressiv spiller, der især har værdi som “drive blocker” på løbespil. Han har sine begrænsninger i kasteopdækning – men i det rette system kan han være hamrende effektiv, og han er blevet sammenlignet med Laken Tomlinson, som Detroit Lions valgte i 1. runde af draften sidste år.

Graham Glasgow (6’6, 307) fra Michigan er blevet skamrost af sin nu tidligere head coach, Jim Harbaugh, og han er én af draftens bedste centere.
– Det er et stærkt år for centers, men han ser ud til at kunne starte i NFL. Han er meget stærk, mener NFL Networks Mike Mayock.

Glasgow har et godt potentiale og vinder i kraft af sin styrke, og det er en fordel, at han har erfaring som både guard og center. Til gengæld er det et problem, at han har været indblandet i flere alkohol-relaterede sager. Hans person bekymrer angiveligt nogle NFL-scouts, fordi de ikke ved, om han kan undgå et misbrug, når han lander i NFL.

Spencer Drango (6’5, 315) fra Baylor har fået masser af rosende ord med på vejen fra Pro Football Focus, der vurderer, at han i 2015 – som venstre tackle hos Baylor – ikke tillod ét eneste sack og kun seks pressures.

Han har enormt lange arme (36 1/4 inches) og en kæmpe rækkevidde (85 7/8 inches) – den længste ved The Senior Bowl – men han projekterer til guard i NFL. Han har masser af styrke i overkroppen, og han er aggressiv og får gjort arbejdet, som statistikken viser, men han er ikke speciel på nogen måder, og han ligner mest af alt en middelmådig starter i NFL.

Fire andre interior lineman har gode muligheder for at blive valgt på andendagen af draften.

Arizona States Christian Westerman (6’3, 298) er en stærk lineman, der dog savner smidighed og de lette fødder, som en guard også har brug for. Arkansas’ Sebastian Tretola (6’4, 314) er en “old school”-lineman, der især vil passe godt til løbeorienterede angreb. Jack Allen (6’1, 294) startede 47 kampe for Michigan State, og mens han ikke besidder en ideel statur, et stort potentiale eller fine, fysiske evner, er han typen, der vinder i kraft af sin hårdførhed, intelligens og aggressive natur. USCs Max Tuerk (6’5, 298) har startet på fire forskellige positioner for The Trojans og har overraskende gode atletiske evner, men han rev i oktober korsbåndet over. Det kan koste på draft day.

2016 NFL draft preview: Offensive tackles

Tre gange siden NFLs sammenlægning i 1970 har et hold brugt topvalget på en offensive tackle.

Første gang var i 1997, hvor St. Louis Rams valgte den nyvalgte Hall of Famer, Orlando Pace, med førstevalget. 11 år senere – i 2008 – valgte Miami Dolphins så Jake Long, og endelig 2013 blev Eric Fisher duksen i draften, da Kansas City Chiefs var første hold på banen.

To af de tre levede aldrig helt op til deres topstatus. Mens Pace blev én af historiens bedste, blev Long grundet blandt andet skader aldrig helt så god, at Dolphins havde håbet på i et år, hvor delfinbossen Bill Parcells fravalgte Matt Ryan til fordel for Long. Og Fisher er i bedste fald en middelmådig offensive tackle. Ikke mere end det.

I år kan endnu en offensive tackle blive valgt med topvalget.

Mississippis Laremy Tunsil (6’5, 310) er noget nær det tætteste, man kommer på en potentiel elite-lineman i NFL. Og han kan meget vel blive manden, som Tennessee Titans bruger topvalget på. Forståeligt nok, mener mange.
– De fleste hold, vi har snakket med, mener, at han er draftens allerbedste spiller, siger Walter Cherepinsky fra draftsitet Walter Football.com til Draftday.dk.

Tunsil er et stort talent – de fleste eksperter er enige om, at han er et markant større talent end førnævnte Eric Fisher – og en legendarisk draftguru mener ligefrem, at Tunsil kan sammenlignes med én af de bedste offensive tackles op gennem 00’erne i NFL.
– Kan han være en Walter Jones? Det er, hvad han minder mig om, da Jones kom ud af Florida State, siger ESPNs Mel Kiper med henvisning til den tidligere Seattle Seahawk-tackle, der spillede 13 sæsoner i NFL, og som i 2014 blev valgt ind i Pro Football Hall of Fame.

NFL.com’s Lance Zierlein mener, at Tunsil på mange måder minder om Dallas Cowboys’ Pro Bowl-tackle Tyron Smith. Og han tror, at Tunsil kan blive én af de to bedste offensive tackles i NFL i løbet af bare to eller tre år.
– Han (Tunsil) har en mulighed for at blive en Pro Bowler som rookie, fortæller han.

Det er en usædvanlig kombination af størrelse, styrke og atletiske evner, der får drafteksperterne helt op at ringe. Tunsil er ekstremt let på fødderne, og hans fodarbejde, når han dækker op, får ros for at være sjældent god. Han er hele tiden i balance og i den bedste position til at blokere. Og som treårig starter i SEC-konferencen mod en række af de bedste pass-rushers, han generelt har matchet godt, er han allerede erfaren.

Samtidig har Tunsil en imponerende teknik, som få, så unge spillere, er i besiddelse af, og måden, han bruger hænderne på, når han sætter blokeringerne, er eksempelvis eminent god. På løbespil kan han bulldoze forsvarsspillere bagud, selvom han ideelt set skulle have mere styrke kroppen – og derfor kan blive bedre på de spil.
– Han er lige så god, som noget offensive tackle-talent, jeg har set, siden jeg for 10-12 år siden begyndte at evaluere college-spillere, siger NFL Films’ Greg Cosell.

Tunsil sad ude i syv kampe i 2015-sæsonen, fordi han brød NCAAs regler ved at modtage gaver (betalte billån, en flyrejse og en lejebil), og det tæller på negativ-vægten, men samlet set er der meget lidt negativt at komme efter hos det potentielle topvalg i 2015-draften.

Mange mener, at Notre Dames Ronnie Stanley (6’6, 312) ikke er langt efter Tunsil i forhold til talent.

Og ligesom Tunsil bør Stanley blive en kommende elite-venstre tackle i NFL.
– Han er en prototype venstre tackle. Jeg mener, at han er tættere på Tunsil, end hvad mange folk mener. De er meget lig hinanden med lange arme (Stanleys er hele 35 5/8 inches-lange), begge er først og fremmest bedst på kasteblokeringer, hvilket er, hvad du ønsker i en kast-først-liga, siger NFL Networks Mike Mayock.

Stanley var basketball-spiller i high school i Las Vegas og er, som Tunsil, ultralet på fødderne, og det gør, at han i mange tilfælde kan følge med de hurtigste pass-rushers på kanten. Han har hurtige, aktive hænder, og han bruger effektivt de meget lange arme til at drage en fordel i mødet med modstanderen. I 2015 tillod han ifølge Pro Football Focus kun 14 pressures på 484 kast, hvor han dækkede op – og han startede 39 kampe i karrieren.
– Han er en stor, atletisk offensive tackle med lette fødder og formidable bevægelser, mener NFL Medias Bucky Brooks.


Kritikerne peger på, at Stanley stadig skal være teknisk stærkere og have mere styrke, og ifølge en kilde, som The Milwaukee Journal-Sentinel har talt med, er han ikke kendt for at være hårdtarbejdende uden for banen. Men han er et kæmpestort talent, der er blevet sammenlignet med den bedste udgave af Denver Broncos’ Ryan Clady.

Michigan States Jake Conklin (6’6, 308) leverede en virkelig flot indsats ved The Scouting Combine i februar, og gennem college-karrieren startede han35 kampe som venstre tackle og tre som højre tackle.
– Han er en klassisk Big Ten-lineman. Stor, hårdfør og ond i sulet, siger en anonym NFL-scout til The Milwaukee Journal-Sentinel.

Konferencen, der er kendt for sit “throwback football”, har tidligere produceret linemen som Jon Runyan og Bryan Bulaga, og det er to af navne, som Conklin bliver sammenlignet med. Det er linemen, der typisk aldrig giver op, og som trives med “power football” i sne, rusk og regn.
– Han gav Ohio State en røvfuld i 4. quarter af kampen mod dem. Ikke fordi han var mere talentfuld end de fyre, men fordi han ville det mere end dem. Han er sejere end gammelt, tørt oksekød. Han passer til vores division, siger en anonym scout fra et NFC North-hold til NFL.com.

Conklin har ikke de bedste football-fødder og kan få problemer mod de skarpeste edge rushers, men han er en solid atlet, der er stærk og teknisk meget god. Som minimum kan han blive en virkelig, virkelig god højre tackle, alternativt en overmiddel venstre tackle.

En anden Big Ten-lineman, Ohio States Taylor Decker (6’7, 310), er en stor fyr, der i sin sidste sæson blev kåret til årets offensive lineman i konferencen.

Ligesom Conklin er han ikke nogen elite-atlet, og han er et klart bedre match som højre tackle end som venstre tackle. Han er en hårdfør lineman, der er aggressiv og voldsom i sin fremtoning på banen, og som elsker at sætte de brutale blokeringer ind, der gør ondt på forsvarsspillerne.

Hans største force er på løbespil, hvor han gennem sine tre år som starter (42 kampe som starter) viste store fremskridt, og så beskrives han som en ledertype, der er en stor gevinst for miljøet i et omklædningsrum.
– Jeg tror ikke, at han nogensinde bliver en elitespiller, men han bør få en lang karriere som en solid, startende tackle, fortæller NFL Networks Daniel Jeremiah.

Få spillere har allerede været igennem det, som Auburns Shon Coleman (6’5, 307) har prøvet. I foråret 2010 blev han ramt af lymfekræft, og i de næste godt to år kæmpede han mod og besejrede til sidst kræften.

Herefter begyndte han hos Auburn, og i de seneste to sæsoner har han startet alle kampe som venstre tackle hos The Tigers.

Han er en kæmpe af en lineman, der effektivt bruger sin størrelse, hænder og brutale styrke til at flytte modstanderne. Williams bliver sammenlignet med andetvalget i 2014-draften, Greg Robinson, der ikke rigtigt er slået igennem i NFL, men som minder meget om Williams idet de begge er nogle giganter med et stort, naturligt talent, men som samtidig har meget at lære, fordi de har blokeret i Auburns simple system.
– Det angreb er svært at evaluere spillere i, fordi de ikke gør meget i at lave traditionelle, basale kasteblokeringer, siger en anonym NFL-scout til the Milwaukee Journal-Sentinel.

I en optimal verden kan han med tiden blive en solid, startende venstre tackle, hvis han tager de nødvendige fremskridt og ikke får afsløret helbredsmæssige gener af kræftsygdommen.

Én af de offensive tackles, der gjorde den bedste figur ved The Scouting Combine, var Indianas Jason Spriggs (6’6, 301), der forinden også havde gjort det godt under The Senior Bowl-ugen i januar.

I Indianapolis blev Spriggs timet i tiden 4,94 sekunder, og hans broad jump på 9 foot 4 var længst af alle offensive linemen. Spriggs, der har startet fire sæsoner i college, har en ideel kropsbygning med lange arme (34 1/8 inches), og han er en fremragende atlet, hvilket en stærk workout ved The Scouting Combine beviste. Han nærmest “danser” hen over banen og kommer ekstremt hurtigt ud af starthullerne, når bolden bliver snappet.

Han har ikke været lige stabil i kampene, og han savner noget mere styrke og saft og kraft i kroppen. I en perfekt verden står han i et zoneblokeringssystem. Potentialet er godt.

