Fantasy football: 32 ting, du bør vide før tredje spillerunde

Mange profiler og startere blev skadet i anden spillerunde, og det gør denne uges waiver wire og free agency ganske interessant.

Der er masser at tage fat på, så her er (mindst) 32 ting, du bør vide om fantasy football-landskabet før tredje spillerunde.

AFC East

Buffalo Bills
Wide receiver Sammy Watkins er tydeligvis ikke klar ovenpå sin fodskade og operation. Han så ok ud i premieren mod Baltimore Ravens, men han var hæmmet mod New York Jets og greb blot to bolde for 20 yards. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis Bills vælger at give Watkins en pause, og måske skal han – ligesom Dez Bryant og Julian Edelman – igennem en ny fodoperation, før det hele bliver godt. Lige nu er Watkins en boom-bust WR2.

Update: Sammy Watkins spiller ikke søndagens kamp

Miami Dolphins
Running back Arian Foster holdt kun halvanden kamp, og han er nu ude med en muskelskade i baglåret. Foster-ejere burde have garderet sig med Jay Ajayi, der vil blive en af de mest tilføjede backs på denne uges waiver wire. Ajayi har dog ikke imponeret, og Foster kan være tilbage om et par uger, så brug ikke for meget krudt på reserven, hvis du betaler for dine waiver claims. Kenyan Drake kan også få masser af snaps, men hverken han eller Ajayi er lige nu andet end et lucky punch flex-spil.

Update: Kenyan Drake starter for Dolphins søndag mod Cleveland Browns

New York Jets
Ryan Fitzpatrick har været Fitzmagic i de første to uger, og som fantasy-quarterback er han godt på vej til at udvikle sig til en pålidelig starter. Han har et helt arsenal af mål i touchdown-maskinen Eric Decker, Brandon Marshall og nu også Quincy Enunwa. Mens Decker og Marshall formentligt er væk, så er Enunwa stadig ledig i mange ligaer. Mod Bills greb han alle sine seks targets for 92 yards, og han kan være en fin WR4 med upside.

New England Patriots
Med quarterback Jimmy Garoppolos skade tager Julian Edelman og Martellus Bennetts fantasy-værdi et hit. Vel og mærke hvis Patriots skal starte rookie Jacob Brissett de næste to kampe. Patriots kan ikke køre hele deres playbook, og jeg vil forvente, at Josh McDaniels i stedet vil lægge meget over på running back LeGarrrette Blount. Hans værdi kan være upside RB2 de næste uger, hvis han får 20+ carries i de kampe.

AFC West

Denver Broncos
Running back Devontae Booker fortsætter med at æde sig ind på C.J. Anderson og i weekenden fik ni carries. Booker imponerede med 46 yards, og han er helt klart værd at holde øje med. Anderson har været plaget af skader tidligt i karrieren, og hvis han bliver skadet, ligner Booker et lock til 17-20 touches.

Kansas City Chiefs
Wide receiver Jeremy Maclin fik hele 15 targets i 2. runde, men han greb kun seks bolde for 68 yards. Det antal yards er stort set, hvad du kan forvente fra Maclin. Sidste år greb han for 68 yards eller færre i 10 af 15 kampe, så med mindre han scorer touchdown, skal du ikke regne med mere en seks-syv point fra hans side. Efter en monsterkamp i første runde kom Spencer Ware ned på jorden igen og fik kun 12 touches. Det var dog stadig fem flere end Charcandrick West.

San Diego Chargers
Running back Danny Woodhead er ude for sæsonen med et overrevet korsbånd, så nu er det Melvin Gordons show. Han har scoret tre touchdowns i år, efter han slet ikke fandt end zone som rookie. Hvem er Gordons backup? Mit bud er rookie Kenneth Farrow… På receiver-fronten er Travis Benjamin og Tyrell Williams begge gode pick ups.

Oakland Raiders
Hvis du er Latavious Murray-ejer skal du være en smule bekymret. Murrays carries blev næsten halveret fra første (14) til anden runde (8), og der er nu fire backs i spil hos Raiders. For nu vil Murray stadig få mest arbejde, og hvis Raiders fører, er han det bedste bud. Men Jalen Richards, DeAndre Washington og Taiwan Jones får lige nu alle mere spilletid.

AFC North

Baltimore Ravens
Kan Mike Wallace holdet tempoet? Han har grebet tre touchdowns i de første to kampe, men han har kun fået 12 targets. Det er ikke meget, og han er lige nu meget touchdown-afhængig som boom-bust WR3. Hold øje med tight end Dennis Pitta, der trods flere hofteoperationer nu er tilbage. 12 targets mod Browns… det tager jeg any day!

Cleveland Browns
Wide receiver Corey Coleman var flyvende med Josh McCown under center, men nu er den aldrende quarterback skadet, og Cody Kessler tager over. Det kommer til at koste på Colemans produktion, og jeg vil tro, Browns vil løbe bolden mere med Isaiah Crowell. Hue Jackson sagde, at han ville give Crowell flere carries, og han holdt sit ord. Crowell er en solid RB2 lige nu.

Cincinnati Bengals
Jeremy Hill har løbet 20 gange i de første to kampe men for sølle 53 yards. Han er lige nu kun relevant, hvis du tror på et touchdown. Giovani Bernard er lidt bedre i PPR på grund af sin rolle i kastespillet. A.J. Green fortsætter med at blive fodret af Andy Dalton, men han greb kun to bolde og fik kun ét target i anden halvleg, hvor Dalton ellers kastede 27 gange! Green er Bengals suverænt bedste spiller, og modstandernes forsvar holder øje med ham.

Pittsburgh Steelers
Running back DeAngelo Williams bliver ved med at imponere, men Le’Veon Bell er tilbage i næste uge. Hvordan rollefordelingen bliver er svært at sige, men Bell er klart førstevalg. Jeg ville forsøge at handle Williams til Bell-ejeren i din liga inden denne runde, hvor der stadig er noget værdi.

AFC South

Houston Texans
Rookie wide receiver Will Fuller bliver ved med at imponere, og han greb for anden uge i træk for mere end 100 yards. Han blev dermed den kun anden rookie receiver i NFL’s historie til at starte sin karriere med back-to-back 100 yards-kampe (DeSean Jackson). Fuller har fået 18 targets i de to første kampe, og er så godt som must-start. Han møder New England Patriots’ svage secondary torsdag.

Indianapolis Colts
En af de helt store breakout-kandidater, Donte Moncrief, har skuffet enormt i de to første uger. Mod Denver Broncos greb han blot én bold og fik sølle tre targets. Han har 10 targets over de to første uger, og er ikke i top 50 i fantasy point. Hold ham lidt endnu, for Colts’ forsvar er virkelig dårligt, så Andrew Luck kommer til at kaste meget. Det må komme Moncrief til gode…

Update: Efter denne artikel blev skrevet, er det kommet frem, at Moncrief er skadet i skulderen og er ude i fire til seks uger. Phillip Dorsetts værdi vil få et boost, og det samme vil tight end Dwayne Allens.

Jacksonville Jaguars
Med Chris Ivory ude i de første kampe har T.J. Yeldon fået alle muligheder for at sætte sig tungt på starterjobbet. Og han har fejlet stort. Yeldon har 67 rushing yards på 28! forsøg, og mod Chargers greb han otte bolde for… 10 yards. Yeldon har meget kort snor, så hvis Ivory er fri, bør du samle ham op. I det hele taget er Jaguars’ angreb skidt kørende og stortalentet Allen Robinson har kun 126 yards i de to første kampe.

