Football For Folket!

2010 NFL Draft: Draftday.dk kommenterer 1. runde

Draftday.dk kommenterer på hver eneste af de 32 førsterundevalg. Læs her hvad vi mener om de forskellige valg.

1. St. Louis Rams – QB Sam Bradford, Oklahoma
Rams har fået den franchise quarterback, som de så hårdt savner. Et klogt valgt efter at have takket nej til Matt Ryan og Mark Sanchez de sidste par år.

2. Detroit Lions – DT Ndamokung Suh, Nebraska
Jim Schwartz opgraderer den defensive linje med den store, dominerende Suh, der med sin fysiske og stærke spillestil kan gøre plads til andre og skabe kaos bag line of scrimmage.

3. Tampa Bay Buccaneers – DT Gerald McCoy, Oklahoma
En grædende McCoy var lykkelig for at blive valgt af Bucs. Her skal han med sin kaosskabende spillestil forsøge at få fans til at tænke tilbage Warren Sapp – McCoys store idol.

4. Washington Redskins – OT Trent Williams, Oklahoma
Redskins prøvede dagen igennem at spinne Eric Berry til hovedstaden, men i sidste ende tog Mike Shanahan den rette beslutning og valgte tackle Trent Williams. Den atletiske linjemand er et perfekt fit til zone-blokeringssystemet.

5. Kansas City Chiefs – S Eric Berry, Tennessee
En lille overraskelse selvom Berry næppe var røget forbi Seahawks. I Berry får Chiefs en kæmpe playmaker, der kan styre det bageste forsvar de kommende år. Et klogt valg!

6. Seattle Seahawks – OT Russell Okung, Oklahoma State
Endnu en Big 12 spiller. Okung sikrer den venstre side af linjen de næste mange år, ligesom Walter Jones tidligere har gjort det. Et rigtig godt valg.

7. Cleveland Browns – CB Joe Haden, Florida
Det har længe lignet enten Eric Berry eller Joe Haden til Browns, så ikke et specielt overraskende valg, selvom der har været mange rygter. Haden er en fremragende spiller med et godt instink. Kan starte som rookie.

8. Oakland Raiders – LB Rolando McClain, Alabama
Den første overraskelse, men Raiders var the unknown. McClain var rapporteret som Al Davis’ pick af enkelte insiders og kan spille the Mike for Oakland.

9. Buffalo Bills – RB C.J. Spiller, Clemson
Bills kunne næsten ikke vente med at indlevere deres valg. Spiller giver Chan Gailey en kæmpe playmaker, noget som Bills i høj grad kan bruge. Intelligent spiller.

10. Jacksonville Jaguars – DT Tyson Alualu, California
En mega overraskelse! Alualu var langt de fleste steder kun et grænsevalg til første runde, men Jaguars har aldrig været bange for at tage chancen, og det må man sige, de har gjort igen.

11. San Francisco 49ers (fra Broncos) – OT Anthony Davis, Rutgers
49ers handler op med Broncos for at vælge tackle Anthony Davis. De får deres højre tackle, men spørgsmålet er, om 49ers havde behøvet at handle op for Rutger-tacklen…

12. San Diego Chargers (fra Dolphins) – RB Ryan Mathews, Fresno State
Chargers VILLE have deres running back og har givet et 2rd, 4rd og linebacker Tim Dobbins for få Ryan Mathews. Formentligt bange for, at Seattle ville tage ham med det 14. valg:

13. Philadelphia Eagles (fra Broncos) – DE Brandon Graham, Michigan
En fantastisk pass rusher og med en altid rullende motor. Med valget af Graham har Andy Reid endnu en gang valgt en linjemand i første runde. Broncos modtager det 24. valg + to tredjerundevalg.

14. Seattle Seahawks – FS Earl Thomas, Texas
Glimrende valg for Seahawks, der får en centerfielder til at kontrollere det bageste forsvar og opgradere det tredje dårligste kasteforsvar. Flot første runde af Pete Carroll.

15. New York Giants – DE Jason Pierre-Paul, South Florida
Boom eller bust! En atletisk freak der løb under 4,70 ved sin pro day men som mangler erfaring og kun har startet en enkelt sæson. Kæmpe risk men kæmpe reward, hvis alt falder ud, som Giants håber.

16. Tennessee Titans – DE Derrick Morgan, Georgia Tech
Titans var ude efter Jason Pierre-Paul men får i stedet Morgan. Jeff Fisher var hele tiden i markedet for en defensive end, deres største behov, og Morgan er en alsidig spiller, der måske ikke har den store upside men er et sikkert pick.

17. San Francisco 49ers – OG Mike Iupati, Idaho
49ers er fast besluttet på at opgradere den offensive linje og har boostet med guard Mike Iupati. Et fremragende valg for Iupati kan starte som rookie og er en blue collar type efter Mike Singletarys hoved.

18. Pittsburgh Steelers – OC Maurkice Pouncey, Florida
Et logisk valg for Steelers der igennem de sidste måneder har været sat i forbindelse med Maurkice Pouncey. En rå, hårdfør center, der passer godt til det kolde Pittsburgh.

19. Atlanta Falcons – LB Sean Weatherspoon, Missouri
Falcons havde formentligt håbet på at Brandon Graham eller Maurkice Pouncey var faldet ned, men da det ikke skete blevet det linebacker Sean Weatherspoon, der opfylder et behov.

20. Houston Texans – CB Kareem Jackson, Alabama
Junior der er strøget frem af boards de sidste uger. En teknisk stærk type der er fysisk og ikke er bange for at blande sig, når løbet skal stoppes.

21. Cincinnati Bengals – TE Jermaine Gresham, Oklahoma
Bengals tager endelig en tight end. Gresham har længe hængt ved, og det giver quarterback Carson Palmer et lnæge ventet mål ned gennem midten.

22. Denver Broncos – WR Demaryius Thomas, Georgia Tech
Broncos har handlet med Patriots for at sikre sig wide receiver Demaryius Thomas. Et atletisk type der udfylder et hul efter Brandon Marshall-handlen til Miami Dolphins. Giver Kyle Orton et stort, fysisk mål.

23. Green Bay Pacers – OT Bryan Bulaga, Iowa
Endnu en gang har Ted Thompson fået fingre i en spiller, der faldt i første runde. Valget af tackle Bryan Bulaga er et rigtig værdivalg og opfylder samtidig et behov. Kan spille både højre og venstre tackle og kan måske starte som guard som rookie.

24. Dallas Cowboys – WR Dez Bryant, Oklahoma State
Miles Austin, Roy Williams, Jason Witten… og nu Dez Bryant. Jerry Jones har ikke kunnet modstå fristelsen og har handlet op for den fysiske receiver. 6’2 og 225 pund fysisk masse med et ekstremt vertikalt spring.

25. Denver Broncos – QB Tim Tebow, Florida
Josh McDaniels er kendt som en quarterback guru, og nu skal han til at groome Tim Tebow, der blev valgt i første runde, som mange eksperter havde forventet. Tebow skal lære bag Kyle Orton og Brady Quinn og behøver ikke se banen de første sæsoner. Et fremragende fit!!

26. Arizona Cardinals – DT Dan Williams, Tennessee
Cardinals var i markedet for en nose tackle, og da Williams faldt til bunden af første runde, så slog Whisenhunt og co. til. Et rigtig godt fit til Cardinals’ 3-4 system.

27. New England Patriots – CB Devin McCourty, Rutgers
Et rigtig Bill Belichick valg. Måske draftens bedste special teamer, der er gunner, kan returne og i en division, hvor der er et hav af dygtige receivers, er en cornerback er godt valg.

28. Miami Dolphins – DT Jared Odrick, Penn State
Et glimrende valg! Defensive tackle i college men 5-tech defensive end til Dolphins’ 3-4 system. Høj motor og en god personlighed.

29. New York Jets – CB Kyle Wilson, Boise State
Wilson faldt langt i første runde, men Jets får en glimrende cornerback, der kan starte om et års tid modsat Darrelle Revis.

30. Detroit Lions – RB Jahvid Best, California
Best har de sidste dage været et rygende varmt navn i forbindelse med Lions, så det giver rigtig meget mening. Speedster der kan stille op flere steder. Playmaker.

31. Indianapolis Colts – DE Jerry Hughes, TCU
Hughes er en fremragende pass rusher, der med sin motor kan læge pres på modstandernes quarterback. Dwight Freeney har været meget skadet, og derfor giver valget meget mening.

32. New Orleans Saints – CB Patrick Robinson, Florida State
Patrick Robinson er et fremragende valg! Saints skal opgradere det bageste forsvar og i Robinson får de en teknisk dygtig cornerback.

Skriv et svar