Calvin Johnson, WR – Georgia Tech

Calvin Johnson

Draftår: 2007
Position: WR
Note:  Junior
Type:
Deep threat
Draftday.dk projekterer:
1A (september 2006)
Aktuelt draftet:
Højde: 6’4
Vægt: 210

Baggrund
Bærer kælenavnet ”Spiderman”, fordi han nærmest ”klæber” sig fast til bolden. Greb 40 bolde for 736 yards og otte touchdowns som senior hos Sandy Creek High School, hvor websitet The Indsiders rangerede ham som landets fjerdebedste wide receiver. Startede alle 12 kampe som true freshman hos Georgia Tech i 2004, hvor han blev noteret for 48 catches, 837 yards (17,4 yards pr. catch) og syv touchdowns – alle skolerekorder for en freshman. Løb også tre gange for ti bolde og et touchdown. Greb otte bolde for 127 yards og tre touchdowns i en kamp mod Clemson. Missede anden halvleg mod Syracuse med en knæskade. Kåret som The ACC Freshman of the Year. I 2005 startede han igen alle 12 kampe og greb 54 bolde for 888 yards (16,4 yards pr. catch) og seks touchdowns. Greb ti bolde for 130 yards og et touchdown i et opgør mod North Carolina State. Valgt til First Team All-American-holdet hos The American Football Coaches Association.

Styrker
Har en perfekt kropsbygning for en NFL-wide receiver. Stor, høj og stærk, og han har nogle lange arme og lange ben. Meget hurtig for en spiller af den størrelse af være. Kan løbe fra mange cornerbacks. En forrygende, exceptionel god atlet, der har en unik kontrol over sin krop. Meget, meget smidig. En fantastisk playmaker, der på grund af størrelsen og evnerne er en farlig ”deep threat”. Har nogle vanvittigt bløde hænder. Kan gribe alt, der bliver kastet i hans retning, og han har en sensationel, sjældent set god evne til at gribe bolde, ingen troede det var muligt, at en receiver kunne gribe. Har lavet et hav af highlight-catches. Vinder oftest opgør om bolde i tæt trafik. Kan vende kroppen 180 grader på et splitsekund og gribe bolde, der er kastet bag ved ham (som i kampen mod North Carolina State i 2004). Bruger kroppen eminent godt til at holde modstanderen væk fra bolden. Hopper ekstremt højt og vinder derfor størstedelen af alle dueller om ”jump balls”. Udnytter sin styrke virkelig godt til at vriste sig fri af press coverage ved line of scrimmage. Skaber store problemer for modstanderen i endzonen, hvor han let hopper op i luften og plukker bolden ned. Bruger styrken effektiv, når han blokerer. Respekteret af holdkammeraterne. Ydmyg og hårdtarbejdende med et vindende væsen.

Svagheder
Er ikke superhurtig og vil ikke kunne sprinte fra alle forsvarsspillere i NFL. Selvom han laver mange svære catches, taber han også ind i mellem bolde, han burde have grebet. ”Bodycatcher” nu og da bolden. Skal være bedre til at snyde modstanderen med hurtigt finter.

Alt i alt
Calvin Johnson bliver sammenlignet med Randy Moss. Han er Moss’ modstykke uden for banen, men har samme fysik og evne til at gribe alt, der kommer i sin retning og kan derfor få samme betydning i NFL, som Moss har det. Johnson bør blive en afgørende faktor for sit hold allerede som rookie, og han har evnerne til at blive en All-Pro-receiver i NFL. En fantastisk atlet med en ufattelig god kontrol over kroppen, der har gjort det virkelig godt hos Georgia Tech, selvom han har modtaget bolde fra en ineffektiv quarterback.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *