Én af head coach Sean Paytons yndlingshistorier om sin quarterback Drew Brees er historien om friugen i 2008, hvor Saints-spillerne ikke skulle på banen i en kamp om søndagen.

Derfor kunne de holde fri og være sammen med familien og venner.

På den normale kampdag om søndagen var Sean Payton selv på holdanlægget for at ordne nogle ting, men først på eftermiddagen ville han også hjem til sin hustru og børn. Da han var på vej ud af anlægget, så han en fyr i shorts løbe rundt ude på banen med en bold i hånden.

Det var Drew Brees.

Payton spurgte sin stjernespiller, hvad han lavede, når nu alle de andre spillere var hjemme:
- Jeg forsøger bare at fastholde rytmen og simulere en kamp, så min krop stadig er i form, svarede Brees.

Ganske karakteristisk for perfektionisten Drew Brees frygtede han, at to ugers spillepause ville få ham ud af rytmen. Derfor stod han på sin fridag denne søndag klokken 13.30 ene mand på banen - træningsbanen vel at mærke - for at holde formen ved lige, som stod han bag center i Saints’ angreb i et opgør mod Falcons.

Møder ind klokken seks
Historien overrasker ikke de folk, der gennem flere år har været tæt på Drew Brees. De kender ham som en quarterback, som ikke vil nøjes eller gå på kompromis med noget. Hans arbejdsmoral er i særklasse, og ikke mindst hans lyst og evne til at forberede sig til kampe har – ifølge flere iagttagere – bragt ham så langt i karrieren og er skyld i, at han i 2009 havde en MVP-kaliber sæson. En sæson, der slutter på søndag i den ultimative test i Super Bowl mod Indianapolis Colts.

Holdkammeraterne har for længst fundet ud af, at de – bogstaveligt talt – skal stå tidligt op, hvis de vil slå Brees’ arbejdsmoral.
- Jeg kan ikke slå ham, hvad det angår. Han er her meget tidligt, erkender tight end Jeremy Shockey overfor The New Orleans Times-Picayune.

Tidligere i januar præsterede Brees for eksempel allerede klokken seks om morgenen at dukke op på anlægget for at forberede sig til mødet med Arizona Cardinals i slutspillet. Og i løbet af sæsonen har Drew Brees ikke taget det alvorligt, at trænerstaben gav spillerne fri om tirsdagen. Han tjekkede ind klokken otte om morgenen og sagde ikke farvel før klokken 14.30.
- Hans studier af optagelser og forberedelser forøger hans selvtillid, og hans selvtillid forøger selvtilliden på hele holdet, mener reserve-quarterbacken Chase Daniel.

En fredag aften forlod den offensive coordinator Pete Carmichael Jr. anlægget, spiste aftensmad med sin familie og vendte så sent på aftenen tilbage til Saints’ faciliteter, hvor Brees stadig var i gang med at se kampoptagelser i et videolokale.
- Nogle gange ser han dig end ikke gå forbi. Alt omkring ham bliver sløret. Han ænser intet. Han har det ansigtsudtryk, der er ren fokus. Og det er det samme ansigtsudtryk, han har på kampdage, fortæller Carmichael Jr. til The New York Times.

Og netop på kampdagene har Drew Brees i denne sæson været uhyggelig skarp.

Bedste kamp af en quarterback
Han ramte i 2009 i 15 kampe som starter plet på hele 70,6 procent af sine kast og satte dermed en enestående NFL-rekord ved at slå Bengals’ Ken Andersons 28 år-gamle rekord for bedste completion percentage i historien. Og dét selvom Brees var aggressiv og forsøgte mange dybe kast.
- I forhold til sæsonen er én ting, du bør være opmærksom på, hans evne til at sende bolden ned af banen. Det går ikke nødvendigvis hånd i hånd med hans completion percentage, men han har været præcis, når han kaster bolden ned af banen, siger Sean Payton.

