Blog: 8 takes før divisional playoffs-runden

En tidligere linebacker er manden bag Chiefs’ succes, nummer 72 bliver afgørende i Atlanta, få et bud på, hvem der får de fem, ledige head coach-job – og så har New England Patriots haft den måske letteste vej til en konferencefinale i NFL-historien. Læs her otte takes før divisional playoffs-runden.

1. Tidligere linebacker er manden bag Chiefs’ succes

En væsentlig forklaring på, at Kansas City Chiefs for andet år i træk er blandt NFLs otte bedste hold, finder man i den række af draft-klasser, som general manager John Dorsey har sat sammen.

Dorsey skal nemlig have stor ros for at ramme plet med en meget høj andel af sine draft picks, og de spillere har forstærket et hold, der allerede var udmærket, men som underpræsterede kraftigt i 2012 – året, hvor Chiefs kun vandt to kampe, fyrede Romeo Crennel som head coach og Scott Pioli som general manager og ansatte Andy Reid som Crennels afløser og John Dorsey som ny, sportslig leder.

De to genrejste øjeblikkeligt Chiefs, der siden har vundet 43 kampe (næstflest i perioden) og været i tre slutspil. Imponerende – og et comeback til toppen af NFL, som man meget, meget sjældent ser ske på så kort tid.

Én af Dorsey, der som aktiv NFL-spiller i fem sæsoner var linebacker for Green Bay Packers, og Reids første handlinger var at handle to andenrundevalg i draften til San Francisco 49ers for quarterback Alex Smith, og selvom Smith er kendt som en “kedelig”, “konservativ” quarterback, er der mange andre NFL-hold, der uden tvivl gerne vil erstatte deres nuværende quarterback med den 32-årige “dink-and-dunk”-passer. Herunder San Francisco 49ers, der ved indgangen til 2017 for anden offseason i træk havde store spørgsmålstegn på quarterback-positionen, og som ville have været bedre stillet med Smith end med erstatningen Colin Kaepernick.

Smiths værdi for holdet er stor – han undgår fejl og træffer kloge beslutninger – og selvom han ikke er en klassisk “game winner”-quarterback, der kaster sig vej til sejren via 400 yards og fire touchdowns, understøtter Smith et angreb med en effektiv løbeoffensiv, solide playmakers og ikke mindst et stærkt forsvar.

Samlet giver det et hold, der er talentfuldt og ifølge en anonym kilde hos et NFC-hold, som The MMQB talte med i efteråret, det mest komplette hold i NFL fra “første til 53. mand i truppen”. En anden kilde sagde. at Chiefs er gode til rigtig meget uden at være virkelig gode til én ting.
– Det er ikke hold, du ser frem til at spille imod, sagde kilden.

Og det bringer historien tilbage til Dorsey og hans aftryk på succesen.

Siden han blev general manager og ansvarlig for draft-processen, har Dorsey valgt 24 spillere. Hele 20 af de spillere er stadig på holdet, og tre af dem blev i december valgt til Pro Bowl. Nemlig tight end Travis Kelce, der nu er den bedste på positionen i NFL, der ikke bærer navnet Rob Gronkowski, cornerback Marcus Peters og dette års return specialist-sensation Tyreek Hill.

Dorsey har bestemt også haft sine missere – som dette års tredjerundevalg Keivarae Russell, der allerede er ude af truppen igen, og det underpræsterende topvalg i 2013-draften Eric Fisher, der dog, når ret skal være ret, blev valgt meget kort tid efter, at Dorsey fik nøglerne til butikken, hvorfor optakten til draften ikke var optimal. Fisher har været solid, men ikke spillet som topvalget i en draft.

Men samlet set har Chiefs i hver eneste draft, siden Dorsey kom til, valgt mindst én vigtig profil eller starter – herunder den forrygende rookie Chris Jones, som holdkammeraten Tamba Hali kalder den bedste ”three technique”-lineman, som Chiefs nogensinde har haft, running back Spencer Ware, guard Mitch Morse, linebacker Ramik Wilson, wide receiver Chris Conley, pass-rusher Dee Ford og altså de tre førnævnte Pro Bowlers Peters, Hill og Kelce.

Men dertil kommer Dorseys overvejende dygtige investeringer i free agency. Han har signet free agents som Jeremy Maclin, Mitchell Schwartz og Jay Howard, men fandt nok så vigtigt også vigtige bidragsydere blandt “no names” som Daniel Sorensen, Albert Wilson, Ron Parker og Charcandrick West.

Fælles for mange af de spillere, som Dorsey har hentet til Missouri, er, at de ikke er store navne – Chiefs har ikke været en stor spiller i free agency – men hver især er de den vigtige brik, der i det store billede gør en forskel. Andy Reid og hans assistenter er fantastisk dygtige til at ”coache” spillere op – bare se på running back-positionen, hvor Jamaal Charles har været plaget af skader, men alligevel har holdet formået at have et effektivt løbeangreb.

Søndag kan Kansas City Chiefs med en sejr hjemme på Arrowhead Stadium mod Pittsburgh Steelers kvalificere sig til holdets første AFC-finale i 23 år. Det er ikke mindst arkitekten John Dorseys fortjeneste.

2. Patriots’ modstandere = tomatdåserne

Tomatdåserne.

Sådan kalder én af de mere berømte sportsklummeskribenter i det nordøstlige USA de hold, som New England Patriots har mødt i denne sæson.

The Boston Globes klummeskribent Dan Shaughnessy har skrevet om, hvordan tomatdåserne – som han kalder de mindre gode modstandere – er blevet linet op på stribe foran patrioterne.

En trend, der nu fortsætter i slutspillet.

New England Patriots kan nemlig få dét, der formodentligt er den letteste vej til en konferencefinale i NFL-historien – målt på kvaliteten af modstandere. Ikke nok med at Patriots gennem den regulære sæson har haft ligaens på papiret letteste turneringsprogram – nu venter ét af de værste slutspilshold nogensinde i divisional playoffs-runden.

Brock Osweiler og Houston Texans er ganske enkelt én af de største ”tomatdåser” i NFL i 2016-sæsonen. Holdet tillod 49 flere point end holdet scorede, men kæmpede sig alligevel frem til ni sejre og en titel i svage AFC South, som et hold i sagens natur skulle vinde. Men den ”point differential” på minus 49 er den sjettedårligste i NFL, og angrebet scorede kun 25 touchdowns i hele sæsonen.

Hvor skidt er det? Så skidt at intet slutspilshold nogensinde i NFL-historien har scoret så få touchdowns i en sæson med 16 kampe.

Texans-angrebet er i bedste fald ustabilt, og selvom Texans i lørdags besejrede Oakland Raiders, skal vi ikke snyde os selv. Raiders var en skygge af sig selv med en rookie-quarterback i sin første kamp som starter bag center og uden en skadet venstre tackle, og selvom Osweiler gjorde det hæderligt, imponerede han ikke ligefrem.

Og det er altså Patriots’ modstander i dét, man må forvente er en ren walkover. Da holdene mødtes i september, ydmygede Patriots hjemme Texans med cifrene 27-0. Og det var med tredjevalget Jacoby Brissett som quarterback. Patriots har nu Tom Brady bag center og er kun blevet bedre siden da, og selvom Texans-forsvaret på papiret er stærkt, er det slet ikke godt nok til at kunne stoppe Brady, og uanset hvad er det svært at se Osweiler og Co. score særligt mange point. Derfor er Patriots da også hele 16 point-favoritter ifølge bookmakerne – den næststørste favorit i slutspillets historie.

I forvejen er Patriots nærmest umulige at besejre i Foxborough i slutspillet (de har vundet imponerende 15 af 18 hjemmekampe siden 2001). Men hvis modstanderen i det sidste slag før AFC-finalen oven i købet er ét af historiens ringeste slutspilshold? Game over! Så er det goddag til den sjette AFC-finale på stribe.

Mødet med Osweiler, der har været så svag, at han blev bænket for et par uger siden, kommer efter en regulær sæson, hvor Patriots ikke har stået over for én eneste af denne sæsons, statistisk set bedste quarterbacks. Bedømt på passer rating-statistikken, som bestemt ikke er fejlfri, men dog en god indikator, har Patriots ikke mødt én eneste quarterback, der sluttede i top 11 i passer rating i 2016 (NFLs minimumskrav er 224 kast). Den bedste har været Miamis Ryan Tannehill, der sluttede som nummer 12 med en god, men ikke iøjnefaldende rating af 93,5 point.
 
Den statistiske sandsynlighed for, at det sker, er meget lille taget i betragtning, at Patriots trods alt har mødt 15 forskellige, startende quarterbacks i den regulære sæson. Flere af de quarterbacks har ikke kastet nok bolde til at blive officielt indlemmet i statistikken, men syv af de 15 quarterbacks har enten været reserver – eller er siden blevet bænket af deres respektive hold, fordi de har underpræsteret. Det er folk som Cody Kessler, Jared Goff og Landry Jones.

Det er ganske enkelt helt utroligt at spille 16 kampe uden at møde en top 10-passer i NFL. Det viser historien da også.

Hvis New England Patriots når Super Bowl, vil holdet være den første Super Bowl-deltager siden NFL-sammenlægningen i 1970, der ikke har mødt en top 10-passer i den regulære sæson. Siden dengang er der spillet 46 kampe, så det er altså 92 Super Bowl-deltagere, der alle har mødt mindst én og i mange tilfælde flere startende quarterbacks, der er sluttet i top 10 i passer rating.

Men Patriots kan altså blive den første Super Bowl-deltager i 47 år (!), der ikke har stået over for sådan en quarterback.

En helt vanvittig statistik, der bekræfter, at det er stærkt unormalt at nå langt og samtidig møde mange quarterbacks, der ikke har været blandt NFLs allerbedste i en sæson.

En anden AFC-kæmpe, Kansas City Chiefs, har da også i seks tilfælde mødt en top 10-passer, Pittsburgh Steelers har tørnet sammen med tre top 10-passers, og Houston Texans har mødt fem quarterbacks i top 10. Altså har de tre andre, tilbageværende hold i konferencen tilsammen mødt 14 top 10-passers. I NFC-hold har de fire tilbageværende hold hver især mødt minimum to top 10-passers og i alt mødt hele 15 styk.

I den regulære sæson mødte Patriots i forvejen den – statistisk set – letteste gruppe af modstandere bedømt på ”strength of schedule”. Modstanderne vandt kun 43,9 procent af deres kampe, og samlet spillede Patriots kun seks kampe mod hold med en ”winning record” – tredjefærrest i NFL (sammen med Steelers). Og to af de seks hold startede reserve-quarterbacks – Dolphins i 17. spillerunde med Matt Moore og Steelers med Landry Jones – og et tredje hold var altså ustabile Houston Texans. Patriots slog Denver Broncos med Trevor Siemian og Miami Dolphins med Ryan Tannehill, men tabte hjemme til Seattle Seahawks og Russell Wilson.

Og faktisk har Patriots, siden Tom Brady i 2009 vendte tilbage til NFL, mødt færre hold med en ”winning record” end noget andet hold i NFL i den periode.

Holdet har kun mødt 48 af sådanne, stærke hold, viser tal fra Pro Football Reference. En bemærkelsesværdig statistik taget i betragtning, at Patriots har vundet AFC East lige siden og altså som udgangspunkt altid møder mindst fire andre divisionsvindere (tre fra AFC + én fra NFC) fra den foregående NFL-sæson. Alligevel ligger Patriots nummer 32 i den kategori.

Men med til historien om Patriots’ modstandere – og modstandernes quarterbacks i 2016 – hører også, at Bill Belichicks mandskab er ekstremt dygtigt til at gøre arbejdet. Eller ”Do your job”, som mantraet var i Super Bowl-sæsonen i 2014. Siden 2009 har Patriots kun tabt 11 af 80 kampe mod hold uden en ”winning record” svarende til en sejrsprocent på hele 86 procent – klart bedst i NFL i perioden. Den evne til at slå de modstandere, man bør slå, er væsentlig og har været afgørende for holdets kontinuerlige succes. Ikke mindst i denne sæson, hvor Patriots undervejs har mistet Rob Gronkowski og indledte sæsonen uden Tom Brady.

Mens ligaens andre tophold typisk har dummet sig én eller to gange om året, har Patriots meget sjældent kikset mod hold, som det burde slå. Den stabilitet er imponerende og forklarer også, hvorfor holdet igen og igen får hjemmebanefordel gennem slutspillet – eller en plads som oversidder i første runde. For der ligger altid som minimum en otte-ni sikre sejre og venter.

Mod Houston næste weekend er Patriots altså igen friske efter en uge som oversidder. Og det vil være en sensation, hvis ikke også holdet vinder den kamp, hvor New England altså er rekordstore favoritter mod en gigantisk underdog.

Spørgsmålet er næsten snarere, hvor stor en afklapsning, der venter?

3. Bennett afgørende mod Falcons

Hvis Seattle Seahawks lørdag skal tage fra The Georgia Dome med en sejr og en billet til NFC-finalen, skal holdets nummer 72 spille en afgørende rolle.

I en kamp mod Atlanta Falcons spækket med profiler – Matt Ryan, Julio Jones, Russell Wilson, Vic Beasley og Richard Sherman bare for at nævne en håndfuld af dem – er Seattles defensive lineman Michael Bennett måske den vigtigste af dem alle. Faktisk er der dem, der mener, at Bennett er én af NFLs mest betydningsfulde forsvarsspillere i det hele taget.

Én ting er i hvert fald sikkert: Bennett er én af de mest fleksible linemen. Han stiller op både udvendigt og indvendigt på alle fire lineman-positioner, og han er en enorm force på både kaste- og løbespil. Pro Football Focus rangerer ham som den allerbedste “edge rusher” mod løbet, men samtidig er han en dygtig pass-rusher, der har et stort arsenal af pass rush-finter, og som ikke mindst har et ekstremt smidigt retningsskifte.

Bennett trækker ikke store stats til sig – fem sacks i 11 kampe i år og 10 sacks i 16 kampe sidste år er ikke voldsomt opsigtsvækkende – men alene hans tilstedeværelse på banen er et problem for modstanderen. Da New England Patriots slog Seattle Seahawks i Super Bowl forrige år, mente Patriots-spillerne, at Bennett – ikke Sherman eller Earl Thomas – var Seahawks’ farligste forsvarsspiller. Og da Patriots i november sidste år skulle møde Seattle, skamroste Brady så Bennett:
– Hvis han ikke er NFLs bedste forsvarsspiller, ved jeg ikke, hvem der er det, sagde Brady.

Og det fortæller lidt om Seattle-ledelsens syn på Michael Bennett, at holdet for tre uger siden belønnede ham med en treårig kontraktforlængelse til 31,5 millioner dollars, selvom han er 31 år, og selvom Marshawn Lynch førhen har været den eneste Seahawk, der har fået en markant, anden kontrakt med holdet.

Og lørdag i Atlanta vil Bennetts betydning potentielt stå klart. Hvis Seahawks skal stoppe Matt Ryan og Atlantas eksplosive angreb, er det vitalt, at Bennett spiller en stor kamp og dels får lagt pres på Ryan, dels leverer en væsentlig rolle i forsøgene på at stoppe de to running backs Devonta Freeman og Tevin Coleman. Det er svært at se Seahawks følge med Falcons, hvis Ryan får tid og plads til at fordele boldene til de mange receivers, som han har til sin rådighed (han har kastet mindst ét touchdown til en NFL-rekord 13 spillere i denne sæson). Især i en virkelighed, hvor langtidsskadede Earl Thomas ikke patruljerer nede bagved, og hvor Seahawks’ bagerste kæde har haft problemer i opdækningen.

Derfor er Bennett så vigtig – som han også var det i holdenes første møde i 6. spillerunde, hvor han ifølge Pro Football Focus var banens bedste forsvarsspiller. Før han forlod opgøret med en knæskade, der siden kostede fem kampe, nåede Bennett i alt 11 spil, hvor han pressede modstanderen på et pass-rush. Resultatet var hele fem hits på Ryan og en hurry.

I den kamp blev Bennett sendt ud af en ”cut block” af Falcons’ Jake Matthews, som Bennett siden rasede over, fordi han mente, at Matthews bevidst gik efter at skade ham. Derfor er det samtidig ”pay back time” for Bennett mod Falcons og Matthews.

Mod Detroit Lions i lørdags lavede Bennett halvanden sack og spillede generelt en god kamp. Seahawks har brug for en lignende præstation – og mere til – hvis holdet skal avancere til NFC-finalen.

4. Hvem får de sidste fem head coach-job?

Vi er nu én uge på bagkant af “Black Monday”, og alene i de seneste ni dage har Rams, Jaguars, 49ers, Chargers, Bills og Broncos ifølge Draftday.dk’s optælling indkaldt til i alt 36 jobsamtaler med 16 forskellige kandidater til de seks respektive cheftrænerjob. Fra den helt gamle – 70-årige Tom Coughlin – til den helt unge – 30-årige Sean McVay.

Og mandag aften blev den første head coach så ansat, da Jacksonville Jaguars forfremmede holdets midlertidige head coach i slutningen af 2016-sæsonen, Doug Marrone, til ny, permanent cheftræner.

Men processen er langt fra slut. 49ers mangler for eksempel stadig at interviewe Seattle Seahawks’ assisterende head coach Tom Cable, og flere kandidater kan forvente at blive indkaldt til en ekstra jobsamtale, hvilket vil være et godt tegn for dem.

Så hvordan ser det ud her én uge senere? Og hvem er – på dette, stadig tidlige tidspunkt de bedste bud på at overtage de fem job, der fortsat er ledige. Få her et bud:

San Francisco 49ers
Folk med kendskab til Josh McDaniels’ tankegang peger på, at hvis forlader jobbet som offensiv koordinator hos Patriots, vil han helst tage et job i San Francisco, der lørdag var det sidste af tre hold, der interviewede ham i New England. De andre to hold var Jacksonville Jaguars og Los Angeles Rams. I NFL-verdenen har der i flere uger været rygter om, at McDaniels er parat til at tilbyde en pakkeløsning med ham selv som head coach og med Louis Riddick, der p.t. arbejder for ESPN, som general manager. Riddick, der førhen har arbejdet i Redskins’ og Eagles’ front offices, blev tirsdag interviewet af 49ers. En anden mulighed er en duo bestående af McDaniels (eller en anden head coach) og Eliot Wolf – den kun 34-årige “vidunderdreng” fra Green Bay Packers’ sportslige ledelse – eller hans kollega Brian Gutekunst, der har arbejdet sig op gennem Packers’ ledelse. Det er uvist, om 49ers har McDaniels øverst på listen, men meget taler for, at det er tilfældet, og han imponerede angiveligt holdet under samtalen i lørdags. Det er i øvrigt værd at bemærke, at 49ers endnu ikke har interviewet Seahawks-trekløvet Tom Cable (til head coach) og Trent Kirchner og Scott Fitterer (begge til general manager). Så meget kan ske.

Los Angeles Rams
Rams har interviewet 10 forskellige navne og mangler stadig en samtale med Miami Dolphins’ defensive koordinator Vance Joseph og Houston Texans’ linebackers coach Mike Vrabel. Derfor er det stort et felt at finde den rette mand i mellem, men et bud er, at de signer Atlanta Falcons’ offensive koordinator Kyle Shanahan. Efter en tørke med den defensiv-mindede Jeff Fisher som head coach har Rams hårdt brug for en offensiv-mindet cheftræner, der kan få gang i og skabe resultater med holdets topvalg de seneste to år, Jared Goff og Todd Gurley. Det kan 37-årige Shanahan, der i et par år har været en brandvarm kandidat. Hans agent er i øvrigt Marvin Demoff, hvis søn, Kevin Demoff, er Rams’ Chief operating officer – og lederen af holdets jagt på en ny head coach. Den meget tætte forbindelse skal man ikke undervurdere. En konkurrent til Shanahan er den kun 30-årige Redskins-koordinator Sean McVay, der har givet et stærkt, positivt indtryk til samtalerne med Rams og 49ers.

Buffalo Bills
Alt peger stadig på, at Buffalo Bills forfremmer den midlertidige head coach. Anthony Lynn, til Rex Ryans permanente afløser. Lynn har ifølge flere insiders imponeret i de interviews, han har givet indtil nu. Ifølge The MMQB har han virket ”organiseret og med en stærk tilstedeværelse”. Derfor kan der være rift om ham. Men alt tyder på, at han bliver, hvor han er, og flere af de offensive profiler (som Sammy Watkins) allerede har meldt ud, at de ønsker Lynn som head coach. Bills har også interviewet fire andre kandidater, hvor især Carolina Panthers’ defensive koordinator Sean McDermott er i høj kurs, og mangler et interview med Vance Joseph, hvilket kan mudre billedet, men det vil stadig være overraskende, hvis Lynn ikke er valget.

Denver Broncos
Ud fra alt, hvad vi ved, har Denver Broncos kun interviewet eller skal interviewe fire kandidater. Favoritten er Vance Joseph, der ganske vist så skidt ud i Miami Dolphins’ wild card-afklapsning mod Pittsburgh Steelers, men som ikke desto mindre har været et “hot” navn i denne head coach-jagtsæson. Alle de fem hold, der stadig ikke har en head coach, har kaldt ham til samtale, og Broncos’ general manager John Elway har ikke lagt skjul på, at Joseph havde fået jobbet i 2015, hvis ikke Broncos havde ansat Gary Kubiak som cheftræner. Kyle Shanahan og Kansas City Chiefs’ special teams coach, Dave Toub, er to andre, stærke kandidater til jobbet, og Shanahan-forbindelsen (hans far, Mike, var John Elways Super Bowl-træner i Denver) er interessant. Men for et hold, der formentligt skiller sig af med den dygtige, selvkørende defensiv koordinator Wade Phillips, kan en ny defensiv-minded coach være at foretrække, og Broncos har altså allerede for to år siden afsløret deres kærlighed til Joseph. Siden dengang er hans værdi kun steget betragteligt.

San Diego Chargers
Klart det sværeste hold at læse. Chargers kan gå i flere retninger, men det er i hvert fald interessant, at holdet har interviewet fem defensive koordinator, én offensiv koordinator og én special teams-koordinator. Altså en klar vægt i retning af en forsvarsminded cheftræner, og derfor er mit bud, at de ansætter Mike Smith. Indtil mandag, hvor Jacksonville ansatte Doug Marrone, forventede jeg, at Jaguars ville hyre Mike Smith. Men han er altså stadig ledig på markedet, og da Chargers angiveligt ønsker en ny træner, der tidligere har været head coach, er Mike Smith favoritten i min bog. Kansas City Chiefs’ special teams-coach, Dave Toub, er en outsider til jobbet.

KORT, MEN GODT:

5. Siden 10. spillerunde har Atlanta Falcons’ løbeforsvar tilladt 5,22 yards pr. carry. Det er flest i NFL i den periode og et potentielt problem forud for mødet med Seattle Seahawks’ Thomas Rawls, der løb for 161 mod Detroit Lions i wild card-runden. Falcons’ forsvar har mange unge talenter som Deion Jones, De’Vondre Campbell  og Keanu Neal, men fælles for hele enheden er, at den misser for mange tacklinger. Og det fører blandt andet til modstanderens succes langs jorden.

6. Det bliver vitalt for Green Bay Packers, at holdet kan stoppe Ezekiel Elliott, når Packers søndag hamrer sammen med Dallas Cowboys. Da holdene mødtes i oktober, vandt Dallas med 30-16, og her stod rookie-running backen over for NFLs dengang bedste løbeforsvar, men da kampen var slut, havde Elliott løbet for 157 yards på 28 carries – svarende til hele 5,6 yards pr. carry. Og dét selvom Packers i den kamp oftere end på noget andet tidspunkt i sæsonen stod i 3-4-baseforsvaret, som burde have givet forsvaret den bedste mulighed for at håndtere Cowboys’ fænomenale angrebslinje. Packers’ løbeforsvar er siden blevet mere hullet (har tilladt 4,49 yards pr. carry siden Dallas-kampen), og derfor er mødet med Elliott søndag et betydeligt problem for Green Bay.

7. Én af de fire kampes allerstørste dueller i duellen er uden tvivl Atlanta Falcons’ wide receiver, Julio Jones’, møde Seattle Seahawks’ cornerback Richard Sherman. Da de mødtes i 6. spillerunde greb Jones hele syv bolde for 139 yards og et touchdown, og han blev ifølge ESPN dækket af Sherman på 30 af 46 kastespil. I de situationer greb han tre bolde for 40 yards (på fem kast i sin retning). Og sidst i kampen slap Sherman afsted med at holde Jones’ arm på et dybt kast uden, at der blev dømt pass interference.  Kameraerne vil have masser af fokus på de to og ikke mindst på Sherman, der i kampen i oktober rasede på sidelinjen, efter at holdkammeraterne havde kikset i opdækningen.

8. Pittsburgh Steelers’ offensive line coach, Mike Munchak, blev før “Black Monday” nævnt som en mulig, kommende head coach-kandidat, og selvom han ikke har været til nogen samtaler, er det forståeligt, at hans arbejde med Steelers-linjen har vakt opsigt. Pittsburghs offensive succes skyldes nemlig ikke mindst, at angrebslinjen har været fremragende. Football Outsiders rangerer den som den næstbedste på løbespil, og den fjerdebedste mod kast. Enheden bestående af fra venstre mod højre Alejandro Villanueva, Ramon Foster, Maurkice Pouncey, David DeCastro og Marcus Gilbert har været stærk og dels skabt store huller til Le’Veon Bell (der i de seneste syv kampe har løbet for utrolige 1002 yards), dels passet på Ben Roethlisberger, der helt fantastisk kun er blevet sacket fire gange i de seneste syv kampe, han har spillet. Så længe den offensive linje passer så godt på Bell og Roethlisberger, er offensiven potent og farlig.

Enig eller uenig med blogindlægget? Kommentér gerne på Twitter til @shygumhansen

Blog: 12 kommentarer om 7. spillerunde

De tidlige i søndagskampe i 7. spillerunde er i bogen – læs her 12 kommentarer til kampene. Blandt andet om Giants’ angreb, Jared Goff, A.J. Green, Vikings’ problemer, Blake Bortles, Browns’ ufattelige uheld, Miamis nye angrebsprofil og meget mere.

1. Det var ikke nogen stor kamp for New York Giants’ angreb i London. Offensiven scorede sit første touchdown sent i 4. quarter, og i 17-10-sejren mod tamme Los Angeles Rams nettede Giants kun 232 yards. Kun én gang de seneste 15 år har Giants vundet og nettet færre yards. Det var i 2007-sejren mod Philadelphia Eagles. Der er flere forklaringer på dagens offensive issues. Eli Manning formår ikke at levere kast, der betyder noget, Odell Beckham Jr. var plaget af en hofteskade, og løbeangrebet er ineffektivt bag en middelmådig angrebslinje. Før kampen var Giants nummer 30 i rushing yards, og søndag nettede The G-Men kun 36 yards langs jorden. Men i de mindste vandt Giants og får dermed ikke verdens længste hjemtur fra England.

2. New York Jets’ Quincy Enunwa udviste en forrygende antrit, da han scorede på et 69 yard-catch i 1. halvleg af 24-16-sejren over Baltimore Ravens. Enunwa, der har fået en større rolle i Eric Deckers fravær, greb et kort kast fra Geno Smith og racede afsted og fra et tungt Ravens-forsvar. Det touchdown er imponerende, fordi Enunwa med sine 6 fod 2 inches og 225 pund ifølge nogle kritikere mere ligner en tight eller en H-back end en wide receiver. Selv kalder Enunwa sig for en “playmaker”. Det var han mod Ravens.

3. Wide receiver Michael Crabtree har oven på en svingende karriereindledning hos San Francisco 49ers, som valgte ham i 1. runde af 2009-draften, fået et flot comeback i NFL hos Oakland Raiders, der søndag slog Jacksonville Jaguars med 33-16. I 1. halvleg viste Crabtree, hvorfor hans tidligere head coach hos San Francisco 49ers, Jim Harbaugh, engang sagde, at Crabtree har de bedste hænder, som Harbaugh har set. Crabtree nappede et skarpt kast fra quarterback Derek Carr henover skuldrene, rullede rundt og nåede næsten i endzonen, mens han beholdt bolden i hænderne. Imponerende. Kort efter greb han et kort kast fra Carr for touchdown. Crabtree, der greb otte bolde for 96 yards, er i sit nuværende tempo på vej mod sin bedste sæson i NFL indtil nu. Hvis han holder snittet, når han op på 89 catches for 1053 yards og 13 touchdowns. Flotte tal for en receiver mange havde dømt ude i 2014 i San Francisco.

4. Der er mere mellem NFL-himlen og jord, end man tror. Baltimore Ravens’ quarterback Joe Flacco havde ikke kastet en interception på 176 kast i træk – en ny Ravens-rekord – og så blev han på det næste kast grebet ud af Jets’ Buster Skrine. Hvad er chancen for, at det sker? Og på næste serie blev han så igen interceptet. Bortset fra den lange stime uden interceptions har Flacco generelt ikke spillet godt gennem flere sæsoner. Han er ikke længere i NFLs elite, som han var i Super Bowl-sæsonen i 2012. Ravens, der faldt hele sammen mod New York Jets, har nu tabt fire i træk og er i en krise.

5. Det siger alt om, hvor lidt klar topvalget i 2016-draften, Jared Goff, har været til NFL, at han ikke starter den kommende kamp for Los Angeles Rams på trods af, at Case Keenum søndag kastede fire interceptions i nederlaget i London til New York Giants. Herunder en “pick six” til Landon Collins og en anden interception, der gav Giants en fordelagtig udgangsposition, der blev udnyttet til at score et afgørende touchdown. Men head coach Jeff Fisher sagde efter kampen, at Rams holder beholder Keenum bag center. Som tidligere beskrevet her på Draftday.dk kommer Jared Goff fra Californias “Bear Raid”-system, der er meget simpelt, og han er tilsyneladende ikke klar til Rams’ mere komplekse system. Endnu. Det er foruroligende hans høje draft position og Keenums krise i betragtning.

6. Jacksonville Jaguars’ quarterback Blake Bortles fortsætter en skuffende 2016-sæson. Inden søndagens nederlag hjemme mod Oakland Raiders havde tredjevalget i 2014-draften kastet otte touchdowns, men også syv interceptions med en middelmådig passer rating af 80,3 point til følge i Jaguars’ skuffende 2-3-indledning i sæsonen. Søndag mod Oakland ramte han kun plet på 23 af 43 kast for 246 yards – og kastede et touchdown og to interceptions – den ene i “triple coverage” i Raiders’ endzone, som David Amerson blev noteret for. Bortles ligner lige nu på ingen måde en “franchise quarterback”, som et ellers talentfuldt Jaguars-hold kan regne med.

7. Wow, wow, wow, A.J. Green! Stjerne-receiveren fra Cincinnati Bengals greb på imponerende vis et kast på en “Hail Mary” i de døende sekunder af 1. halvleg søndagens 31-17-sejr over Cleveland Browns, hvor han tippede bolden til sig selv, og siden hev han også et “one handed”-catch ind til kroppen på spektakulær vis. Green, der søndag greb otte bolde for 169 yards og et touchdown, har nu tre kampe i denne sæson med mindst 150 receiving yards, og han er en Hall of Famer i svøb.

8. Så tabte Minnesota Vikings omsider en kamp, da Eagles vandt med 21-10 i “The Sam Bradford vs Carson Wentz Bowl” i Philadelphia. Mens der var masser af fokus på de to quarterbacks, der kort før sæsonstart var holdkammerater hos Eagles, indtil Bradford blev handlet til Vikings, var det gæsternes angrebslinje, der havde den største betydning. Enheden havde en skidt, skidt aften, tillod masser af pres på Bradford, og som en Vikings-reporter skrev på Twitter, var det vigtigste i kampen ikke, at Vikings tabte, men derimod at angrebslinjen i løbet af sæsonen risikerer at sende Bradford uden for med en alvorlig skade efter et hit, hvor en pass-rusher får plads efter at være stormet forbi en overrumplet Vikings-lineman. Lige nu er det svært at se Minnesota gå hele vejen, hvis ikke angrebslinjen spiller bedre.

9. Miami Dolphins’ running back Jay Ajayi løb i søndags mod Pittsburgh for 204 yards, og søndag aften i 28-25sejren over Buffalo Bills nettede han så hele 214 yards på 29 carries. Dermed blev andenårsspilleren, der indtil for en uge siden ikke havde gjort meget væsen af sig i NFL, den blot fjerde spiller i NFL-historien, der to uger i træk løb for mindst 200 yards. De andre tre er legendariske O.J. Simpson og Earl Campbell – og så den tidligere Dolphin, Ricky Williams.

10. Det er totalt vanvittigt, dét der sker i Cleveland. Nærmest hver uge har undertegnede beskrevet, hvor vildt det er, at endnu en Browns-quarterback er gået ned med en skade. Søndag skete det så igen. I nederlaget til Cincinnati udgik Cody Kessler med en hjernerystelse (som han også gjorde det for et par uger siden mod Patriots), og det betød, at rookie Kevin Hogan røg om bag center. Tidligere har Browns sat Robert Griffin III, Josh McCown og Charlie Whitehurst på banen, og søndag blev Hogan altså den femte Browns-quarterback, der kastede bolden i denne sæson, efter at Kessler røg ud. Intet andet hold har i denne sæson haft flere end tre quarterbacks, der har kastet mindst én bold. I de seneste to kalenderår (daterende tilbage til oktober 2014) har Browns haft 10 (!) quarterbacks på banen. Sådan en statistik kan man ikke vinde kampe med. Og medregner man Terrelle Pryor – wide receiveren, der også har kastet bolden – har Browns set seks spillere kaste bolden i 2016 i blot syv kampe. Det er ikke sket siden 1976 (Tampa Bay Buccaneers).

11. New England Patriots har nu to uger i træk fået uventet hjælp fra en ærkerival. I sidste uge slog Miami hjemme Pittsburgh Steelers og sikrede dermed, at Patriots nu sidder på hjemmebanefordelen i AFC. Og søndag slog Miami så Buffalo Bills – og dermed kan Patriots med en sejr senere søndag for alvor trække fra i AFC East, hvor Bills inden søndagens kampe var én sejr bagefter Patriots. Ikke nok med det. Mod Miami blev Steelers’ quarterback Ben Roethlisberger så alvorligt meniskskadet, at han ikke er med mod Patriots, og søndag udgik Bills’ bedste spiller, running back LeSean McCoy, med en lægskade, som han i forvejen døjede med, og dermed er han nu tvivlsom til næste uges opgør mod Patriots.

12. Inden søndagens opgør i Philadelphia var Eagles og Vikings nummer ét og to i færrest turnovers i NFL-sæsonen indtil nu med samlet tre styk. Søndag – i en rodet affære lavede de to hold tilsammen otte turnovers. Noget af en forskel.

Uenig eller enig med blogindlægget? Kommentér gerne på Twitter til @shygumhansen

Blog: 15 noter før søndagens NFL-kampe

Du får her 15 NFL-noter forud for søndagens kampe – om alt fra Broncos’ mange hjemmekampe og et spændende møde i Philadelphia til Aaron Rodgers’ kvaler og en vurdering af, hvem der er den bedste quarterback i NFL netop nu.

* Meldingerne fra Jacksonville er, at Jaguars’ receiver-skuffelse, Allen Robinson (ni catches, 126 yards i to kampe), især har haft problemer mod “press coverage”. Søndag bliver de problemer næppe mindre i mødet med Baltimore Ravens’ fysiskbetonede cornerback Jimmy Smith, der er kendt for at være stærk i “press coverage”.

* Ifølge The MMQB har 76 procent af running back-profilen Melvin Gordons løb i denne sæson hos San Diego Chargers været i situationer, hvor quarterback Philip Rivers har stået under center med Gordon bag ham i “I”-formationen. I 2015 skete det kun i 31,6 procent af tilfældene. I denne sæson snitter Gordon 4,2 yards pr. carry mod 3,5 yards pr. carry som rookie, og han har scoret karrierens første tre touchdowns, ligesom han er på vej mod 1200 rushing yards for sæsonen. Søndag mod Indianapolis Colts møder Gordon og Chargers NFLs næstdårligste løbeforsvar ifølge Football Outsiders’ udregning.

* Efter at Atlanta Falcons’ cornerback Desmond Trufant i sidste uge tog brodden af Oaklands Amari Cooper, venter der ham søndag en ny, svær matchup i New Orleans Saints’ hurtige receiver Brandin Cooks. Trufant dækker som regel modstanderens bedste wideout i Atlantas zone-forsvar – uanset sted på banen. Cooper greb fem bolde for 71 yards mod Trufant i søndags, men de fleste catches kom via receiver screens. Cooks snitter 16,2 yards pr. catch i denne sæson.

* De fem første års-starters, Dak Prescott (Cowboys), Carson Wentz (Eagles), Jimmy Garappolo (Patriots), Jacoby Brissett (Patriots) og Trevor Siemian (Broncos) har efter 2. spillerunde – og efter torsdagens Patriots-sejr – nu vundet otte af de første ni kampe som førstemænd i NFL. Dybt imponerende.

* Green Bay Packers, der søndag møder Detroit Lions, har indtil nu i denne sæson kun tilladt ekstremt lave 1,6 yards pr. carry. Klart bedst i NFL. Og holdet har ellers mødt to gode running backs i T.J. Yeldon og Adrian Peterson. I denne sæson har Detroit snittet 5,4 yards pr. carry – bedst i NFC. Lions er dog søndag uden skadede Ahmeer Abdullah, og det betyder, at Theo Reddick får en større rolle.

* Siden 1990 er kun tre hold, der indledte sæson med tre nederlag, siden gået i slutspillet. Statistisk set har sejrsløse Buffalo Bills, Miami Dolphins, Jacksonville Jaguars og Indianapolis Colts, som der alle var relativt store forventninger til, altså kniven for struben.

* På den anden side er 75 procent af alle hold, der siden 1990 har indledt sæsonen “3-0”, gået i slutspillet. P.t. er Baltimore Ravens, Denver Broncos, Minnesota Vikings, New England Patriots (der har vundet de første tre kampe), New York Giants, Philadelphia Eagles og Pittsburgh Steelers ale ubesejrede.

* Man kan give skader til medspillerne og ustabile præstationer fra holdkammeraterne en del af skylden, men Green Bays offensive kvaler skyldes først og fremmest, at quarterback Aaron Rodgers ikke spiller godt. Det sagde NFL Films’ Greg Cosell i denne uge. Ifølge Cosell er Rodgers’ timing ikke god p.t., og Rodgers tager ikke de chancer, han bør tage, når muligheden er der. Ganske ukarakteristisk.

* Pro Football Focus’ analyser af de første flere tusinde spil i NFL-sæsonen viser, at Philadelphia Eagles’ rookie Carson Wentz forud for søndagens NFL-kampe er NFLs bedste quarterback netop nu. Pro Football Focus giver ham karakteren 90.8. Wentz’ tidligere holdkammerat hoa Eagles, Sam Bradford, som Minnesota Vikings handlede sig til, er nummer to, og Colts’ Andrew Luck er nummer tre. Værd at bemærke er, at Patriots-håbet Jimmy Garappolo ifølge Pro Football Focus “kun” er den 13. bedste quarterback netop nu – trods en meget opsigtsvækkende indledning – og at Packers’ Aaron Rodgers er helt nede som nummer 34 med karakteren 42,6 point. Det er dårligst af alle quarterbacks, der har kastet en bold i denne sæson!

* En duel i duellen, det er værd at holde øje med søndag: Jacksonville Jaguars’ dyre nyerhvervelse, defensive tackle Malik Jackson, mod Baltimore Ravens’ højre guard Marshal Yanda, der måske er NFLs bedste på sin position netop nu.

* Josh Norman dækkede ikke Antonio Brown og Dez Bryant “én mod én” i sæsonens første to kampe for Washington Redskins, men meldingerne fra Washington er, at han søndag følger New York Giants’ Odell Beckham Jr. rundt på banen, selvom det har en indvirkning på holdets zoneforsvar. De to havde en højtprofileret, hårdhændet duel i 2015, og der vil være et voldsomt fokus på de to søndag. Beckham har ikke haft den bedste indledning på sæsonen, mens Norman ifølge Pro Football Focus er NFLs bedste cornerback netop nu.

* Hold øje med duellen mellem Philadelphia Eagles’ defensive end Brandon Graham, der har fået en stærk start i ørnenes “Wide 9”-baserede 4-3-forsvar, og Pittsburgh Steelers’ Marcus Gilbert, som Broncos’ Von Miller mener er NFLs bedste højre tackle. Graham har allerede lavet to sacks og er noteret for seks quarterback hurries.

* Seattle Seahawks har kun scoret ét touchdown på 22 angrebsserier indtil nu. Det er ikke Super Bowl kaliber. Søndag venter ærkerivalerne fra San Francisco 49ers, der leverede en fantastisk defensiv indsats i 1. spillerunde mod St. Louis, der blev holdt uden point, men som kollapsede mod Carolina Panthers i søndags, som scorede 46 point. San Franciscos defensive linje er dog bedre end Seattles svage offensive linje. Det kan få betydning.

* Efter to hjemmesejre i de første to kampe i denne sæson spiller de forsvarede mestre fra Denver Broncos søndag sæsonens første udekamp – mod Cincinnati Bengals. Faktisk er det Broncos’ første udekamp siden den 20. december sidste år, hvor holdet tabte til Pittsburgh Steelers. Siden har Broncos spillet seks hjemmekampe – alle sejre – og én kamp på neutral grund i form af Super Bowl, der altså også førte en sejr med sig. Men den seneste udekamp kostede altså et nederlag. Hvordan håndterer Broncos og den unge quarterback Trevor Siemian presset i fjendeland?

* Denver Broncos’ modstander søndag, Cincinnati Bengals, er det hold, der bruger færrest tid mellem spillene. Efter de første to runder fører holdet NFL i antal sekunder pr. spil – ifølge Football Outsiders. I gennemsnit bruger Bengals kun 23,03 sekunder på at sætte næste spil i gang – en anelse foran “Mr. Tempo”, Chip Kelly og San Francisco, der bruger 23,65 sekunder pr. spil. Offensiv koordinator Chan Gailey og New York Jets er sidst med 31,05 sekunder pr. spil.

Blog: 20 kommentarer efter 2. NFL-runde

2. spillerunde i NFL er i bogen, og du får her 20 kommentarer – korte og lange – om NFL netop nu. Læs blandt meget andet om Patriots’ chancer mod Texans, to overraskende negative statistikker om Aaron Rodgers og Adrian Peterson, skuffende Jaguars, Raiders’ forsvar, Von Miller, Jets’ receivers, Sam Bradford, uheldige Browns og en afgørende punter.

1. Patriots kan også med Brissett
New England Patriots må torsdag starte tredjerundevalget og rookie Jacoby Brissett, efter at Jimmy Garappolo søndag skadede skulderen – mens Tom Brady er suspenderet. Det er uhyre sjældent, at et hold må starte sin tredjebedste quarterback i kamp tre i en sæson, og det er selvsagt en klar svækkelse, men spørgsmålet er, om det betyder så meget? Både på den lange og korte bane?

Efter Patriots’ forrygende indledning med Jimmy Garappolo og hans ultrahurtige kasteafvikling som en perfekt afløser for Brady i Patriots’ “quick-rhytm”-system er Patriots gået “2-0”, og derfor er der i høj grad råd til et nederlag eller to i de sidste to kampe, før Tom Brady vender tilbage. Ikke mindst fordi resten af af AFC East har indledt sæsonen “1-5”. New York Jets – de evige rivaler – er reelt den eneste stærke modstander i kampen om divisionen, men der ligger næppe 10-11 sejre i Jets-holdet, som Patriots formentligt – som absolut minimum – når op på. I hvert fald som det ser ud nu.

Og selvom Patriots’ chancer torsdag mod Houston Texans er blevet mindre af, at Brissett starter med kun tre dages optakt, betyder det ikke, at New England ikke kan vinde. Ja, han har ikke trukket mange træningsspil til sig med førsteholdet, og ja, han er en usleben rookie. Men i de sidste to sæsoner hos NC State kastede han kun samlet 11 interceptions, og han har vist sig at være en udmærket “caretaker” af bolden.

Det er vitalt, for med våben som Julian Edelman, Martellus Bennett, Chris Hogan og måske tilbagevendte Rob Gronkowski har Brissett folkene, der gør ham bedre, uden at han behøver at tage store chancer, som han heller ikke gjorde det mod Dolphins (korte, sikre kast og mange løb). Og i løbeangrebet med LaGarrette Blount har Patriots en bulldozer, som Patriots kan kontrollere “klokken” med – løbende bag fullback James Develin. Og det betyder, at Brissett ikke behøver at spille som Garappolo for at føre Patriots til sejren. 

Og faktisk er der et direkte fortilfælde, som Patriots-fans kan kigge på. Tilbage i 2013 måtte Oakland Raiders starte undrafted rookie Matt McGloin bag center mod netop Houston Texans, da Terelle Pryor var blevet skadet ugen forinden. Førsteårsspilleren, der altså end ikke var blandt de bedste 256 spillere i draften, startede sin første NFL-kamp mod Houston, der naturligvis var et anderledes hold i forhold til nu, men som allerede dengang havde navne som J.J. Watt, DeAndre Hopkins, Whitney Mercilus og Johnathan Joseph i truppen, som det også er tilfældet i dag.

Resultatet? McGloin og Texans vandt i Houston med 28-23 i en kamp, hvor McGloin kastede tre touchdowns, ingen interceptions og nettede en rating af 105 point. Og McGloin blev altså modsat Brissett ikke engang valgt i draften, og han havde slet ikke samme våben at kaste til, som Patriots-reserven har. Derfor: Patriots kan sagtens slå Texans torsdag aften. Det er ikke nogen stor overraskelse.

2. Raiders’ forsvar er igen “Tight End Mekka”
Tidligt i sidste sæson havde Oakland Raiders store problemer med at dække modstanderens tight ends, og spillere som Gary Barnidge og Martellus Bennett leverede store præstationer mod Raiders. Søndag mod Oakland Raiders genopstod de issues.

Atlanta Falcons’ tre tight ends Jacob Tamme, Austin Hooper og Levine Toilolo greb tilsammen 10 bolde for 179 yards og et touchdown. Raiders’ forsvar havde det meget svært mod Falcons’ “13 personnel”-formation, som holdet internt kalder “12 Cardinal” – inspireret af, at Hooper og Toilolo begge er tidligere Stanford Cardinal-spillere. Atlanta stod igen og igen i formationen, og strong safety Keith McGill og linebackers Malcolm Smith og Ben Heeney, der typisk dækker tight ends for Oakland, havde ikke deres bedste aften.

Efter kampen sagde Smith, at der blot var tale om mentale fejl, der er “let at fixe”. Raiders har brug for et “easy fix”. I fire af de fem næste kampe venter Delaine Walker, Antonio Gates og Hunter Henry, Travis Kelce og Julius Thomas – alle stærke pass-catchers, der kan krydse de 100 receiving yards, hvis Raiders ikke får løst problemerne.

3. Nyt koordinator-job til Greg Roman i 2017?
Rex Ryan fyrede overraskende offensiv koordinator Greg Roman efter dét, der lyder til at være en ordre fra de utilfredse Bills-ejere Terry og Kim Pegula, der fredag havde holdt møde med flere spillere for at høre deres syn på Roman oven på skuffelsen mod Jets. Ja, Roman er en konservativ koordinator, der bygger sit angreb op omkring mange, ganske vist meget forskellige løbeformationer, og han fik ikke nok ud af wide receiver Sammy Watkins, men det er stadig overraskende, at han er syndebukken i Buffalo. I hvert fald med tanke på at Rex Ryans forsvar har floppet endnu mere.

Bliv ikke overrasket hvis Roman har et nyt koordinator-job i 2017. Det er ikke mange sæsoner siden, at flere NFL-eksperter kaldte ham ligaens bedste offensive koordinator, og det er værd at bemærke, at Colin Kaepernick var bedst i San Francisco, mens Roman var “play caller”, ligesom Tyrod Taylor også fit sit store gennembrud i 2015 under Romans ledelse.

Greg Roman røg ud af Buffalo efter bare to kampe. Men spørgsmålet er, om det betyder, at hans stjerne vil være falmet voldsomt meget?

4. Adrian Peterson med den dårligste statistik i 38 år
Det er let at pege fingre af knæskadede Adrian Peterson, der har fået en forfærdelig indledning på sæsonen, og som nu er ude på ubestemt tid med en meniskskade. Faktisk har Vikings-stjernen kun snittet sølle 1,6 yards pr. carry, hvilket er færrest yards siden 1978 af en spiller, der har løbet mindst 30 gange med bolden. Det viser tal fra Pro Football Reference. Helt uhørt med tanke på, at det er Adrian Peterson, vi taler om.

Men inden vi nu alle konkluderer, at Peterson er i karrierens efterår, er det vigtigt at have øje for, at Minnesota Vikings’ offensive linje har været elendig på løb. Som Pro Football Focus skriver, skaffede Peterson samlet set kun 19 yards på 12 carries i søndagens sejr over Green Bay Packers. Men han skaffede faktisk 20 yards efter kontakt. Sagt med andre ord: Peterson kunne skaffe yards på egen hånd ved at mose forsvarsspillere, men ofte blev han stoppet bag linjen, inden han overhovedet kom i gang, fordi Packers-spillerne hurtigt overrumplede angrebslinjen og nåede frem til Peterson. På seks af de 12 carries skaffede han således minus yards.

En yngre Peterson ville måske have nettet flere yards – trods modstanden – men virkeligheden er, at ingen running back ville kunne præstere bag den linje, som den spiller lige nu. Og den nære fremtid bliver ikke bedre uden knæskadede Peterson.

5. Jaguars og hypen, der forsvandt…
I Draftday.dk’s store optakts-podcast talte vi om Jacksonville Jaguars og den hype, som holdet skulle leve op til efter en offseason, hvor holdet har fået tonsvis af kærlighed fra NFL-eksperterne, fordi Jaguars med mange nye talenter i truppen er et hold i – formodet – fremgang. En hype, som andre hypede mandskaber gennem tiderne har haft svært ved at leve op til. Blandt andet fordi det tidligere taberhold pludselig skal leve op til de store forventninger og et for dem uvant pres.

Og efter to kampe er Jaguars da heller ikke bedre, end holdet var i 2015 eller årene forinden, for den sags skyld. Ja, holdet spillede lige op med Green Bay i 1. spillerunde, men søndag floppede Jaguars totalt ude i San Diego, der undervejs førte 35-0, og som i sidste ende vandt 38-14.  Det er ganske enkelt skidt. Chargers, der for første gang var helt uden korsbåndsskadede Keenan Allen, og som undervejs mistede running back Danny Woodhead til en skade, formåede at score næsten 40 point mod et Jaguars-forsvar, der var ventet stærkt i 2016.

Jaguars har tilladt 32,5 point pr. kamp og efter to nederlag risikerer sæsonen at køre helt af sporet, hvis holdet ikke slår både Baltimore og Indianapolis i de kommende runder. Presset på head coach Gus Bradley, der kun havde vundet 12 af 48 kampe i de første tre sæsoner, er enormt. Han har fået lang snor af den tålmodige ejer Shahid Khan, men hvis Jaguars ikke hurtigst muligt får succes, vil det være uansvarligt af Khan ikke at reagere. Jaguars har en tidligere head coach (Doug Marrone) blandt assistenttrænerne, og han kan få jobbet midlertidigt i løbet af sæsonen, hvis nedturen for offseasons mest hypede hold fortsætter. 

6. 20 millioner dollars-manden skuffer
Washington Redskins’ sæson står og falder med Kirk Cousins, og derfor har det været så ubehageligt for Redskins-fans at se quarterbacken floppe så meget i sæsonens første to kampe.

Cousins, som Washington i offseason gjorde til dets “franchise player” og belønnede med en 20 millioner dollars-stor løn i 2016, var om nogen manden bag nederlaget søndag til Dallas Cowboys. Han missede receiver på receiver, der ellers var åben – Jamison Crowder tidligt i kampen og DeSean Jackson på to dybe bolde. Samtidig kastede han den mest forfærdelige interception i Dallas’ endzone i en situation, hvor Redskins kunne have scoret touchdown.

Ifølge Pro Football Talk brokkede flere holdkammerater sig efter nederlaget i omklædningsrummet over deres quarterback, og Cousins har offentligt sagt, at han godt forstår dem. Sådan en intern uro er aldrig et godt tegn.

Cousins var én af NFLs bedste quarterbacks i de sidste otte kampe af 2015-sæsonen, men her og nu er han end ikke middelmådig, og det taber Redskins på. Og det gør de forsvarende NFC East-mestre til divisionens p.t. ringeste mandskab.

7. Cleveland Browns er bare hamrende uheldige
37-årige Josh McCown gjorde en flot figur mod Baltimore Ravens, og Browns bragte sig foran 20-0 – blandt andet via to touchdowns af rookie-receiver Corey Coleman. Men veteranen McCown, der afløste skulderskadede Robert Griffin III, skadede selv skulderen og er nu ude i den kommende kamp mod Miami, og Browns kollapsede og tabte 25-20.

McCowns skade betyder, at Browns starter tredjerundevalget Cody Kessler mod Dolphins – og det fortsætter en vanvittig stime for Browns. Inklusiv slutningen af 2015-sæsonen har Browns nu startet fem forskellige quarterbacks i de seneste fem kampe! Johnny Manziel, Austin Davis, Robert Griffin III, Josh McCown og Cody Kessler.

Det fortæller alt om, hvilke problemer – og sorte uheld – som Browns slås med. Det er fortsat “A Factory of Sadness” i Cleveland.

8. What the hekk’! Hekker helt utrolig
Rams vandt den første kamp tilbage i L.A. med 9-3 over Seattle Seahawks, og den helt store helt i Los Angeles var såmænd…en punter.

Rams’ punter Johnny Hekker var nemlig ekstremt effektiv, når han hamrede bolden “ud af kommunen”. Hekker fyrede seks punts af, og alle landede inden for Seahawks’ 20 yard-linje uden at blive returneret, og Seahawks indledte i gennemsnit deres angrebsserier på egen 17-yard-linje. En væsentlig faktor i en kamp, hvor Russell Wilson var skadet, og hvor Seattles angreb slet ikke klikkede.

NFLs puntere får ikke meget opmærksomhed, men i lavtscorende affærrer er de ofte forskellen på sejre og nederlag.

9. Aaron Rodgers er ikke den Aaron Rodgers, vi kendte…
Det kører ikke i Green Bay, der søndag tabte i Minnesota Vikings, og som stadig ikke er helt oppe i det angrebsgear, som Packers og Aaron Rodgers var i forud for sidste sæson, hvor meget gik galt. Forklaringerne er først og fremmest, at wide receivernes samarbejde med Rodgers ikke er godt nok, og profilen Jordy Nelson, der missede hele 2016-sæsonen med en korsbåndsskade, er tydeligvis ikke fit endnu.

Og faktisk er det ved at være lang tid siden, at Rodgers har leveret en statistisk set virkelig topkamp, selvom han har leveret mange flotte præstationer med spektakulære kast (som i 1. spillerunde mod Jacksonville). Det er nu 14 kampe siden (!), at den tidligere NFL MVP har præsteret en kamp med en passer rating over 100 point – før det havde han nettet en sådan rating i de foregående 12 af 16 kampe.

I den 100 point-løse periode har quarterbacks som Blaine Gabbert, Kellen Moore, Austin Davis og Matt Cassel til sammenligning alle krydset grænsen, og de fire NFC North-rivaliserende quarterbacks, Jay Cutler, Matthew Stafford og Teddy Bridgewater samt Sam Bradford, har tilsammen leveret 14 plus 100 passer rating-kampe i perioden.

Men Aaron Rodgers? Tallet er altså et stort, rundt nul.

10. Ny, flot præstation og sejr til Carson Wentz
Carson Wentz ligner ikke en rookie. Andetvalget fra april-draften blev med natten til tirsdagens sejr over Chicago den blot femte rookie-quarterback gennem tiderne, der som starter har ført sit hold frem til sejre i 1. og 2. spillerunde. Han ramte plet på 21 af 34 kast for 190 yards og et touchdown.

Wentz, der kommer fra et Pro Style-angreb hos lille North Dakota State, har skullet vænne sig til tempoet i NFL efter en college-karriere på FCS-niveau, men det er ikke længere et issue. Han er mere end klar, kan vi se – han træffer gode beslutninger, kaster med “touch” og med power, når der er behov for det, og han mestrer no-huddle-angrebet. Al kredit til hans positionstræner, John DeFelippo, der i 2014 var med til at forme Derek Carr i Oakland. Eneste negative bemærkning er dog, at præstationerne er kommet mod Cleveland og Chicago, der har svage forsvar, og derfor bliver næste søndags test mod Pittsburgh en bedre indikation på, hvor langt han egentlig er i sin udvikling. Men det lover godt.

Blog: Jared Goff er ikke klar til NFL-banen

Tim Couch, Brandon Weeden og John Beck. Tre quarterbacks, der alle har det til fælles, at de floppede i NFL – og at de kom fra det potente college-angrebssystem, “Air Raid”.

Men også tre navne, der er med til at fortælle historien om, hvorfor Los Angeles Rams blev det første hold siden 2007, der ikke startede topvalget i draften i 1. spillerunde af den spillers rookie-sæson. Faktisk var topvalget Jared Goff så langt fra at starte, at han i mandags mod San Francisco end ikke var på bænken.

Goff var nemlig inaktiv og for at gøre fortællingen værre, har head coach Jeff Fisher meldt ud, at det ikke er sikkert, at der bliver lavet om i quarterback-rækkefølgen før søndagens opgør hjemme mod Seattle. Det betyder i så fald, at det fortsat er Case Keenum, der starter, Sean Mannion, der er reserve – og Jared Goff, der sidder over.

Dét er skidt for Goff, når man tænker på, at Keenum faldt totalt sammen i den ydmygende 0-28-shutout i Santa Clara. Men selv ikke efter en så elendig præstation vil Rams med sikkerhed rykke Goff bare én plads frem i hierakiet. For han er simpelthen end ikke klar til at være reserve for Keenum.

Og det bringer historien tilbage til d’herrer Couch, Weeden og Beck.

Lær systemet på en dag…
For de har nemlig det til fælles med Goff, at de kom ekstremt upolerede ind i NFL. “Air Raid”-angrebet er et tempofyldt, kasteivrigt spread-angreb med mange simple spilkald, hvor quarterbacken bliver bedt om at løbe frem til line of scrimmage og undervejs kigge ud mod sidelinjen for at se, hvilket angrebsspil, som trænerne kalder, råbe spillet til holdkammeraterne og herefter hurtigt sætte spillet i gang. Et ofte simpelt spil, hvor det er præ-determineret, hvor bolden skal kastes hen. Faktisk har Goffs offensive koordinator hos California, Tony Franklin, sagt, at man kan lære systemet inden “i morgen”, hvis man. Så simpelt er det.

Det angreb – skabt af træneren Mike Leach og videreudviklet af en lang række protegéer som Franklin og Texas A&Ms Kevin Sumlin – er svært at stoppe i college, og det fører fantastiske stats med sig. Bedst bevist ved, at der er to “Air Raid”-quarterbacks i NCAA-toplisten over de fem quarterbacks, der har kastet for flest yards i karrieren.

Men i NFL har “Air Raid”-quarterback efter “Air Raid-“quarterback floppet. Overgangen fra det simple system til NFLs komplekse “Pro Style”-angreb har for mange været for hård og har ofte udstillet quarterbackens mangelfulde talent. Ja, han var fantastisk i college inden for rammerne af systemet, men i NFL, hvor spillerne er hurtigere, stærkere og klogere, har mange “Air Raid”-quarterbacks ikke haft en chance.

Goff og Wentz
Goff er uden tvivl et større talent med et markant større potentiale end mange af de fantastiske college-quarterbacks, der førte sig frem i systemet i college. Som Heisman Trophy-vinder Jason White, Kliff Kingsbury og Graham Harrell. Men det ændrer ikke ved, at Goff stadig kommer fra Californias udgave af “Air Raid-“systemet – kaldet “Bear Raid” (flere løb end i et normalt “Air Raid”-system) – der stadig er meget simpelt og quarterback-venligt. Han skal nu lære at stå bag center, droppe tilbage, læse forsvar og justere angrebslinjen til det formodede pres.

Det er noget af et arbejde, der kræver en stor tilvænning. En større tilvænning, end der venter andetvalget, Carson Wentz, der ganske vist kom fra FCS-niveau i college, men som hos lille North Dakota State trods alt stod i et “Pro Style”-angreb, hvor han skulle scanne banen og læse forsvaret, før bolden blev snappet. For Wentz er tempoet problemet, men ikke det mentale aspekt.

Men for Goff – derimod – er der tilsyneladende og ikke overraskende lang vej igen, før han er klar til livet bag center i NFL.

Derfor starter han ikke nu, selvom de nye drenge i Los Angeles har hårdt brug for ham.

Blog: Et kig på 2. spillerunde i NFL

2. spillerunde står for døren, og du får her otte ting, du skal holde øje med, inden runden går i gang. Læs om Colts, Sam Bradford, Saints’ cornerbacks, pressede Rams, Steelers vs Bengals og meget mere.

* New Orleans Saints vil være uden sin bedste cornerback og måske bedste forsvarsspiller overhovedet, når de søndag gæster Giants i New York. Delvin Breaux fik et brud på anklen i søndags mod Raiders, og han er ude i en længere periode. Det er et tab, der kan blive enormt dyrt mod Giants, der i megastjernen Odell Beckham Jr., tilbagevendte Victor Cruz og den lovende rookie Sterling Shephard har én af NFLs bedste receiver-trioer. Det betyder, at det er upåagtede P.J. Williams, De’vante Haris, Ken Crawley og Sterling Moore, der skal stoppe trioen. En kæmpe mismatch. De to undrafted rookies, Harris og Crawley, tillod ifølge Pro Football Focus 10 catches på 12 kast mod Raiders, og Crawley tillod en passer rating af hele 143,8 point. Det lover ikke godt før mødet med Giants.

* Indianapolis Colts’ sæson risikerer at komme ud af kurs allerede inden, at den er begyndt. Med nederlaget til Detroit truer en “0-2”-indledning nu, når holdet søndag klokken 22.25 møder de forsvarende mestre fra Denver Broncos. Sidstnævnte leverede en flot indsats i sejren over Carolina, og Denver har dels forsvaret, som kan stoppe Andrew Luck og Colts’ kasteangreb, dels et angreb, som kan besejre Colts’ bløde forsvar med fysik og power. Det er ikke en god matchup for Colts, selvom Luck er tilbage i topform. Taber Colts, samtidig med at Houston Texans vinder hjemme mod Kansas City Chiefs, er texanerne allerede to sejre foran rivalerne i AFC South.

* Få af de tabende hold led et så bittert nederlag som San Diego Chargers, der førte stort mod Kansas City Chiefs, men som kollapsede, da først wide receiver Keenan Allen udgik med alvorlig knæskade. For at gøre skaden værre, var Chargers det eneste AFC West-hold, der ikke vandt i 1. spillerunde, og det øger presset forud for 2. spillerunde-opgøret mod Jacksonville Jaguars. Siden 1990 har kun 25 af 213 hold svarende til 11,7 procent indløst en slutspilsbillet, selvom holdet indledte sæsonen med to nederlag. Sidste år formåede både Seahawks og Texans at gøre det, men San Diego ligner her og nu ikke et hold, der kan rejse sig og vinde ni af de sidste 14 kampe, som en wild card-plads formentligt – som minimum – vil kræve.

* Forvent, at Sam Bradford starter søndag for Minnesota Vikings i hjemmeopgøret mod ærkerivalerne fra Green Bay Packers, der kommer til Minneapolis for at åbne vikingernes nye kampplads, U.S. Bank Stadium, med plads til 66.000 tilskuere. Vikings slog ganske vist i søndags ude Tennessee Titans, men quarterback Shaun Hill havde det (som ventet) svært, og Bradford er bare en markant bedre spiller, hvorfor Vikings’ general Rick Spielman gav et førsterundevalg og et fjerderundevalg i draften til Philadelphia Eagles for Bradford, da Teddy Bridgewater blev alvorligt knæskadet. Bradford vil nu have haft mere end to uger til at lære Vikings’ angrebssystem at kende – og han vil kunne operere en fuldgod version af det. Mod Packers står Bradford over for et hold, som han to gange med St. Louis har tabt til i den regulære sæson, men han har faktisk imponeret i de seneste tre opgør mod Packers – dog alle i preseason. I tre kampe i årene 2013 til 2015 ramte Bradford mod Green Bay plet på 27 af 34 kast for 378 yards og fire touchdowns svarende til en passer rating af næsten perfekte 152,2 point. I preseason i 2015 fandt han en modtager på alle 10 af 10 kast for 121 yards og tre touchdowns, inden han forlod banen efter én quarter. Så Bradfords seneste Packers-minder er super gode. Vikings har brug for Bradford – ikke mindst på en dag, hvor holdet indvier det nye stadion og gerne vil skape noget hype om holdet.

* To ærkerivaler mødes i Pittsburgh, når Steelers tager imod Cincinnati Bengals i en kamp, der kan få betydning for tabellen i AFC North, når det hele skal gøres op efter 17. spillerunde. Divisionskampe – især mod de formodede rivaler til divisionstitlen – er afgørende, og Steelers og Bengals har gennem årene leveret en række hårdtslående, dramatiske dueller – senest i slutspillet i januar. Steelers har vundet seks af ni kampe mellem de to hold siden 2012 – og én statistik springer i øjnene i de ni kampe. Det hold, der har forceret flest takeaways, har vundet de kampe, viser tal fra Pro Football Reference.

* Arizona Cardinals overraskede mod New England Patriots ved at lade safety-superstjernen Tyrann Mathieu stå tilbage i en dyb zone i meget af kampen mod et Patriots-hold, der er kendt for at kaste mange kortere kast, og som uden Rob Gronkowski i startopstillingen så Jimmy Garappolo levere mange sikre kast på de korte og mellemlange distancer. Mathieus rolle var overraskende med tanke på, at han i 2015 var helt ustyrlig som en “altmuligmand”, der strøg rundt på banen, og søndag var han ikke en stor faktor i den rolle mod det angreb. Men Arizona er formentligt ikke overbevist om, at Mathieu er tilbage i fuld form efter sin korsbåndsskade. Søndag mod Tampa Bay Buccaneers møder Cardinals et Tampa Bay-angreb anført af Jameis Winston, der formodentligt i højere grad vil gå dybt i banen, som Winston gjorde det i åbningskampen mod Atlanta. Det vil teste Mathieu mere, end det var tilfældet mod Patriots. Winston snittede hele 8,5 yards pr. kast og sendte to bomber af sted til Austin Seferian-Jekins – af 30 yards – og til Mike Evans af 45 yards.

* Los Angeles Rams er under et massivt pres, når holdet søndag spiller den første regulære sæsonkamp i 21 år i Los Angeles. Oven på 28-0-ydmygelsen i San Francisco har Rams hårdt brug for en sejr mod Seattle Seahawks, hvis ikke snakken om en skuffende sæson skal begynde. Head coach Jeff “7-9” Fisher proklamerede i en scene foran holdet i tv-serien “Hard Knocks”, der fulgte Rams’ training camp, at han ikke igen ville “gå 7-9” eller “10-6 for den sags skyld”. Men Fisher, der er kendt for at levere middelmådige resultater, og som for længst var blevet fyret af en mere utålmodig ejer end Stan Kroenke, må erkende, at ét nederlag mere vil sende ham og holdet i retning af endnu mere middelmådighed. Efter Seattle-kampen venter en udekamp i den anden side af USA mod Tampa Bay, der imponerede i 1. spillerunde, og dernæst endnu en udekamp mod Arizona Cardinals, der bør være favoritter mod Rams. Det er ikke utænkeligt, at Fisher og Co. indleder sæsonen med kun én sejr i de første fire kampe, hvis holdet søndag taber til Seattle.

* Philadelphia Eagles’ rookie-quarterback Carson Wentz imponerede i sin debut mod Cleveland Browns (også selvom det bare var Browns). Og mandag mod Chicago Bears kan Wentz faktisk levere en sjælden præstation. Hvis han igen fører holdet frem til en sejr, bliver han den blot femte rookie-quarterback, der begynder en sæson med to sejre i de første to kampe. De andre fire er John Elway (1983), Ryan Leaf (1998), Joe Flacco (2008) og Mark Sanchez (2009). Og faktisk førte de tre første deres hold i slutspillet i rookie-sæsonen.

Enig eller uenig med blogindlægget? Kommentér gerne nedenunder i feltet eller på Twitter til @shygumhansen eller @draftdaydk

Blog: Derfor genvinder Denver ikke Super Bowl

Natten til fredag åbner Denver Broncos NFL-sæsonen med hjemmeopgøret mod Carolina Panthers. Og det bliver ikke en sæson, hvor Denver genvinder mesterskabet. Læs her hvorfor i dette blogindlæg.


Det er ikke hverdagskost for de forsvarende mestre at være så langt nede på listen. Ikke desto mindre er det tifældet for Denver Broncos, der natten til fredag indleder NFL-sæsonen hjemme mod Carolina Panthers.

For i øjeblikket kan du hos Las Vegas-bookmakerne “Bovada” få pengene 18 gange igen, hvis du vædder på, at Broncos igen i den kommende sæson vinder Super Bowl. Det er kun på en delt ottendeplads i NFL – et godt stykke efter New England (pengene seks gange igen) i toppen af listen.

Har bookmakerne undervurderet de forsvarende mestre? Nej. Den manglende tiltro til Broncos er efter min mening forståelig. Faktisk havde jeg ikke Broncos med på listen, da jeg i juli nævnte syv hold, der har den mest realistiske chance for at vinde Super Bowl 51.

Allerførst: Denver Broncos er et supergodt hold – og ét af NFLs bedste. Det er uomtvisteligt. Men det er ekstremt vigtigt, at man sætter det hele i kontekst. For jeg mener bestemt, at Broncos kan nå langt. Divisional playoffs? Bestemt en mulighed. AFC-finalen? Også muligt.

Men derfra og så til at vinde Super Bowl er der langt. Hvis Broncos skal gå hele vejen, kræver det, at holdet positionerer sig godt i grundspillet og siden vinder mindst tre kampe i slutspillet – og måske fire, hvis holdet først skal sejre i wild card-runden, divisional playoffs-runden, konferencefinalen og til sidst Super Bowl for at kalde sig mester.

En svær vej
Det er en uhyre vanskelig vej, der for andet år i træk vil kræve masser af store præstationer, gunstige situationer, held og viljestyrke. Det siger lidt om sværhedsgraden i det, at der siden 1990 kun har været tre hold (Cowboys, Broncos, Patriots), som har vundet Super Bowl to år i træk. Og det er ikke sket siden 2005, hvor Patriots slog Eagles, efter at holdet året forinden havde besejret Panthers i “The Big Dance”.

For mig at er der én ting, der overskygger alt, når det gælder Denvers Super Bowl-chancer i 2016. Nemlig quarterback-positionen.

Ret beset har Broncos – på papiret – én af NFLs allerdårligste quarterback-situationer med andenårsspilleren Trevor Siemian som starter og rookie og førsterundevalg Paxton Lynch som hans reserve.

Siemian er lovende, hvis man skal tro head coach Gary Kubiak, men lad os ikke snyde os selv. Han er ikke spækket med naturtalent, og det er p.t. svært at se ham som andet end NFLs 32. bedste starter. Altså den dårligste af dem alle.

Hvor mange quarterbacks valgt i 7. runde har startet en Super Bowl? Svaret er nul. For der er oftest en grund til, at en quarterback bliver valgt så sent i draften, og de største 7. rundevalgte quarterbacks de seneste 10 år er udover Siemian “store” navne Matt Flynn, Tyler Thigpen og Greg McElroy. Ganske simpelt: Det er svært at tro, at Siemian har gjort et så stort fremskridt halvandet år efter hans afgang fra college, at han vil kunne føre Broncos hele vejen til mesterskabet.

Men der står Broncos altså. Siemian får hvervet – koste hvad det vil.

Små, tætte sejre
Denvers støtter vil pege på, at Broncos sidste år vandt Super Bowl med hamrende ustabile quarterback-præstationer, fordi forsvaret var historisk godt og braget Broncos til sejren. Men jeg mener, at det for optimistisk at tro, at Denver to år i træk kan gå hele vejen med den formular.

Sidste år vandt Denver samlet 11 kampe med en margin af et touchdown eller mindre, hvilket slog Houston Oilers’ rekord fra 1978 i flest “marginalsejre”. Heldet og marginalerne var med Broncos, der blandt andet undervejs slog Chiefs på en vanvittig sidste minuts-fumble af Chiefs og sejrede i alle tre overtidskampe, de spillede, ligesom Patriots i AFC-finalen var en two point-conversion fra at bringe kampen i overtid.

Og i en tre kamp-periode i oktober slog Broncos samlet set Vikings, Raiders og Browns med sølle 12 point i tre kampe, hvor Peyton Manning kastede syv interceptions og kun ét touchdown. Normalt ville sådanne stats føre tre nederlag med sig, men Denver vandt alle tre opgør.

Samtidig var det en væsentlig faktor, at Manning i slutspillet omsider erkendte, at han bare ikke skulle stå i vejen for sejren. Han skulle undgå at “fucke up” og kaste interceptions, og så ville hans hold have en chance for at hutle sig igennem til sejren, hvilket skete tre gange i slutspillet. Manning holdt sit ego nede, kastede konservativt, hjalp holdet – og Broncos vandt Super Bowl. Men det er svært at se Siemian, der ikke har spillet én eneste down i NFL, og som absolut ikke var noget stort college-talent i forvejen, levere samme præstation i en hel sæson.

Heldet tilsmiler som bekendt de dygtige, men det virker nærmest usandsynligt at tro, at et hold gentage den bedrift to år i træk – med stort set samme formular.

Ikke mindst fordi det historisk set sjældent sker, at et forsvar er så vanvittigt godt to år i træk, som Denver var det i 2015.

Ligesom Ravens i 2001
Football Outsiders, der rangerer hold, angreb, forsvar, special teams og spillere, ud fra en lang række faktorer – herunder modstandernes styrke – fortæller, at selv de bedste forsvar ofte lider et knæk året efter. Modsat angreb er forsvar langt mere ustabile år for år, og Football Outsiders vurderer da også, at Broncos vil være mindre gode end sidste år, selvom Broncos stadig har NFLs bedste forsvar. Netop Football Outsiders har regnet ud, at Broncos sidste år havde det forsvar, der var næstmindst ramt af skader. Det var en stor, heldig og positiv faktor i 2015.

Og forud for denne sæson har Denver mistet defensive lineman Malik Jackson, der i 2015 leverede det heftige, indvendige pres, som er så vigtigt i nutidens NFL, hvor quarterbacks ofte kaster bolden i løbet af 2,3 sekunder, og hvor defensive tackles er “tættest” på ham, når de angriber. Linebacker Danny Trevathan er også væk, og cornerback Aqib Talib risikerer ifølge ESPN en karantæne på op til otte spilledage for det skyderi, han var involveret i tilbage i juni, der skadede ham. NFL undersøger stadig sagen.

Vance Walker, der stod til at erstatte Jackson, er selv ude med en korsbåndsskade, og det svækker dybden på forsvarslinjen, selvom Broncos stadig har mange bøffer at i den forreste del af defensiven. Men på papiret er det derfor svært at se Broncos-defensiven opretholde samme vanvittige niveau, som forsvaret især havde i slutspillet.

En case, der er sammenlignelig, er Baltimore Ravens anno 2001. Året forinden havde Ravens haft et historisk stærkt forsvar anført af Ray Lewis, der med samme opskrift – man holdt modstanderen til at få point og spillede konservativt angrebsfodbold – vandt mesterskabet. Siden dengang har mange sagt, at det ville være umuligt for et hold at gentage bedriften og vinde med en så svag quarterback, som Ravens havde i Trent Dilfer. Men det præsterede Broncos altså sidste år, hvor Manning statistisk set var værre end Dilfer i sin karrieres værste sæson. Og det gjorde han på grund af forsvarets fantomniveau.

Baltimore kunne ikke igen
Året efter – i 2001 – droppede Ravens netop Dilfer og signede Elvis Grbac i Kansas City, men modsat Broncos mistede Ravens stort set ingenting i forsvaret. 10 ud af 11 starters vendte tilbage, og selvom running back-stjernen Jamal Lewis ikke spillede én eneste down i 2001, fordi han skadede knæet i training camp, havde Ravens stadig et løbeangreb, der var NFLs 11. bedste, og som faktisk var bedre end det løbeangreb, som Denver havde sidste år.

Men fordi Grbac skuffede (han kastede flere interceptions end touchdowns), og fordi forsvaret ikke var helt så stærkt som i 2001, blev det kun til 10 sejre, en andenplads i AFC North, som Steelers vandt. Samme Steelers slog siden Ravens ud i slutspillet.

Pointen er, at Ravens’ forsvar – selvom det reelt var intakt – ikke kunne holde samme niveau i 2001 som i 2000. Det var “kun” NFLs næstbedste, og det kunne ikke længere bære et middelmådigt angreb hele vejen til en sejr i Super Bowl.

Jeg tvivler blandt andet derfor på, at Von Miller, Chris Harris, Derek Wolfe og de andre Broncos-forsvarprofiler – to år i træk – kan bringe Bronco hele vejen. Jeg ser det ikke ske, når holdet ikke har en bedre quarterback, der kan tage noget af presset af defensiven.

Det bliver ikke en dobbelt op i Denver.

Enig eller uenig med blogindlægget? Kommentér gerne på Twitter til @shygumhansen

Blog: 5 sleeper rookies, du bør holde øje med

Training camp er ved vejs ende, og du får her fem sleeper rookies, der har overrasket alt og alle. Fem rookies, der alle blev valgt udenfor top 75, men som ikke desto mindre har haft en stærk første-offseason i NFL.

OG Joe Thuney, New England Patriots
New England Patriots’ angrebslinje kollapsede, som 2015-sæsonen skred frem, og blev ydmyget i AFC-finalen i januar. Fokus har derfor været på at forstærke enheden, og i 3. runde af draften i maj har Patriots måske fundet en usleben diamant. NC States Joe Thuney har vist lovende takter i offseason og training camp og er nu udset til at starte som venstre guard – som bodyguard for Tom Brady. Pro Football Focus kategoriserede før draften Thuney som én af de største sleepers blandt offensive linemen, og foreløbigt tyder meget på, at han bliver bedre, end hans draftværdi indikerer.

WLB De’Vondre Campbell, Atlanta Falcons
D. Orlando Ledbetter, der dækker Falcons for The Atlanta Journal-Constitution fortalte tidligere i august Draftday.dk, at Campbell var den spiller i holdets training camp, der har imponeret mest. Ledbetter kaldte ham for en “eksplosiv” spiller. Falcons havde i denne offseason som mål at blive hurtigere i linebacker-korpset, og Campbell, der løber 40 yards på 4,58 sekunder, hjælper til dette. Meldingerne fra Flowery Branch er, at Campbell her og nu er et mulehår foran veteranen Sean Weatherspoon i kampen om weakside-starter-pladsen.

WR/KR Tyreek Hill, Kansas City Chiefs
Femterundevalget fra lille West Alabama har imponeret i Chiefs’ training camp, og Chiefs vil angiveligt gå langt i forsøget på at få bolden i hænderne på den ultrahurtige playmaker. Han har blandt andet fået bolden på løbespil, men det er især som kick returner, at han kan få stor værdi. Special teams koordinator Dave Toub har kaldt “Hester-ish” i Hills spillestil og sagt, at han er den hurtigste spiller, han har trænet. Og Toub trænede netop Hester. Før draften løb Hill de 40 yards på 4,24 sekunder, og wide receivers coach David Culley siger, at Hill er hurtigere, end han troede.

WR Tajae Sharpe, Tennessee Titans
Sharpe har allerede sat sig på én af de to starter-pladser, selvom han “kun” var et femterundevalg i maj-draften, og selvom det også siger en hel del om Titans’ middelmådige receiver-korps, ændrer det ikke ved, at Sharpe har imponeret i offseason. Han har løbet knivskarpe ruter og har vist den tålmodighed, som mange rookies ikke har, ligesom han er mentalt stærk. I college greb han i to sæsoner 196 bolde for 2600 yards og 12 touchdowns, men fordi han spillede på et lavere niveau (Division I), var der spørgsmålstegn ved ved, om han kunne klare springet til NFL. Svaret er indtil nu et stort “ja, det kan han”.

CB Brandon Williams, Arizona Cardinals
Tredjerundevalget sidder lige nu på starter-positionen i modsatte side af All-Pro-cornerbacken Patrick Peterson, for efter en stærk offseason – og på baggrund af Justin Bethels hælskade – er rookien nu en plads i startopstillingen værdig. Williams, der for år tilbage var den bedste high school-spiller i USA, kom til Oklahoma som running back, men skiftede til forsvaret og startede én sæson dér, og han er en fremragende atlet, der ifølge Cardinals’ head coach Bruce Arians er en bedre football-spiller, end Arians troede. Arians starter normalt ikke rookies, men Williams er undtagelsen. Det siger en hel del om hans talent.

2017 NFL Draft: 5 navne, du bør kende…

Sidst i august begynder den nye college-sæson, og du får her fem draft-navne, du bør kende forud for sæsonen, der også er indledningen på “draft season”.

Fire af de fem har talent til top 10 – og endda i et par af tilfældene talent til at blive valgt som den første spiller overhovedet – mens den femte er hamrende interessant set med danske øjne.

QB Deshaun Watson, Clemson (junior)
Mange forudser, at Watson kan blive topvalget i 2017-draften, hvis han ellers, som det ventes, tilmelder sig den. Han er en formidabel atlet, der af NFL Networks Daniel Jeremiah bliver sammenlignet med andetvalget i 2015-draften, Tennessee Titans’ Marcus Mariota. Han har en hurtig kasteafvikling, kan kaste effektive dybe “bomber”, men han er samlet set kun en udmærket, men endnu ikke supergod passer. Til gengæld er potentialet enormt. Alabamas legendariske head coach, Nick Saban, har sagt, at Watson er den mest dominerende spiller i college football siden Cam Newton, der forlod Auburn i 2011. Deshaun Watson ligner en kommende NFL-stjerne, der har været enormt produktiv for The Tigers, og som kan slå modstanderen med både sin arm og sine fødder.

DE/OLB Myles Garrett, Texas A&M (junior)
Den 6 fod 5 inches-høje, 260 pund-tunge Garrett har imponeret i college i den bedste konference mod stærke modstandere, hvor han i 2015 lavede 12,5 sacks, blev noteret for 15,5 tacklinger for tab og forcerede fem fumbles. Samlet har han lavet 22,5 sacks de seneste to sæsoner. En area scout fra et NFL-hold, der anonym, kaldte sidste år over for NFL.com Garrett for landets bedste spiller – uanset position – og han er berygtet for sit eksplosive antrit, der gør, at han ekstremt hurtigt kommer rundt om hjørnet på angrebslinjen og frem mod quarterbacken. Samtidig er han dog også en solid “run stopper”, og det har fået en anden NFL-kilde til at sammenligne ham med Julius Peppers, der var en freak, da han forlod college. Det samme vil Garrett være.

RB Leonard Fournette, LSU (junior)
Forud for de seneste to draft-klasser har der været en stor hype omkring Georgias running back Todd Gurley og Ohio States ditto Ezekiel Elliott. Fournette kan meget vel ende med at blive en endnu bedre NFL-spiller end de to. Selvom han måler 6 fod 1 inch og vejer 230 pund, løber han 40 yards hurtigere end 4,5 sekunder, hvilket er et vidnesbyrd om, at han er en fantomatlet. Udover farten i fødderne er han svær at nedlægge – i 2015 brød han 85 tacklinger ifølge Pro Football Focus, hvilket var flest i college football. Han er en så forrygende en atlet, at han har draget sammenligninger til Adrian Peterson, Bo Jackson – og såmænd også LeBron James. Yes, hypen er vanvittig stor.

OT Cam Robinson, Alabama (junior)
Robinson (6’6, 323) er en gigant af en offensive tackle, der først og fremmest er en stor force på løbespil. I 2015 skaffede Alabama flere yards bag venstre tackle (Robinson) end noget andet hold i college football, og 14 af holdets 33 rushing touchdowns kom bag Robinson. En anholdelse i maj for våbenbesiddelse, der ikke førte til en tiltale, men til en intern sanktion, tæller dog ned og vil kræve, at holdene tjekker Robinson ekstra grundigere, end de i forvejen gør. Ikke mindst efter Leremy Tunsil-uroen på dette års draft day. Men han har – fysisk set – alle muligheder for at blive en dominerende venstre tackle i NFL, hvis han kan finpudse sit spil.

OT Andreas Knappe, Connecticut
I rækken af draftaktuelle navne må vi ikke glemme danske Andreas Knappe, der i 2017 kan blive den blot anden dansker efter Morten Andersen, som bliver valgt ind i NFL. Knappe fra Silkeborg, der spillede amerikansk fodbold for Triange Razorbacks i Vejle, inden han i 2011 kom til UConn, startede i 2015 alle ti kampe som højre tackle for Connecticut og var oven i købet én af fire holdkaptajner. Præstationerne og hans talent krydret med gigantstørrelsen (6’8, 319), gør, at flere drafteksperter forud for 2016-sæsonen har omtalt Knappe som et talent, man skal holde øje med. NFL Draft Scout rangerer ham eksempelvis som den 12. bedste offensive tackle i 2017-draften. Det vil typisk betyde, at han bliver valgt på draftens tredjedag – i 2016 ville det have svaret til femte runde. Endnu en dansker i NFL! Det vil være helt vildt.

Enig eller uenig med bloggen? Kommentér gerne på Twitter til @shygumhansen

Blog: 10 overskrifter i training camp

De første rookies er ankommet til training camp, og i de kommende dage er det så de etablerede spillere, der møder ind.

Og så går det løs med træningssamlinger dag efter dag i byer uden NFL-hold som Pittsford, De Pere, Oxnard, White Sulpher Springs og Latrobe, der i de kommende uger – for en stund – vil danne ramme om det enorme mediecirkus, der følger med holdenes training camp.

Få her et overblik over 10 interessante overskrifter forud for dette års 32 camps.

Fitzpatrick-uroen trækker ind i campen
Udefra set er det et rod i New York hos “Gang Green”, hvor Jets-ledelsen stædigt holder fast i, at Ryan Fitzpatrick på ingen måde skal have indfriet de krav til en ny kontrakt (12 millioner dollars i 2015), som han har. Og derfor står Fitzpatrick, der leverede karrierens største sæson i 2015, og Jets-ledelsen stadig stejlt over for hinanden. Fitzpatrick er uden en kontrakt, holdkammeraterne er frustrerede, og ustabile Geno Smith står til at starte i 2016. Head coach Todd Bowles sagde i juni, at parterne kunne gå et stykke ind i training camp uden, at de har en aftale, fordi Jets er parat til at fortsætte med Smith bag center. Men hvilken effekt vil det have på truppen, hvor Fitzpatrick tydeligvis har sine støtter? Og kan Jets undgå et mediecirkus i campen, hvor spørgsmålet om Fitzpatricks fremtid vil kræve svar efter svar – dag efter dag?

Hvem satser Chip Kelly på?
Efter en offseason, hvor det længe så ud til, at Colin Kaepernick ville blive handlet væk, er den langlemmede quarterback nu tilbage hos San Francisco 49ers, hvor han i den kommende tid vil kæmpe en hård kamp med Blaine Gabbert om pladsen bag center. Kaepernick skuffede fælt i 2015, blev bænket til fordel for Gabbert – og blev siden opereret tre gange. I skulderen, en tommeltot og det venstre knæ. Gabbert viste sidst i 2015 lovende, men ikke overbevisende takter, og derfor har de to quarterbacks umiddelbart ret identiske muligheder for at vinde jobbet. Meldingerne fra Santa Clara er dog, at general manager Trent Baalke gerne ser, at Gabbert tager tjansen – blandt andet fordi han tror mere på Gabbert, og fordi han er træt af Kaepernicks introverte, til tider mediefjendske attitude samtidig med, at Gabbert angiveligt i højere grad samler truppen omkring sig. Spørgsmålet er, om den nye head coach Chip Kelly og hans ser trænerstab også ser sådan på det? Virkeligheden er, at Gabbert selv er en rigtig god atlet (én af de bedste quarterback-atleter i NFL, mener han selv), og selvom Kaepernick er hurtigere og umiddelbart det oplagte valg til Kellys system, er Gabbert en bedre “rhytm passer” end Kaepernick. Det er vitalt at være det i Kellys “up tempo”-angreb.

Goff, L.A. og “Hard Knocks”
Jeff Fisher er kendt for at lyve offentligt i forsøget på at holde hemmeligheder ind til kroppen og forvirre modstanderne, men han og general manager Les Sneads udmelding i foråret om, at reserven Case Keenum var fremtidens mand i Los Angeles, var dog for tynd. I april handlede Rams da også fra 15. valget til førstevalget i draften og tog Jared Goff, der er Rams’ “franchise quarterback”. Spørgsmålet, som skal besvares i campen, er blot, hvornår Goff får nøglerne til butikken. Keenum indleder ifølge head coach Jeff Fisher campen som starter og får træningspas derefter, men vil han virkelig også stå bag center i 1. spillerunde, når Rams har talentfulde Goff bag ham? I løbet af training camp bliver vi meget klogere. En training camp, der vil få massiv bevågenhed, fordi det er den første i 20 år i Los Angeles med et L.A.-baseret hold, og fordi holdet samtidig er årets camp-portræt i HBO-serien “Hard Knocks”.

Er Garappolo den nye Aaron Rodgers?
Jimmy Garappolo skal afløse Tom Brady som startende quarterback i New England i sæsonens første fire kampe, hvor Brady er i karantæne, og bedømt ud for den enorme hype, der er omkring legendens reserve, er Garappolo allerede selv ved at være en stjerne. Der er artikler, der har kaldt Garappolo for Patriots’ svar på Aaron Rodgers, der selv blev en superstjerne, efter at han afløste en legendarisk spiller (Brett Favre). Virkeligheden er dog, at Garappolo foreløbigt kun har kastet 31 bolde i den regulære sæson – typisk sent i kampe, der for længst var afgjort – og selvom han har vist lovende takter i preseason, er han under et voldsomt pres for at levere i sæsonens første kvartal. I training camp skal Garappolo skarprette formen – og der vil være et massivt fokus på ham og hans præstationer.

Usædvanlig quarterback-kamp i ørneland
Det er en speciel situation, de er havnet i hos Philadelphia Eagles, hvor holdet p.t. har tre højtbetalte quarterbacks i form af Sam Bradford, nyerhvervelsen Chase Daniel og rookie Carson Wentz, som Eagles højst overraskende handlede op fra ottendevalget til andetvalget i draften i april for at vælge. De tre quarterbacks’ tilstedeværelse betyder, at Eagles har investeret rekordmange dollars i quarterback-positionen, og alene i 2015 tynger de tre salary cappen med 22,5 millioner dollars, men det er kun én af de tre, der kommer ud af training camp som starter. Alle ved, at Wentz er fremtiden, og i foråret var der meldinger, om han var længere fremme end Bradford i forhold til at lære holdets nye playbook, men Bradford, der i foråret krævede at blive byttet væk, er formentligt Eagles’ starter ved indgangen til sæsonen. Det ændrer dog ikke ved, at det vil være en noget usædvanlig camp, hvor de tre quarterbacks dag efter dag skal forholde sig til konkurrencen – og sige de rette, politisk korrekte ting.

Super Bowl-vinder skifter ud bag center
For første gang siden 2000-sæsonen er en ny quarterback starter hos de forsvarende mestre. Denver Broncos har sagt farvel til både Peyton Manning og Brock Osweiler, men her og nu er det stadig svært at spå om, hvem der i sidste ende bliver førstevalget. Mark Sanchez er det gode bud, men rygterne vil vide, at andenårsspilleren Trevor Simian også har en udmærket mulighed for at tage jobbet. Og så er der Broncos’ førsterundevalg, Paxton Lynch, der er spækket med naturlige, fysiske evner, men som er meget upoleret. Konkurrencen i traning camp mellem de tre bliver intens og interessant. Finder Denver ikke den rette mand, vil chancerne for at gentage sidste sæsons bedrift være markant mindre, selvom forsvaret er fænomenalt godt.

Så er det Adam Gases tur…
Miami Dolphins har i nu syv år siden den seneste divisionstitel – og ret beset i halvandet årti, hvor Patriots har domineret – forsøgt at sætte sig på AFC East. Uden held. Skiftende ledere og trænere som Bill Parcells, Jeff Ireland, Cam Cameron, Joe Philbin og senest Dan Campbell har forgæves forsøgt at få holdbar succes. Derfor bliver dette års training camp så interessant. Talentfulde, 38-årige Adam Gase er nemlig ny head coach – den sjette permanente i Miami siden 2000 – og under hans ledelse vil delfingerne både implementere et ny angrebs- og forsvarssystem. For quarterback Ryan Tannehill betyder det, at han skal lære sit tredje system på fire sæsoner. Hvordan bliver den første camp under den lidt afdæmpede Gase? Svaret er interessant og en vigtig rettesnor for fremtidens Miami.

År 1 efter Tom Coughlin
Tom Coughlin er fortid i New York, der siden 2004 havde været en markant trænerskikkelse i The Big Apple. Ny boss på sidelinjen bliver Ben McAdoo, og den 39-årige cheftræner vil i sagens natur være under fuldt spotlight i campen. Ikke alene skal han afløse succesrige, respekterede Coughlin, der var skuffet over at blive fritstillet, han skal også få øjeblikkelig succes med et hold, der bør kunne vinde NFC East, og som i offseason uddelte konktrakter for op mod 200 millioner dollars til nyerhvervelser. McAdoo, der i sidste sæson var holdets offensive koordinator, har sagt, at alt andet end en Super Bowl-sejr i 2016 vil være en fiasko. Indtil nu har forandringerne været små i East Rutherford efter Coughlins afgang. McAdoo siger, at han tror på “evolution fremfor revolution” – altså små ændringer – og det er et mantra, der er blevet proklameret flittigt denne offseason af træneren. Men efter flere skuffende sæsoner for “The G-Men” skal McAdoo levere her og nu.

RG3 forsøger et comeback i Cleveland
Det er nu fem år siden, at Robert Griffin indledte sin hidtil eneste rigtig gode sæson i NFL. Siden har andetvalget i 2011-draften set karrieren kollapse på grund af skader og ustabilt spil, og han mistede efterhånden starter-jobbet i Washington til Kirk Cousins, inden han røg helt ud i kulden. Nu er han i Cleveland, der med head coach Hue Jackson i spidsen overraskende ser en fremtid i den fallerede hurtigmand, der kan løbe fra et helt forsvar, men som samtidig også leverer det ene forfærdelige kast efter det andet. I training camp skal Griffin konkurrere med 37-årige Josh McCown om førstejobbet, og oven på en mini camp, hvor Griffin ikke overbeviste, kan kampen blive tæt, selvom der ikke er meget fremtid i McCown. Han gjorde det godt i 2015, hvor han startede otte kampe, kastede 12 touchdowns og kun fire interceptions.

Ingen undskyldninger i Jacksonville
Der er ingen undskyldninger længere i Jacksonville, der i denne sæson investerede heftigt i flere dyre free agents og via draften fik jaguarerne kløerne i både Jalen Ramsey og Myles Jack samtidig med, at sidste års topvalg, Dante Fawler, vender tilbage fra en korsbåndsskade. Alt andet end en hård jagt på en slutspilsplads vil være en skuffelse for holdets fans og ejer Shahid Khan, der har uvist stor tålmodighed. Men en plads i slutspillet kræver, at quarterback Blake Bortles i sit tredje år i NFL gør store fremskridt. Bortles har vist lovende takter, men han har endnu kun ramt plet på 58,7 procent af alle sine kast – det er for lidt i nutidens NFL – og med to år på bagen og med et receiver-trekløver bestående af Allen Robinson, Allen Hurns og Julius Thomas er der ingen undskyldninger for fortsat at kaste så upræcist, som han til tider gør. Han kastede samtidig 35 interceptions i de første to sæsoner i NFL, og i de organiserede holdaktiviteter i foråret greb forsvaret i alt 12 interceptions. Der vil være en voldsom hype omkring Jaguars og Bortles i den kommende training camp, og holdet er unægtelig dette års mediedarling. Hvordan håndterer holdet den opmærksomhed?

Enig eller uenig med bloggen? Kommentér gerne på Twitter til @shygumhansen