Tennessee Titans
Rookie wide receiver Tajae Sharpe spillede alle 67 snaps mod Detroit Lions, men han leverede ikke noget særligt. Sharpe er Marcus Mariotas favoritmål, men i et run-first angreb, har han stadig svære betingelser. I forhold til løbet, så åd rookie Derrick Henry ind på DeMarco Murrays carries. Det er en situation, der er værd at holde øje med, men Murray er lige nu featured på passing downs, og det hjælper og sikrer hans værdi.

NFC East

Dallas Cowboys
Efter en skuffende første uge fik wide receiver Dez Bryant gang i sæsonen med syv receptions for 112 yards. Bryant er must-start hver uge, også selvom der vil komme tvivlsomme uger, hvor rookie quarterback Dak Prescott ikke leverer. Det samme er rookie running back Ezekiel Elliott, men det er værd at bemærke, at han ikke har imponeret og har fumbled flere gange. Alfred Morris kan meget hurtigt få flere snaps.

New York Giants
Running back Rashad Jennings er plaget af en skade i hånden og ved håndleddet, og han spillede kun halvdelen af de offensive snaps mod Saints. Det gjorde han til gengæld rigtig skidt og løb kun 27 yards på 13 carries. Shane Vereen spillede 40 snaps (seks flere end Jennings), mens Orleans Darkwa kun fik fem snaps. Odell Beckham Jr.’s produktion ser allerede nu ud til at kunne blive truet af Victor Cruz og Sterling Shepard. Hold øje med det.

Update: Jennings er skadet og spiller ikke søndag. Shane Vereen forventes at få en stor rolle.

Philadelphia Eagles
Carson Wentz er voldsomt imponerende, og det hjælper specielt Jordan Matthews, der lige nu er must start hver eneste uge. Det er en anden Mathews, running back Ryan, fortsat, men spørgsmålet er, hvor længe det varer. Mathews fik kun ni carries mod 22 i første runde, men til gengæld scorede han to gange. Mathews (21 snaps) vil blive truet af Darren Sproles (41 snaps) før eller siden.

Washington Redskins
Running back Matt Jones fik en solid mængde snaps og fik 14 touches, som han konverterede til 65 yards og et touchdown. Ikke voldsomt mange fantasy point, men nok til at Jones lige nu lurer omkring RB2. Kirk Cousins tvivlsomme spil betyder, at ingen Redskins-receivers lige nu er i top 40, og den bedste er pt. Jamison Crowder.

NFC West

Arizona Cardinals
Jeg er Michael Floyd-ejer, men kun til midnat, for så dropper jeg ham. Lige nu er der for mange om buddet hos Cardinals, og den helt store vinder er Larry Fitzgerald, som har Carson Palmers tillid. Floyd har kun fået 13 targets i de to første kampe, og han er pt. kun anden eller tredje read. Som boom-bust WR3 kan du finde andre spillere med mere upside. Læg ikke meget i at Chris Johnson fik 16 carries mod Tampa Bay; kampen var afgjort ved pausen.

Update: Cardinals’ wide receivers slipper for cornerback Ronald Darby, der ikke er med for Bills. 

San Francisco 49ers
Running back Carlos Hyde løb blot 34 yards på 14 carries mod Panthers, og han vi ikke få nær så mange carries/touches, når 49ers er bagud. Hydes snaps faldt fra 70% til 60%, og Shaun Draughn var på banen 34% af de offensive snaps. Hyde er en virkelig god RB3 med potentiale til at være RB2 i de rigtige matchups.

Los Angeles Rams
Er det tid til at blive bekymret for Todd Gurley? Ja måske, men det er enormt svært at bænke ham. Han får stadig pænt med touches (19 carries mod Seahawks), og det var i en svær matchup mod Seahawks. Gurley-ejere har formentligt valgt ham i første runde og måske gået WR, WR i de næste to, og så RB i fjerde runde. De fleste ejere vil ikke have en bedre løsning på running back og med den upside, som Gurley trods alt har.

Seattle Seahawks
Christine Michael fortsætter med at jagte et fast starterjob, og Pete Carroll var imponeret over Michaels præstation mod Rams. Mens Thomas Rawls løb syv gange for minus syv yards (yes, really!), så snittede Michael seks yards pr. carry på 10 løb og greb desuden tre bolde for 28 yards. Michael “slog” Rawls med 48-15 i snaps og er RB2 med upside i denne runde mod San Francisco 49ers.

NFC North

Chicago Bears
I premieren fik running back Jeremy Langford 96% af de offensive snaps. I anden runde faldt det tal til 60%, og Langford har ikke leveret varen i de to første runder. Mod Eagles nettede han 28 yards på 11 carries, og kun touchdowns har reddet hans fantasy produktion i de to første uger. Jordan Howard er godt nok kun rookie, og John Fox plejer ikke at lade rookie running backs spille særlig meget, men jeg tror ikke, at Langford får lang snor.

Detroit Lions
Running back Ameer Abdullah blev skadet i foden og skal tirsdag bsøge den anerkendte specialist Dr. Robert Anderson. Det er virkelig dårlige nyheder for Abdullah-ejere, for han risikerer at misse flere uger. Theo Riddick og Dwayne Washington er de næste i rækken, og specielt sidstnævnte får et godt boost i touches og er goal-line back.

Green Bay Packers
Eddie Lacy skuffede igen mod Minnesota Vikings, selvom han netted 4,1 yards pr. carry. 50 yards rushing givet intet til fantasy-ejere, og mod Vikings delte Lacy stort set 50/50 snaps med James Starks. Det er et problem, at Lacy ikke får den arbejdsmængde, han har brug for for at blive en værdifuld fantasy-back. I det hele taget har Packers’ angreb problemer, og Aaron Rodgers har kun kastet for 412 yards i de to første kampe.

Minnesota Vikings
Running back Adrian Peterson er knæskadet, og han kommer formentligt til at misse nogle uger. Jerrick McKinnon ligner den umiddelbare backup, selvom Matt Asiata fik flere carries i sejren over Green Bay Packers. Vikings’ løbeangreb har dog været elendigt de to første uger, så forvent ikke særlig meget af McKinnon eller Asiata.

NFC South

Tampa Bay Buccaneers
Bucs blev klædt totalt af mod Arizona Cardinals og mistede undervejs Doug Martin. Han blev skadet i baglåret, og han er ude i et stykke tid. Charles Sims har hele tiden været reserven og selvom han ikke imponerede mod Cardinals, så sagde head coach Dirk Koetter, at Sims er klar til at være “featured back”. Han sagde dog også, at Jacquizz Rodgers ligner Martin mere i spillestil end Sims, og Bucs vil bruge begge backs.

Update: Rodgers har siden udtalt, at han kun regner med at komme på banen, hvis Sims skal have et hvil.

Carolina Panthers
Running back Jonathan Stewart forlod tidligt kampen 49ers med en muskelskade i baglåret. Hvor længe han er ude, er uvist, men Fozzy Whittaker overtog og gjorde det glimrende. Han er Panthers-backen du skal eje, da Cameron Artis-Payne lige nu ser ud til at være fjerdevalg. Han var for anden uge i træk inaktiv. Whittaker har upside som flex eller RB3.

Update: Artis-Payne forventes at få Stewarts rolle, mens Whittaker fortsætter som change-of-pace.

Atlanta Falcons
Quarterback Matt Ryan har startet sæsonen “on fire” og har kastet for 730 yards i de første to kampe. Det er blevet til 73 kast og fem touchdowns, og i denne uge møder Ryan New Orleans Saints’ håbløse forsvar. Nap ham, hvis han er ledig. Running back-situationen hos Atlanta er mudret, idet Tevin Coleman og Devonta Freeman lige nu deler snaps. Den backfield ville jeg holde mig fra…

New Orleans Saints
Er det tid til at droppe tight end Coby Fleener? Ja, det vil jeg mene. Fleener har intet vist i de første to kampe, og han har tre receptions for 35 yards. Det kan sagtens blive bedre, men lige nu er der langt bedre options end Fleener – selvom tight end-markedet generelt er svagt. Running back Mark Ingram bør du “buy low”, hvis du kan. Han skal nok levere mere og som RB2.

