2015 Senior Bowl: 10 der hævede deres værdi

2015 Senior Bowl er overstået, og det er tid til at se tilbage på ugens træning og lørdagens kamp.

Her er 10 spillere, der gjorde det godt ved Senior Bowl og har understreget eller hævet deres draftværdi.

RB David Johnson, Northern Iowa
Johnson viste ugen igennem en god kombination af vision, power og sikre hænder. Han løber tålmodigt, som da han scorede på et 19-yard løb i showkampen, og han vil allerede som rookie kunne bidrage på tredje downs som pass catcher.

OT Rob Havenstein, Wisconsin
The Badgers har i mange år været kendt for at udvikle teknisk dygtige offensive linemen, og Havenstein er ingen undtagelse. Den 6’8 og 333 pund store tackle viste ved 2015 Senior Bowl både power og benarbejde til at kunne begå sig på højre side af linjen.

OG Laken Tomlinson, Duke
Tomlinson havde flere en-mod-en dueller mod top 10-talentet Danny Shelton og holdt skansen på fornem vis. Han blokerede med virkelig god teknik og kom sjældent på glatis til trods for, at han var oppe mod hård modstand.

TE Nick Boyle, Delaware
Boyle dominerede som inline blocker igennem hele ugen. Han fjernede defensive linemen og linebackers i løbespillet og passede godt på sine quarterbacks i pass rush-øvelser. Boyle er ikke en rigtig pass catcher, men han ligner en solid to’er på NFL-niveau.

DT Carl Davis, Iowa
Davis havde en forrygende uge og blev kåret til Practice Player of the Week, inden han dominerede videre i showkampen. Davis kan med sin præstation meget vel have spillet sig ind i første runde af aprils draft.

DT Danny Shelton, Washington
Mange hypede Shelton inden Senior Bowl, og den store lineman skuffede ikke. Med sine 6’1, 346 pund viste Washington-talentet masser af power og et hurtigt første skridt, der vil kunne overtrumfe de fleste interior linemen. Shelton dominerede i Senior Bowl-ugen, og han ligner fortsat et top 10-valg.

DE Nate Ochard, Utah
Den tidligere wide receiver lavede 18,5 sacks i denne sæson, og han viste pass rush-evner ved Senior Bowl. Men vigtigere så viste han i showkampen, at han kan sætte “the edge”, og han leverede en stor præstation, der har hævet hans værdi.

LB Hau’Oli Kikaha, Washington
Kikaha er måske begrænset som coverage linebacker, men som edge rusher er det svært at finde nogen bedre 3-4 linebacker. Han har en næse for at finde quarterbacken og lægge pres, og det viste han både under ugens træning og i showkampen.

CB Nick Marshall, Auburn
Marshall var quarterback hos Auburn men deltog i Senior Bowl som cornerback, og her gjorde han det fremragende. Når man tager hans manglende erfaring med i evalueringen, så viste Marshall, at der er mange rå, fysiske egenskaber at bygge på, og det atletiske talent kan meget vel han sendt sig selv ind i top 100.

CB Imoan Claiborne, Northwestern State
Claiborne kommer fra lavere niveau men faldt på ingen måde igennem. Faktisk imponerede han flere iagttagere med sit intelligent spil, sin hurtighed og evne til at følge med receivere, der har spillet på højere niveau.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *