Blog: Klogt at kvitte Kaepernick

Bedre end Elway og Brady
Da Colin Kaepernick tog NFL med storm i 2012-sæsonen, var det især hans løb – som 56-yard-løbet for touchdown mod Green Bay i slutspillet i den sæson – der satte ligaen på den anden ende. Han var en del af NFLs nye kuld af supermobile quarterbacks som Russell Wilson og Robert Griffin III. Det var “read-option”-spillets guldalder. De defensive koordinatorer anede ikke, hvad de skulle stille op mod dem.

Og Kaepernick var måske den farligste mand af dem alle, da han var bedst, fordi han med lange skridt og sin monsterarm kunne besejre et forsvar på flere måder. Han var fantastisk, når et gjaldt, hvilket fire sejre i slutspillet i seks kampe vidner om, og han vandt flere kampe i januar på udebane (tre), end 49ers-legenderne Steve Young og Joe Montana vandt tilsammen (to). Man kan derfor ikke skrive historien om Colin Kaepernicks degradering uden at anerkende de imponerende resultater, som han leverede. Han gjorde det sjovere at være 49ers-fan, og som tidligere andenrundevalg var han samlet set en succes. Forventningerne til ham var dog bare urimelige og urealistiske.

Det stod nemlig hurtigt klart, at 49ers over tid ikke fortsat ville kunne vinde med en hurtig quarterback, der tog for mange dårlige beslutninger, og som savnede præcision på sine kast. Derfor ønskede 49ers, at Kaepernick skulle udvikle sig markant i lommen – og der var begrundet håb om, at han en dag ville blive en komplet quarterback. Det var blandt andet derfor, at ESPNs Ron Jaworski hævdede, at Kaepernick en dag kunne blive NFLs bedste quarterback nogensinde. Bedre end Johnny Unitas. Bedre end John Elway. Og bedre end Peyton Manning og Tom Brady. Simpelthen fordi Kaepernick havde så ufattelige, fysiske evner.

Men Kaepernick var og blev aldrig den “pocket passer”, som 49ers især i en skuffende 2014-sæson forsøgte at gøre ham til. Selv ikke efter seks ugers intensiv privattræning i dette forår med blandt andre Kurt Warner i Arizona, hvor Kaepernicks kasteafvikling blandt andet blev gjort strammere, var han i år i nærheden af at være en markant bedre “passer”, end han var, da han forlod University of Nevada i 2011 som en upoleret quarterback med fremragende fysiske evner, men tvivlsomme kaste- og spilforståelsesevner. Det stod især klart i år klart i dét, som var en “make or break”-sæson for Kaepernick. Modstanderne havde omsider fundet en formel for at stoppe hans løb, og han var derfor ikke længere nær så farlig på de engang så frygtede “read-options”. Og så var der ikke meget tilbage at komme efter, når han alt for ofte sendte skævert-kast ud mod sidelinjen, der i nogle tilfælde skadede 49ers-assistenter, frem for at ramme åbne receivers ned af banen.

Og nu er Colin Kaepernick-epoken så slut. En epoke, der bød på en Super Bowl, to NFC-finaler, mange spektakulære spil, masser af håb – men i sidste ende også masser af uindfriende forventninger.

Den rigtige beslutning
For mig at se var det den rigtige beslutning. Måske vender han tilbage senere i denne sæson, hvis (når) Gabbert også flopper. Men det er svært at se 49ers betale Kaepernick i alt 14 millioner dollars i 2016, og holdet har i kraft af en holdvenlig kontrakt givet sig selv muligheden for at fyre Kaepernick inden den 1. april – uden at skulle betale garanterede penge.

Det er vigtigt. For sandheden er, at der ikke er nogen grund til at satse på en fremtid med Kaepernick. Og hvis han blev skadet i den resterende, tabte 2015-sæson, ville hans løn blive fuldt garanteret i 2016. Det ville general manager Trent Baalke ikke risikere.

Han har absolut ikke haft optimale forventninger – få quarterbacks, der ikke hedder Tom Brady eller Aaron Rodgers kan præstere bag den angrebslinje og med de receivers, som sjældent vristede sig åbne. Men han bliver aldrig en quarterback, som 49ers kan skabe et hold omkring med mindre, at alt andet spiller, som det gjorde det i succesårene 2011 til 2013, hvor Frank Gore var omdrejningspunktet i angrebet bag NFLs bedste offensive linje, og hvor forsvaret var skræmmende stærkt. Kaepernick skal med sin stil være supplementet til grundstammen på holdet, ikke omvendt. Men nu blev han selv grundstammen i en svag trup – og så krakelerede han.

Og så tilbage til Vernon Davis.

For det var logisk, at 49ers trods alt handlede den karismatiske, lynhurtige tight inden tirsdags deadline for handler. 31-årige Davis var stadig superhurtig og en potential playmaker, men man skulle tilbage til 2013 for at finde eksempler på det. En dybt skuffende 2014-sæson blev efterfulgt af en lige så skuffende sæsonindledning i år, og da han stod foran at blive en free agent næste forår, droppede 49ers ham, mens de kunne få noget for ham.

Davis, der uden for banen bruger mange kræfter på blandt andet sit galleri, havde ikke same fokus som før, og samarbejdet med Kaepernick led derunder. Nu får 49ers i det mindste to sjetterundevalg i draften for ham, og det er godt.

De valg kan de så bruge i genopbyggelsen et hold i ruiner, der ikke har været i større krise siden 2005-sæsonen.

Den største byggeklods mangler dog nu også.

Nemlig den byggeklods af en quarterback, som 49ers kan bygge fremtiden op omkring.

Enig eller uenig med bloggen? Kommentér gerne på twitter til @shygumhansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *