Football For Folket!

2012 NFL Draft: De sikre 32 – Offensiven

I lighed med tidligere år sætter vi fokus på de 32 spillere som her kort før draften ligner sikre førsterundevalg.

I modsætning til de sidste mange drafts er der dog i år langt flere navne i spil, og mange spillere “roder” rundt i forskellige runder afhængigt af, hvilket hold du spørger. Det gør det ekstra udfordrende i år, men det er kun sjovt.

Første runde vil med sikkerhed indeholde to quarterbacks i form af Stanfords Andrew Luck og Baylors Robert Griffin III. Deres placering er også stensikker, for Luck ryger som nummer ét til Indianapolis Colts, mens Washington Redskins tager Griffin III som trøstepræmie.

Herefter er alt åbent.

Texas A&Ms Ryan Tannehill er i spil som top 10-valg, og han kan potentielt gå så højt som til Cleveland Browns med det fjerde valg. Næste hold kunne være Miami Dolphins med det ottende valg, men ryger han ikke der, kan han falde langt i første runde. Det er dog svært at se ham falde ud. Oklahoma States Brandon Weeden har en lille chance for at gå i bunden af første runde, men det er langt fra sikkert.

En af draftens bedste spillere, nogle mener den bedste, er Alabamas running back Trent Richardson. Kategoriseret som den bedste back, der er kommet ud af college siden Adrian Peterson i 2007, er han et lock til at blive valgt i top 10, og han ryger næppe forbi Tampa Bay Buccaneers med det femte valg. Boise States Doug Martin og Virginia Techs David Wilson har begge en chance for at gå til hold som Cincinnati Bengals, Pittsburgh Steelers, Denver Broncos og New York Giants i bunden af første runde.

Stanfords Coby Fleener er draftens bedste tight end, og han får en smule kærlighed i bunden af første runde fra hold som Houston Texans, Denver Broncos, San Francisco 49ers og New York Giants. Han er dog en udpræget pass catcher, men alt tyder på, at han ender i første runde. Det vil være en overraskelse, hvis flere tight ends bliver valgt blandt de 32 første.

Gruppen af wide receivers er meget svær at blive klog på. Nogle hold har kun én receiver med førsterundekarakter, mens andre har fem værdig valg i første runde. Oklahoma States Justin Blackmon og Notre Dames Michael Floyd synes helt sikre på at blive valgt i top 20. Baylors Kendall Wright, LSUs Rueben Randle og Georgia Techs Stephen Hill har alle en chance for snige sig ind i bunde af første runde et eller andet sted med Wright som det mest sandsynlige førsterundevalg.

Læs videre…

Skriv et svar