Hvis du har kommentarer eller er enig/uenig, så smid en kommentar. Du må også meget gerne dele indholdet, hvis du synes, indlægget er det værd.

Fantasy football: Bag om snap counts for running backs

Den første runde af fantasy football bød vanligt på masser af overraskelser og skuffelser. 

Masser af running backs leverede varen, men det var måske ikke lige dem, vi havde regnet med.

Vi er gået bag om tallene for første runde og har set nærmere på snap counts for running backs for at finde en forklaring på, hvorfor spillere som Adrian Peterson og Todd Gurley ikke levede op til forventninger.

Samtidig giver snap counts et godt billede af de forskellige running backs roller.

Arbejdshestene

Her taler vi om running backs, der fik mindst 80 procent af deres holds offensive snaps.

Det er backs, der typisk spiller på alle tre downs, og hvis rolle ikke er afhængig af kampens flow.

I første spillerunde loggede disse otte backs mindst 80 procent af deres holds offensive snaps.

Jeremy Langford, Chicago Bears (96%)
David Johnson, Arizona Cardinals (95%)
T.J. Yeldon, Jacksonville Jaguars (88%)
Arian Foster, Miami Dolphins (87%)
LeSean McCoy, Buffalo Bills (86%)
C.J. Anderson, Denver Broncos (83%)
DeAngelo Williams, Pittsburgh Steelers (82%)
Lamar Miller, Houston Texans (80%)

Der er et par artige overraskelser blandt de otte backs.

Det var måske forventet, at Langford ville få masser af spilletid efter en god preseason, men 96 procent var alligevel virkelig højt. Langford skuffede dog en smule, da hans 19 touches kun resulterede i 63 yards, og han snit på 3,35 yards pr. carry var ikke imponerende.

Yeldons 88 procent var også uventet, men det hang sammen med, at Chris Ivory ikke var med. Yeldon imponerede langt fra og snittede 1,86 yards pr. carry på hele 21 forsøg. Det var skidt, men seks targets var opløftende, og så længe Ivory er ude, bør Yeldon få lignende mængde.

Med 87 procent af de offensive snaps vist Arian Foster, at han er Dolphins’ arbejdsmand. Jay Ajayi var endda helt ude af truppen, så Foster er manden fremadrettet, og Ajayi bør droppes. 

David Johnson og LeSean McCoy fik hver 20 touches, men mens Johnson snittede 5,56 yards pr. carry, skaffede McCoy kun 3,65 yards pr. forsøg. C.J. Anderson viste i premieren, at han er frontfiguren i Broncos’ angreb, og han fik opløftende 24 touches.

Lamar Miller og DeAngelo Williams fik begge en vanvittig arbejdsmængde og rørte bolden 32 gange! Miller er clear cut lead back for Texans, og Williams er det mindst to kampe endnu for Steelers. Interessant at se, hvad der sker, når LeVeon Bell er tilbage.

50/50-spit

I den her kategori ser vi nærmere på de backfields, hvor running backs deler spilletid. 

Kriteriet for at være del af den her kategori er, at den ene back ikke må have flere end 60 procent af de offensive snaps, mens den anden back ikke må have under 40 procent.

Stjernen (*) markerer hvem der startede af de to running backs.

Jeremy Hill (51%) * / Giovani Bernard (49%), Cincinnati Bengals
Devontae Freeman (55%) * / Tevin Coleman (49%), Atlanta Falcons
Justin Forsett (50%) * / Terrance West (44%), Baltimore Ravens
Isaiah Crowell (58%) * / Duke Johnson (44%), Cleveland Browns
Spencer Ware (48%) * / Charcandrick West (48%), Kansas City Chiefs
Rashard Jennings (57%) * / Shane Vereen (43%), New York Giants
Ryan Mathews (48%) * / Darren Sproles (49%), Philadelphia Eagles

Der er masser af interessante tendenser at tage fat på.

Hverken Jeremy Hill eller Giovani Bernard var produktive. Hill startede men løb kun ni gange; Bernard løb kun fem gange og var en non-faktor i kastespillet.

Freeman startede men det var Coleman, der imponerede med 117 totale yards. Splittet favoriserede Freeman en smule, men husk at Coleman var starter i begyndelsen af sidste sæson. Det kan han hurtigt blive igen.

Justin Forsett fik chancen fra start og spillede flest offensive snaps, men Terrance West havde ét touch mere (14). Ingen af de to gjorde særlig væsen af sig, og det er en backfield, jeg ville holde mig fra lige nu.

Isaiah Crowell fik langt mere arbejde end Duke Johnson. Både snaps og touches. Det kan dog ændre sig nu, hvor Josh McCown starter. Hold øje med den backfield i de kommende uger.

Et helt even snap-split for Spencer Ware og Charcandrick West, men førstnævnte vandt med 199-23 i yards. Ware er backen, du skal eje lige nu og indtil Jamaal Charles er tilbage.

Rashard Jennings fik 19 touches og gjorde det solidt. Havde han scoret et touchdown, ville det have sendt ham op i top 15 af backs i uge 1. Vereen er udpræget passing down back.

Darren Sproles fik procentvis flere snaps end Mathews, men kun syv touches mod Mathews’ 22. Eagles vil løbe bolden med Mathews, så længe de kan, men han ser ikke ud til at få en rolle i kastespillet.

Værd at vide om andre startere

Her ser vi lidt nærmere på de andre startere, og hvad der er værd at vide fra uge ét og holde øje med fremover.

Matt Forte, New York Jets (76%)
DeMarco Murray, Tennessee Titans (75%)
Carlos Hyde, San Francisco 49ers (70%)
Doug Martin, Tampa Bay Buccaneers (69%)
Frank Gore, Indianapolis Colts (69%)
Danny Woodhead, San Diego Chargers (68%)
Chris Thompson, Washington Redskins (67%)
Christine Michael, Seattle Seahawks (63%)
Ezekiel Elliott, Dallas Cowboys (62%)
Ameer Abdullah, Detroit Lions (62%)
Latavious Murray, Oakland Raiders (62%)
Todd Gurley, Los Angeles Rams (61%)
Adrian Peterson, Minnesota Vikings (60%)
LeGarrette Blount, New England Patriots (59%)
Jeremy Stewart, Carolina Panthers (58%)
Eddie Lacy, Green Bay Packers (56%)
Mark Ingram, New Orleans Saints (42%)

Det første der springer i øjnene er Mark Ingrams sølle 42 procent offensive snaps. Ingram fik kun 12 løb og to receptions. 14 touches er ikke meget for en back, der mindst skal være high end RB2 uge efter uge.

Matt Forte spillede 76 procent af de offensive snaps. Og han leverede stort med 155 yards og 4,36 yards pr. carry! Lige nu er der ingen bekymringer om Forte, da Bilal Powell kun fik 24 procents snaps, men hvor længe kan den 31-årige back holde til det?

Skuffende at Adrian Peterson, Todd Gurley og Ezekiel Elliott alle lå på 62 procent offensive snaps eller under. Næppe hvad ejere, der har drafted dem i første runde havde forventet.

Carlos Hyde spillede kun 70 procent af de offensive snaps, men han spillede alligevel fjerdeflest snaps af alle running backs. 49ers’ tempo betyder, at Hyde vil få mange snaps i kampe, hvor 49ers fører. Spørgsmålet er, hvor mange kampe det er…

DeMarco Murray manede alle bekymringer til jorden om et split med Derrick Henry. Murray loggede 75 procent offensive snaps mod Henrys 31 procent.

Melvin Gordon startede for Chargers men fik kun 32 procent offensive snaps. Danny Woodhead tog over og løb endda 16 gange; noget der ellers skulle falde til Gordon.

Ameer Abdullah var fantastisk på sine 62 procent offensive snaps, men Theo Riddick var ligeså god – hvis ikke bedre – på sine 37 procent. Begge Lions-backs er værd at eje i alle formater, men Riddick er bedst i PPR.

Chris Thompson startede ikke men loggede alligevel 67 procent af Redskins offensiv snaps. Matt Jones startede men skuffede og fik kun 33 procent snaps.

Spørgsmål eller kommentarer kan som altid smides i kommentarfeltet eller på Twitter @JacobNoertov

Fantasy football: Start, Sit, Stream – 1. spillerunde

I aften starter NFL-sæsonen og dermed også første runde af årets fantasy football-ligaer. Her får du mit bud på, hvem du skal starte, bænke og bruge som streaming-options.

Dem her skal du starte

QB Matthew Stafford, Detroit Lions @ Indianapolis Colts
Stafford har været virkelig godt kørende, siden Jim Bob Cooter overtog jobbet som offensiv koordinator. I premieren venter et Colts-hold, der er svagt besat på forsvaret men som har masser af offensiv power til at sætte point på tavlen. Derfor kommer Stafford til at kaste meget.

RB Ryan Mathews, Philadelphia Eagles vs. Cleveland Browns
Mathews snittede 5,1 yards pr. carry sidste år, og det eneste, der har forhindret ham i det helt store gennembrud i NFL, er skader. Han er et sikkert valg i første runde mod et svagt Browns-hold.

RB Spencer Ware, Kansas City Chiefs vs. San Diego Chargers
Ware starter i stedet for den skadede Jamaal Charles, og han har en fantastisk matchup mod et mindre godt Chargers-forsvar. Forvent i omegnen af 15-17 touches for Ware, der bør kunne give dig dobbelt antal fantasy point.

WR Donte Moncrief, Indianapolis Colts vs. Detroit Lions
Moncrief står foran det helt store gennembrud i år, og han kan meget vel føre Colts i receptions. Han starter mod et Lions-hold, hvor der er gode muligheder for at score point. Andrew Luck kastede fem touchdowns til Moncrief i syv kampe sidste år.

WR Willie Snead, New Orleans Saints vs. Oakland Raiders
Quarterback Drew Brees har talt Snead op i offseason og rost den unge receiver. Sidste år nettede Snead næsten 1000 yards, og han bør få masser af targets mod Raiders i premieren.

WR Randall Cobb, Green Bay Packers @ Jacksonville Jaguars
Cobb skuffede sidste år, men han var skulderskadet, og Jordy Nelson var der ikke til at trække dobbelt teams. Med Nelson på flanken, kan Packers flytte rundt på Cobb, og han er et godt play i første runde.

TE Dwayne Allen, Indianapolis Colts vs. Detroit Lions
Detroit tillod femteflest point til tight ends i 2015, og derfor er Allen en god option i første runde. Tidligere har han delt snaps med Coby Fleener, men nu er arenaen hans egen. Allen er et virkelig godt mål i red zone, og det tæller meget for tight ends.

Dem her skal du bænke

QB Carson Palmer, Arizona Cardinals vs. New England Patriots
Jeg tror, Cardinals vinder over Patriots, men jeg er ikke sikker på, at Palmer er værd at starte. Han sluttede skidt i 2015, og han har ikke imponeret i preseason. Samtidig ser Patriots’ forsvar virkelig solidt ud og vil være ekstremt aggressive.

RB Carlos Hyde, San Francisco 49ers vs. Los Angeles Rams
Det her er en nem én af slagsen, for Hyde spiller først mandag aften. Bænk ham. Han har været plaget af en hjernerystelse, og han skal op mod en virkelig god defensiv front. Jeg ville holde mig fra ham i premieren.

RB Thomas Rawls, Seattle Seahawks vs. Miami Dolphins
Rawls’ matchup er virkelig god, men jeg tror ikke, han får arbejde nok. Christine Michael er listet som starter, og Pete Carroll har sagt, at man vil tage det roligt med Rawls, der har været plaget af skader.

WR Julian Edelman, New England Patriots @ Arizona Cardinals
Edelman er svær at bænke i PPR, men lad os kigge på realiteterne: Han matches op mod nogle af ligaens bedste cornerbacks, han har været plaget af en alvorlig fodskade og nå ja, så starter Jimmy Garoppolo for første gang i karrieren. Bænk ham.

WR Kelvin Benjamin, Carolina Panthers @ Denver Broncos
Der er meget, der taler imod at lade Benjamin blive på bænken. For det første er det en torsdagskamp, og det er en udekamp mod et rigtig godt Broncos-forsvar. Samtidig vil Benjamin efter alt at dømme være på snap count i et run-first angreb.

WR Jordan Matthews, Philadelphia Eagles vs. Cleveland Browns
Eagles er storfavoritter mod Browns, men husk på: De starter en rookie quarterback, Carson Wentz, der kun har taget lidt over 30 preseason snaps, har været skulderskadet og kommer fra lavere college niveau. Kan Matthews levere? Ja, men jeg ville finde en anden løsning.

TE Zach Miller, Chicago Bears @ Houston Texans
Miller skal nok producere solidt over hele sæsonen, men han skal ikke startes i første runde. Texans’ forsvar er virkelig stærkt, og intet hold tillod færre point til tight ends end Texans i de sidste tre runder af sidste sæson.

Dem her skal du “streame”

QB Brock Osweiler, Houston Texans vs. Chicago Bears
Bears er uden flere af deres allerbedste defensive backs, og det gør Osweiler til et interessant streaming-emne. Et stærkt forsvar, DeAndre Hopkins, Will Fuller og Lamar Miller kan alle hjælpe den unge quarterback.

QB Kirk Cousins, Washington Redskins vs. Pittsburgh Steelers
Det er flere år siden, at Steelers’ forsvar rangerede i top 10, og specielt er der store problemer i holdets secondary. Redskins har masser af våben, så mon ikke, at Cousins kan finde Jordan Reed, DeSean Jackson og Pierre Garcon for lidt yards og point…

TE Clive Walford, Oakland Raiders @ New Orleans Saints
Saints tillod flest point til tight ends i 2015, og selvom Saints har drafted Von Bell, så er han rookie. Walford bør kunne levere i premieren.

TE Jared Cook, Green Bay Packers @ Jacksonville Jaguars
Cook har næste altid skuffet fantasy football-managers, men i Aaron Rodgers har han den bedste quarterback, han nogensinde har spillet med. And it’s not even close! Cook kan levere top 12-stats i premieren.

DST/ST Los Angeles Rams vs. San Francisco 49ers
Jeg tror ikke meget på Rams i denne sæson, men 49ers er absolut ligaens dårligste hold. Derfor er Rams er virkeligt solidt valg i første runde.

DST/ST New York Jets vs. Cincinnati Bengals
Bengals har mistet masser af offensiv power, og det er et åbent spørgsmål, hvad Andy Dalton kan uden Tyler Eifert, Mohamed Sanu og Marvin Jones. Jeg ville overveje Jets.

Enig eller uenig? Smid en kommentar hvis du har fidus til en eller flere spillere, eller er helt uenig med dem, jeg har valgt. Du kan også fange mig på Twitter @JacobNoertov, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.