Freeneys ankel voldte problemer

Submitted by Søren Hygum Hansen on Mon, 08/02/2010 - 14:24

Colts' defensive end Dwight Freeney lavede en sack og leverede ud fra enhver betragtning en præstation i Super Bowl, der var langt bedre, end man kunne forvente af en spiller, som for bate to uger rev et ledbånd i sin højre ankel over.

Umiddelbart inden kampen testede Freeney anklen og meldte sig klar til start.
- Så snart jeg kom på banen og løb rundt, vidste jeg, at det ville være fint, sagde Freeney.

Men Freeney var ikke den store faktor i anden halvleg, efter at han havde lavet en sack tidligt i kampen. Og det skyldtes ikke mindst, at hans ankel i pausen blev stiv, så han i de sidste 30 minutter havde sværere ved at bevæge sig smidigt.
- Han var effektiv tidligt i kampen. Det var en tapper præstation, sagde Colts' head coach Jim Caldwell.

Holdkammeraterne ærgrede sig over, at de ikke kunne hjælpe Freeney til sejren, når han havde ofret så meget for det.
- Det er hårdt, at vi ikke kunne give ham en sejr, sagde safety Melvin Bullitt.

 
Plus at de i 2. halveg

Plus at de i 2. halveg begyndte at spille møg hurtigt på næsten alle kast. Om han så havde været 100% frisk ville han ikke kunne have nået det på de fleste kast alligevel.
Men jeg er stadig vildt imponeret over hvor godt han klarede det. For fanden da ! Et overrevet ledbånd, er du helt åndssvag :P
Sidst jeg forstuvede foden humpede jeg rundt som en gal selvom jeg fik bundet det så meget ind, at jeg næsten ikke kunne bevæge den.
Ja, respekt til ham.

Ja Freeney er god men efter 1

Ja Freeney er god men efter 1 sack blev der brugt 2 mand på at dække op i hans side så tror nu nok de skulle have klaret det alligevel..

En faktor

Synes nu det var ret tydeligt at Freeney humpede i det meste af anden halvleg. Som jeg ser det var Freeneys skade en af de største årsager til at Saints vandt. Specielt i 1. qtr var han stort set ene om at kollapse lommen omkring Brees. Det ar tydeligt at LT Bushrod havde store problemer med Freeneys styrke og moves. Da han i 2. halvleg ikke længere kunne spille for fuld kraft blev der simplethen ikke lagt tilstrækkeligt pres på lommen, med det resultat at Brees i 2. halvleg er 16/17 - outstanding!
Naturligvis er det ikke Freeneys skade der afgør Super Bowl, men jeg mener i hvert fald at det var en af de vigtige brikker.

Han fejlede jo ikke en skid

Han fejlede jo ikke en skid