Le’Raven Clark (6’5, 315) startede 51 kampe for Texas Tech og er en gigant af en mand med 36 1/8 inches-lange arme og 11 7/8 inches-store hænder – begge største af alle offensive linemen, der blev målt og vejet i Indianapolis.

Trods sin størrelse er han en rigtig god atlet med et enormt potentiale, der kan overraske positivt i NFL og som minimum blive en middelmådig starter. Han har meget lette fødder, men har stadig meget at lære efter at hav stået i Texas Techs kasteivrige, men simple angrebssystem.
– Han bliver bedre, når han kommer til et “pro”-angreb og væk fra dét, som Texas Tech gør, og så bliver han én af de fem bedste tackles i vores liga, siger en anonym personnel director fra et NFC-hold til NFL.com. Western Michigans Willie Beavers (6’6, 324) er en god atlet, der bevæger sig særdeles smidigt på banen, og som er som bygget til et zoneblokeringssystem.

Han har startet 40 kampe for holdet og har gjort det godt mod nogle af de bedste pass-rushers, han har mødt, herunder mod Ohio State og Michigan State.

Beavers er teknisk upoleret – endnu – men har mange af de træk, man leder efter hos en venstre tackle i NFL.

Carson Wentz’ bodyguard hos North Dakota State, Joe Haeg (6’6, 304) er også i draften efter at have startet 60 af de 61 kampe, han har spillet for FCS-skolen.

Samlet set er han en solid atlet, der har erfaring fra begge tackle-positioner, og som er hårdfør, men han savner råstyrke i kroppen. Det vil hæmme ham. Han kan dog på sigt blive en starter i NFL.

Stanfords Kyle Murphy (6’6, 305) er bygget som en NFL-tackle, og han har et godt antrit ud af starthullerne, er kraftfuld, holdbar og aggressiv. Han er dog ikke en elite-atlet, og der er dem, der mener, at han ikke har styrken til at være en effektiv højre tackle, eller de atletiske evner til at være en effektiv venstre tackle. Derfor kan et skifte til guard-positionen være en mulighed.

2016 NFL Draft Preview: Tight ends

Tight end-positionen har i disse år fået en nærmest historisk stor betydning.

Man kan argumentere for, at NFLs bedste angrebsspiller, der ikke er en quarterback, er en tight end i form af New England Patriots’ Rob Gronkowski. I sidste offseason blev en tight end (Jimmy Graham) handlet for både et førsterundevalg i draften og en Pro Bowl-spiller. Og NFC-mestrenes bedste receiver gennem sæsonen var også en tight end (Greg Olsen).

Samtidig greb ni forskellige tight ends i den forgangne sæson mindst 70 bolde – det er aldrig sket før – og det forstærker bare fortællingen om, at de forrygende atleter udvendigt for angrebslinjen er i fokus som aldrig før.

Desværre for NFL-holdene har college football i de senere år ikke produceret mange stærke tight ends. Sidste år var tredje gang på fem år, at der ikke blev valgt en tight end i 1. runde af draften, og i de seneste fem år er der kun blevet valgt samlet to tight ends i top 32.

LÆS: 2016 NFL Draft Rankings – Tight ends

2015 kan blive året, hvor endnu en tight end lander på førstedagen, men det er langt fra sikkert, for heller ikke denne tight end-årgang ser specielt lovende ud. Faktisk er positionen én af de svageste positioner i 2016-draften.

Bedste mand er ifølge mange eksperter Arkansas’ Hunter Henry (6’5, 252).

Henry er først og fremmest et godt våben i kasteangrebet – en tight ends vigtigste funktion i NFL anno 2016 – og generelt mener flere draft-eksperter, at han er klar til livet i NFL.
– Henry kunne træde til i morgen og overtage en starterrolle, mener NFL.com’s Lance Zierlein.

Hos The Razorbacks greb han i 2015 i alt 51 bolde for 739 yards og tre touchdowns – uden at tabe én bold, han burde have grebet – og han vandt “The John Mackey Award” som nationens bedste tight end. Han stod typisk i “the slot” og blev ikke bedst om at blokere meget, men han er faktisk en god “run blocker”, mener flere iagttagere, for han kan i mange situationer skubbe forsvarsspillere ud af kurs. Han skal dog ideelt set være en endnu mere effektiv “in-line blocker”.

Han er samtidig en smidig atlet, der især er dygtig i de helt små områder, og som både kan skabe problemer for nogle linebackers og safeties med sin hurtighed, men som samtidig er for stærk til cornerbacks. Han greb i 2015 i alt seks bolde, der strøg mindst 20 yards i luften, for 231 yards. Og så har han gode, sikre hænder – de bedste i draften for en tight end – og han kan vinde kampe om bolde i tæt trafik.
– Han læser opdækningen godt og har en evne til at finde de bløde punkter i zoneforsvar, mener ESPNs Todd McShay.

Hunter Henry er blevet sammenlignet med både Dallas Cowboys’ Jason Witten og førnævnte Greg Olsen. Flotte navne at blive kædet sammen med som spiller. Selv bør han blive en overmiddel starter i NFL.

South Carolinas Jerell Adams (6’5, 244) gjorde store fremskridt i 2015, og han får ros for at være en opsigtsvækkende god atlet, der var en stærk power forward i basketball i high school, og som er velbygget med en god højde og lange arme.

Han har en interessant kombination af størrelse, fart og bløde hænder, der gør, at han vil kunne lave store spil nedad banen i NFL, men han er samtidig en god “in-line blocker”. Ved The Scouting Combine nettede han en 40 yard-tid af 4,64 sekunder og imponerede i positionsøvelserne.
– Han har måske det største potentiale af nogen tight end i denne klasse, mener ESPNs Todd McShay.

Han er ingen topatlet, og han er ikke specielt eksplosiv i sine bevægelser. Men potentialet er godt og klar til at blive udnyttet af en dygtig positionstræner i NFL.

“Tight end U” – Stanford – har produceret endnu et stærkt talent i rækken af tight ends, der er kommet fra skolen, som er kendt for at levere mange til positionen i NFL.

Austin Hooper (6’4, 248) fortsætter den stime, som Zach Ertz, Coby Fleener og Jim Dray blandt andre har skabt før ham, og han går i draften som redshirt sophomore efter bare to sæsoner i college football, hvor han i 2015 greb 34 bolde for 438 yards og seks touchdowns.

Hooper har pålidelige hænder og en stærk koordination over kroppen, og han ligner en solid, kommende starter i NFL, der både kan stille op indvendig og længere ude fra angrebslinjen. Han har kropsbygningen til at tage 10-15 pund på i vægt uden at blive langsommere, og han kan true modstanderne med sin fart, som han bygger op over 10-15 yards.

Han er langt fra poleret – ikke overraskende, når han kun har to år i college på bagen – men potentialet er fint hos de seneste tight end-skud på stammen fra Stanford.

Få tight ends i draften er så velbyggede som Ohio States Nick Vannett (6’5, 256), der greb 19 bolde for 162 yards i 2015.

Han er en udmærket atlet, og de atletiske evner kombineret med prototype-størrelsen gør ham til et attraktivt talent, som især vil kunne være et godt “sikkerhedsnet” for en quarterback i NFL. Han gjorde en god figur ved The Senior Bowl, hvor han ifølge Todd McShay viste sig at være et farligere våben på kast, end hvad mange hold forventede.
– Han er af brættet, før anden runde er afsluttet, mener TFY Draft Insiders Tony Pauline.

Samtidig er han stærk på blokeringer og generelt en komplet tight end, der dog kun havde en begrænset rolle i Ohio States angreb, og som stadig har meget at lære.

Western Kentuckys Tyler Higbee (6’6, 250) er en stor tight end, der samtidig har en forrygende fart i fødderne af en spiller den størrelse at være. Han er en konverteret wide receiver, som kan løbe fra mange forsvarsspillere, og han skal ideelt set tage på i vægt for at være en mere komplet tight end. Han har allerede taget 60 pund på, men han må gerne være endnu større for at fylde kropsbygningen bedre ud.

Fem andre tight ends er især værd at bemærke.

Det gælder blandt andre East Carolinas Bryce Williams (6’6, 258), der er en stor fyr med sikre hænder, og som kan spille flere positioner på banen.

UCLAs Thomas Duarte (6’2, 231), der voksede op i en mexicansk/japansk familie, scorede hele 10 touchdowns i 2015, og han er en smidig, bevægelig “move tight end”, der kan blive flyttet rundt på banen, men grundet sine ringe størrelse ikke har en stor fremtid som klassisk tight end.

Arkansas States Darion Griswold (6’5, 255) er en tidligere basketballspiller, som har en rigtig god kontrol over kroppen, og som kan true på kast nedad banen, selvom han vejer næsten 260 pund.

Henry Krieger-Coble (6’3, 248) har kun startet én sæson hos Iowa, men formede i 2015 en stærk duo med sin fætter, George Kittle.

Krieger-Coble er ikke noget talent, der vil få fans til at sige “wow”, men han er en solid atlet med masser af viljestyrke, der kan blive en god reserve i NFL.

Endelig er der Floridas Jake McGee (6’5, 252), som har fantastiske hænder og en stor gribe-radius, og som ikke mindst har en personlighed, der er blevet skamrost af NFL-scouts ifølge NFL.com, fordi han kan samle et hold omkring sig.

2016 NFL draft preview: Wide receivers

Læs her en optakt til wide receiver-klassen i dette års NFL-draft. En gruppe, der er dyb, men som savner toptalenterne.

Efter at NFL-draften i flere år har budt på elite-receivers som Amari Cooper, Sammy Watkins, Mike Evans og Odell Beckham Jr., har 2016-draften ikke rigtigt én top-top-receiver, som kan ændre et angreb totalt.

Og i det hele taget er klassen ikke så god, som de foregående, fantastiske årgange.
– De sidste to år har vi været forkælede. Vi har haft så mange spillere (receivers, red.), der hørte hjemme i de første 40-50 valg, og som er blevet valgt i top 40-50. Og mange af dem har været underclassmen, så college football er blevet røvet for de playmakers henover de seneste to år. Så nu er det tørret lidt ud, siger ESPNs draftekspert Todd McShay.

De sidste to sæsoner blev der valgt sammenlagt 11 wide receivers i 1. runde – seks i 2015 og fem i 2014 – men i 2016 er der en sandsynlighed for, at der kun bliver valgt én, måske to wideouts i top 32.

Det største navn er Ole Miss’ Laquon Treadwell (6’2, 210), der var den bedste wide receiver, da han forlod high school, og som true freshman greb han 72 bolde for The Rebels. Året efter greb han 48 bolde for 632 yards og fem touchdowns i ni kampe, inden han brækkede benet og måtte holde en lang pause, der kostede resten af sæsonen.


Treadwell vendte tilbage som junior i 2015, hvor han greb 82 bolde for 1153 yards og 11 touchdowns – herunder tre touchdowns i sin sidste kamp, The Sugar Bowl, mod Oklahoma State.
– Han løber nogle gode ruter. Han har en god kontrol over kroppen og en god fornemmelse for spillet, og så har han nogle stærke hænder, siger en anonym NFL-scout til The Milwaukee Journal-Sentinel.

Den kompakte wideout er blevet sammenlignet med både Derz Bryant, DeAndre Hopkins, Jordy Nelson, DeVante Parker, men oftest med Alshon Jeffery. Ligesom Jeffery kan Treadwell vinde dueller i luften og i tæt trafik om bolden, og han er en første-receiver-type, som quarterbacken kan kaste til i afgørende situationer.
– Hans hænder er gode, og han er så fysiskbetonet i sit spil, som man kan ønske sig. Så et hold, der ønsker Dez Bryant-type-potentiale, bør snuppe ham i løbet af valgene syv til 15, siger NFL.com’s draftekspert, Chad Reuter, til Draftday.dk.

Samtidig slår han typisk “press coverage”, har en god kontrol over kroppen og griber det meste, der bliver sendt i hans retning, fordi han har en stor gribe-radius.
– Treadwell er en fremragende spiller. Han har en fantastisk størrelse, store evner med bolden og en stærk hårdførhed, mener NFL Networks draftekspert, Daniel Jeremiah.

Men Laquon Treadwell savner en elitefart i fødderne. Kritikere peger på, at han ikke vil kunne løbe fra mange NFL-cornerbacks, og hans antrit er heller ikke ideelt.
– Der er store spørgsmålstegn ved hans topfart, fortæller Daniel Jeremiah.

Med 20 touchdowns i 2015 satte Baylors lille, men hurtige Corey Coleman (5’11, 190) sit store aftryk på college football i en fantom-sæson, hvor han greb 74 bolde for 1363 yards og vandt “The Biletnikoff Award” som nationens bedste wide receiver. Faktisk tog det ham kun 11 halvlege at score de første 15 touchdowns og dermed sætte en Baylor-rekord.

Året forinden scorede Coleman, der stammer fra en hård, belastet bydel i Dallas, 11 touchdowns, og han går nu i draften som en junior, der har masser af “hype” omkring sit navn.
– Han er en eksplosiv touchdown-skaber, der har farten til at brænde forsvar, mener NFL Networks Bucky Brooks.

Coleman er ekstemt væver, smidig og adræt og har samtidig en forrygende hastighed i fødderne, som gør ham meget, meget eksplosiv og farlig. Han kan løbe fra langt størstdelen af de defensive backs, der derfor har brug for hjælp “henover toppen”.
– Coleman er én af mine favoritspillere at se på optagelser. Han er en dynamisk atlet, der laver masser af store spil. Hans blanding af fart, hårdførhed og instinkt minder mig meget om Steve Smith, fortæller Daniel Jeremiah.


Coleman kan “plukke” bolden let ned og vinder samtidig ofte dueller om “jump balls”. Udover Steve Smith er Coleman også blevet sammenlignet med Emmanuel Sanders, John Brown og Antonio Brown – og han er en konkurrenceminded, selvsikker wideout.

Hans størrelse er dog et problem – det samme er det faktum, at han kommer fra Art Briles’ Baylor-system, der ikke har skabt så gode NFL-receivers, som deres college-stats indikerede. I college blev Coleman ikke bedt om at løbe et fuldt rutetræ i Baylors simple angrebssystem, og han tabte 11.9 procent af alle bolde, der blev sendt i hans retning. Det er mange – for mange.

Notre Dames Will Fuller (6’0, 172) var The Fighting Irishs MVP i 2015, hvor han greb 62 bolde for 1258 yards og 14 touchdowns, efter at han havde en næsten tilsvarende stærk sæson i 2014.

Fuller er en playmaker – én af draftens største – som ifølge NFL.com så 27 procent af sine catches nette mindst 25 yards. Han snittede hele 20,2 yards pr. catch i 2015, og han er ligesom Corey Coleman en uhyre, eksplosiv wideout, der har en speed som få andre. Han truer forsvaret med sin fart og har et ekstra gear, der gør, at han kan trække for cornerbacks, der ikke er helt oppe på dupperne.

Ved the Scouting Combine løb han 40 yards på superhurtige 4,32 sekunder, og han kan skifte retning smidigt og effektivt og kan lokalisere og gribe den dybe bold.
– Fuller er den mest dynamiske, dybe trussel i draften, mener NFL Networks Bucky Brooksl.

Wil Fuller savner dog den rette størrelse, hvis han skal gribe bolde som receiver på ydersiden i NFL, og hans hænder er ikke stærke nok. Men han kan uanset hvad blive en farlig dyb trussel i NFL.


LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE…