Lyt til vores nye podcast og se top 100 for 2018-draften

I december valgte vi at lukke Draftday.dk, men de sidste par måneder har vi dækket draften via vores nye podcast Around The Draft.

Around The Draft går bagom draften i et nutidigt og historisk perspektiv, og her kan du høre om Pro Days, Scouting Combine, hvad der sker i draft room og meget andet.

Vi dækker også 2018-draften med seneste nyt før og efter draften, så der er nok at lytte til.

Du kan finde Around The Draft her: http://www.blogtalkradio.com/aroundthedraft eller i Apple Podcast app, hvor du bare skal søge på navnet.

Se vores Top 100 for 2018 NFL Draft

Ligesom de andre år har vi lavet en top 100 over de bedste spillere i draften. Den liste kan du finde her.

Draftday.dk Hot 100 – 2018 NFL Draft

Ude over den liste vil vi ikke opdatere Draftday.dk.

Draftday.dk lukker

Kære alle, 

Efter 14 fantastiske, oplevelsesrige og meget, meget spændende år har vi besluttet at lukke Draftday.dk.

Beslutningen har ikke været let at træffe, men vi kan desværre ikke længere holde det høje niveau for sitet, som vi ønsker og altid har stræbt efter.

Når familie, venner og job skal passes, er der ikke længere den tid, det overskud og de kræfter til at skrive om NFL og draften, som der var engang.

Og da vi ikke ønsker at gå for meget på kompromis med kvaliteten, er tiden kommet til at sige farvel.

En kæmpe, kæmpe tak!
Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige mange tak til alle de folk, der har støttet Draftday.dk gennem årene, og som vi samarbejdet med.

Først og fremmest tak til jer læsere. Tak, tak, tak!

Uden jer, intet Draftday.dk. Flere af jer har været med siden, at sitet blev skabt i januar 2004, og vi er dybt taknemmelige for den enorme støtte, som vi har fået gennem de 14 år. 

Tusind, tusind tak for de mange mails, beskeder og kommentarer med ros, men også med konstruktiv kritik, som vi har modtaget, og som i høj grad har været med til at udvikle Draftday.dk.

Vi håber – i al beskedenhed – at vi med vores bidrag gennem de seneste 14 år har været med til at øge interessen for og kendskabet til amerikansk fodbold, NFL og draften i Danmark. Er det tilfældet, er vores mission lykkes.

Dernæst en kæmpe tak til de flere end 20 dygtige skribenter, som har skrevet for Draftday.dk. 

Tak for jeres enorme indsats, tak fordi I skrev på alle tider af døgnet – både nyheder, blogindlæg og længere artikler – og tak fordi I kom med spændende vinkler, idéer og input, der var med til at styrke sitet.

Tak fordi I altid stod klar til at bruge jeres football-aftener om søndagen på at skrive om de kampe, I skulle dække. Jeres indsats har været uvurderlig!

Også tak til de mange annoncører, der gennem årene har annonceret på Draftday.dk eller i vores online-udgivelser.

Og selvfølgelig også en stor tak til de medier, som vi har haft samarbejdsaftaler med, og som vi har leveret artikler til. Tak til TV 2/Sporten, Berlingske Media, Tipsbladet og Danske Spil fordi I troede på os, og fordi I gav os en stærk platform til at promovere vores artikler.

Skulle vi have glemt at takke nogen, så er det ikke bevidst. I har alle betydet meget for, at vi har kunnet udgive artikler i 14 år.

Hvad opnåede vi så?
Draftday.dk blev skabt i januar 2004 på et tidspunkt, da 26-årige Tom Brady og New England Patriots på vej mod deres anden Super Bowl-titel. Morten Andersen var samtidig i slutspillet med Kansas City Chiefs, 21-årige Terrell Suggs var netop blevet kåret til årets defensive rookie i NFL, og college-spillerne Eli Manning, Larry Fitzgerald og Ben Roethlisberger forberedte sig til draften.

Planen var dengang at skabe Danmarks første draft-site, men kun få måneder senere ændrede vi på utallige opfordringer fokus og omdannede sitet til også at dække NFL i alle årets 365 dage. 

Siden har vi haft utallige store oplevelser og fede øjeblikke med Draftday.dk – og vi har dækket 14 NFL-sæsoner og 14 draft-årgange, vi har skrevet om fantasy football, college football og endda også dækket high school football. I vores arkiv kan man således – blandt andet – finde artikler, hvor vi portrætterer high school-talenterne Adrian Peterson og Tim Tebow.

Vi har altid forsøgt at sætte barren meget, meget højt – og hele tiden forsøgt at øge kvaliteten af vores udgivelser samt at gøre brug af nye, digitale medietrends.

Om det lykkedes må være op til jer læsere at vurdere.

Da Draftday.dk blev grundlagt, var målet ellers først og fremmest at lære danske NFL-fans om draften og at profilere de college-navne, der kom ind i draften. 

Aaron Rodgers, Philip Rivers, DeMarcus Ware, Matt Ryan, Calvin Johnson, Darrelle Revis, Rob Gronkowski, Cam Newton, Andrew Luck, Carson Wentz, og Myles Garrett er blot nogle af de flere hundrede college-navne, vi igennem årene har profileret, før de landede i NFL.

Sitet udviklede sig til at give jer danske NFL-fans endnu mere af dét, man ikke kunne få mange andre steder – på dansk:

Som for eksempel NFL-nyheder – jo flere, jo bedre og på alle tider af døgnet – referater af alle ugens NFL-kampe, massevis af lange portrætter af stjerner som Bill Parcells, Charles Haley, Thurman Thomas, Joe Namath og Barry Sanders, talrige analyser, blogindlæg og dybdegående baggrundsartikler om alt fra “the draft room”, den historiske spillerlockout i 2011, Andreas Knappes vej tilbage til NFL, Scouting Combine, Senior Bowl og Peyton Mannings spøjse kodesprog. 

De baggrundsartikler var ofte baseret på vores interviews med amerikanske kilder – som NFL-spillere, head coaches, assistenttrænere, general managers, scouts, college-trænere, journalister, spilleragenter og sportsprofessorer, der velvilligt har svaret på vores spørgsmål i enten telefonen fra USA, på sms eller på mail. 

Danmarks første NFL-podcast og NFL-magasin
De kunne give os dét, som man gennem mange år ikke kunne få andre steder i Danmark: De unikke, egenproducerede artikler, der gravede dybt i et NFL-emne.

For 11 år siden – i 2006 – udgav vi den første danske NFL-podcast herhjemme, og gennem flere år dækkede vi draften live med direkte netradioshows under 1. runde af draften, hvor vi kommenterede på valgene.

I januar 2009 offentliggjorde vi det første, danske draft-magasin – hvor man blandt andet kunne læse vores interviews med talenterne Michael Johnson, Aaron Curry og Ramses Barden – og i de næste to år udgav vi også de første, danske, gratis online optaktsmagasiner til en NFL-sæson. 

2010-udgaven var på flere end 100 sider og bød blandt andet på eksklusive interviews med Patrick Willis, Maurice Jones-Drew, Adam Schefter, Ronde Barber og NFLs internationale chef.

Vi har samtidig altid efterstræbt at være fuldt opdaterede på det seneste nyt og de nyeste rygter før draften, så vi kunne videregive så gode, præcise bud på, hvad der ville ske i draften. Ikke mindst at finde ud af, hvad der var røgslør, og hvad der ikke var.