Samtidig nettede Brees i 2009-sæsonen en passer rating på hele 109,6 point – kun seks quarterbacks har i NFLs moderne tidsalder præsteret en bedre passer rating. Brees førte naturligvis ligaen i den statistik, ligesom han i 2009 også kastede flest touchdowns (34) i NFL – og blev nummer to i afstemningen om titlen som NFLs mest værdifulde spiller.
- Det er svært at forestille sig en sæson, der er bedre, end den Brees havde her i 2009-sæsonen, siger Kerry J. Byrne fra websitet ColdHardFootballFacts.com, der analyser NFL-statistikker, til Draftday.dk.

Højdepunktet kom den 30. november i 38-17-sejren over New England, hvor Brees fandt en modtager på 18 af 23 kast for hele 371 yards og fem touchdowns. Det svarede til en perfekt passer rating på utrolige 158,3 point, men mindst lige så imponerende skaffede han i gennemsnit 16,3 yards pr. kast. Siden 1960 har kun fire andre quarterbacks i gennemsnit nettet flere end 16 yards, hver gang de har kastet bolden, men de fire ”perfekte dage” kom mod generelt svage modstandere.

Derfor mener Kerry J. Byrne fra ColdHardFootballFacts.com, at Brees’ præstation er den bedste, som en quarterback nogensinde har leveret i én enkelt kamp:
- De andre (perfekte, red.) præstationer kom mod nogle rimeligt svage hold. Hans præstation kom mod evigtstærke Patriots og Hall of Fame-træneren Bill Belichick, siger NFL-analytikeren til Draftday.dk.

Stinker mere end Carlsberg-øl
For ni år siden – i april 2001 – havde få formentligt forventet, at Drew Brees i dag ville kunne fremvise så utrolige statistikker.

Forud for draften i april 2001 blev den daværende Purdue-quarterback ikke betegnet som mere end et ”solidt talent”, og hans ringe størrelse bekymrede NFL-holdene. Typisk kræver holdene som tommelfingerregel, at en quarterback skal måle mindst 6 fod 1 inch – og helst mere. Blandt andet derfor faldt den blot 6 fod 0 inches-høje Brees ned til anden runde, hvor San Diego Chargers valgte ham.

Men Brees beviste hurtigt, at det ikke er størrelsen, men ”gørrelsen”, som tæller.

Selvom han ikke er højere end en stor cornerback, er Brees alligevel i stand til at finde sine receivere og se forbi de store, meget højere linjemænd, der ellers potentielt kunne skærme af for udsigten. For at kompensere for, at han ikke er så høj som for eksempel Peyton Manning (6’5) eller Tom Brady (6’4), bevæger Brees sig hele tiden smidigt et par skridt fra side til side, så han hurtigt kan finde de åbne ”veje” gennem forsvaret, hvorigennem han kaster bolden, uden at den bliver slået ned af en forsvarsspiller.

Samtidig kaster Drew Brees bolden, når armen er hævet over hovedet modsat flere andre, højere quarterbacks, der slipper bolden, når armen er i mere sidelæns position. Dermed vil de to kasteniveauer – trods kroppens højdeforskelle – reelt være den samme:
- Jeg har intet videnskabeligt belæg for at sige det, men min generelle holdning er, at højden er én af de mest overvurderede egenskaber hos en quarterback. Se på Ryan Leaf. Han var 6 fod 5 inches, og han stank mere end en Carlsberg 2,7 procent, siger Kerry J. Byrne.

New York Giants’ Pro Bowler Justin Tuck antyder, at debatten om Brees’ størrelse reelt er ubetydelig, fordi han slipper bolden så hurtigt efter, at han har fundet én at kaste den til. Og så kan forsvarsspillere ikke nå at få hænderne på bolden.
- Hans kasteafvikling er så hurtig, at det gør det svært for dig at vurdere, hvornår han slipper bolden, og du ved ikke, hvornår du skal hoppe, siger Tuck til The New York Times.

Pådrog sig en ”unik skade”
Tilbage i 2005 ramte Drew Brees’ karriere et lavpunkt, da han i sæsonens sidste kamp frygtløst kastede sig ned efter en løs bold og fik Clevelands 325-pund store Gerard Warren oven på sig.

Tunge Warren hamrede ned på Brees’ højre skulder, der gik af led på en grusom måde. Fire dage senere kunne den anerkendte kirurg James Andrews konstatere et voldsomt brud på skulderleddet.
- (Det var) én af de mest unikke skader på nogen atlet, som jeg nogensinde har behandlet, sagde Andrews siden til SI.com.

Selv manden, der siden skulle genoptræne Brees, har forklaret, at han var på ”ukendt farvand”. Han havde aldrig oplevet nogen atlet på eliteniveau, der havde en så alvorlig skade.

Men genoptræningen – syv timer over fire måneder - gik typisk for arbejdshesten Brees overraskende hurtigt. Han fik at vide, at han først efter otte uger ville have fuld førlighed i skulderen, men han havde det allerede efter fire uger. Og tre måneder senere kastede han igen bolden - én måned før end ventet.
- Hans helbredelse er en af de mest utrolige helbredelser, som jeg nogensinde har set hos en af mine patienter. Og det skyldtes ikke mindst hans motivation og hårdførhed, har James Andrews forklaret til SI.com.

Den alvorlige skade fik – trods Brees’ hurtige comeback - umiddelbare, negative konsekvenser.

I NFC-finalen med 27 nye spillere
I den offseason, hvor han knoklede for at vende tilbage, blev Brees samtidig fri på markedet, da han ikke ville acceptere Chargers’ tilbud om en kontraktforlængelse. Men kun to hold i hele NFL – Dolphins og Saints – var efter skaden interesserede i spilleren, som ellers havde kastet for 3500 yards og 24 touchdowns. Og Dolphins’ tilbud til Brees blev mindre og mindre attraktivt, inden holdet til sidst gav en anden quarterback, Daunte Culpepper, en stor kontrakt.

Tilbage var New Orleans. Byen, der et halvt år forinden var totalsmadret af orkanen Katrina. 1800 mennesker var døde, 80 procent af festbyen var blevet oversvømmet, og indbyggerne var stadig rystede og hjælpeløse ovenpå katastrofen. Ind kom Drew Brees. Den 14. marts underskrev den sårede quarterback en toårig aftale med holdet fra den sårede by.

New Orleans havde fået sin frelser.

For med Drew Brees som leder af et hold, der havde 27 nye ansigter, og som i mange år ellers havde været kendt som taberholdet ”The Aints”, chokerede Saints i 2006-sæsonen alt og alle og spillede sig hele vejen frem til NFC-finalen.

Historien om eventyret i orkanramte New Orleans gik rent ind i resten af USA, og byens borgere fik noget opmuntrende og positivt at samles omkring i en meget svær tid.
- På et tidspunkt i processen begyndte jeg at tænke på, at Gud måske havde bragt mig i denne position af en grund. Måske var det meningen, at vi skulle til New Orleans for at lave andet end at spille football, har Brees fortalt.

96 touchdowns på tre år
Den første sæson i New Orleans blev hans gennembrud. Brees kastede for 4418 yards og blev nummer to efter Chargers’ LaDainian Tomlinson i afstemningen om NFLs mest værdifulde spiller. Og siden den fantastiske 2006-sæson har Drew Brees været på toppen af NFL – han har de seneste tre sæsoner kastet for 13,880 yards og 96 touchdowns - og New Orleans Saints har for længst etableret sig som et slagkraftigt mandskab.

På søndag kan eventyret om Drew Brees og New Orleans Saints så nå en utrolig kulmination, hvis ”helgenerne” i Super Bowl i Miami besejrer modstanderen fra Indianapolis Colts. Det bliver ikke let, for Colts er på forhånd favoritter. Men Saints er afgjort ikke uden muligheder.

Slet ikke, når den perfektionistiske fighter og frelser Drew Brees står bag center.

Draftday.dk indleder mandag en massiv optakt frem mod Super Bowl på søndag. Undervejs i denne uge kan du blandt andet læse portrætter af finalens aktører, læse detaljerede analyser, høre podcasts og få seneste nyt via daglige nyheder

Select ratingDårligOkayGodGlimrendeFantastisk

 

• View
• Track