25 nørdede stats før week 8 i NFL

Du får her en stor bunke nørdede statistikker – og fakta – fra en lang række kilder – forud for 8. spillerunde i NFL.

1. Jaguars’ defensive end Calais Campbell er ifølge Pro Football Focus den edge rusher, der har lavet flest quarterback pressures (sacks, hits, hurries). Campbell topper NFL med 37 pressures.

2. Selvom Chip Kelly ikke længere er head coach hos 49ers, har det ikke ændret ved farten af offensivens spilkald. Det nu Kyle Shanahan-ledede 49ers-angreb er nemlig det angreb i NFL, der bruger kortest tid mellem spillene – i form af 24,35 sekunder. Det viser tal fra Football Outsiders. Faktisk er det i gennemsnit cirka ét sekund hurtigere end under Kelly. Dolphins bruger længst tid mellem spillene. Nemlig 29,84 sekunder i gennemsnit.

3. Joe Flacco er kendt for at have en stærk kastearm, men den stærkt ustabile Ravens-quarterback kaster ikke langt i denne sæson. I gennemsnit har Flaccos completions kun fløjet 4,5 yards gennem luften – klart den korteste distance af “air yards” for en quarterback i 2017 pr. Next Gen Stats. Til sammenligning har Bucs’ Jameis Winstons kast snittet 8,3 yards i luften.

4. Patriots’ venstre tackle Nate Solder har i år fået kritik for ikke at yde quarterback Tom Brady den sædvanlige, gode beskyttelse, han normalt leverer. Det vidner statistikken også om. Solder har allerede tilladt 25 quarterback pressures ifølge Pro Football Focus. Sjetteflest i NFL.

LÆS: Optakt til ugens kampe i NFL – week 8

5. Texans’ offensive tackle Breno Giacomini har tilladt flere pressures – 33 styk – end nogen anden offensive lineman i NFL pr. Pro Football Focus.

6. Modstanderne frygter ikke Jaguars’ quarterback Blake Bortles. Det viser tal fra Next Gen Stats ganske rammende, for modstanderne pakker i stor stil “boksen” foran line of scrimmage, når Jaguars-angrebet er på banen for derved først og fremmest at stoppe løbet. Jaguars’ running back Chris Ivory er den back, der i procentvis mest af tiden i NFL (56 procent) har stået over for otte eller flere forsvarsspillere i boksen. Og nummer tre på listen er holdkammeraten Leonard Fournette (49,2 procent).

7. Bears’ wideout Kendall Wright har grebet 92,3 procent af alle de bolde, der er sendt i hans retning, når han har stået i “the slot”. Den bedste andel i NFL pr. Pro Football Focus.

8. Texans’ rookie-quarterback Deshaun Watson har taget NFL med storm. Endnu mere imponerende er det, at hans forrygende præstationer er kommet på trods af, at han har været under pres på 46 procent af alle dropbacks ifølge Pro Football Focus. Den største andel i NFL.

9. Lions har NFLs allerbedste special-teams-enhed – statistisk set – ifølge Football Outsiders’ analyse.

10. Redskins’ quarterback Kirk Cousins har været fremragende på “play action passes”. 40 gange har han forsøgt sådan et kast, og han har ramt plet på 31af de kast  (77,5 procent)  for 463 yards, fire touchdowns, ingen interceptions og en passer rating af hele 148,2 point. Den klart bedste rating i NFL ifølge Pro Football Focus.

11. Raiders’ wide receiver Amari Cooper har “droppet” 23,6 procent af de bolde, der er sendt i hans retning, som han burde have grebet. Den klart største andel i NFL indtil nu ifølge Pro Football Focus. Til sammenligning har wideouts som Antonio Brown, Pierre Garcon, Doug Baldwin og Adam Thielen endnu ikke tabt en bold, de burde gribe.

Der er stor forskel på, hvor gode NFLs wideouts er til at gribe boldene. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons

12. Ingen cornerback i NFL har tilladt en så lav passer rating på kast i sin retning som Ravens’ Jimmy Smith, viser tal fra Pro Football Focus. Smith har tilladt en rating af kun 24,5 point.

13. Patriots’ defensive end/linebaker Dont’a Hightower er ude for sæsonen med en skade i brystkassen. Ifølge NFL.com har forsvaret i denne sæson spillet omtrent det samme antal spil med og uden ham på banen (228 mod 226 spil) – han har således misset to kampe med en knæskade. Og tallene viser ikke overraskende, at forsvaret uden ham har været statistisk svagere. Her har Patriots i alt tilladt 307 flere yards – end med ham på banen.

14. Med seks tilladte touchdowns har Cardinals’ cornerback Justin Bethel tilladt flest touchdowns I NFL i denne sæson pr. Pro Football Focus.

15. Chiefs har NFLs mest effektive angreb – statistisk set – ifølge Football Outsiders’ nørdede kalkyle. Foran Patriots, Saints, Cowboys og Steelers. Til gengæld Browns har det mindst effektive.

16. I alt 16,7 procent af Broncos’ safety Justin Simmons’ tacklinger er kommet otte yards eller mindre fra line of scrimmage. Ingen anden safety har lavet så mange tacklinger så tæt på line of scrimmage – procentvis set – viser tal fra Pro Football Focus.

LÆS: De afgør Andreas Knappes fremtid

17. Få spillere i NFL er så hurtige som Chiefs’ Tyreek Hill. Og statistikken viser da også, at modstanderne er bange for at blive “brændt” af Hills fart. Ifølge Next Gen Stats er Chiefs-stjernen den receiver, der har den længste afstand til en modstander, når bolden bliver snappet. Den nærmeste cornerback står således 7,8 yards i gennemsnit fra Hill (og line of scrimmage), når spillet begynder, og giver dermed sig selv et kæmpe forspring at indhente Hill på, hvis han spæner af sted på en dyb rute.

18. Raiders’ angrebslinje har kun tilladt 46 quarterback pressures – færrest i NFL blandt hold, der har spillet syv kampe. Omvendt har Cardinals’ enhed tilladt 122 pressures – klart flest ifølge Pro Football Focus.

Donald Penn og holdkammeraterne tillader ikke mange pressures. FOTO: Jeffrey Beall, Wikimedia Commons

19. Modstanderne har kun grebet 23,1 procent af alle bolde, der er kastet i Panthers’ cornerback James Bradberrys retning, når han har været i “press coverage”. Den laveste andel i ligaen ifølge Pro Football Focus.

20. Tom Brady er NFLs statistik set bedste under pres i 2017. Når Patriots-quarterbacken har været under pres på sine kast, har han nettet en passer rating af 108,6 point – bedst i NFL ifølge Pro Football Focus.

21. Siden NFL-sammenlægningen i 1970 har rookie-quarterbacks tabt 42 af 45 kampe mod forsvar, der siden sluttede sæsonen som det bedste målt på antal tilladte point. Det fortæller NFL.com. Lige nu tillader Seahawks’ forsvar færrest point i NFL. Søndag står de netop over for en rookie-quarterback i form af Texans’ Deshaun Watson.

22. Dolphins har stadig vundet flere kampe, end holdet har tabt (4-3). Men intet andet hold i NFL-historien, der har en “winning record” efter syv kampe, har haft en værre “point differential” end Dolphins. Holdet har tilladt 60 point flere, end holdet har scoret.

23. Jaguars har NFLs letteste, tilbageværende turneringprogram ifølge fantasy football-nørden Ian Allens beregninger. De kommende modstandere har kun vundet 21 af 39 – eller 35,0 procent – af deres kampe. Raiders har det sværeste, tilbageværende program. Modstanderne har vundet 57,6 af deres første kampe.

24. Forud for denne sæson havde Jaguars’ forsvar kun tilladt 10 point eller færre i de forrige fire ud af 100 kampe. I denne sæson har holdet allerede tilladt så få yards fire gange – men i kun syv kampe, fortæller Football Perspective.

25. Bucs’ linebacker Lavonte David har som den eneste spiller i denne sæson været første mand over tre fumbles. Og han har endda kun spillet fire kampe.

Lavonte David har allerede “recovered” tre fumbles. FOTO: Jeffrey Beall, Wikimedia Commons

Optakt til ugens kampe i NFL – week 8

Week 8 i NFL er forude, og Deshaun Watson skal gøre noget, som ingen anden rookie-quarterback har gjort i seks år, mens Cowboys og Redskins er pressede forud for deres rivalopgør. Carson Wentz kan fortsætte sin MVP-ligende sæson mod ét af NFLs dårligste hold, og så giver Von Miller modstanderen fra Chiefs den ultimative ros. Læs hvad det er – og meget mere – når du her får detaljerede optakter til alle ugens kampe i NFL!

UGENS TOPKAMP

TEXANS at SEAHAWKS (Søndag, Kl. 22.05)

Houston Texans vender tilbage fra holdets friuge og skal forsøge at finde fodfæste efter tabet af de to forsvarsprofiler J.J. Watt og Whitney Mercilus. Holdet bankede dog Browns inden friugen – og får nu venstre tackle Duane Brown på banen, efter at han har afsluttet sin ufrugtbare “holdout”. Det forstærker en angrebslinje, der har ydet rookie-quarterback Deshaun Watson god beskyttelse. Enheden tillod 10 sacks i premieren mod Jaguars, men har siden kun tilladt 11 sacks i fem kampe. Watson har været spektakulær og sat flere NFL-milepæle for rookies på sin vej – og netter lige nu en passer rating af 101,5 point og har kastet 15 touchdowns – flest af en rookie i NFL-historien efter de første seks kampe. Men man skal tilbage til 2011 (Bengals’ Andy Dalton) for at finde en rookie-quarterback, der sidst vandt i de svære betingelser i Seattle – på en arena, der ofte er NFLs mest larmende. Her har Seattle kun tabt 10 af 55 kampe siden 2011. Og Seattles forsvar, der dominerede Giants’ angreb i store dele af sidste søndags 24-7-sejr, er periodevis NFLs allerbedste, selvom det ikke længere er på 2014-niveau. Det bliver med flere længder den indtil nu største test for Watson, der har imponeret på den store scene, men står over for et forsvar af en kaliber, han ikke før har mødt i sin football-karriere. Værterne har vundet tre på stribe efter en 1-2-indledning og jagter Rams i toppen af NFC West. Seahawks’ angreb er så småt kommet i gang og har skaffet flere end 400 yards i tre af de seneste fire kampe. I søndags mod Giants scorede holdet tre touchdowns i anden halvleg, men Texans’ defensiv er stadig en svær test, selvom Mercilus og Watt er ude. Det er kun tredje gang nogensinde, at de to hold mødes – Seattle har vundet to af de kampe. Senest med 23-20 i overtid i 2013 i en kamp, hvor Texans ellers førte 20-3 ved pausen.

Duellen i duellen
Seahawks’ middle linebacker Bobby Wagner er på vej mod endnu en meget stor sæson, og søndag vil han få en afgørende rolle i duellen med Watson. Som middle linebacker får Wagner ofte til opgave at spionere mod og stoppe Watson, når den adrætte rookie løber med bolden, som han har gjort det 28 gange i denne sæson. Her har Watson løbet for 202 yards og snittet 7,2 yards pr. løb. Da Seahawks mødte en anden mobil quarterback i september i form af Titans’ Marcus Mariota skaffede han 27 yards langs jorden, men var til gengæld effektiv langs jorden. Det er op til Wagner, der er Seahawks’ forsvarsgeneral, og som har lavet flere tacklinger end nogen anden spiller siden 2014, at sørge for, at Watson ikke leverer endnu en opsigtsvækkende god indsats.

Statistikken, du skal kende
Seahawks’ quarterback Russell Wilson har været bedst i anden halvleg. Her har han nettet en passer rating af 113,1 point – tredjebedst i NFL – og har kastet ni touchdowns (bedst i NFL sammen med Watson og Aaron Rodgers). Texans-forsvaret har uden tvivl bemærket, at Seahawks-stjernen træder i karakter efter pausen, som han også gjorde det i søndags mod Giants. Spørgsmålet er bare, om enheden kan stoppe ham, hvis han igen er brandvarm i de sidste 30 minutter.

Kam Chancellor og Richard Sherman kan gøre livet surt for Deshaun Watson søndag. FOTO: Mike Morris, Flickr

OG ALLE DE ANDRE KAMPE…

DOLPHINS at RAVENS (Natten til fredag, kl. 02.25)

Det er femte år i træk, at Ravens og Dolphins mødes, når holdene tørner sammen natten til fredag på M&T Bank Stadium. Dolphins har på nærmest utrolig vis vundet tre kampe i træk, selvom holdet ikke har spillet godt, men alligevel har Dolphins vundet fire af de første seks kampe og er – trods en dramatisk sæsonindledning fyldt med uheldige Dolphins-overskrifter i medierne – stadig med i kampen om AFC East og en slutspilsbillet. Natten til fredag starter Matt Moore bag center i stedet for skadede og måske også permanent degraderede Jay Cutler. For “Cutler”-eksperimentet har ikke fungeret, og Moore gav angrebet noget saft og liv, da han kom på banen i søndags i comeback-triumfen mod Jets. Han har overtaget et angreb, der er sidst i NFL med kun 261 total yards pr. kamp, men Ravens’ angreb er ikke meget bedre, og udskældte Joe Flacco er svag bag center. En passer rating af kun  70,0 point rangerer som nummer 31 i NFL, men med til historien hører, at Ravens-angrebet er skadesramt på nærmest grotesk vis. I søndags mod Vikings var Ravens uden sine tre bedste wideouts, og deres status forud for Miami – med kun fire dages pause – er uvis. Dolphins risikerer dog også at være uden to offensive linemen. Venstre guard Anthony Steen er allerede dømt ude med en fodskade, men venstre tackle Laremy Tunsil risikerer også et afbud på grund af en knæskade. I Miami forventer man, at running back Jay Ajayi får en stor dosis handoffs torsdag mod et løbeforsvar, der er NFLs svageste målt i rushing yards pr. kamp. Ikke mindst fordi Matt Moore kun har en kort uge til at forberede sig og få en bedre timing med sine receivers. Ravens, der har vundet tre af de første syv kampe, er 3,5 point-store favoritter forud for kampen, hvis man spørger bookmakerne i Las Vegas.

LÆS: De afgør Andreas Knappes fremtid

VIKINGS at BROWNS (Søndag, kl. 15.30)

Årets fjerde kamp i London på Twickenham Stadium byder på et sejrsløst hold – og dermed må englænderne for tredje kamp i træk tage sig til takke med en kamp, der risikerer ikke rigtigt får nogen op af stolene, efter at de to seneste London-opgør var ”shutouts”. Browns er i en enorm krise, som få hold har været det gennem tiderne, og har nu tabt 32 af holdets seneste 34 kampe. Kun Detroit Lions i midten af 00’erne og Chicago Cardinals – under Anden Verdenskrig i 1940’erne – har tabt så mange kampe i så lang en periode. Vikings (5-2) er da også 8,5 point-favoritter i et opgør, hvor holdet med en sejr kan cementere føringen af NFC North, der pludselig synes lige til at snuppe, efter at Brett Hundley i Green Bay har vist sig at være mange gange svagere end Aaron Rodgers. Faktisk kalkulerer ESPNs talnørder, at Vikings statistisk set har 72 procent chance for at vinde divisionen. Det er især forsvaret, der hjælper Minnesota – løbeforsvaret er NFLs tredjebedste målt i total yards, og Everson Griffen har som den eneste spiller i NFL lavet mindst én sack i alle sæsonens første syv kampe (ni i hele sæsonen). Han står søndag over for en Browns-angrebslinje, der for første gang siden 2007 må undvære venstre tackle Joe Thomas, der misser sin første kamp nogensinde – og resten af sæsonen – med en tricepsskade. Han var grundstenen i angrebet, og man skal ikke undervurdere den mentale betydning af tabet af ham for et angreb, der ventes at starte Cody Kessler, efter at rookie Deshone Kizer i søndags mod Titans for tredje gang i denne sæson blev bænket. Samtidig er topvalget i årets draft, Myles Garrett, tvivlsom med symptomer på en hjernerystelse, som han tirsdag meldte, at han havde. Browns vandt faktisk de to holds seneste opgør (i 2013) på et sidste-minuts-touchdown fra Jordan Cameron. Vikings kan få wide receiver Stefon Diggs tilbage, efter at han har misset to kampe med en skadet lyske. Det booster angrebet, hvis han bliver klar. Det er Browns’ første kamp udenfor USA siden 1999, hvor holdet spillede en træningskamp i netop London. Vikings spillede i London i 2013, hvor holdet slog Pittsburgh, men head coach Mike Zimmer fortæller, at han aldrig har været i byen og ikke ved, hvad han skal forvente. Vikings ankommer torsdag til millionbyen, Browns lander fredag.

Kyle Rudolph og Vikings skal spille i London søndag. FOTO: Joe Bielawa, Wikimedia Commons

FALCONS at JETS (Søndag, kl. 19.00)

De færreste havde formentligt forventet, at det ville være sådan, men efter tre nederlag på stribe er søndagens kamp i The Meadowlands pludselig blevet en “must-win” kamp for de forsvarende NFC-mestre fra Falcons. Holdet er én sejr efter New Orleans og Carolina i NFC South, men har spillet én kamp færre end Saints, og derfor har Falcons ikke råd til at snuble mere. Jets kan omvendt glæde sig over, at holdet med tre sejre i syv kampe ikke har udspillet sin rolle i sæsonen, som mange ellers forinden troede, at holdet ville have gjort nu. Til gengæld er begge de seneste nederlag – knebne og bitre til Patriots og Dolphins – malurt i bægeret. Men under Todd Bowles har Jets spillet overraskende hårdt og over evne til tide, og det gør dem til en farlig modstander for sårede Falcons. Gæsternes angreb har været overraskende skuffende under den nye koordinator, Steve Sarkisian, quarterback Matt Ryan er upræcis, og wide receiver-stjernen Julio Jones har kun scoret ét touchdown. Jets’ forsvar er undermiddel i NFL, men Patriots’ forsvar var på papiret værre, og det kunne Falcons kun score syv point imod. Det er ikke kun offensivt, at det halter for Falcons. Forsvaret har de seneste to kampe tilladt 300 yards langs jorden. Den gode nyhed er dog, at Jets’ løbeangreb hører til i NFLs ende tunge ende.

PANTHERS at BUCCANEERS (Søndag, kl. 19.00)

Buccaneers har tabt tre kampe på stribe, mens Carolina søndag blev ydmyget af Bears. Begge hold har derfor brug for genrejsning, hvis ikke ord som “krise” skal klæbe sig til holdet. Buccaneers’ quarterback Jameis Winston kastede for 384 yards i søndags i nederlaget til Bills, og værterne fører NFL i passing yards. I Mike Evans, DeSean Jackson, Cameron Brake og O.J. Howard har Winston flere virkelig gode våben, der så småt er begyndt at blive farlige efter en lidt tynd sæsonstart, og Winston har ifølge Panthers’ defensive koordinator, Steve Wilks, selv forbedret sig. Panthers har dog kun tilladt én 300 yard-passer i 2017 (Tom Brady), men kan igen søndag være uden middle linebacker og forsvarsgeneral, Luke Kuechly, der døjer med efterveerne af en hjernerystelse. Bucs’ forsvar har været en stor skuffelse i denne sæson og har alene de seneste to kampe tilladt 68 point – og kollapsede mod Bills, da Bucs ellers til allersidst førte med en margin af et touchdown. Samtidig har enheden kun lavet syv sacks – færrest i NFL. Efter nederlaget til Bears, hvor Panthers kun scorede tre point, og hvor Bears returnerede en interception og fumble for touchdown, sagde head coach Ron Rivera, at trænerstaben måske vil simplificere angrebet. Simpelthen fordi trænerne kræver for meget af holdets yngre angrebsspillere. Både center Ryan Kalil og guard Trai Turner er tvivlsomme med nakke- og knæskader, mens Rivera håber, at safety Kurt Coleman, der har misset en måneds kampe på grund af en knæskade, formentligt kan gøre comeback. Bucs slog i øvrigt Panthers i begge interne opgør sidste år.

Jameis Winston er blevet bedre og bedre, som sæsonen er skredet frem, mener Panthers’ defensive koordinator. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons

49ERS at EAGLES (Søndag, kl.19.00)

Ingen spiller er lige nu så hot i NFL som Eagles’ quarterback Carson Wentz, der efter en formidabel præstation natten til tirsdag mod Redskins nu bliver omtalt som en mulig NFL MVP. Andenårsspilleren spiller på et All-Pro-niveau og fører NFL med 17 touchdowns. Og nu venter så et svagt 49ers-hold, der hjemme mod Cowboys i søndags blev ydmyget med 40-10, og som stadig savner den første sejr i 2017 efter syv nederlag. 49ers’ kasteforsvar er ét af NFLs svagere, og Eagles’ stærke gruppe af receivere, Alshon Jeffery, Nelson Agholor, Torrey Smith, Mack Hollins og Zach Ertz, kan dominere 49ers’ problemfyldte secondary. For 49ers er genopbygningen i fuld sving, og nu handler det om at kigge videre frem mod 2018. Derfor tester head coach Kyle Shanahan flere unge navne og giver dem værdifuld spilletid tidligt. Rookie C.J. Beathard er bag center, og i forsvaret er rookie-linebacker Reuben Foster nu generalen. Men med de unge spillere følger også fejlene, og de fejl kan Eagles udnytte. Værterne tillader kun 67,0 yards langs jorden pr. kamp – det laveste antal efter syv kampe i holdets historie siden 1954 – og en så stærk løbedefensiv kan tvinge Beathard til at forsøge at vinde kampen gennem luften – det kan rookien næppe i sin anden kamp som starter. Med seks sejre i syv kampe sidder Eagles meget tungt på NFC East, men divisionstitlen er ikke længere kun målet. Nu gælder det hjemmebanefordelen gennem slutspillet. Holdet må dog fortsætte uden venstre tackle Jason Peters, der er ude for resten af sæsonen med en alvorlig knæskade.

LÆS: Sådan bliver Andreas Knappes hverdag hos Redskins

BEARS at SAINTS (Søndag, kl. 19.00)

Saints fører NFC South med fire sejre i seks kampe og tager imod Bears oven på fire sejre på stribe. Holdets angreb med Drew Brees i front klikker og er nummer fire i NFL i antal point scorede og total yards og nummer tre i passing yards, og i rookie Alvin Kamara har holdet fået en eksplosiv running back. Men samtidig er forsvaret overraskende godt. Siden begyndelsen af 3. spillerunde har Saints tilladt fjerdefærrest total yards i NFL, men har i samme periode kun tilladt en passer rating af 53,6 point – alt i alt. Det er klart lavest i NFL. Det øger presset på Bears’ rookie-quarterback Mitch Trubisky, der helt utroligt kun har ramt plet på 12 kast de seneste to uger – alligevel har Bears vundet begge kampe. Trubisky har haft sine op- og nedture, siden han tog over som starter for Mike Glennon, men pilen peger opad for stortalentet. Bears-staben forsøger dog at beskytte rookien, der endnu ikke har kastet for flere end 128 yards i en kamp, men som heller ikke bliver bedt om at kaste aggressivt mod forsvarene. I stedet skal han undgå fejl – og så bærer de to running backs Jordan Howard og rookie Tarik Cohen en tung arbejdsbyrde. Bears er da også ét af kun tre hold, der kaster bolden mindre, end de løber med den. For Bears’ Akiem Hicks er det et gensyn med New Orleans, som han spillede for fra 2012, hvor Saints valgte ham i 2. runde af draften, og frem til 2015, hvor han blev handlet til Patriots. 332 pund-tunge Hicks har siden udviklet sig til én af NFLs bedre defensive linemen, og han har allerede lavet seks sacks i syv kampe for et godt Bears-forsvar. Et forsvar, der ikke har tilladt et touchdown i de seneste ni quarters, og som i søndags mod Panthers så rookie Eddie Jackson returnere en fumble og en interception for 76 og 75 yards for touchdowns.

Drew Brees og Saints er brandvarme netop nu. FOTO: DBking, Wikimedia Commons

CHARGERS at PATRIOTS (Søndag, kl. 19.00)

Begge hold har vundet tre kampe på stribe og er dermed midt i nogle af de længste sejrsstimer i NFL netop nu. Værterne leverede i søndags mod Falcons sæsonens mest komplette præstation i en kamp, hvor Tom Brady var Tom Brady, hvor angrebslinjen beskyttede den 40-årige legende, hvor løbeangrebet var effektivt, og hvor det – over hele sæsonen – ellers historisk dårlige forsvar først til allersidst tillod et touchdown. Faktisk har forsvaret i de tre sejre på stribe markeret sig som værende en smule bedre end i sæsonindledningen, der var katastrofal. Chargers’ angreb er middelmådigt, men efter en skuffende begyndelse på sæsonen er veteranen Philip Rivers nu lidt bedre spillende og har i de seneste tre kampe kastet seks touchdowns og kun én interception. Omvendt er den 36-årige quarterback nærmest en statue bag center, der har sværere end nogensinde før ved at undvige presset. Mod Patriots er han uden højre guard Matt Slauson, der er ude for sæsonen med en bicepsskade. For Chargers’ forsvar, der i søndags lavede en shutout mod Broncos, og som kun har tilladt 12,7 point pr. kamp de seneste tre opgør, bliver det vitalt at få lagt et pres på Brady. Og helst uden at skulle blitze ham. Det kan Chargers dog også gøre, for i trioen Joey Bosa, Melvin Ingram og Chris McCain har gæsterne tre spillere, der tilsammen har lavet 21 sacks. De bliver flyttet rundt over hele forsvarslinjen og kan især skabe problemer for Patriots’ venstre tackle Nate Solder, der har haft en skuffende sæson, og højre tackle Marcus Cannon. Til gengæld er Chargers’ løbeforsvar – trods forbedringer på det seneste – stadig blandt NFLs svageste af sin slags. Det kan Patriots’ løbeangreb, der skaffede 162 rushing yards og snittede 4,5 yards pr. løb mod Falcons, potentielt udnytte. 

RAIDERS at BILLS (Søndag, kl. 19.00)

Efter en ekstremt dramatisk, kugleskør afslutning tog Raiders (3-4) i torsdags sejren i kampen mod Kansas City og undgik dermed den totale nedtur efter en skuffende sæsonindledning. Og Bills leverede også et dramatisk comeback i sejren over Tampa Bay, men modsat Raiders, der fortsat er to sejre efter Chiefs i AFC West, er Bills (4-2) tæt på Patriots i toppen af AFC East. Patriots har vundet fem kampe, Bills har vundet fire, men har også spillet én kamp færre. Holdet er for første gang siden 2011 ubesejret på hjemmebane efter de første tre hjemmekampe, og har set quarterback Tyrod Taylor og running back LeSean McCoy (122 total yards mod Bucs) steppe op. Raiders-forsvaret anført af linebacker Khalil Mack, der gik i college på University of Buffalo, har ikke været godt i denne sæson mod hverken kast eller løb, og det kan give muligheder på ny for Taylor og McCoy. Omvendt var Raiders’ quarterback Derek Carr skarp mod Chiefs, men Bills-forsvaret – NFLs ottendebedste ifølge Football Outsiders’ analyse – kan til tider nå et virkelig højt niveau. I søndags mod Bucs faldt det dog i niveau, som kampen skred frem. Raiders’ wide receiver Amari Cooper har været stærkt udskældt i denne sæson, men greb 11 bolde for 210 yards og to touchdowns mod Chiefs. Hans duel i duellen med Bills’ lovende, velspillende rookie-cornerback, Tre’Davious White, bliver interessant at følge. Raiders har ikke slået Bills på udebane siden 2002. Raiders vil være uden suspenderede Marshawn Lynch i angrebet.

Derek Carr, som på dette foto er presset i en kamp mod Redskins, og Raiders skal en tur til Buffalo. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons

COLTS at BENGALS (Søndag, kl. 19.00)

Bengals og Colts har begge kun vundet to kampe i denne sæson, men mens der fortsat synes håb for Bengals, er Colts helt nede og vende. Der er nu store spekulationer omkring head coach Chuck Paganos fremtid – og der er allerede gisninger om, at han bliver fyret i løbet af sæsonen oven på en svag sæsonindledning og et ydmygende 27-0-nederlag i søndags til Jaguars. I hvert fald hvis nederlagene fortsætter. Pagano har fået to sæsoner mere som cheftræner, efter at der i 2015 var spekulationer om, at han ville ryge ud, men faktum er, at Colts ikke udvikler sig under ham. Snarere tværtimod. Hans mandskab har dog været ramt af et stort skadeshelvede – Andrew Luck er langt fra klar til sæsondebut og bliver det måske ikke i 2017 – og selvom reserven Jacoby Brissett personligt har gjort det hæderligt (tre TDs, tre INTs, 79,8 point rating), fungerer angrebet som en helhed slet ikke med ham bag center. Bedre bliver det ikke af, at angrebslinjen kollapsede mod Jaguars og tillod en Colts-rekord 10 sacks og 20 quarterback hits. Forsvaret var dog mindst lige så skuffende og tillod 518 total yards mod et Blake Bortles-ledet angreb uden Leonard Fournette. Bengals-angrebet er ikke noget at råbe hurra for – efter at det umiddelbart så ud til, at koordinator-skiftet fra Ken Zampese til Bill Lazor ville gøre en stor forskel, så offensiven i søndags i nederlaget til Steelers ineffektivt ud. Rookie-running back Joe Mixon brokkede sig efter kampen over, at han ikke fik bolden noget mere (ni boldberøringer i alt). Bengals-forsvaret hører dog hjemme i NFLs bedste gruppe af defensiver, og det kan meget vel være forskellen i kampen – hvor det står over for det mildest talt elendige Colts-angreb.

COWBOYS at REDSKINS (Søndag, kl. 22.25)

Cowboys og Redskins mødes i det, der er blevet kaldt det bedste rivalopgør i NFL. De to hold har mødtes mindst to gange årligt siden 1961, og holdenes fans er kendt for at ”hade” hinanden. Cowboys har siddet på rivalopgøret i de seneste år og har vundet seks af de forrige otte kampe mellem de to hold. Gæsterne er da også 2,5 point-favoritter ifølge bookmakerne i Las Vegas. Problemet for Redskins er, at en stor del af angrebslinjen døjer med skader, der kan holde dem ude eller i det mindste hæmme dem. Det gælder de to offensive tackles Trent Williams og Morgan Moses, højre guard Brandon Scherff og center Spencer Long. Mod Eagles blev quarterback Kirk Cousins nedlagt af fire sacks, og Cowboys’ forsvar er nummer syv i sacks pr. kast i NFL – og bliver ikke en meget lettere opgave end ørnenes ditto. Edge rusher DeMarcus Lawrence har nu lavet mindst ét sack i alle sæsonens seks kampe og bliver en kæmpe mundfuld for en skadet Morgan Moses, der har forstuvet begge ankler. Derudover døjer ni andre Redskins-spillere også med skader, der kan få betydning for deres status, og samlet set giver det et Redskins-hold, der oven i købet kun får seks dage til at forberede sig til kampen, efter at holdet først spillede mandag – og tabte til Eagles. Omvendt ankommer Dallas til hovedstaden med en fornem 40-10-sejr over 49ers i baggagen, hvor running back Ezekiel Elliott nettede 219 total yards og to scoringer herunder et fantastisk 72 yard-touchdown-catch. Elliotts fremtid er stadig uvis – han er formelt suspenderet, men mandag vil en dommer høre hans lejrs argumenter for, hvorfor han ikke skal i karantæne her og nu. Det betyder dog, at han med sikkerhed er med mod Redskins, der har NFLs 10. bedste løbeforsvar pr. Football Outsiders. Begge hold har vundet tre kampe og tabt tre, og derfor er opgøret meget vigtigt for de to holds muligheder for at hænge på i NFC East, hvor Eagles (6-1) har trukket fra. Et nederlag søndag – og divisionstitlen vil reelt være uden for rækkevidde med kun en halv sæson tilbage. Forud for denne kampe ventes Eagles nemlig at have slået sejrsløse 49ers.

Kirk Cousins og Redskins skal møde rivalerne fra Cowboys. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons

STEELERS at LIONS (Natten til mandag, kl. 02.30)

Steelers leverede i søndags i sejren over Bengals sæsonens mest komplette præstation, og her og nu rangerer Football Outsiders holdet som NFLs allerbedste – foran Rams, Chiefs og Eagles. Mike Tomlins mandskab har vundet fem af syv kampe og spejder nu efter hjemmebanefordelen i AFC, som holdet nu formelt set sidder på – helt lige med Chiefs og Patriots. Angrebet går igennem running back Le’Veon Bell, der allerede har fået bolden 203 gange, det syvendehøjeste antal i NFL-historien efter syv kampe. Lions’ løbeforsvar tillod i i 6. spillerunde (Lions sad over i sidste weekend) modstanderen fra Saints at løbe for hele 193 yards, og det er forventeligt, at Steelers giver Bell endnu en enorm dosis handoffs. I de to foregående kampe mod Chiefs og Bengals har han løbet for hele 313 yards, og han er nu i sit vante gear, efter at han sad ude i training camp i en kontraktlerateret ”holdout” og siden var rusten først i sæsonen. Steelers’ quarterback Ben Roethliberger, der for tre kampe siden lød som og lignede en quarterback i karrierens efterår, har samlet mod Chiefs og Bengals nettet en passer rating af flotte 110,4 point. Søndag må han dog undvære den hurtige wideout Martavis Bryant. Problembarnet er dømt ude af head coach Mike Tomlin, efter at Bryant på Instagram efter sejren over Bengals skrev, at han var bedre end holdkammeraten JuJu Smith-Schuster og krævede at blive handlet. Mandag meldte han så, at han var syg. Lions (3-3) er faldet ned på jorden efter en stærk indledning på sæsonen, og i de seneste to kampe har quarterback Matthew Stafford – plaget af skader – smidt bolden væk på seks turnovers. Mod Lions holdt Steelers’ virkelig gode forsvar Andy Dalton til bare 19 passing yards efter pausen, og enheden chikanerede ham kampen igennem. Og alene de seneste to uger har Steelers lavet syv sacks. Lions må samtidig – med stor sandsynlighed – undvære wide receiver Golden Tate mod Steelers. Han udgik af kampen mod Saints med en skulderskade, har siden haft armen i en slynge og ventes ikke at blive klar til søndagens opgør. Det kan give en større arbejdsbyrde til rookie Kenny Golladay, der dog selv døjer med en lårskade. Historisk set har Steelers vundet otte af de ni seneste kampe mod Lions – daterende tilbage til 1983.

LÆS: 10 kommentarer til kampene i week 7

BRONCOS at CHIEFS (Natten til tirsdag, kl. 02.30)

Chiefs har efter fem sejre i de første fem kampe tabt to i streg – senest en neglebider mod Raiders i torsdags – og det øger presset på holdet, der ganske vist stadig fører AFC West på solid vis, men som nu deler toppladsen i AFC sammen med Steelers, som Chiefs har tabt til, og Patriots, som Chiefs har slået. Broncos’ stjerne-linebacker Von Miller er dog ikke i tvivl om, at Chiefs er NFLs bedste hold, som han kaldte det i denne uge, og derfor betegner han sit eget hold som et hold, der er i en meget svær position. Broncos kommer til Arrowhead Stadium efter to af de værste nederlag i holdets historie: et dybt overraskende hjemmebanenederlag til svage, indtil da sejrsløse og skadesplagede Giants – og så en “shutout” i søndags mod San Diego. Den første “shutout” i 25 år til Broncos. Forsvaret er stadig lige så stærkt, som det var først i sæsonen, men kommer på sæsonens største opgave mod formstærke Alex Smith, dynamiske Tyreek Hill, super-fleksible Travis Kelce og rookie-sensationen Kareem Hunt, der trods kun samlet 108 yards de seneste to uger fortsat er på vej mod små 1700 rushing yards for sæsonen. Faktisk er det NFLs bedste løbeangreb målt i yards pr. løb (5,2), der står over for ligaens bedste løbeforsvar målt i samme kategori (3,0). Denver giver sæsondebut til den hurtige edge rusher Shane Ray, der har siddet ude indtil nu med en håndledsskade. Broncos’ angreb har omvendt været en lille katastrofe de seneste to uger, hvor enheden kun har scoret i alt ti point. Quarterback Trevor Siemian har ikke været skarp, men har heller ikke haft det let bag en svag angrebslinje. Én af de mere undervurderede historier i denne NFL-sæson er dog, at Chiefs’ forsvar heller ikke har spillet godt. Bob Suttons enhed rangerer kun som NFLs 25. bedste pr. Football Outsiders’ nørdede formel og har de seneste to uger tilladt 6,9 yards pr. spil – kun Colts har tilladt for flere yards. 

  

De afgør Andreas Knappes fremtid

Onsdag begynder danske Andreas Knappes anden uge hos Washington Redskins, når holdet atter træner efter natten til tirsdagens nederlag til Philadelphia Eagles. Og det er især fire magtfulde personer i organisationen, der afgør Andreas Knappes fremtid hos holdet. Fire mænd, der bestemmer, om han en dag skal forfremmes eller fyres.

Draftday.dk har bedt journalisten John Keim, der dækker Redskins dagligt for ESPN, om at dele sin insider-viden om de fire personer. I telefonen fra Washington har han givet et indblik i organisationen bag Redskins – og fortalt om mændene, der afgør Knappes fremtid.

John Keim fortæller, at Redskins i de senere år har været et hold, der gør en dyd ud af at se de ti spillere på practice squad som en del af resten af truppen.
– Hvis du spørger deres trænere, hvor mange spillere de har på en bestemt position, vil de for eksempel sige: “Vi har otte, men vi har også tre på practice squad”, siger han til Draftday.dk i telefonen fra USA.

Og han peger på defensive tackle Matt Ioannidis som et bevis på, at Redskins er parat til at forfremme spillere fra practice squad – som Andreas Knappe – til den aktive trup, hvis der opstår et behov.
– Han startede på practice squad (i 2016, red.), og de gav ham muligheden for at udvikle sig, og det gjorde han, og han blev forfremmet. Han er en virkelig god spiller. Så de er ikke bange for at bruge de spillere, og hvis de spillere udvikler sig, tør de forfremme dem til den aktive trup, hvis der er en plads, siger han.

Med den bemærkning in mente kommer her John Keims indblik i, hvem de fire personer, der afgør Andreas Knappes fremtid, er:

Bruce Allen, præsident

Allen er født ud af en football-familie – hans far, George Allen, er én af NFL-historiens mest legendariske head coaches, og han var blandt andet en succesrig træner for Redskins op gennem 1970’erne.

Bruce Allen var selv en aktiv punter og blev i 1978 valgt i 12. runde af NFL-draften af Baltimore Colts uden dog at spille en down i NFL. Siden blev han college-træner og spilleragent, inden han i 1995 indledte en front office-karriere hos Oakland Raiders, der i 2003 bragte ham videre til Tampa Bay Buccaneers og til et job som general manager, hvor han arbejdede tæt sammen med Jon Gruden, indtil de begge blev fyret i 2008.

Året efter fik han et tilsvarende job hos Redskins, og i 2014 blev han forfremmet til præsident og har nu beslutningsmagten i organisationen. Han bestemmer reelt, hvordan truppen skal se ud – og om holdet skal give Kirk Cousins et giganttilbud i offseason, som han ikke kan takke nej til. Men det er mere de helt store beslutninger, som Allen er med til at træffe, og så arbejder han også med blandt andet Redskins’ velgørenhedsfond.
– Typisk er det mere forretningsområdet, han arbejder med. Og tidligere har det været meget omkring kontrakter, eller hvis de skal lave en handel. Så han er med til at træffe beslutninger. Men han skal ikke være med til at forfremme en spiller fra practice squad, forklarer John Keim til Draftday.dk.

Sagt med andre ord: selvom Bruce Allen har mest magt i Redskins’ front office, er han også den, der formentligt har den mindste indflydelse på Andreas Knappes fremtid.

Bruce Allen er Redskins’ præsident. FOTO: Keith Allison, Flickr

Doug Williams, Senior Vice President of Player Personnel

Han er faktisk mest kendt som en legendarisk Redskins-quarterback, der i 1988 førte Redskins frem til en overbevisende 42-10-sejr over John Elway og Denver Broncos i Super Bowl XXII, hvor han blev kåret som kampens MVP efter at have kastet for 340 yards og fire touchdowns. Han var samtidig den første sorte quarterback nogensinde, der startede en Super Bowl. I 2012 kårede The Bleacher Report ham til den 12. største Redskins-spiller nogensinde.

Da han stoppede karrieren, fik Doug Williams et job som træner i college, inden han blev en del af Buccaneers’ front office i NFL. I 2014 vendte han så hjem til Redskins som en executive, før han i juni blev forfremmet til “de facto general manager”, efter at holdet tre måneder forinden pludselig havde fyret Scot McCloughan.

LÆS: Sådan bliver Andreas Knappes hverdag hos Redskins

61-årige Williams er stadig elsket blandt fans, og det gør ham til en populær mand, men han har slet ikke samme magt, som McCloughan havde. Det er præsident Bruce Allen, der har “final say” over truppens sammensætning, og som er Williams’ chef. Sådan var det ikke under McCloughan.

Det er dog Doug Williams’ opgave at finde spillere til truppen. Og John Keim vurderer, at hans magt derfor er stor.
– Der er den her misforståelse i NFL af, at én fyr gør hele arbejdet. Det troede mange også, da Scot McCloguhan var her. Men det har aldrig været tilfældet. Det har altid været en stab, der gør det, men han (Williams, red.) er manden, der skal organisere det hele, som folk skal referere til. De har ikke en general manager, men det er reelt hans rolle, forklarer John Keim til Draftday.dk.

Kilder fortæller, at Doug Williams er god til at skabe en samhørighed og et fælleskab. Men tag ikke fejl af ham, lyder skudsmålet:
– Folk, der kan lide Doug, siger, at han ikke er bange for at udtrykke sin holdning til en spiller. Det er vigtigt, for du skal vide, hvor du har ham, siger John Keim i telefonen fra Washington D.C.

Doug Williams er både chef i Redskins’ organisation og en tidligere Super Bowl-quarterback. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons

Jay Gruden, head coach

Siden 2014 har Jay Gruden været head coach for Washington Redskins. Et job, han fik, efter at han i tre sæsoner forinden havde været en generelt succesrig offensiv koordinator for Cincinnati Bengals.– Han er i sit fjerde år hos Redskins, og han underskrev en kontraktforlængelse i offseason. Så med mindre der sker noget drastisk, bliver han den første head coach, der overlever et femte år under (ejer) Dan Snyder, siger John Keim til Draftday.dk.

Før tiden i Washington var Gruden træner i Arena League, hvor han også selv var aktiv spiller – som quarterback førte han Tampa Bay Storm frem til tre mesterskaber. Og så er han, som bekendt, lillebror til trænerlegenden John Gruden, der nu arbejder som tv-kommentator hos ESPN, og som så sent som natten til tirsdag kommenterede lillebrors hold i nederlaget mod Eagles.

LÆS: Stolt Andreas Knappe: Det er super fedt!

Ligesom sin bror er Jay Gruden en meget udadvendt type, og begge har ry for at være meget, meget dygtige offensive trænere og gode kommunikatører, som får sine pointer igennem.
– Han er en fyr, som mange spillere godt kan lide. Spillerne kan godt lide at spille for ham, fordi han ikke lefler for stjernerne. Han kan lige så godt tale med spillerne på practice squad som spillerne i toppen af truppen, lyder det fra John Keim.

Tidligere var Gruden dog for skarp i sine beskeder, fortæller ESPN-journalisten.
– Han kan være meget ærlig og for kontant i sine udmeldinger, men han har forbedret sig på det område over årene, siger han.

I fire sæsoner under Gruden har Redskins vundet 24 af 54 kampe og været i slutspillet én gang. Solidt, men ikke prangende.
– Han skal stadig bevise, at han kan føre et hold langt i slutspillet, fortæller John Keim.

Han fortæller endvidere, at Jay Gruden har et afgørende ord at skulle have sagt, når det gælder en mulig forfremmelse eller fyring af Andreas Knappe, selvom Doug Williams og Bruce Allen teoretisk set bestemmer, hvad det angår.

– Jay har meget at sige omkring truppen, så jeg tror ikke, at det er Doug (Williams), der alene siger: “Nu skal han forfremmes.” Jeg tror også, at offensive line coach Bill Callahan skal svare på, om Knappe er parat eller ej, vurderer John Keim.

Jay Gruden (til venstre) med Redskins’ ejer Dan Snyder. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons

Bill Callahan, offensive line coach

Callahan er manden, som Andreas Knappe arbejder sammen med hver dag til træning, hvor den 61-årige coach og hans assistent, Kevin Carberry, står for at træne holdets offensive linemen inklusiv de to linemen i holdets practice squad – Knappe og guard Alex Balducci. Derfor ved Callahan om nogen, hvordan Knappe udvikler sig, og om han er god nok til den aktive trup – eller omvendt slet ikke god nok til practice squad.

Callahan er en berømt NFL-træner, der samtidig fungerer som Redskins’ assisterende head coach. Han har trænet football siden 1980, og efter 15 år i college football blev han i 1995 offensive line coach hos Philadelphia Eagles i NFL, inden han i 1998 blev offensiv koordinator i Oakland, hvor han arbejdede sammen med Bruce Allen.

Her forfremmede Allen i 2002 Callahan til head coach, da Jon Gruden blev handlet til Tampa Bay, og det år nåede Raiders i Super Bowl, hvor holdet dog blev slået af netop Gruden og Bucs. Året efter fyrede Bruce Allen så Callahan, der herefter var head coach for University of Nebraska, offensive line coach hos New York Jets, offensiv koordinator og offensive line coach hos Dallas Cowboys, inden han i 2015 skiftede til Redskins.

Callahan har gennem årene fået stor ros for sine evner og for især sit arbejde med Cowboys’ offensive linemen – som Tyron Smith og Zack Martin – og han nyder en stor respekt i NFL-verdenen.
– De (Redskins, red.) har én af de bedste offensive line coaches i NFL i Bill Callahan. Han er god til at udvikle spillere, vurderer John Keim.

Bill Callahan betegner sig selv som en “old school coach”, der samtidig er kendt som en krævende, detaljeorienteret og meget intens træner. I training camp beder Callahan ofte sine linemen om at blive, når træningen reelt er slut, for at gennemgå flere øvelser med ham.
– Hvis han (Knappe, red.) kan holde sig i truppen i noget tid, vil det hjælpe, så længe han er villig til at lære. Callahan vil coache dem hårdt, fortæller John Keim til Draftday.dk.

Bill Callahan coacher her Trent Williams. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons

Blog: 10 kommentarer til NFL-kampene i week 7

Le’Veon Bell bliver fodret i en historisk grad, Falcons og Broncos skal være bekymrede, Dolphins vandt ganske rammende på dramatisk vis – og så må ingen længere undervurdere Los Angeles Rams. Læs her 10 kommentarer til søndagens kampe i NFL.

1. Det er virkelig vanskeligt at se Green Bay nå slutspillet med Brett Hundley bag center. I hvert fald med den version af Hundley, der søndag var med til at tabe til New Orleans Saints. Afløseren for skulderskadede Aaron Rodgers ramte kun plet på 12 af 25 kast for 87 yards og en interception, og selvom han viste fine evner på løb (44 yards på tre carries) og en god mobilitet i lommen, kunne det ikke skjule, at især hans præcision på kast lader meget tilbage at ønske. Packers-staben åbnede ikke fuldt ud op for holdets “play book” i tredjeårsspillerens første kamp som starter, men havde Mike McCarthy og Co. gjort det, ville resultatet måske have været flere fejl fra Hundley – ikke nødvendigvis flere store spil. På 28 dropbacks kastede han kun én bold, der nåede flere end 10 yards op af banen. Sådan en konservativ, upræcis præstation fører ikke mange sejre med sig for et hold, der ellers søndag havde en god running back i Aaron Jones (131 yards). Problemet var bare, at manden, der gav Jones bolden, bar trøjenummer 7, ikke trøjenummer 12.

2. Hvis du ikke allerede gør det, skal du gøre det nu: tage Los Angeles Rams seriøst. Søndagens 33-0-shutout i London over Arizona Cardinals var imponerende og sagde en hel del om et hold, der har haft en hård ti dages periode. Én uge efter, at holdet slog Jaguars i Jacksonville i det nordlige Florida, var Rams fremragende i London og har for første gang side 2003 vundet fem kampe ud af de første syv opgør. Angrebet er NFLs mest scorende – quarterback Jared Goff formår at undgå mange fejl, og running back Todd Gurley er en arbejdshest – og forsvaret begynder så småt at komme i gear i år 1 under Wade Phillips’ ledelse. I de sidste 14 quarters har enheden kun tilladt 39 point. Så lige, men også rodet, som NFC-konferencen er i år, er det slet ikke usandsynligt, at Rams kan vinde NFC West og spille sig frem til en plads som oversidder i 1. runde af slutspillet. I hvert fald hvis vædderne bliver ved med at være så så stærke.

Jared Goff og Rams scorer flere point end noget andet angreb. FOTO: Jeffrey Beall, Wikimedia Commons

3. Atlanta Falcons er en skygge af sig selv. Holdet, der ellers indledte 2017-sæsonen ganske solidt, er siden faldet langt ned fra toppen af NFL-træerne, og søndagens 23-7-nederlag i tågeramte New England var et lavpunkt. Holdet kom bagud 20-0 i dét, der skulle have været en Super Bowl-revanche, før holdet kom på tavlen, og bortset fra en 1. quarter, hvor holdene fulgtes ad, sad værterne komfortabelt på kampen. Falcons dummede sig gang på gang – eller fejlede, når holdet tog chancer. Som i slutningen af 2. quarter, hvor de ikke konverterede en 4. down på egen banehalvdel, så Patriots fik en kort vej til endzonen – og en 17-0-føring. Eller tidligere i halvlegen, hvor Robert Alford interceptede Tom Brady i endzonen, men hvor spillet blev underkendt af en “roughing the passer”-kendelse. Der var også en alt for satset, “eksotisk” jet sweep til Taylor Gabriel på fjerde down og én ved endzonen, der resulterede i tab af fem yards og en overgivelsen af bolden til Patriots. Angrebet er samtidig en stor skuffelse og mod et skadesplaget New England-forsvar, der havde været NFL-historisk svagt indtil søndag, savnede offensiven puls. Der er ganske enkelt en verden til forskel mellem det suveræne Kyle Shanahan-ledede angreb, som holdet leverede i 2016, og så til det Steve Sarkisian-ledede angreb, som Falcons leverer nu. Eller rettere sagt 12,5 point til forskel. Så mange, færre point scorer Falcons i år pr. kamp. Forude venter nu fire svære kampe – tre udeopgør mod Jets (som bider fra sig i 2017), mod divisionsrivalerne fra Carolina og mod Seahawks i altid for-udeholdene-svære Seattle, mens Dallas kommer til Georgia. Det er ikke utænkeligt, at Falcons taber tre af de fire kampe, og så vil sæsonen for alvor være i fare for at slutte, før slutspillet begynder.

4. Tennessee Titans’ Kevin Byard har i generelt stort ubemærkethed udviklet sig til én af NFLs bedre safeties. Søndag i sejren over Browns lavede Byard tre interceptions – som den første siden Eagles’ Kurt Coleman i 2011. Byard har været meget formstærk i de senere uger, og søndagens præstation var hans helt store gennembrud, efter at han blev valgt med 64. valget i 2016-draften, hvor han på forhånd var regnet for at være én “sleeper”-kandidat. Han ligner en Pro Bowler i svøb.

5. Chicago Bears slog overraskende Carolina Panthers – takket være to scoringer fra rookie Eddie Jackson, der blev den første spiller i NFL-historien, der returnerede to bolde i forsvaret for touchdowns af mindst 75 yards. Og dét selvom rookie-quarterback Mitch Trubisky kun kastede bolden fem gange, og angrebet kun skaffede fem første downs. Det var første gang siden 2007, at et hold kastede så få bolde – og stadig vandt. Faktisk har Trubisky de seneste to uger kun ramt plet på 12 kast – og stadig fået to sejre med sig. En absurd statistik. Det var samtidig anden uge i træk, at Bears ikke tillod et touchdown, og det er efter min mening den største historie: at Bears’ forsvar er så godt. Før sæsonen var der store spørgsmålstegn ved især holdets secondary, men Vic Fangios enhed har imponeret og været bedre, end mange uden tvivl forventede. Det gælder ikke mindst cornerback Kyle Fuller, der er forrygende, selvom der kort før sæsonen var spekulationer om, at Bears var parate til at handle ham.

6. Det måtte slutte sådan for Cleveland Browns. Et 12-9-nederlag hjemme mod Tennessee Titans –  efter et Ryan Succop-field goal med ét minut og 56 sekunder tilbage af overtiden. Det var måske Browns’ bedste præstation i denne sæson, men lige meget hjalp det. Og dét i en kamp, hvor Browns med stor sandsynlighed mistede venstre tackle Joe Thomas for resten af sæsonen med et brud på triceps. Thomas har aldrig misset så meget som et spil i sin 11 år-lange karriere, men i 3. quarter af kampen pådrog han sig den formodet alvorlige skade og udgik med det samme for resten af kampen. Indtil da havde Thomas spillet 10363 snaps i træk – men nu får vi ham måske ikke at se igen før i 2018. Og Browns og head coach Hue Jackson? Med syv nederlag i de første syv kampe og kun én sejr i 23 kampe som cheftræner er der fortsat et kæmpe pres på Hue Jackson – der simpelthen ikke ligner en mand, som Browns kan bygge et franchise op omkring. Slet ikke, når hans spillere bryder interne regler eller træffer tåbelige beslutningen uden for banen – Kenny Britt og Corey Coleman kom for sent hjem forud for sidste weekends kamp, og søndag aften dukkede en video op af rookie-quarterback DeShone Kizer, der var i byen til klokken 1.30 natten til lørdag. Ikke en stor, normalt. Men når man som Kizer ryger ind og ud af startopstillingen og igen floppede søndag, skal man holde sig langt væk fra bylivet under 48 timer før en kamp.

7. Miamis 31-28-sejr over New York Jets var på mange måder Dolphins’ sæson i en nøddeskal. Masser af modgang og alligevel fandt holdet til sidst en måde at sejre på. I den sjette kamp i en stærkt dramatisk sæson var Miami bagud med 28-14 i 4. quarter, men fik kæmpet sig tilbage, og en tåbelig Josh McCown-interception på egen 23-yard-linje med 47 sekunder gav Miami en uventet mulighed for at tage sejren i den regulære spilletid – og det gjorde holdet. Kredit til head coach Adam Gase for at holde sit hold mentalt skarpt og fokuseret, selvom holdet undervejs i denne sæson – i flere tilfælde – har spændt ben for sig selv. Søndag måtte Gase gøre det, han ikke ville gøre, da Jay Cutler skadede sine ribben, og Matt Moore skulle ind bag center. Moore, som mange Dolphins-fans har krævet på banen under kampene, var uskarp til at begynde med, men fik siden sat godt gang i angrebet – og har måske skabt en sand quarterback-kontrovers i Miami, der allerede spiller torsdag igen mod Baltimore. Det er stærkt tvivlsomt, om Cutler når at blive klar, og det er Moores chance.

8. Jacksonville Jaguars’ forsvar har været forrygende mod kast i denne sæson, og søndag var måske enhedens bedste dag. I en meget opsigtsvækkende præstation nedlagde Jaguars således Colts’ quarterback Jacoby Brissett 10 gange på sacks, men ramte han samtidig 20 andre gange på hits. Det var 30 tacklinger, om man vil, på bare 47 dropbacks, og alene forsvarslinjens fire starters lavede seks sacks. Holdet blev samtidig det kun andet siden legendariske Chicago Bears (anno 1984), der har lavet 10 sacks to gange i en sæson. Sådan et forsvar kan bære holdet langt, men Jaguars’ problem er, at angrebet er stærkt ustabilt fra uge til uge. Det gør det til et “8-8” eller “9-7-“-kandiderende hold, ikke et tophold i AFC, som sådan et slagkraftigt pass-rush normalt ville gøre.

9. Pittsburgh vandt igen og sidder nu meget sikkert på AFC North. Opskriften er tilsynelandede at fodre running back Le’Veon Bell i en grad, som vi sjældent ser running backs bliver fodret i et NFL, der i højere grad end for år tilbage byder på komitéer med to-tre backs, der deler boldene i mellem sig. Bell løb søndag 35 gange med bolden for 134 yards og greb også tre bolde for 58 yards. Han var forrygende – hans “stiff arm” på Dre Kirkpatrick i 1. halvleg var én af ugens højdepunkter – men spørgsmålet er, om Steelers kan bygge en Super Bowl-kaliber sæson op omkring en så voldsom arbejdsbyrde til én spiller? Siden begyndelsen af 2015-sæsonen har kun 10 spillere fået flere end 32 handoffs i en kamp – og tre af de kampe er Bells i denne sæson. Og vi er kun syv kampe inde i sæsonen. Han har allerede nu fået bolden 203 gange, det syvendehøjeste antal i NFL-historien efter syv kampe. DeMarco Murray rørte bolden 208 gange i 2014, men ellers skal vi tilbage til 2003 (Ricky Williams) for et finde en spiller, der havde lige så mange “touches” som Bell. Problemet er dog, at en så massiv arbejdsbyrde så tidligt kan trætte Steelers-stjernen. Murray var ikke helt så skarp for Cowboys i anden halvdel af 2014-sæsonen som i den første halvdel, og Steelers har brug for en Bell i topform i kolde januar, hvor løb langs jorden bliver endnu mere vigtige.

10. For første gang siden 1992 scorede Denver Broncos ikke ét eneste point, da holdet blev ydmyget med 21-0 ude mod Los Angeles Chargers. Den “shutout” satte en tyk streg under Broncos’ problem i disse år. Forsvaret er stærkt, men Denver spilder en årrække med Von Miller, Chris Harris og Aqib Talib i spidsen for et mesterskabskaliber-forsvar, fordi angrebet er svagt. Trevor Siemian indledte denne sæson så godt og overbeviste blandt andre undertegnede om, at han var “the real deal”, men sandheden er, at kun er middelmådig, og Denver savner en offensiv identitet. Broncos var uden flere skadede starters – det var en faktor – men den første shutout i 25 år er stadig bekymrende og bemærkelsesværdig, og den kom én uge efter, at holdet blev gjort til grin af ellers svage Giants. Førsteårstræneren Vance Joseph har ikke fået den indledning på sæsonen, han uden tvivl havde drømt om.

NFL All-Dynasty Team – angrebet

Hvis man skulle skabt et nyt NFL-dynasti, hvordan skulle det så se ud? Hvilke spillere skulle med?

Jeg har – i en sjov lille øvelse – lavet mit eget All-Star-hold bestående af ligaens bedste spillere men med det benspænd, at holdet skal kunne vinde Super Bowl alle de kommende fem sæsoner. Altså et hold, der skal være så godt som muligt, men samtidig have øje for fremtiden – og ikke kun være supergodt her og nu. Samtidig skal holdet først “spille” den første kamp i 2018, men altså holde et topniveau til og med 2022-sæsonen.

Det betyder for eksempel, at jeg afskriver 40-årige Tom Brady med mindre, at man tror på, at hans avocadois og ekstreme kostprogram gør ham til ligaens top-quarterback om fem år. Og jeg afskriver også Joe Thomas som venstre tackle, selvom han stadig er den bedste på positionen – i en alder af snart 33 år.

Til gengæld giver jeg plads til flere college-navne, som, jeg tror, bliver stjerner i NFL. Som en del af øvelsen har jeg givet plads til draftaktuelle navne, der kan spille i 2018, hvor holdet skal søsættes.

Og man kan selvfølgelig sagtens argumentere for flere forskellige spillere på de fleste positioner.

Her er først angrebet:

QB Aaron Rodgers, Packers
NFLs bedste passer og en kommende Hall of Famer, selvom 2017-sæsonen bliver spoleret af kravebensskaden. Rodgers er med helt i toppen blandt NFLs quarterbacks, og han vil være 38 år i en Super Bowl i 2022. Jeg satser på, at han til den tid stadig er en meget stærk mand bag center. Som hans forgænger i Green Bay, Brett Favre var det, og som Tom Brady også er det nu – to år ældre.

RB Kareem Hunt, Chiefs
Det er en meget lille stikprøve at bedømme ud fra, men jeg tror, at Hunt er “the real deal” og ikke bare en rookie, der har fået en historisk god indledning på sæsonen. Han er på vej mod små 1700 yards og har været usædvanlig stabil i fem af de første seks kampe, ligesom han er en ret komplet back. Og så vil han i en alder af 27 år i 2022 stadig være i sin absolutte storhedstid.

RB Saquon Barkley, Penn State (college)
For nylig kaldte en NFL-kilde Barkley for “en bedre version af Kareem Hunt”. En anden sagde, at han har samme stil som Ezekiel Elliott, men at han er bedre på alle områder end Eliiott. Det er store ord om Penn State-stjernen, men forventelige. For Barkley er et sjældent set godt talent, der har imponeret i 2017, og som bør blive en ny NFL-stjerne.

FLEX Le’Veon Bell, Steelers
Få running backs er så stærke langs jorden og i luften som Bell, der kan “flekse” ud og gribe bolden som slot receiver. Han har haft en meget svingende indledning på denne sæson, men har i to af de seneste tre kampe lignet en All-Pro, og når han er bedst, er han den bedste back i ligaen. Og så er han stadig kun 25 år.

WR Julio Jones, Falcons
Når han er skadesfri, er Jones NFLs bedste wide receiver, og ingen andre wideouts kan matche hans kombination af fysik, styrke og atletiske evner. Jones er stadig kun 28 år, men selv i en alder af 33 år i 2022 vil han – med sin størrelse og catch-radius – være en virkelig stærk possession-receiver, som Anquan Boldin og Terrell Owens var det i deres senere år i NFL.

Julio Jones er med på holdet. FOTO: Flickr

WR Tyreek Hill, Chiefs
Der er mange wideouts, der er i betragtning, men jeg vælger den endnu kun 23-årige Hill, der har fremtiden foran sig, men som ifølge den tidligere NFL-chef, Mike Lombardi, allerede er i ligaens elite. Dynamiske, ultrahurtige Hill vil være et forrygende supplement til den større Jones.

SLOT WR Jarvis Landry, Dolphins
Den 24-årige Landry har etableret sig som én af de allerbedste slot receivers i NFL, og sidste år greb han flere bolde på ruter fra slot-positionen (65) for flere yards (856) end nogen anden spiller i NFL pr. Pro Football Focus. Han har ikke fået nogen spektakulær begyndelse på denne sæson, men er stadig en meget stærk boldflytter i de små områder på banen.

TE Travis Kelce, Chiefs
Kelce er – ifølge The MMQBs Andy Benoit – den mest værdifulde tight end i NFL i dag, fordi han gør så mange ting på banen så godt, og han får pladsen over jævnaldrende Rob Gronkowski, fordi fem fremragende, fulde sæsoner mere fra evigt skadesplagede “Gronk” synes urealistisk. 28-årige Kelce er et stærkt våben i kasteangrebet, og selv i en alder op mod 33 år i 2022 bør han stadig være en dygtig tight end, som Jason Witten er det, og Tony Gonzalez var det i den alder.

Travis Kelce har etableret sig som en top-tight end i NFL. FOTO: Jeffrey Beall, Wikimedia Commons

OLT Taylor Lewan, Titans
Lewan (26 år) har været meget, meget stabil i fire sæsoner i NFL, og han er både en stor force på kastespil og løbespil. Der er rigtigt mange gode, unge venstre tackles i spillet i dag, og man kunne også argumentere for valget af for eksempel Redskins’ Trent Williams eller Cowboys’ Tyron Smith. Men Lewan, der sjældent fejler (tre tilladte sacks de seneste to år), får jobbet.

ORT Trent Brown, 49ers
Flere af de bedste højre tackles i NFL er godt oppe i årene, og derfor falder valget på 49ers’ Trent Brown, der viste lovende takter i 2016, men som er brudt igennem i 2017 (og nu er en top 20-tackle ifølge Pro Football Focus). I august skamroste Broncos’ Von Miller den kun 23-årige Brown efter en fællestræning og kaldte ham for NFLs bedste højre tackle og en top 5-offensive tackle i ligaen. Med sine 6 fod 8 inches og 359 pund er han NFLs største spiller.

LG David DeCastro, Steelers
27-årige DeCasto har i tre sæsoner været en stadig bedre guard, og han er nu helt i NFLs elite. Alder er sjældnere en faktor for guards, der som blandt andre Bruce Matthews, Randall McDaniel, Larry Allen beviste – og nu Marshal Yanda beviser – kan spille på et højt niveau op gennem 30’erne. Det er især som “run blocker”, at den tidligere bodyguard for Andrew Luck hos Stanford i college imponerer.

RG Zack Martin, Cowboys
Martin har været et All-Pro-valg i alle sine første tre sæsoner i NFL, og selvom Cowboys-angrebslinjen som helhed har spillet mindre godt sammenlignet med sidste år, har Martin opretholdt et højt niveau. 26-årige Martin vil – realistisk set – sagtens kunne være en All-Pro alle de næste fem sæsoner.

Zack Martin har været et All-Pro-valg tre år i træk. FOTO: Jeffrey Beall, Wikimedia Commons


C Travis Frederick, Cowboys
Ligesom med Martin er meldingerne fra Texas, at Frederick heller ikke har spillet på samme utroligt høje niveau som i 2016, men mindre kan også gøre det, og Frederick er stadig én af NFLs bedste centere. Sidste år var han et All-Pro-valg, og han er kun 26 år.

SENERE FØLGER: FORSVARET

Sådan bliver Andreas Knappes hverdag hos Redskins

Andreas Knappe er tilbage i NFL, men hvad er det for et liv og en hverdag, der venter ham på Redskins’ practice squad? En tidligere NFL-træner, der også har trænet danskeren, fortæller til Draftday.dk om ligaens træningstrupper.

*****

Der var ikke mange, der bemærkede det, da Buffalo Bills den 31. august 2004 fyrede en undrafted tight end fra Arkansas. Han var blot én af 11 spillere, som Buffalo Bills fyrede på årets sidste sommerdag, da holdet trimmede truppen til 68 spillere.

Og der var næppe mange, der bemærkede det, da samme spiller én uge senere blev signet til holdets practice squad.

Men her 13 år senere er han et meget kendt NFL-navn. Og måske endda en kommende Hall of Famer. Navnet er Jason Peters. Et tredobbelt All-Pro-valg i NFL, der indledte karrieren som tight end på Bills’ practice squad og slutter den som én af ligaens allerbedste på en helt anden position – som offensive tackle.

Jason Peters er et bevis for, at der er spillere, der når langt  i NFL – meget langt endda – selvom de indleder karrieren på et holds practice squad. Som danske Andreas Knappe nu gør det hos Washington Redskins, efter at holdet mandag signede ham til holdets practice squad.

Dengang i 2004 hed Jason Peters’ positionstræner hos Bills, Frank Verducci. En nu 60-årig trænerveteran fra både NFL og senest college football, hvor han gennem 2015 og 2016 ganske rammende var assistenttræner og offensiv koordinator for netop Andreas Knappe hos University og Connecticut. Nu følger Verducci danskerens karriere fra sidelinjen. En karriere, der har bragt Knappe til Redskins.
– Jeg tror, at Andreas vil tilvænne sig situationen og få en fin karriere i NFL. Han er en intelligent ung mand og vil hurtigt vænne sig til det, siger Verducci til Draftday.dk.

Andreas Knappe bliver nu holdkammerat med Ryan Kerrigan, der her jubler. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons


Må arbejde endnu hårdere
Som Bills’ tight ends coach i 2004 og siden som assisterende offensive line coach året efter havde Frank Verducci en stor del af æren for, at Jason Peters udviklede sig så meget. Og i 2005 foreslog head coach Mike Mularkey, at Peters skiftede position og blev offensive tackle. Og allerede i den første sæson startede Peters 10 kampe som offensive tackle, året efter var han fuldtidsstarter, fik så en ny, stor aftale med bøflerne, inden han blev valgt til den første af ni Pro Bowls.

Jason Peters gjorde siden dét, som 320 practice squad-spillere i NFL lige nu drømmer om: han skabte en fantastisk og lang NFL-karriere, der stadig er i gang hos Philadelphia Eagles.

Men virkeligheden er, at langt de fleste spillere på et holds practice squad aldrig bliver mere end dét. En uerfaren spiller, der bliver brugt som ekstra mand til træning, men som aldrig spiller så meget som én eneste down i NFL. Bare spørg Frank Verducci, der har trænet practice squad-spillere hos Cincinnati Bengals, Dallas Cowboys, Buffalo Bills og senest Cleveland Browns.
– En medlem af et holds practice squad må arbejde endnu hårdere for at sikre sig en fremtid i ligaen, fortæller Frank Verducci til Draftday.dk.

LÆS: Stolt Andreas Knappe: Det er super fedt!

For hver Jason Peters er der nemlig også Matt Kopa, Eric Kettani og John Parker Wilson, Kopa er i dag produktmanager for en app-udvikler i San Francisco, Kettani arbejder som PR-medarbejder for den amerikanske flåde, og Wilson er finansiel rådgiver hos finanshuset Morgan Stanley.

Og fælles for alle tre spillere er, at de aldrig gik på banen til en NFL-kamp. Det var lige ved og næsten for dem – som det har været det for tusinder af practice squad-spillere gennem årene.

Men det gør ikke deres job mindre vigtigt. For som talrige NFL-trænere har fortalt gennem årene, er practice squad-spillere en væsentlig del af et hold.
– De er meget vigtige. De er vitale for dette hold, sagde Seahawks’ safety Earl Thomas i november sidste år.

Taxichauffører blev til NFL-spillere
For at forstå vigtigheden af practice squad-spillere, skal man først forstå, hvad en practice squad er. “Træningstruppen” blev skabt tilbage i 1940’erne af legendariske Paul Brown, der som head coach hos Cleveland Browns var eminent god til at spotte football-talent, men som var hæmmet af, at ligaens regler forbød flere end 33 spillere på hvert hold.

Derfor omgik Brown reglerne på snedig vis. Han måtte ikke ansætte flere spillere, og derfor lavede han en aftale med ejeren af Cleveland Browns, Arthur B. McBride. Han ejede et stort taxaselskab, og gennem det selskab hyrede de to en række talentfulde spillere, der formelt set havde job som taxachauffører. De kørte dog aldrig så meget som én kilometer i en hyrevogn, men trænede i stedet med resten af Cleveland Browns-truppen uden at spille kampe – træningstruppen blev kendt som “the taxi squad”.

Siden begyndte andre hold at kopiere samme smuthul i reglerne, før NFL til sidst skar igennem og lovliggjorde en “træningstrup” ved siden af den aktive trup, der fik navnet “practice squad”.

LÆS: Redskins-eksperter: Et godt hold for Andreas Knappe

En practice squad-spillers fornemmeste opgave er træne sammen med den aktive 53 mand-trup – simpelthen fordi der er behov for ekstra spillere, hvis der skal være nok til at køre øvelser for alle spillere. Ikke mindst som sæsonen skrider frem, og flere og flere spillere sidder uden for med skader.
– I løbet af ugen arbejder de på det fundamentale i spillet med holdkammeraterne, de agerer modstanderens angreb under forsvarets træning, og de skal samtidig studere holdets game plan, hvis de bliver aktiveret til kamp i løbet af ugen, men de skal også studere modstanderens angreb, så de kan eksekvere det gennem ugen, fortæller Frank Verducci til Draftday.dk.

Netop arbejdet med at agere modstanderens angreb er ifølge flere kilder en afgørende del af arbejdet som practice squad-spiller.

Træningspiller agerer Larry Fitzgerald
Når Buffalo Bills for eksempel skal møde Arizona Cardinals om søndagen, vil holdet typisk bede en wide receiver på holdets practice squad om at agere Larry Fitzgerald gennem ugens træninger. Den spiller har naturligvis ikke samme evner som Fitzgerald, han har måske heller ikke samme størrelse eller kropsbygning, men han kan til gengæld nøje studere, hvordan Fitzgerald løber sine ruter, og hvilke tendenser, han har. Små ting, der kan gøre en forskel, når Bills-cornerbacken står over for Fitzgerald om søndagen.

Da Seattle Seahawls slog New England Patriots med 31-24 sidste år, blev sejren sikret på Patriots’ sidste angrebsspil, hvor safety Kam Chancellor dækkede Patriots’ super-tight end Rob Gronkowski på et kast fra ét-yard-linjen og ind i endzonen – uden at “Gronk” kunne gribe bolden.

Præcist samme spil havde Seahawks øvet til træning om fredagen, hvor Chancellor dækkede holdets practice squad-spiller, tight end Marcus Lucas, der ugen igennem havde ageret Gronkowski og endda båret nummer “87” – Patriots-stjernens trøjenummer. Også på det spil – på samme samme rute – vandt Chancellor duellen, og en god generalprøve gav to dage senere en lige så god premiere.

Efterfølgende gav flere Seahawks-folk kreditten for spillet til Marcus Lucas.
– Det er et vidunderligt bevis på, hvordan en ung spiller på practice squad kan afgøre udfaldet af en kamp, sagde Seahawks’ head coach Pete Carroll efter opgøret.

Kam Chancellor vandt duellen med “Gronk” – med hjælp fra en spiller fra practice squad. FOTO: Mike Morris, Flickr

Men en spiller i træningstruppen får altså ikke det payoff fra ugens træninger, der normalt venter om søndagen, hvor alle træningsøvelserne skal omsættes til praksis i kampen – og til touchdowns og tacklinger. Og han ved, at han hele tiden er i farezonen for at blive fyret. De fleste NFL-hold skifter stort ud i dets practice squad gennem sæsonen i jagten på den uslebne diamant.
– Det er ikke unormalt at holdene lave flere ændringer på dets practice squad, mens de hele tiden vurderer, om den spiller har en fremtid på holdet, forklarer Frank Verducci.

NFLs svar på yo-yo’en

Det har special teamer Ross Ventrone oplevet. Intet mindre end 30 gange i årene i 2010 til 2013 blev han enten signet til New England Patriots practice squad, forfremmet til den aktive trup eller igen fyret.

Han var NFLs svar på yo-yo’en, fordi han konstant vendte tilbage til holdet, der ellers havde fyret ham, men som igen og igen fik brug for ham for en kort bemærkning.
– Du er nødt til at omfavne muligheden, du får, og kæmpe imod mageligheden eller tvivlen. Du kan hele tiden blive signet af et andet hold eller aktiveret til kamptruppen. Men typisk bliver du i stedet fyret, fordi du underpræsterer eller udvikler en magelig attitude, siger Frank Verducci til Draftday.dk.

Andreas Knappe ved uden tvivl, at den fare konstant lurer. Football-eventyret kan slutte hver evig eneste dag, når man er en del af practice squad og hænger med det yderste af neglene i NFL.

Men som Jason Peters har bevist, kan det modsatte også ske.

For Knappes ophold på Redskins’ practice squad kan være begyndelsen på en lang og flot NFL-karriere.

Stolt Andreas Knappe: Det er super fedt!

Andreas Knappe har atter et job i verdens bedste football-liga, og det var en glad dansker, som Draftday.dk natten til tirsdag sms’ede kort med.

Danskeren fik mandag jobbet i Redskins’ practice squad efter en vellykket tryout, og i en kort sms til Draftday.dk lægger 26-årige Knappe da heller ikke skjul på sin glæde.
– Det er super fedt! Det er noget, der gør én meget stolt, skriver han.

Den store offensive tackle får den velrespekterede Bill Callahan som sin offensive line coach hos Redskins, hvilker tre journalister, der alle dækker Redskins, over for Draftday.dk betegner som virkelig godt for Knappes udvikling.
– Det tror jeg også, det er, skriver Knappe i en sms.

Mandag aften fortalte hans agent, John Pace, til Draftday.dk, at Knappes første ord til Pace, da han havde signet, var:
– “Det er tid til at komme tilbage til arbejdet”. Han er en ydmyg mand, fortæller agenten.

Andreas Knappe blev i begyndelsen af september fyret hos Atlanta og har siden været til en tryout hos Colts.

Andreas Knappe har signet med Redskins. FOTO: University of Connecticut

Redskins-eksperter: Et godt hold for Andreas Knappe

Washington Redskins er et rigtigt godt sted at udvikle sig for Andreas Knappe. Det fortæller en journalist, der følger holdet dagligt, til Draftday.dk.

Master Tesfatsion, der dækker holdet for The Washington Post, fortæller, at Knappe, der mandag blev signet af Redskins til holdets practice squad, skal trænes dagligt af legendariske Bill Callahan, der også har trænet Cowboys’ angrebslinje og ført Raiders i Super Bowl i 2002 som head coach. Det kan næsten ikke være bedre for danskerens udvikling, lyder det fra både ham og hans kollegaer.
– Han er måske NFLs bedste offensive line coach. Det er en god position for ham (Knappe, red.), fortæller han til Draftday.dk mandag aften, efter at nyheden brød om, at Redskins har signet danskeren.

Samme vurdering har John Keim fra ESPN, der også dækker holdet på daglig basis.
– Det er værd at huske på, at de har én af de bedste offensive line coaches i NFL i Bill Callahan. Han er god til at udvikle spillere. Hvis han (Knappe, red.) kan holde sig i truppen i noget tid, vil det hjælpe, så længe han er villig til at lære. Callahan vil coache dem hårdt, fortæller John Keim til Draftday.dk.

Bill Callahan coacher her Trent Williams. FOTO: Keith Allison, Wikimedia Commons

Master Tesfatsion vurderer, at Redskins især har været fascineret af Knappes størrelse – han måler 6 fod 8 inches og vejer 325 pund.
– Jeg tror, at hans størrelse har appeleret til dem. Den er sammenlignelig med den største spiller på holdet, offensive tackle Ty Nsekhe, der måler 6 fod 8 inches og vejer 338 pund, forklarer han.

LÆS: Stolt Andreas Knappe: Det er super fedt!

Andreas Knappe kan nu potentielt få mange måneder til at udvikle sig i Redskins’ træningstrup, og holdet er kendt for at være dygtigt til at udvikle egne spillere, fortæller J.P. Finlay fra NBC Sports Washington til Draftday.dk.
– De har haft flere skader på offensive tackle-positionen, og de kan godt lide at udvikle unge spillere. Det fungerede med offensive tackle Ty Nsekhe, der lige nu er skadet. Bill Callahan er en stærk offensive line coach og god til at udvikle talenter, skriver han til Draftday.dk i en mail.

John Keim vurderer dog over for Draftday.dk, at Redskins allerede er godt besat på positionen i den aktive 53 mand-trup i form af Trent Williams, Morgan Moses, Ty Nsekhe, T.J. Clemmings og Tyler Catalina, selvom et par af dem er skadede p.t.
– Men de leder altid efter spillere, de kan udvikle. Og på grund af hans størrelse er det ikke svært at forstå, at de er interesseret i at se, om han kan fungere i NFL, forklarer han.

Andreas Knappe tilbage i NFL – signer med Redskins

Danske Andreas Knappe er tilbage i NFL.

Danskeren har mandag underskrevet en kontrakt med Washington Redskins, der indlemmer den 26-årige silkeborgenser på holdets practice squad. Det skriver Gulklud.dk som de første. Mandag aften bekræfter Knappes agent nyheden over for Draftday.dk.
– Det er tilbage til football for Andreas, baby!, lød det fra en glad John Pace i telefonen fra Boston, hvor Draftday.dk fangede ham.

Kontrakten kommer i hus, efter at Knappe mandag var til en tryout hos Redskins sammen med en større gruppe spillere. Danskeren bliver ifølge agenten i Washington-området og træner så onsdag med resten af holdet. Alt det kontraktrelaterede og helbredsmæssige er på plads.
– Han sagde til mig, da kontrakten var skrevet: Det er tid til at komme tilbage til arbejdet. Han er en ydmyg mand, fortæller agenten.

Andreas Knappe blev i begyndelsen af september fyret hos Atlanta og har siden været til en tryout hos Colts. Og Redskins ser altså et potentiale i danskeren, der kom undrafted ind i NFL i april.
– De var kort og godt så tilfredse med hans tryout, at de signede ham, som John Pace kort konstaterer.

Dermed bliver Andreas Knappe den kun tredje dansker efter Hans Nielsen (1981) og Morten Andersen, der bliver en del af et NFL-hold i sæsonen – omend på practice squad.

Blog: 14 kommentarer til week 6 i NFL

Det er rigtig, rigtig skidt for NFL – og værre for Packers – at Aaron Rodgers kan være ude for sæsonen. Læs om skaden, men også om Todd Bowles, et Falcons-hold uden en “killer instinct”, to imponerende rookies, Adam Gase – og en vild kamp i New Orleans. Her er en række kommentarer til 6. spillerunde i NFL.

1. Katastrofalt for Packers, men også skidt for NFL

Aaron Rodgers brækkede kravebenet i kampen mpd Minnesota Vikings og er formentligt ude for sæsonen, oplyser Green Bay Packers officielt. Og med ét blev NFL meget mere kedeligt.

Én uge efter, at ligaen mistede to andre megastjerner i J.J. Watt og Odell Beckham Jr., blev NFLs bedste passer alvorligt skadet.

Skaden er katastrofal for Green Bay Packers, men det er bestemt også skidt nyt for NFL, og personligt synes jeg, det er en kæmpe skuffelse, at Rodgers er ude, selvom jeg ikke holder med Packers.

I en liga, der får kritik for at savne de store stjerner og personligheder, der kan sælge billetter, er et tab af Rodgers skidt. På én uge har NFL mistet både “A-Rod”, Odell Beckham Jr. og J.J. Watt. Netop manglen på superstjerner er ifølge nogle iagttagere én af årsagerne til, at seertallet er faldet en smule i de senere år. For der er ganske enkelt for få stjerner, der kan lokke seere til skærmene, og som kan spillet lidt sjovere. Der er groft sagt for mange “Brian Hoyer”-, “Josh McCown”- og “Joe Flacco”-typer.

Rodgers er én af de allerstørste – og uden ham er NFL en kedeligere liga. Kort og godt.

Jeg har samtidig – som de fleste vel har det – svært ved at se Packers nå langt i år med Brett Hundley bag center. Man kan ikke overvurdere, hvor stor betydning Rodgers og hans evne til at improvisere og levere på egen hånd har for Packers’ angreb. Uden ham er Green Bay – i bedste fald – et overmiddel hold. Siden 2013 har Green Bay vundet 42 af 61 kampe med Rodgers bag center. Uden ham kun to af otte kampe. Han er uhyggelig god, når han er bedst, og tabet af ham er gigantisk.

Derudover mistede Packers søndag flere andre starters til mere eller mindre alvorlige skader – herunder begge startende offensive tackles – og man skal ikke have set NFL længe for at vide, at det ser problematisk ud for angrebet. Mildest talt.

Udover at der nu ligger et stort pres på Hundley, skal forsvaret nu også tage en endnu større tørn. Inden søndagens kampe var forsvaret rangeret som det kun 20. bedste ifølge Football Outsiders, men et middelmådigt forsvar var mere end rigeligt til et Aaron Rodgers-ledet angreb. Nu skal forsvaret levere på et helt andet niveau.

Det bliver ikke let, og Anthony Barrs hit på Rodgers i 1. quarter af søndagens kamp har formentligt kostet Packers en sæson, der kunne have endt med The Vince Lombardi Trophy.

Ærgerligt, for Packers så i år mere komplette ud som hold end længe set.

Aaron Rodgers er alvorligt skadet. FOTO: Joe Bielawa, Wikimedia Commons

2. Falcons savner et “killer instinct”

Atlanta førte 17-0 hjemme mod Miami Dolphins og smed så sejren væk. Helt utroligt kom ét af NFLs mest formsvage hold igen og vandt med 20-17 i en kamp, der blev endeligt afgjort, da Matt Ryan få sekunder før tid kastede en interception til Reshad Jones.

Atlanta, der, som bekendt smed en 28-3-føring væk i Super Bowl til Patriots, førte også i pausen mod Bills i 4. spillerunde, men tabte siden 23-17 i en kamp, hvor Ryan også blev interceptet sidst i kampen, da han havde muligheden for med et touchdown at bringe Falcons foran. Ugen før blev holdet reddet af inches, da Golden Tate fik et afgørende touchdown annulleret – så Atlanta kunne slå Detroit. Og i 2. spillerunde havde Bears tre chancer for at vinde ved at score touchdown fra fem yard-linjen, men i alle tilfældene missede holdet muligheden.

Falcons lever livet farligt – sådan har det været det meste af sæsonen – og som søndagens nederlag og nederlaget til Bills før sidste uges friuge beviser, fører det ind i mellem nederlag med sig.

Der er ganske enkelt langt fra det Falcons-hold, vi så sidste år, der kunne udbygge en føring og vinde kampen, når først føringen var taget. Holdet savner det “killer instinkt”, der afholder modstanderen fra at have en chance til sidst for at vinde.

Stærkt bekymrende, for spiller for spiller er Falcons efter min mening bedre end det hold, der nåede Super Bowl sidste år. Og bekymrende, fordi man ikke kan lade være med at tænke på, om Super Bowl-fiaskoen dæmrer i baghovedet på Falcons, som kampen skrider frem, og kollapset lurer.

Falcons-spillerne har i hvert fald brug for at få tankerne på ret køl. Næste søndag venter New England Patriots i Foxborough, og selvom Patriots anno 2017 ikke ligner Patriots anno 2016 – endnu – får Falcons det meget, meget svært, hvis holdet ikke udviser en større mental styrke.

Julio Jones og Atlanta tabte til Miami. FOTO: Flickr

12 KORTERE KOMMENTARER:

3. Chicago Bears’ Mitch Trubisky blev søndag den første rookie-quarterback, der vandt på M&T Bank Stadium i Baltimore siden 1997, mens John Harbaugh har været head coach der. En svær bedrift, men Trubisky så lovende ud og viste momentvis både sine evner som passer og som mobil quarterback. Han havde ikke stærke stats – otte completions på 16 kast 113 yards og et touchdown – men det var hans kun anden kamp som starter, og Bears går en bedre fremtid i møde med ham bag center end Mike Glennon.

4. Adrian Peterson imponerede i sin allerførste kamp i Arizona, der søndag slog Tampa Bay Buccaneers. Veteran-running backen, der floppede i New Orleans, inden han blev handlet til Cardinals, var mod Bucs dét, som Saints troede, de ville få. En god, men ikke længere fantastisk running back. Peterson løb i sin debut for 134 yards og to touchdowns, og især hans arbejde i venstresiden bag den tilbagevendte venstre tackle D.J. Humphries var meget lovende. Med tre sejre og tre nederlag er Cardinals stadig med i NFC West. Og med Peterson i den form har Cardinals en chance – indtil den skadede Pro Bowl-back David Johnson vender tilbage.

5. Jets tabte i sidste ende til Patriots med 24-17, men holdet, der en overgang førte 14-0, knoklede for sagen og beviste, at head coach Todd Bowles har fat i den lange ende. Holdet har ikke meget talent at bygge på, men Bowles får det optimale ud af de forhold, han arbejder under. Selv hvis det kun bliver til fem-seks sejre og endnu en “losing season”, bliver det svært for Jets-ledelsen at fyre Bowles.

6. 49ers har nu tabt de seneste fem kampe med den samlede margin af 13 point – søndag blev det til et 26-24-nederlag til Redskins. Og holdet er det første i historien, der har tabt fem kampe i træk med tre point eller mindre. Et nederlag er et nederlag, og 49ers er dermed stadig uden en sejr i år 1 under Kyle Shanahan. Men i det mindste kunne holdet søndag glæde sig over, at rookie C.J. Beathard viste meget lovende takter, da han erstattede svage Brian Hoyer bag center. Rookien ramte plet på 19 af 36 kast for 245 yards, et touchdown og en interception, og da han kom på banen, scorede 49ers siden 24 point – på flere serier hamrede han projektiler ned af banen modsat uinspirerende Hoyer. Beathard er måske ikke fremtidens starter, men han er førstemanden i resten af sæsonen.

7. Deshaun Watson var – som ventet – den bedste quarterback på banen i Houston Texans’ 33-17-sejr over Cleveland Browns. Watson, som Browns vejede og fandt for let i draften, hvor holdet fik to chancer for at vælge ham, leverede endnu en lovende indsats og kastede tre touchdowns og nettede en passer rating af 103,4 point. Dermed har han nu kastet 15 touchdowns for sæsonen…eller ét touchdown mere end Brock Osweiler kastede for Texans som starter sidste år.

8. Hvad gør Cleveland Browns nu? Som en lokal Cleveland-journalist bemærkede efter søndagens 33-17-nederlag til Houston: holdet er værre, end det hold, der kun vandt én kamp i 2016.Personligt er jeg dybt overrasket. Selvom Browns ikke har nogen quarterback, så forsvaret bedre ud, og angrebet havde flere våben. Troede jeg. Før sæsonen. Men virkeligheden er en anden. Og ejer Jimmy Haslam kan ikke sidde dette overhørig. Head coach Hue Jackson og det “Moneyball”-orienterede front office har nu kun vundet én af 22 kampe, og har nået et absolut lavpunkt. Hvor længe kan Haslam leve med det? Ifølge Pro Football Talk har han kontaktet mulige nye folk til holdets front office, så noget er i gang i Cleveland.

9.  Vanvittig kamp i New Orleans, der bød på fem (!) touchdowns på returneringer – tre af dem fra Saints, der vandt med 52-38. Saints returnerede to interceptions for touchdowns og én fumble for seks point og blev dermed det kun tredje hold siden 2012, der scorede tre touchdowns på returneringer siden 2012. Men Lions scorede altså også to gange på returneringer i en meget spøjs kamp.

10. Hatten af for Adam Gase, der har haft svære betingelser at arbejde under i år to som head coach hos Miami Dolphins. Det kræver et stærkt arbejde med truppen at skabe et 20-17-comeback ude mod Atlanta, når man som Miami er bagud med 17-0. Men Gase og Co. gjorde det i en uge, hvor Chris Foerster-episoden fyldte og efter en vild sæsonstart med Ryan Tannehills skade, Jay Cutlers comeback og Irma-katastrofens problemer for Dolphins’ turneringsprogram. Miami er stadig et hold, der lige så godt kunne have indledt sæsonen med fem nederlag, sådan som de har spillet – og så ville krisen være enorm – men på én eller anden måde har de nu vundet tre af kampe og er stadig med i toppen af AFC East. Det er ikke mindst Gases fortjeneste.

11. New York Jets’ forsvarslinje så for to år siden ud til at have en fremtid foran sig som en skræmmende enhed, mange år frem. Dengang bestod den af Muhammad Wilkerson, Damon “Snacks” Harrison, Leonard Williams og Sheldon Richardson, og de fire var hver især så store profiler, at forsvarslinjen var grundstammen på holdet. Sådan er det ikke længere. Richardson og Harrison er ikke længere hos Jets, Wilkerson er en skygge af sig selv, og efter seks kampe har ikke én eneste D-lineman lavet et sack for Jets. Holdet har hårdt brug for pass-rushers næste offseason. Hvem havde troetm det ville kommer dertil – så hurtigt?

12. Kansas City Chiefs kom ned på jorden og tabte for første gang i denne sæson – med 19-13 hjemme på Arrowhead Stadium mod Pittsburgh Steelers. Angrebet skuffede i en kamp, som Chiefs aldrig rigtigt var inde i, men den største skuffelse var løbeforsvaret, der tillod Le’Veon Bell at løbe for 179 yards på 32 carries. Enheden havde indtil nu ikke været markant god, men var ikke blevet udstillet mod svagere modstandere. Det blev den mod Steelers og Bell, og det må være stærkt bekymrende for Andy Reid.

13. Respekt for New York Giants, der trods et ultraskadesplaget receiver-korps og kriselignende stemning leverede sæsonens indtil nu største overraskelse ved at besejre Denver i Colorado med 24-10 – og dermed indkasserede The G-Men sæsonens første sejr. Gæsterne var anført af et forsvar, der endelig spillede, som man kunne forvente af det, efter at defensiven havde været en undervurderet stor del af fiasko-indledningen på sæsonen. Defensive end Jason Pierre-Paul lavede tre sacks, og forsvaret holdt værternes løbeangreb til bare 2,7 yards pr. carry. Forsvaret fik samtidig et stort momentum-boost lige inden pausen, da cornerback Janoris Jenkins returnerede en interception 43 yards for touchdown til en 17-3-føring. For Denver var nederlaget endnu en stor skuffelse. Holdet snitter kun 14 point, siden holdet for en måned slog Dallas Cowboys med 42-17.

14. Hvad skal vi mene om Jacksonville Jaguars? Én uge efter, at holdet ydmygede Steelers i Pittsburgh, tabte holdet hjemme med 27-17 til Los Angeles Rams. Dermed har Jaguars nu tabt ni af de sidste ti kampe i Jacksonville og ikke vundet to opgør i træk i over et år. Jaguars er bare hamrende ustabile – søndagens kamp var ingen undtagelse.