Og vi er stolte af, at Draftday.dk lukker ned på en delt andenplads på The Huddle Reports liste over de websites og draftniks, der de seneste fem år har været bedst til at forudse hvilke spillere, der bliver valgt med de første 100 valg i draften. Vel at mærke foran kendiseksperter som Mike Mayock, Todd McShay og Mel Kiper.

Vi vil fortsat følge NFL og draften
Men alt det ovenstående kræver mange, mange kræfter og meget tid. Og hvis vi konstant skal udvikle os og give danske NFL-fans mere af dét, som man ikke kan få andre steder, kræver det et stort overskud. 

Et overskud, som vi altså ikke længere har. 

Desværre. 

Derfor lukker vi Draftday.dk. For vi vil ikke sænke vores ambitionsniveau. Så hellere stoppe, mens legen er god, som ordsproget lyder.

Draftday.dk lukker, men det betyder ikke, at vi ikke hver især fortsat vil følge NFL og draften ultratæt. Vi er begge for længst i gang med at studere talenterne i 2018-draften – den ser lovende ud, kan vi afsløre – og som minimum kan I altid følge os på Twitter på @jacobnoertov og på @shygumhansen

Og hvem ved? Måske vender vi på et tidspunkt tilbage et sted med nye udgivelser? Det kan kun tiden vise, og så hører I fra os.

Men her og nu er vores eventyr med Draftday.dk slut. 

Et eventyr, der slutter med en “happy ending”, for tilbage i januar 2004 havde vi aldrig turde drømme om, at vi ville opnå så meget med sitet og stå dér, hvor vi står i dag. Det har oversteget vores vildeste fantasier.

Endnu engang tusind tak!!!


Bedste hilsener
Jacob Nørtov og Søren Hygum Hansen

Blog: 15 kommentarer til week 11 i NFL

Rookie Nathan Peterman blev gjort til grin i Los Angeles, men vi bør kritisere hans træner, Chiefs er kollapset, Eagles og Vikings imponerede, og så vandt Saints, selvom sandsynligheden for, at Redskins ville sejre, var på 99 procent. Læs her 15 kommentarer til 11. spillerunde i NFL.

1. Kansas City Chiefs er faldet totalt ned fra tinderne med fire nederlag i fem kampe, og søndagens 12-9-fiasko i New York mod stærkt kriseramte New York Giants var ét af de værste nederlag til Andy Reid i den ellers succesrige træners tid i NFL. Angrebet var især en slem skuffelse og scorede altså kun tre field goals mod et Giants-forsvar, der i de foregående to uger havde tilladt 82 point til Rams og 49ers.

Problemerne er dog ikke nye. I de seneste uger har Chiefs’ angreb, der indledte sæsonen så godt, været hamrende ustabilt. Fra og med 6. spillerunde og indtil søndag nettede Chiefs-angrebet i alt 318 total yards pr. kamp – kun 20. bedst i NFL i perioden – og holdet var nummer 16 i antal point. Og dét efter at det eksplosive angreb var nummer to i total yards efter de første fem kampe – alle sejre. Lige nu er Chiefs – samlet set – ikke mere end middelmådigt og havde det ikke været for den stærke begyndelse på sæsonen, ville Chiefs være langt væk fra slutspillet.

2. Respekt til New York Giants. Intet andet hold har i denne sæson fået så store, offentlige prygl som The G-Men efter sidste weekends ydmygende nederlag til sejrsløse San Francisco. Så at rejse sig og slå Chiefs – og holde dem til ni point i fem quarters – er flot og godt for head coach Ben McAdoo, der havde hårdt brug for bare en smule oprejsning at bygge på. Det var ti år siden, at Giants havde været så store underdogs (10 point) på hjemmebane ifølge bookmakerne. Alligevel leverede de sæsonens indtil nu største sensation.

3. Hvis sæsonen sluttede lige nu, ville stærkt ustabile Tennessee Titans (6-4), der i torsdags blev smadret med cifrene 40-17 af Steelers, og som de foregående tre uger kun slog Bengals, Ravens og Browns knebent, være i slutspillet. Det samme ville Baltimore Ravens (5-5). Og de nærmeste bejlere ville være Buffalo Bills (5-5), der har tilladt 101 point de seneste to uger, og Miami Dolphins (4-6), der ifølge Football Outsiders’ avancerede effektivitetsformel er NFLs dårligste hold, men som alligevel på én eller anden måde har vundet fire kampe.

Og foran Titans og Ravens har Chiefs lige nu en hjemmebanefordel i wild card-runden, selvom holdet har tabt fire af de seneste fem kampe, og der er også en hjemmebane til Jacksonville Jaguars, selvom holdets quarterback er Blake Bortles, og selvom holdet uge for uge er meget svingende (sejrsløse Cleveland Browns havde faktisk søndag muligheden for at sikre sig sejren mod Jaguars på en sidste, men ineffektiv angrebsserie).

4. Minnesota Vikings’ forsvar, der søndag dominerede Los Angeles Rams’ indtil nu potente angreb, er NFLs bedste enhed. Offensivt eller defensivt. Sean McVays Rams-angreb, der havde taget NFL med storm i de første 10 runder, lignede søndag en Jeff Fisher-ledet offensiv. Det var dog Vikings-forsvarets fortjeneste. Enheden tillod kun 254 yards – og ikke flere point, efter at Rams scorede touchdown på den første serie.

5. Man kan skyde meget af skylden på tabet af Ryan Tannehill før sæsonen, men det er svært ikke at spekulere i, om Dolphins’ head coach Adam Gase har mistet dele af holdet undervejs i denne sæson, og om det i virkeligheden er den største årsag til Miamis monumentale kollaps.

På et tidspunkt sent i nederlaget til Buccaneers havde Dolphins nettet flere gule flag imod sig (14) end første downs (13) – og sluttede med 18 første downs mod 17 gule flag – et markant eksempel på et hold, der er ekstremt udisciplineret. Og dét selvom Gase flere gange – offentligt – har banket i bordet og sagt, at han ikke længere ville tolere slendrian og manglende fokus. Men flere af spillerne lytter tilsyneladende – eller respekterer – ikke Gase, og det må bekymre Dolphins-ledelsen. Lige nu er Miami i hvert fald et hold uden nogen som helst identitet og med et mangelfuldt lederskab.

6. Årets indtil nu største sats? Redskins-træner Jay Grudens beslutning om at kalde et “fake punt” på egen 15 yard-linje foran med tre point i slutningen af 3. quarter i kampen mod New Orleans Saints. På spillet forinden havde angrebsprofilen Chris Thompson brækket benet. En skade, der uden tvivl havde påvirket holdkammeraterne. Alligevel tog Gruden en gigantisk chance, som “analytics”-nørderne næppe ville have anbefalet. Satset lykkedes, Niles Paul løb sig til en første down – og siden scorede Redskins touchdown.

7. Packers’ quarterback Brett Hundley har en svag fornemmelse for presset – det var så tydeligt på flere spil i nederlaget til Baltimore Ravens. Som på et spil i slutningen af 1. halvleg, hvor han på fjerde down på midten af banen rullede ud mod højre og kiggede nedad banen – mens to Ravens-spillere jagtede ham. Hundley sænkede farten, stoppede op – og blev så hamret i jorden på ét af de mest pinlige sacks, jeg har set i denne sæson. Hans manglende evne til at fornemme, at to store bamser nærmede sig ham, var opsigtsvækkende.

8. Case Keenum til Adam Thielen er én af de sjoveste quarterback-receiver-duoer netop nu. Vikings-spillerne kom begge undrafted ind i NFL og var længe ikke mere end to reserver i ligaen, men de har begge en stor del af æren for Vikings’ 8-2-begyndelse på sæsonen. Thielen er nummer to i NFL med 916 receiving yards. Og søndag fandt de hinanden seks gange for 123 yards og et touchdown – inklusiv en 65-yarder, hvor Thielen på et hitch-rute gjorde det meste af arbejdet efter et kortere kast fra Keenum, hvorefter Thielen undveg en Rams-spiller og sprintede til endzonen.

9. Baltimore Ravens’ angreb er tamt som få andre. Ganske vist slog Ravens søndag Packers, men offensiven nettede kun 16 point (trods fem defensive takeaways), og skaffede kun 3,8 yards pr. angrebsspil. Enheden er hårdt ramt af skader, men er samlet et tynd kop te, og Joe Flacco er i den absolut tunge halvdel af NFL, og den tårnhøje quarterback er blevet en ufarlig “dink and dunk”-passer, der forud for denne runde kun så sine kast stryge et gennemsnit af 6,9 yards gennem luften – de næstkorteste kast i NFL.

Problemet er bare, at Ravens’ receiver-gruppe ikke er så eksplosiv, at den kan omsætte korte kast til store spil. Søndag var én af de wideouts, der skulle skabe de store spil, det tidligere førsterundevalg Breshad Perriman, endda bænket. Flacco sagde i den forgangne uge, at Ravens skal være mere aggressive, når de kaster bolden. Men det var de ikke søndag.

10. Arizona Cardinals står foran mange store beslutninger i den kommende offseason. Søndagens 31-21-nederlag til Tom Savage-ledede Houston Texans beviste, at holdet ikke kun skal finden en aftager for 37-årige Carson Palmer, men at et engang så frygtet forsvar nu også har massive problemer.

Meget af skylden kan måske tildeles defensiv koordinator James Bettcher, men det er værd at bemærke, at den normalt velunderrettede Mike Lombardi før handels-deadlinen i november sagde, at han havde hørt, at alle Cardinals’ forsvarsspillere – minus talentfulde Budda Baker – kunne erhverves for den rette pris. Det vidner om, at Cardinals-ledelsen vurderer, at intet er helligt. Dét, der virkede i 2015, virker ikke længere for et hold, der står foran en genopbygning.

11. Alt andet end en AFC-finale mellem Pittsburgh Steelers (8-2), der i torsdags smadrede Tennessee, og New England Patriots (8-2), som lammetævede Oakland i Mexico City, vil være skuffende. Begge hold er formstærke netop nu og cruiser mod konferencefinalen – for andet år i træk. Alt er, som det plejer at være…

12. AFC Wests kollaps er bemærkelsesværdigt. Som Peter King fra The MMQB skriver mandag, kan man argumentere for, at Los Angeles Chargers (4-6) er det bedste hold i divisionen, efter at Chiefs og Broncos er faldet sammen, og Raiders aldrig er kommet i gang. I september mente mange, at divisionen var NFLs allerbedste, og at Chiefs, Raiders og Broncos ville udkæmpe en hård kamp om divisionstitlen – og alle hørte med i ligaens top. Nu er tingene vendt helt på hovedet.

13. Stakkels Nathan Peterman. Bills-rookien leverede i 54-24-ydmygelsen mod Los Angeles Chargers én af de mest mindeværdige præstationer af en rookie i nyere NFL-historie, men det var én af den slags præstationer, han gerne ville have været foruden. Fem interceptions i en halvleg på bare 14 kast i sin debut som starter, efter at Bills-cheftræneren Sean McDermott i sidste uge overraskende bænkede Tyrod Taylor for 171. valget i draften – trods en “winning record” og trods udmærket, omend ustabilt spil fra Taylor. En virkelig underlig timing.

Peterman blev dog ædt på den store scene, kastede en “pick six” på den første serie og altså siden fire andre interceptions, før Taylor kom ind. Dermed blev han den blot anden spiller nogensinde, der kastede fem interceptions på maksimalt 14 kast (Archie Manning, 13 kast i 1973) var den første.

Vi kan grine af Peterman, men kritikken bør hagle ned over McDermott. Det er hans ansvar, og det er svært ikke at få den tanke, at træneren, der havde fået ros for flere, overraskende farvel-og-takker til profiler fra Rex Ryans tid hos holdet (Ronald Darby, Reggie Ragland, Sammy Watkins), simpelthen er blevet for overmodig. I jagten på den ekstra fordel, som han åbenbart ikke mente Taylor gav, indsatte han en uprøvet rookie, der i forvejen ikke var det største talent – fysisk set. Det var derfor, at han faldt ned til femte runde i draften. Et enormt sats, der gav bagslag. Big time.

Spørgsmålet er nu, om fadæsen vil have betydning den store respekt, som McDermott angiveligt havde fået fra sine spillere. Bills kom forrygende godt fra start og var på vej mod det første slutspil i 18 år, men den elendige beslutning om at bænke Taylor krydret med handlen, der sendte den stærke run stopper Marcel Dareus til Jacksonville (Bills-forsvaret er siden kollapset), har været medvirkende årsager til to nederlag på stribe – af en margin af i alt 67 point. Det bør frustrere Bills-spillerne, og det rammer McDermott som en bommerang – hans overmod kan koste dyrt internt.

14. På et tidspunkt i 4. quarter af nederlaget til Saints havde Redskins – statistisk set – 99,6 procent chance for at vinde kampen. De førte med 15 point, da der manglende små seks minutter, men to touchdowns og en succesrig “two point conversion” fra Alvin Kamara førte kampen i overtid, hvor Saints vandt med cifrene 34-31. Det var det fjerdestørste comeback i Saints’ historie – og de har nu vundet otte kampe på stribe. Men, men, men – Redskins Park må være et trist sted at være mandag…

15. Philadelphia Eagles (9-1) fortsatte, hvor de slap efter friweekenden i sidste uge. 37-9 på udebane mod Dallas Cowboys er imponerende – og ren Super Bowl-kaliber. Stærkt.

Blog: 4 markante ting, vi lærte i week 10

Patriots er tilbage, hvor de altid er på denne tid på året, NFC står foran en højdramatisk afslutning og dominerer totalt AFC – og én head coach risikerer en fyreseddel i denne uge. Fire, markante ting vi lærte i 10. spillerunde.

1. Patriots er tilbage, hvor de altid er…

New England Patriots er tilbage, hvor de altid er – trods dommedagsprofetier tidligt i sæsonen. Forsvaret var dengang historisk dårligt, men i de seneste fem kampe har defensiven ikke tilladt flere end 17 point i en kamp, samtidig med at angrebet kun bliver skarpere, og søndagens 41-16-afklapsning af Denver Broncos var sæsonens hidtil mest komplette præstation fra Bill Belichicks mandskab. Og med Bills ydmygende nederlag til New Orleans Saints, er vi derhenne, hvor AFC East-titlen – så godt som sikkert – for niende år i træk er Patriots’.

40-årige Tom Brady spiller på et MVP-niveau, og alene hans tilstedeværelse gør – efter min mening – Patriots til favoritter til (endnu) en hjemmebanefordel gennem AFC-slutspillet. Men det forbedrede forsvar og en god special teams-enhed der søndag scorede på en kickoff-returnering, øger kun chancerne. Patriots er uhyggelige, når først holdet er i omdrejninger midtvejs i sæsonen, og siden 2008-sæsonen (hvor Tom Brady rev korsbåndet over) har Patriots kun tabt 12 kampe – i alt – fra 10. spillerunde og fremefter.

Det lugter derfor langt væk af syv sejre på stribe, en 14-2-slutstilling – og endnu en Super Bowl-deltagelse til Patriots.

Tight end Martellus Bennett er tilbage i New England – og forstærker en i forvejen stærk offensiv. FOTO: Jeffrey Beall, Wikimedia Commons

2. Ben McAdoo er en færdig mand i New York

Ben McAdoo er færdig som head coach hos New York Giants. Det må være konsekvensen af søndagens 31-21-nederlag til sejrsløse San Francisco 49ers. Spørgsmålet er bare, hvornår han får den ubehagelige nyhed overdraget fra Giants-ledelsen.

Ikke nok med Ikke nok med at Giants søndag tabte til et talentsvækket 49ers-hold med en rookie bag center, uden to af sine tre bedste wideouts, uden sin bedste tight end – og uden sine to bedste safeties – samt flere andre værdifulde spillere (49ers har sendt 18 spillere på IR-listen). Præstationen og indsatsen fra flere Giants-spillere var også så jammerlig, at man med rette kan spørge, om spillerne reelt ønsker at få McAdoo fyret – og derfor ikke gav sig fuldt ud.

Cornerback Janoris Jenkins tillod eksempelvis et touchdown af 83 yards til Marquise Goodwin og leverede et svagt forsøg på en nærved-tackling på Garrett Celeks 47 yard-touchdown. I alt tillod sidste sæsons Pro Bowler fire catches for 111 yards. Jenkins, der var suspenderet i sidste uges kamp mod Rams for brud på en intern holdregel, forlod ansvarsløst omklædningsrummet uden at svare på spørgsmål fra journalister, men han er kongeeksemplet på, at McAdoo – som en anonym Giants-spiller sagde i sidste uge – har “tabt holdet”.

Giants har stadig kun vundet én kamp i denne sæson og er i de seneste to kampe blevet latterliggjort af de samlede cifre af 82-38. Ejerne John Mara og Steve Tisch er forsigtige folk, men ikke så forsigtige, at de ikke godt ved, at den er helt gal. Hvis McAdoo ikke ryger ud inden næste uges kamp mod Chiefs, får han senest sparket efter sæsonen.

3. Stærke NFC står foran en dramatisk afslutning

Anden halvdel af den regulære sæson får en dramatisk afslutning i NFC, der lige nu vælter sig i spændende, gode tophold.

Efter New Orleans Saints’ imponerende 47-10-sejr i Buffalo søndag (hvor Bills havde vundet alle fire kampe i sæsonen) kan man argumentere for, at Saints er konferencens bedste og mest komplette hold. Med mindre altså at man mener det er ligeså imponerende Eagles, der sad over i denne uge. Eller hvad med Los Angeles Rams, der efter en træg indledning i kampen mod Houston, eksploderede og scorede 33 point (mod Texans’ syv)? Holdet har nu scoret 286 point – tredjeflest i Rams’ historie efter ni kampe. Og så er der Minnesota Vikings, der trods skader til flere profiler, også har kæmpet sig til syv sejre – og som i høj grad er med i kampen om hjemmebanefordel gennem slutspillet.

Det er kun anden gang de seneste 15 år, at fire NFC-hold har vundet mindst syv kampe efter 10. spillerunde. Men hvis Carolina natten til tirsdag slår Miami, vil de også nå op på syv sejre. Så mange hold med mindst syv sejre efter 10. spillerunder har der aldrig før været i konferencen siden divisionsomlægningen i 2002.

Læg dertil holdene, der kommer lige derefter. Som Seattle med MVP-kandidaten Russell Wilson, de forsvarende NFC-mestre fra Atlanta (der fik en flot sejr mod Cowboys) samt Detroit, Green Bay og Dallas – der også alle har vundet fem kampe – og du får 10 hold i konferencen med en “winning record”. Det bør blive en fantastisk afslutning.

Kyle Rudolph og Vikings er ét af flere stærke hold i NFC. FOTO: Joe Bielawa, Wikimedia Commons

4. …til gengæld stinker AFC

Mens NFC har utroligt mange virkelig gode hold – og flere end der er plads til i slutspillet – stinker AFC netop nu. Patriots dominerer i toppen sammen med den slumrende kæmpe fra Pittsburgh, der havde brug for en comeback-sejr mod svage Indianapolis for at undgå sæsonens tredje nederlag, og som åbenbart ikke kan gå en kamp igennem uden flere gange at skyde sig selv i foden. Og et tredje tophold, Chiefs, har trods alt vundet seks ud af ni kampe, men har tabt tre af de fire seneste kampe. Men derefter? Naaarrrhhh….

Vi kan sagtens juble over Jaguars’ ankomst på scenen – den har været ventet i mange år – men faktum er, at holdet havde brug for flere tåbeligheder fra Chargers for at vinde søndag, og selvom Jaguars har et fremragende forsvar og har vundet seks kampe og topper AFC South, er virkeligheden, at holdet stadig er for ustabilt fra uge til uge, og sådan vil det være, når quarterbacken hedder Blake Bortles. Personligt er jeg ikke op at ringe over Jaguars. Tennessee har også vundet seks kampe, og med et fordelagtigt program forude er 10-11 sejre inden for rækkevidde. Men så godt er et Titans-hold, der kun knebent har slået Browns, Ravens og Bengals i de tre seneste kampe, slet ikke. Jeg ser stadig Titans som et hold i NFLs bløde mellemvare, der kan slå et godt hold én uge og tabe ugen efter til et 2-7-hold.

Og resten af konferencen? Tja, hvis Miami taber til Carolina i mandagskampen, er det er kun fjerde gang siden divisionsomlægningen, at bare seks hold i AFC har en “winning record” efter 10. runder. 10 hold har tabt flere kampe, end de har vundet.

Det stinker langt væk af, at et meget ustabilt hold (Bills, Ravens eller Raiders?) sniger sig ind i slutspillet på den sidste wild card-plads. Det fortæller lidt om styrken i konferencen. Ikke overraskende har AFC-holdene da også kun vundet 14 af 37 kampe i denne sæson i opgør mod NFC-hold. NFC-holdene vandt alle fire dueller med AFC-mandskaber søndag – og har vundet ni af de sidste 10 kampe!

7 ting, du skal holde øje med i week 10 i NFL

Steelers skal undgå at dumme sig i en “trap game”, Saints og Drew Brees får det koldt i Buffalo, tre bejlere vil tættere på Eagles, og så er det spørgsmålet, om et nederlag mod sejrsløse 49ers vil koste Giants’ head coach jobbet? Læs her syv ting, du skal vide om 10. spillerunde i NFL.

1. Saints i svære betingelser i Buffalo

New Orleans Saints er ét af NFLs mest hotte hold netop nu – og i hvert fald ét af de mest komplette anført af den Drew Brees-ledede offensiv krydret med rookie Alvin Kamara og hans dynamiske spil – og så et stærkt forbedret forsvar. Men søndagens opgør i Buffalo bliver alt andet end en “walkover”. Her har Bills vundet alle sæsonens første fire kampe – den bedste hjemmeindledning på en Bills-sæson siden 1995 – men hvad værre er, at et vinterligt vejr har ramt området her i årets sidste efterårsmåned.

Meteorologerne forventer temperaturer ned til omkring fem grader, men samtidig er er den risiko for både let sne og regn. Ikke ideelt vejr for “dome”-holdet Saints, der hører hjemme i NFC South med hold fra sydlige, varmere USA. Siden 2006 har Brees’ Saints spillet ni kampe i fem graders varme eller koldere – og tabt de seks. I de kampe har Brees nettet en passer rating af 88,6 point. Godt, men langt fra så godt som kampe indendørs, hvor han gennem karrieren har nettet en rating af 102,8 point.

Hvordan Brees og Co. håndterer vejrbetingelserne søndag kan få en stor betydning for kampens udfald – selvom Saints måske på papiret er et bedre hold.

Drew Brees og Saints er brandvarme netop nu. FOTO: DBking, Wikimedia Commons

2. Kan Steelers undgå at dumme sig – igen?

Pittsburgh er AFCs bedste hold – ifølge stillingen – og bør også være det efter søndagens kamp i Indianapolis, der kun har vundet to kampe i denne sæson. Men hvis der er én negativ ting, der har kendetegnet Mike Tomlins Steelers’ hold gennem tiderne, er det, at holdet til tider underpræsterer mod de svagere modstandere. I denne sæson har Steelers tabt til Bears og er blevet ydmyget hjemme af Jaguars – begge hold, som Steelers burde have slået – og derfor er der ingen nærved garanti for en sejr mod tamme Colts.

LÆS: All-Dynasty-hold – forsvaret

Indianapolis møder op til kampen efter sæsonens – trods alt – bedste præstation: en sejr ude over Houston Texans. Steelers er dog 10 point-favoritter, og alt andet end en sejr vil være et chok for “Steelers Nation”. Men fortidens spøgelser spøger.

Offensive tackle Marcus Gilbert kalder da også kampen for en “trap game”.
– Der vil være meget larm derude, folk forventer, at vi vinder. Men vi kan ikke høre på al den larm. Vi skal eksekvere vores “game plan” og ikke skyde os selv i foden. Det har været vores issue hele året. At vi ikke har spillet op til niveau i de kampe, vi forventes at vinde, sagde han i denne uge.

3. Tabernes store kamp

Søndagens duellanter fra New York Giants og San Francisco 49ers er to af denne sæsons allersvageste hold – og især Giants, som nogle så som en Super Bowl-aspirant, har skuffet fælt.

Holdet har kun vundet én ud af otte kampe – den værste begyndelse på en sæson for “The G-Men” siden 1980 – og head coach Ben McAdoo er i overhængende fare for at blive fyret. Og ikke nok med det: 37-årige Eli Manning er under heftig kritik, og ESPN kan i denne uge fortælle, at ejer John Mara har dikteret, at hans stab skal sætte ekstra ressourcer af til at søge efter en quarterback i college football, som holdet kan vælge i draften. Så både McAdoo og Manning vil være i fuld fokus på søndag mod tamme 49ers. Faktisk er der dem, der mener, at McAdoo kan blive fyret, hvis Giants taber til 49ers.

Værterne fra San Francisco befinder sig dog ikke i en meget bedre situation. Holdet har tabt de første ni kampe – den værste indledning i holdets historie – og head coach Kyle Shanahan er tydeligt dybt frustreret over tingenes tilstand. Situationen bliver dog ikke bedre, at 49ers’ i forvejen svage trup er hårdt plaget af skader, ligesom Giants’ trup i øvrigt også er det, og tilsammen har de to hold sendt hele 31 spillere på injured reserve-listen.

49ers kan dog potentielt give debut til nyerhvervelsen, den potentielle franchise quarterback Jimmy Garoppolo, selvom han risikerer at blive ramt af talrige hits bag en svag angrebslinje. McAdoo siger ligefrem, at han forventer, at Garoppolo kommer på banen i stedet for C.J. Beathard. Det hold, der taber søndag, vil mærke et stærkt forøget pres. For McAdoo og Manning vil det omhandle fremtiden, for 49ers vil det handle om, hvorvidt holdet overhovedet kan vinde en kamp i denne sæson.

LÆS: Hot seat: 11 NFL-trænere, der risikerer en fyreseddel

4. Hvor skarpe er Patriots efter pausen?

Almindelig visdom vil være, at én ekstra uges forberedelse kun vil gavne og gøre Bill Belichicks – normalt – stærke “gameplan” endnu skarpere, men faktisk har Patriots siden 2010 kun vundet fire af syv kampe efter friuger. Sidste år tabte de til Seattle efter friugen, men tabte så ikke siden. –

Søndagens opgør i den tynde luft i Colorado mod Denver Broncos, der har tabt fire kampe på stribe – og haft NFLs dårligste forsvar (målt i point) i perioden – er derfor ikke nødvendigvis så overkommelig en opgave, som den på papiret ser ud til at være. Heller ikke selvom Broncos er nødsaget til i mangel af bedre igen at starte Brock Osweiler bag center.

Patriots slog sidste år Broncos med 16-3 i Denver og er favoritter – og alt andet end en sejr vil være en overraskelse – men det bliver interessant at se, hvor skarpe eller rustne Patriots denne gang er efter en uges pause. Forude venter i hvert fald fem udekampe i seks opgør, der får en afgørende betydning for slutspilsracet i AFC.

Rob Gronkowski er klar til anden halvdel af sæsonen hos Patriots. FOTO: Wellslogan, Wikimedia Commons

5. Fortsætter Sean McVay og Co. på samme niveau?

Los Angeles Rams er uhyggeligt stærke netop nu, og det fortæller lidt om deres nuværende styrke, at én af de mest anerkendte NFL-skribenter, The MMQBs Peter King, i denne uge pegede på Sean McVays mandskab som dét hold, han tror, vinder Super Bowl til februar. Søndag venter Texans i Los Angeles, og bookmakerne har allerede gjort Rams til 10 point-favoritter.

Det er markant, men måske ikke overraskende så velspillende, som NFLs bedste angreb er netop nu samtidig med, at Wade Phillips’ forsvar er blevet stærkt forbedret. I de seneste tre kampe har enheden kun tilladt 11,3 point pr. kamp – bedst for perioden.

Hvis Rams skal tages seriøse som en Super Bowl-bejler, skal Texans ikke bare besejres, men lide et markant nederlag med tanke på Texans’ nuværende issues med Tom Savage bag center – og med et skadesplaget forsvar, der skal forsøge at stoppe Rams’ potente angreb.

6. Tre bejlere vil snuse Eagles i nakken

NFCs bedste hold, Philadelphia Eagles (8-1), sidder over i denne uge, og dermed kan Vikings med en udesejr over Washington Redskins, Saints med en udesejr over Bills og Rams med en sejr hjemme over Texans søndag bringe sig bare én sejr fra Eagles.

Og for både Saints og Rams gælder det, at et nederlag søndag kan være fatalt i forhold til at sikre sig hjemmebanefordel gennem slutspillet. Forude venter der nemlig stærke turneringsprogrammer for begge hold. Ifølge Fantasy Index har Rams ligaens hårdeste program i de næste seks kampe (modstanderne har vundet 65 procent af alle foregående kampe), mens Saints har det tredjehårdeste program. Så begge hold har brug for at lukke en smule af hullet til Eagles, før den hårde periode fortsætter.

Hold derfor øje med hvordan de 6-2-bejlere til Eagles klarer sig, mens Philly holder en pause.

Jared Goff og Rams scorer flere point end noget andet angreb. FOTO: Jeffrey Beall, Wikimedia Commons

7. Cowboys uden Elliott mod Falcons

Ezekiel Elliott er nu definitivt suspenderet og misser de kommende seks kampe – herunder søndagens opgør mod Atlanta Falcons – efter at en appelret i New York torsdag aften, dansk tid, afviste at give Cowboys-stjernen, der er suspenderet af NFL, midlertidigt lov til at fortsætte i denne sæson. Et stort tab for Dallas, der dermed må kigge langt efter running backen, der er nummer tre i NFL med 783 rushing yards, og som især i de seneste tre kampe har løbet for flere yards end nogen anden spiller i NFL.

Nu skal en trio af spillere, Alfred Morris, Darren McFadden og Rod Smith tage over, og internt hos Dallas lyder det fra både ejer Jerry Jones og flere spillere, at intet vil ændre sig. Systemet er det samme, de kalder de samme spil som med Elliott bag Dak Prescott og fortsætter ufortrødent. Men ingen af de tre backs har samme kaliber som Elliott, og det bliver svært – trods de positive ord fra Jones og Co. – at opretholde løbeangrebets niveau. Det kan åbne kampen mod ustabile Falcons, der har hårdt brug for en sejr for at holde sig i kampen om en slutspilsplads.

Hot seat: 11 NFL-trænere, der risikerer en fyreseddel

Vi er halvvejs inde i NFL-sæsonen 2017, og ord som “fyring”, “exit” og “fyreseddel” er allerede blevet nævnt i samme sætning som flere head coaches. Spekulationerne om fremtiden for flere af NFLs cheftrænere er nemlig store, men situationen er værre for nogle end for andre.

Draftday.dk har udpeget en stor håndfuld head coaches, der alle risikerer jobbet efter denne sæson – hvis ikke før – og kategoriseret dem efter, hvor stor risikoen er.

SÆDET STÅR I FLAMMER…

Hue Jackson, Cleveland Browns
Halvandet år inde i sin tid som head coach for pinlige, evigt tabende Browns har Jackson kun vundet én ud af 24 kampe med holdet. Det er ganske enkelt katastrofalt – og historisk dårligt, selvom truppen i sig selv er skidt, og Jackson ikke har meget at arbejde med. Selv hvis Browns kun vinder én kamp i denne sæson – og det er endda et stort ”hvis” – vil Browns stadig være det første hold siden Houston Oilers anno 1972/1973, der kun vinder én kamp i to sæsoner i streg. Og Oilers spillede endda kun 14 kampe i hver af de to sæsoner.

Samtidig er der – ifølge medieberetninger – spændinger mellem Jackson og holdets ”Moneyball”-inspirerede front office. Hvis ikke Browns vinder minimum en håndfuld kampe og viser stor spillemæssig fremgang i resten af sæsonen, er det umuligt at se Jackson overleve i jobbet. For Browns-ledelsen kan ikke skabe gejst omkring ham i 2018, hvis holdet kun vundet én – eller slet ingen kampe i denne sæson. For lige nu er Hue Jackson på vej over i NFL-historien som én af de værste head coaches nogensinde.

Hue Jackson har ingen grund til at være tilfreds. Holdet har kun vundet én kamp under hans ledelse. FOTO: Eric Drost, Wikimedia Commons

Ben McAdoo, New York Giants
Mandag blev McAdoo lammet af en ekstremt kontant klumme fra den anerkendte NFL-skribent, Gary Myers, der med sine ord savede McAdoo midt over oven på Giants’ ydmygende 51-17 til Rams – det værste på hjemmebanenederlag siden 1964 (ét år før USA gik ind i Vietnam-krigen, så længe siden er det…). Myers skrev dét, som mange tænker og mener: at Giants’ ledelse skal fyre andenårstræneren, fordi han er overmatchet i jobbet. Med én sejr i otte kampe har ”The G-Men” fået den værste indledning på en sæson siden 1980, og holdet har udviklet sig negativt under den udadtil tilbagelænede, alt for afslappede McAdoos ledelse.

Oven i købet er der intern uro med spillere, der ikke overholder aftaler og derfor bliver suspenderede. Giants er et hold i opløsning, og det eneste, der kan redde McAdoo, er, hvis det normalt tålmodige ejerpar, John Mara og Steve Tisch, vitterligt tror, at han er et kæmpe trænertalent, som de ikke må smide på markedet. Det er dog tvivlsomt. Og Mara og Tisch kan nu også se, at tilskuerne bliver væk fra eller hurtigt forlader MetLife Stadium, når først endnu et nederlag nærmer sig. Det er ikke godt for d’herrers økonomi. Og det er så igen ikke godt for McAdoos fremtid hos holdet.

Hvor længe bliver Ben McAdoo i jobbet? FOTO: Tom Hanny, Wikimedia Commons

Chuck Pagano, Indianapolis Colts
Det er på mange måder forbløffende, at Pagano er i sin sjette sæson som head coach for Colts, for allerede for flere sæsoner siden var der kraftige indikationer på, at han ville ryge ud. I januar sidste år overvejede ejer Jim Irsay kraftigt at fyre Pagano efter en 8-8-sæson, men holdt fast i ham og general manager Ryan Grigson, som Pagano lå i åben krig med, efter et halvandet time langt møde mellem de tre, hvor der angiveligt blev råbt højt. Luften var herefter renset, lød det fra Irsay, men meldingerne fra Indianapolis var, at kemien mellem Pagano og Grigson reelt ikke blev bedre i 2016, hvor Colts igen kun vandt otte kampe.

Grigson røg ud, mens Irsay – helt utroligt – gjorde det klart, at Pagano også ville være cheftræner i 2017. Samtidig sagde han dog, at den nye general manager – der siden blev Chris Ballard – ville bestemme, om Pagano også ville være head coach i 2018. Med kun to sejre på kontoen og med et svagt Colts-hold under hans ledelse vil være det en lille sensation, hvis Pagano får en syvende sæson på sidelinjen hos Colts næste år. For manden, der burde være røget ud for flere år siden, har intet at sælge sig selv på.

DET SLÅR GNISTER…

Dirk Koetter, Tampa Bay Buccaneers
Få hold har skuffet så meget i denne sæson som Tampa Bay, der var hypet efter en ”Hard Knock”-præget offseason, hvor holdet blev betegnet som meget komplet – og som en ”dark horse” til NFC South-titlen. Bucs har dog kun vundet to ud af otte kampe og har reelt udspillet sin rolle, og det falder tilbage på Koetter.

En formidlende omstændighed er, at han kun er i sin anden sæson og trods alt har vundet 45 procent af kampene (11 af 24) som cheftræner. Men Glazer-familien, der ejer Bucs, er ikke bange for at handle hurtigt. Bare spørg Koetters forgængere, Lovie Smith og Greg Schiano, der kun fik netop to år på posten.

LÆS: Blog: 49ers og Patriots i stor handel for Garoppolo

John Fox, Chicago Bears
Fox har kun vundet 12 af foreløbigt 40 kampe som cheftræner hos Da Bears og indtil videre ia tl kun seks kampe i den seneste halvandet sæson. Hvis Bears kun vinder én kamp mere, vil de syv sejre over to år være den værste to års-stime for holdet siden 1972/1973. Det kan Fox ikke overleve.

Samtidig vil onde tunge mene, at det i høj grad er defensiv koordinator Vic Fangio, der har skabt resultaterne i år, hvor han har fået overraskende meget ud af et på papiret middelmådigt forsvar. Fangio er dog i sin sidste sæson hos holdet, og det øger presset på Fox. Omvendt har han skabt en bedre kultur i omklædningsrummet hos Bears, og for rookie-quarterback Mitch Trubisky vil kontinuitet – i form af samme trænerstab næste år – kun være godt.

DET BLIVER STADIG VARMERE…

Marvin Lewis, Cincinnati Bengals
Det er svært at blive klog på Marvin Lewis og hans status hos Bengals. I 15 år har han været Bengals-boss og har ført holdet i slutspillet syv gange, men har – som bekendt – endnu aldrig vundet én kamp i slutspillet (ingen coach i NFL-historien har præsteret dette i så mange forsøg). Den manglende evne til at bringe holdet videre ville have fået mange andre head coaches fyret for længst, men Bengals’ tålmodige ejer, Mike Brown, erklærede så sent som i sommer, at han er ”komfortabel” med Lewis, der er den længstsiddende head coach i NFL p.t., der ikke hedder Bill Belichick.

Det er dog værd at bemærke, at Lewis før denne sæson – for første gang siden 2014 – ikke fik den årlige étårige kontraktforlængelse, han normalt havde fået, og det kan være Browns besked om, at 2017-resultaterne afgør hans skæbne. Her har Bengals kun vundet tre kampe, har allerede fyret én koordinator og er uden chance for at nå slutspillet. I så fald vil Bengals have misset slutspillet to år i træk. Det kan selv ultrakonservative Mike Brown ikke sidde overhørig. Eller kan han?

Marvin Lewis har rigeligt at gruble over. FOTO: Emeybee, Wikimedia Commons

Vance Joseph, Denver Broncos
Joseph er i sin allerførste sæson som head coach for Broncos, men det har bestemt ikke været en succes (tre sejre i otte kampe) for et hold, der havde store ambitioner på forhånd, og det rejser spørgsmålet, om John Elway vil fyre Joseph efter kun én sæson – som 49ers gjorde det med Jim Tomsula og Chip Kelly, Jaguars gjorde det med Mike Mularkey og Dolphins gjorde det med Cam Cameron?

Mandag – efter 51-23-ydmygelsen mod Eagles – vågnede Joseph i hvert fald op til en klumme fra den spidse Denver Broncos-skribent, Mike Kiszla, hvor han skrev, at Joseph er den “forkerte” head coach for Denver, at han “har tabt holdet”, og at Joseph er Broncos’ største problem. Det taler dog for Joseph, at Elway i årevis har set en kommende stjernetræner i ham, og at Elway derfor næppe er parat til at fyre ham efter kun 16 kampe. Omvendt ligner Joseph ikke en mand, der kan genopbygge Broncos, hvis holdet fortsætter på samme niveau i resten af sæsonen.

DET ER LUNT, MEN ILDEN KAN PLUDSELIG BLIVE ANTÆNDT…

Todd Bowles, New York Jets
Før sæsonen spurgte jeg Jets-journalisten, Darryl Slater fra avisen The Newark Star-Ledger, hvad det ville kræve for Bowles for at undgå en fyring efter denne sæson. Hans svar var minimum seks sejre og et hold, hvor der ikke var intern uro, der tidligere har plaget Jets. Og det er præcist, hvad Bowles har undgået – ligesom holdet efter sidste torsdags sejr over Buffalo nu er oppe på fire sejre for sæsonen med syv kampe igen.

Det er langt flere sejre, end hvad mange forventede, at NFLs – før sæsonen – svageste hold ville nette, og det er en stor cadeau til Bowles. Alligevel spøger en fyring. For er han manden, der kan bringe “Gang Green” videre i dét, der er en enorm genopbygning? Det spørgsmål vil Johnson-familien, der ejer Jets, stille sig selv, når sæsonen nærmer sig sin afslutning.

LÆS: Blog: 12 kommentarer til week 9 i NFL

Bruce Arians, Arizona Cardinals
Arians, der tidligere har været årets træner i NFL, er uden tvivl en virkelig, virkelig god coach. Og hvis han ryger ud, er det ikke nødvendigvis på grund af denne sæson, hvor skader og underpræsterede profiler har ført til kun fire sejre i otte kampe. Men så vil det formentligt være fordi, at ejer Michael Bidwill, der har en stor rolle i den daglige ledelse af holdet, vurderer, at Cardinals er nødt til at starte på en frisk både og udenfor banen. Meget taler for, at det vil ske på banen, hvor Carson Palmer meget vel kan være fortid bag center efter denne sæson, hvor Larry Fitzgerald nærmer sig sin pension, og hvor Cardinals alt i alt har brug for en ny identitet.

Det kan betyde, at 65-årige Arians også ryger ud. Det er stadig mest sandsynligt, at han enten selv trækker sig tilbage – eller bliver i jobbet – med NFL-historien har budt på større overraskelser end en fyring af en populær træner, der kun har vundet 11 ud af de seneste 24 kampe.

Bruce Arians’ nærmer sig – måske – sin fodboldpension. FOTO: Gage Skidmore, Wikimedia Commons


Adam Gase, Miami Dolphins
Alt tyder på, at ledelsen hos Dolphins med ejer Stephen Ross i spidsen, mener, at de har fundet en guldfugl i Gase. Men Ross kan alligevel ikke være tilfreds med den kurs, som definerne har sat i denne sæson. Efter en lovende rookie-sæson for Gase i 2016, hvor Dolphins nåede slutspillet, har denne sæson indtil nu været dybt skuffende, og fire sejre og lige så mange nederlag – to af dem via “shutouts” – fortæller ikke det sande billede af, hvordan sæsonen har været.

Angrebet, der med Gase som chef skulle blomstre op, er blandt NFLs svageste, og truppen har været præget af uro og spillere, der har underpræsteret. Gase har offentligt sagt, hvor skuffet han er over flere profilers indsats, og han statuerede endda et eksempel ved at handle running back Jay Ajayi til Philadelphia, men de problemer falder tilbage på Gase. I år 2 med ham som leder bør der ikke være disciplinære issues. Fortsætter de og ramler nederlagene stadig nedover Dolphins, kan han få en overraskende fyreseddel.

Bill O’Brien, Houston Texans
Bill O’Brien har i år fået stor ros for sit arbejde med nu korsbåndsskade Deshaun Watson, og indtil Watsons skade indtraf, var angrebet på rette vej, mens forsvaret var solidt trods tabet af J.J. Watt og Whitney Mercilus. Få hold vil kunne overkomme tabet af tre, så store stjerner, og det kan meget vel sikre O’Brien mindst én sæson mere i Houston. Men når han alligevel havner på denne liste, skyldes det, at der forud for sæsonen faktisk var spekulationer fremme om, at Texans måske kunne fyre O’Brien, hvis holdet ikke vandt den første kamp i slutspillet sidste år (det gjorde de).

Samtidig var der meldinger om en rift mellem O’Brien og general manager Rick Smith. Det er også værd at bemærke, at Texans især har succes mod AFC South-hold, men i sjældnere grad mod resten af NFL. Siden O’Brien trådte til i 2014 har Texans vundet 71 procent (15 af 21) af kampene mod AFC South-hold, men kun 42 procent – eller 15 af 35 – af alle andre opgør. Man kan med andre ord argumentere for, at O’Briens hold lukrerer på den svage division, de er, men ikke er gode nok til at komme langt i slutspillet. Det har ejer Bob McNair uden tvivl også bemærket.

All-Dynasty Team – forsvaret

Hvilke forsvarsspillere vil kunne dominere på et NFL-hold de næste fem sæsoner?

Jeg har – i en sjov lille øvelse – lavet mit eget All-Star-hold bestående af ligaens bedste spillere men med det benspænd, at holdet skal kunne vinde Super Bowl alle de kommende fem sæsoner. Altså et hold, der skal være så godt som muligt, men samtidig have øje for fremtiden – og ikke kun være supergodt her og nu. Samtidig skal holdet først “spille” den første kamp i 2018, men altså holde et topniveau til og med 2022-sæsonen.

Jeg har givet plads til flere college-navne, som, jeg tror, bliver stjerner i NFL. Som en del af øvelsen har jeg nemlig indlemmet et par draftaktuelle navne, der kan spille i 2018, hvor holdet skal søsættes.

Jeg har allerede offentliggjort angrebet. Her er forsvaret:

DE (4-3) Everson Griffin, Vikings
Der er rigtigt mange, rigtigt gode defensive ends, men 29-årige Everson Griffen topper dem alle. Han er både stærk mod løb (kun én misset tackling i 2017 pr. Pro Football Focus), men er samtidig en frygtindgydende pass-rusher, som med ti sacks kun er to sacks fra den personlige rekord. Og så er han noteret for 35 pressures. Alderen er et issue, men andre edge rushers har tidligere præsteret på et højt niveau i deres 30’ere.

DE (3-4) Joey Bosa, Chargers
22-årige Bosa er venstre end i Chargers’ 4-3-system, men sidste år, hvor han var årets rookie-forsvarsspiller i NFL, beviste han, at han kan være en klassespiller som “three technique”. J.J. Watt er NFLs bedste 3-4-defensive end, men hans mange, meget alvorlige skader gør ham til et for usikkert valg. Bosa er en All-Pro-kandidat år efter år. Næsten uanset hvilken position han spiller på forsvarslinjen.

Joey Bosa er allerede en stjerne i NFL. FOTO: Jeffrey Beall, Wikimedia Commons

DT Aaron Donald, Rams
26-årige Donald er NFLs bedste interior lineman. Det er tidligt i karrieren, men hvis Donald fortsætter, hvor han er begyndt, lander han i Pro Football Hall of Fame. Han er noteret for hele 44 quarterback pressures (en klar førsteplads blandt interior linemen) ifølge Pro Football Focus – selvom han missede premieren på grund af en “holdout” – kun én sæson efter, at han nettede 82 pressures (også flest af alle interior linemen).

DT DeForest Buckner, 49ers
Han er kun 23 år, og det bringer Buckner ind på holdet foran ældre defensive tackles som Gerald McCoy, Ndamukong Suh og Geno Atkins. Han var allerede én af NFLs bedste rookie-forsvarsspillere i 2016, men er brudt igennem i 2017, hvor han har lavet hele 34 quarterback pressures, men også 14 hits. Buckner er dog samtidig en elite-run-stopper og ekstremt holdbar – for andet år i træk fører han alle defensive tackles i antal forsvarsspil.

OLB (3-4) Khalil Mack, Raiders
Årets forsvarsspiller i NFL i 2016 er på vej mod endnu en stor sæson, hvor Mack generelt dominerer modstandere. Og dét selvom der er et stort fokus på Mack fra modstanderne på hvert eneste spil. Mod løbet er få 3-4-linebackers på kanten bedre, men han har samtidig lavet 40 quarterback pressures (kun overgået af Von Miller på positionen).

LÆS: All-Dynasty Team – angrebet

OLB (4-3) Telvin Smith, Jaguars
Smith er en mindre linebacker (6’3, 215 pund), men ekstremt adræt, og derfor er han et godt fit til det nymoderne NFL baseret på mange kast. 26-årige Smith siger selv, at han er NFLs bedste linebacker, og han er da også for nylig blevet belønnet med en ny, stor aftale af Jaguars. Han er fremtidens mand og fortjener en plads på dette hold.

MLB Bobby Wagner, Seahawks
Wagner er spillets bedste indvendige linebacker og har været det i flere år. Ikke alene er han en stor force mod løb og en fremragende “cover linebacker”, han er også en general på banen i Seattles “alfahan”-spækkede forsvar. Og så er han en effektiv blitzer (fem sacks i 2016). Han fyldte 27 år i juni, men det er svært at se ham gå ned i kadence, selv når 30 års-alderen rammer.

CB Jalen Ramsey, Jaguars
Ramsey har været én af NFLs bedste cornerbacks i 2017 – i hans kun anden sæson i NFL. Han besidder en sjælden set god kombination af størrelse, hurtighed og atletiske evner og kan både være en meget stærk cornerback på ydersiden, som slot cornerback og endda som safety. En årlig All-Pro-kandidat, der kun er 22 år.

CB Marshon Lattimore, Saints
Rookien har været fænomenal god i sin første sæson i NFL. Han tillader få bolde at blive grebet i hans område, og 21-årige Lattimore har evnerne til at blive en “shutdown cornerback” i NFL. Han tillader ifølge Pro Football Focus kun en passer rating af sølle 34,0 point på kast i sin retning – kun Ravens’ Jimmy Smith tillader en lavere rating.

SLOT Minkah Fitzpatrick, Alabama (college)
6 fod 1 inches-store Fitzpatrick bliver kaldt en større version af Tyrann Mathieu, og hos The Crimson Tide har han spillet flere positioner i holdets secondary. Han er enormt fleksibel, men har smidigheden til at fungere effektivt alene i de små områder på banen – og dermed blive en klassespiller i “the slot”.

S Harrison Smith, Vikings
28-årige Harrison Smith er i sin karrieres storhedstid, men bør have i hvert fald tre-fire sæsoner på samme niveau tilbage, og så kan dette hold leve med en mindre god sæson i år 5 af dynastiet. For her og nu er han måske NFLs bedste – og i hvert fald mest komplette – safety, der er en enorm force mod løb, men samtidig en undervurderet cover safety (han har i år kun tilladt 10 catches for kun 43 yards ifølge Pro Football Focus).

Harrison Smith er – trods sin alder – med på holdet. FOTO: Jeffrey Beall, Wikimedia Commons


S Malik Hooker, Colts
Hooker blev før draften i april sammenlignet med selveste Ed Reed, fordi de begge havde/har en fantastisk rækkevidde på banen, og Hooker har bevist sit værd med tre interceptions i seks kampe, før han blev skadet og røg ud for sæsonen. Han har langt fra været fejlfri som rookie, og hans holdbarhed er et issue, men potentialet er enormt, og hans evner som playmaker og centerfielder kan gøre Hooker til en forsvarsprofil i NFL de næste 10 år.

LÆS: Blog: 12 kommentarer til week 9 i NFL

PK Justin Tucker, Ravens
NFLs bedste kicker og – ifølge NFL-legenden Gil Brandt – allerede den bedste nogensinde. Tuckers kombination af træfsikkerhed og ikke mindst benstyrke er sensationelt god. Tucker er kun 27 år – ingen alder for en kicker (bare spørg Morten Andersen eller Adam Vinatieri).

P Johnny Hekker, Rams
27-årige Hekker kan både hamre bolden “langt ud af kommunen”, og så er han dygtig til at placere punts. Han har gennem årene været et stort, men ofte overset våben for forskellige Rams-hold, der har haft ineffektive angreb, men som er blevet reddet af endnu et punt fra Hekkers stærke højreben. Og så er han i øvrigt også dygtig på play fakes, hvor han i stedet kaster eller løber med bolden.

RS Quadree Henderson, Pittsburgh (college)
Henderson scorede i søndags på et 75 yard-punt return mod Virginia, og han er college footballs bedste return-specialist, og han vil være en stor playmaker på returneringer, når han lander i NFL. Henderson, der er en junior, har allerede returneret syv spark for touchdowns gennem tre sæsoner hos Pittsburgh.